Planter på Tenerife
Alt om Tenerifes planter, nationalplanten, almindelige kanariske planter, drageblodstræ, mandeltræ, fønikspalmen, figenkaktus.
Fra skov til ørken
Fønixpalmen er endemisk til Kanarieøerne
Alle Kanarieøer var dækket af tæt, frodig skov med en fantastisk frodighed af blomster og planter, da spanierne ankom. Men der skulle bruges træ til skibe og huse, og produktion af sukker krævede store mængder brænde. Der blev derfor drevet rovdrift på skovene, og landskabet har visse steder udviklet sig til ørken. Øerne har desuden lidt af utallige skovbrande - og gør det stadig. Trods afskovning er der dog stadig frodigt.
Vidste du, at Kanarieøerne har ca. 2000 plantearter, og næsten halvdelen er endemiske. Danmark har ca. 1500 plantearter, men kun en håndfuld er endemiske.
Så der er nok at se på. Vejkanterne er prydet med agaver og duftende kaprifolier. Og så er der ellers alt, hvad hjertet begærer - afhængigt af, hvor højt op på øerne, man bevæger sig.
Der er stor forskel på vegetationen på nord- og sydkyster. Nordvendte områder nyder godt af fugt fra nordøstpassaten. Derfor er området ideelt til dyrkning af bananer og subtropiske frugter og planter. Sydkysternes planter har derimod måttet indstille sig på en mindre mængde nedbør, og figenkaktus præger området.
Tenerife nationalplante:
Planter, som er specielle for Tenerife:
Man siger, at man ikke kan leve på en sten, men det er løgn, 45 plantearter trives i den store stenørken omkring vulkanen Teide. Nogle af dem er endemiske til Tenerife:
Teideviol, Viola cheiranthifolia, en blåviolet blomst, som blev opdaget af den tyske videnskabsmand, Humboldt.
Teide Margueritten Argyranthenum teneriffae har rosahvide blomster.
Tajinaste Rojo, Echium wildpretii (dansk: slangehoved) er lang og kegleformet med små lyserøde blomster. Den bliver op til tre meter og vokser på vulkanvæggene, blomstrer maj-juli.
Her er nogle af de mest almindelige planter, man vil finde på øen:
Agave. Planten stammer fra Amerika, men er vidt udbredt på De Kanariske Øer, hvor der er ca. 300 arter. Dens blade er rige på fibre og bliver blandt de mere usædvanlige ting brugt til dartskiver. Saften kan gæres til alkohol og bliver til tequila. Efter 8-16 år skyder en op til 12 m høj blomsterstand til vejrs med sidegrene og hvide eller gule blomster. Umiddelbart efter blomstringen dør planten, men længe efter står de høje visne stængler i landskabet. Agaven er ofte blevet udplantet på øerne, fordi den er god til at holde på jorden.
Aloe. Dens takkede, kødfulde blade sidder i rosetter med lange blomster, der hænger i gule og røde klaser. Den stammer fra Sydafrika og tåler tørke, og derfor er den god som stueplante. Saften sælges på øerne som hudcreme, som særlig lindrer solskoldninger, forbrændinger og eksem.
Barilla. En glasurt, der hører til i de lave tørkeplanters zone. I tørkeperioder ristede guancherne planternes frø og lavede en slags erstatnings-gofio. Planten indeholder soda, at der kan udvindes til sæbe. Vokser overalt.
Bougainvillea, glabra. Sydamerikansk lian med dybrøde, orange og hvide blomster.
Drageblodstræ, Dracaena draco. Se under BLIV KLOG PÅ ØEN.
Eucalyptustræ. Træet kræver meget vand og er tit udplantet i sumpede områder for at udrydde myg. Det kan dreje sine sølvglinsende blade, så kun kanten vender mod solen. Der udvindes en olie af træet, som hjælper mod forkølelse, og den hårde stamme bruges til skibe, møbler og jernbanesveller.
Farve-lav. Roccella tinctoria. Lavet blev allerede på fønikernes tid udnyttet til fremstilling af rødt farvestof. Lavarten vokser i tuer i bjergene og ved vanskeligt tilgængelige kyster.
Figenkaktus. Vokser overalt i tørre områder. To brødre fra Kanarieøerne indførte den fra Mexico i 1550. Den har hvide torne og purpurfarvede, velsmagende frugter. Figenkakti har også været dyrket på grund af en lille grå skjoldlus, cochinelle, der lever som snylter på planten. Lusen indeholder en kraftig mørkerød farve, som kan udnyttes som farvestof i f.eks. læbestift, Campari og tandpasta. Der skal 60-80 hun-lus til 1 gram farve. Prøv selv at mase en lus mellem to negle og se effekten. Der går 140.000 tørrede cochenille-lus til et kilo farvestof.
Flamboyant, Poinciana regia. Et træ, der hører hjemme i Afrika, men som har fundet en plads på De Kanariske Øer. I forsommeren står det flot med højrøde blomster.
Fønikspalmen, Phoenix canariensis. Palmen er endemisk for kanarieøerne, selv om den i dag er udbredt i hele verden, fordi den er smuk og hårdfør. Den ses blandt andet over alt i Hollywood, pryder parken foran Sydney-operaen, og man kan se den i Trelleborg i Skåne. Den minder om den afrikanske dadelpalme, men dens frugter er uspiselige og indtørrede. I dag er det en prydpalme, men tidligere blev den brugt som tømmer, og bladene blev flettet til kurve.
Hibiscus kendes på store, tragtformede og lyserøde eller gule blomster, hvorfra støvbærere og støvfang skyder frem på en lang stilk.
Julestjerne, Euphorbia pulcherrima. Vokser frit og bliver større her end i urtepotte.
Kanariefrø, Phalaris canariensis. Glansfrø fra en etårig græsart bruges som fuglefrø.
Kanarisk fyr, Pinus canariensis. Kan blive op til 30 m høj og har en stor, rund krone. Det kan fæstne rod på de stejleste skråninger og er velegnet til tømmer.
Kanarisk gyvel, Spartocyticus nubigenus – (på spansk retama). Den findes som større eller mindre buske med hvide blomster.
Kanarisk laurbær, Laurus canariensis. Vokser i de sidste rester af den laurbærskov, der for millioner af år siden dækkede egne omkring Middelhavet og Nordafrika
Vidste du, at Kanarieøerne har ca. 2000 plantearter, og næsten halvdelen er endemiske. Danmark har ca. 1500 plantearter, men kun en håndfuld er endemiske.
Så der er nok at se på. Vejkanterne er prydet med agaver og duftende kaprifolier. Og så er der ellers alt, hvad hjertet begærer - afhængigt af, hvor højt op på øerne, man bevæger sig.
Der er stor forskel på vegetationen på nord- og sydkyster. Nordvendte områder nyder godt af fugt fra nordøstpassaten. Derfor er området ideelt til dyrkning af bananer og subtropiske frugter og planter. Sydkysternes planter har derimod måttet indstille sig på en mindre mængde nedbør, og figenkaktus præger området.
Tenerife nationalplante:
Planter, som er specielle for Tenerife:
Man siger, at man ikke kan leve på en sten, men det er løgn, 45 plantearter trives i den store stenørken omkring vulkanen Teide. Nogle af dem er endemiske til Tenerife:
Teideviol, Viola cheiranthifolia, en blåviolet blomst, som blev opdaget af den tyske videnskabsmand, Humboldt.
Teide Margueritten Argyranthenum teneriffae har rosahvide blomster.
Tajinaste Rojo, Echium wildpretii (dansk: slangehoved) er lang og kegleformet med små lyserøde blomster. Den bliver op til tre meter og vokser på vulkanvæggene, blomstrer maj-juli.
Her er nogle af de mest almindelige planter, man vil finde på øen:
Agave. Planten stammer fra Amerika, men er vidt udbredt på De Kanariske Øer, hvor der er ca. 300 arter. Dens blade er rige på fibre og bliver blandt de mere usædvanlige ting brugt til dartskiver. Saften kan gæres til alkohol og bliver til tequila. Efter 8-16 år skyder en op til 12 m høj blomsterstand til vejrs med sidegrene og hvide eller gule blomster. Umiddelbart efter blomstringen dør planten, men længe efter står de høje visne stængler i landskabet. Agaven er ofte blevet udplantet på øerne, fordi den er god til at holde på jorden.
Aloe. Dens takkede, kødfulde blade sidder i rosetter med lange blomster, der hænger i gule og røde klaser. Den stammer fra Sydafrika og tåler tørke, og derfor er den god som stueplante. Saften sælges på øerne som hudcreme, som særlig lindrer solskoldninger, forbrændinger og eksem.
Barilla. En glasurt, der hører til i de lave tørkeplanters zone. I tørkeperioder ristede guancherne planternes frø og lavede en slags erstatnings-gofio. Planten indeholder soda, at der kan udvindes til sæbe. Vokser overalt.
Bougainvillea, glabra. Sydamerikansk lian med dybrøde, orange og hvide blomster.
Drageblodstræ, Dracaena draco. Se under BLIV KLOG PÅ ØEN.
Eucalyptustræ. Træet kræver meget vand og er tit udplantet i sumpede områder for at udrydde myg. Det kan dreje sine sølvglinsende blade, så kun kanten vender mod solen. Der udvindes en olie af træet, som hjælper mod forkølelse, og den hårde stamme bruges til skibe, møbler og jernbanesveller.
Farve-lav. Roccella tinctoria. Lavet blev allerede på fønikernes tid udnyttet til fremstilling af rødt farvestof. Lavarten vokser i tuer i bjergene og ved vanskeligt tilgængelige kyster.
Figenkaktus. Vokser overalt i tørre områder. To brødre fra Kanarieøerne indførte den fra Mexico i 1550. Den har hvide torne og purpurfarvede, velsmagende frugter. Figenkakti har også været dyrket på grund af en lille grå skjoldlus, cochinelle, der lever som snylter på planten. Lusen indeholder en kraftig mørkerød farve, som kan udnyttes som farvestof i f.eks. læbestift, Campari og tandpasta. Der skal 60-80 hun-lus til 1 gram farve. Prøv selv at mase en lus mellem to negle og se effekten. Der går 140.000 tørrede cochenille-lus til et kilo farvestof.
Flamboyant, Poinciana regia. Et træ, der hører hjemme i Afrika, men som har fundet en plads på De Kanariske Øer. I forsommeren står det flot med højrøde blomster.
Fønikspalmen, Phoenix canariensis. Palmen er endemisk for kanarieøerne, selv om den i dag er udbredt i hele verden, fordi den er smuk og hårdfør. Den ses blandt andet over alt i Hollywood, pryder parken foran Sydney-operaen, og man kan se den i Trelleborg i Skåne. Den minder om den afrikanske dadelpalme, men dens frugter er uspiselige og indtørrede. I dag er det en prydpalme, men tidligere blev den brugt som tømmer, og bladene blev flettet til kurve.
Hibiscus kendes på store, tragtformede og lyserøde eller gule blomster, hvorfra støvbærere og støvfang skyder frem på en lang stilk.
Julestjerne, Euphorbia pulcherrima. Vokser frit og bliver større her end i urtepotte.
Kanariefrø, Phalaris canariensis. Glansfrø fra en etårig græsart bruges som fuglefrø.
Kanarisk fyr, Pinus canariensis. Kan blive op til 30 m høj og har en stor, rund krone. Det kan fæstne rod på de stejleste skråninger og er velegnet til tømmer.
Kanarisk gyvel, Spartocyticus nubigenus – (på spansk retama). Den findes som større eller mindre buske med hvide blomster.
Kanarisk laurbær, Laurus canariensis. Vokser i de sidste rester af den laurbærskov, der for millioner af år siden dækkede egne omkring Middelhavet og Nordafrika
Mandeltræ i blomst
Mandeltræ, Prunus dulcis, Kanarieøernes store forårsbebuder. Den springer i blomst i slutningen af januar/starten af februar, hvilket udløser adskillige fester. Store dele af øen bliver pudret pink af de mange blomster, der er 5-tallige – altså 5 kronblade. Senere på året er mandlen klar. Det er ikke en nød, men en stenfrugt, og det er frøet i frugten, man spiser. Træet stammer fra Asien, men har groet her i 5000 år. Det bliver 4-10 meter højt med en stamme på 30 cm i diameter. Træets kviste skifter farve med alderen, fra grønne, til lilla, til grå.
Mangotræ, Mangifera indica. Stammer fra Indien og har velsmagende frugter på størrelse med æbler.
Oleander/nerie, Nerium oleander. En udbredt blomsterbusk med hvide, gule eller røde blomster.
Papegøjeblomst, Helicona psittacorum. Forveksles ofte med paradisfugl, men er slet ikke så almindelige her som paradisfugl.
Paradisfugl, Strelitzia reginae. Dyrkes som prydplante og har højst usædvanlige orange blomster, der kan minde om fuglehoveder. De afskårne blomster er populære souvenirs, som man kan tage med hjem.
Søjlevortemælk, Euphorbia canariensis. I blomsterløs tilstand ligner den en søjlekaktus, men til forskel fra kaktus har den en mælkeagtig saft, der er giftig.
Svinemælk, sonchus. Kurvblomster, som findes i flere buskagtige arter.
Tamarisk er en lille, hårdfør busk, der trives fint i ørken. Den ligner et nåletræ, men er et løvtræ med skælagtige, tætsiddende blade. Blomsterne er bittesmå og sidder tæt.
Mangotræ, Mangifera indica. Stammer fra Indien og har velsmagende frugter på størrelse med æbler.
Oleander/nerie, Nerium oleander. En udbredt blomsterbusk med hvide, gule eller røde blomster.
Papegøjeblomst, Helicona psittacorum. Forveksles ofte med paradisfugl, men er slet ikke så almindelige her som paradisfugl.
Paradisfugl, Strelitzia reginae. Dyrkes som prydplante og har højst usædvanlige orange blomster, der kan minde om fuglehoveder. De afskårne blomster er populære souvenirs, som man kan tage med hjem.
Søjlevortemælk, Euphorbia canariensis. I blomsterløs tilstand ligner den en søjlekaktus, men til forskel fra kaktus har den en mælkeagtig saft, der er giftig.
Svinemælk, sonchus. Kurvblomster, som findes i flere buskagtige arter.
Tamarisk er en lille, hårdfør busk, der trives fint i ørken. Den ligner et nåletræ, men er et løvtræ med skælagtige, tætsiddende blade. Blomsterne er bittesmå og sidder tæt.
Tajinaste Rojo
Planter på Teide
Man siger, at man ikke kan leve på en sten, men det er løgn, 45 plantearter trives i den store stenørken. Nogle af dem er endemiske til Tenerife:
Teideviol, Viola cheiranthifolia, en blåviolet blomst, som blev opdaget af den tyske videnskabsmand, Humboldt.
Teide Margueritten Argyranthenum teneriffae har rosahvide blomster.
Tajinaste Rojo, Echium wildpretii (dansk: slangehoved) er lang og kegleformet med små lyserøde blomster. Den bliver op til tre meter og vokser på vulkanvæggene, blomstrer maj-juli.
Man siger, at man ikke kan leve på en sten, men det er løgn, 45 plantearter trives i den store stenørken. Nogle af dem er endemiske til Tenerife:
Teideviol, Viola cheiranthifolia, en blåviolet blomst, som blev opdaget af den tyske videnskabsmand, Humboldt.
Teide Margueritten Argyranthenum teneriffae har rosahvide blomster.
Tajinaste Rojo, Echium wildpretii (dansk: slangehoved) er lang og kegleformet med små lyserøde blomster. Den bliver op til tre meter og vokser på vulkanvæggene, blomstrer maj-juli.