Turen går til pyramiderne
Thor Heyerdahls pyramider i Güimar
Adresse:, Calle Chacona s/n Güímar, åbent 9.30-18, entre fra €12.50, tlf. +34 922 514 510, www.piramidesdeguimar.es/en/
Spring køen over og køb billet her.
Afkørsel fra TF-1 til Güímar, hvorefter der skiltes.
Museet handler om den norske opdagelsesrejsende Thor Heyerdahls teorier om, at der var samfærdsel mellem Sydamerika og Europa længe før Columbus. Fx vises vægmalerier fra Sydamerika, hvor mørke, skægløse mænd enten tilbeder hvide mænd med skæg eller piner og plager hvide mænd med skæg. Den oprindelige befolkning i Sydamerika havde ikke skæg - og de har aldrig været hvide. Så hvor kom inspirationen fra?
Heyerdahl ville helst kalde museet for en ”folkepark”, men det er efterhånden blevet et Heyerdahl-mindesmærke, og det gør ikke noget. Et flot multimedieshow fortæller om hans bedrifter: Kontiki-ekspeditionen fra Sydamerika til Polynesien i 1947, der skulle bevise, at Stillehavsøerne kunne være befolket af sydamerikanere, og Ra-ekspeditionen i 1969 fra Marokko til Mexico, hvor Heyerdahl måtte opgive efter 5000 kilometers sejlads. En del af museet er indrettet i det gamle kloster Casa Chacinas fra 1600-tallet. Thor Heyerdahl vandt i 1951 en Oscar for sin film om Kontiki-ekspeditionen. Det var indtægterne fra denne film, der finansierede hans senere ekspeditioner.
Historien
I 1990 sad den verdensberømte norske etnograf Thor Heyerdahl (1914-2002) i sit hjem Casa Kontiki i Peru og læste et avisudklip, som venlige mennesker fra den lille by Güimar på Tenerife havde sendt ham. De bad Heyerdahl se på seks stenbunker, de havde ude i baghaven. Bunkerne havde ligget der altid, og man havde passet lidt på dem, selv om ingen anede, hvad de var. Men nu ville byrådet have dem skovlet væk, så de kunne lave en vej. Heyerdahl blev fyr og flamme, pakkede kufferten og rejste til den lille by. Siden bosatte han sig på øen og samlede 50 mio. kr. sammen til at bevare stenbunkerne. I sommeren 1998 blev stenbunkerne hovedattraktion i et etnografisk museum, der forsøger at underbygge Heyerdahls teori om, at der har været kontakt mellem kontinenterne længe før Columbus. Thor Heyerdahl så nemlig, at stenbunkerne ikke var helt almindelige. Han mente, at de var flere tusinde år gamle pyramider. De mindede om pyramider i Mexico og Peru, så de kunne være bevis for samfærdsel mellem middelhavslandene og Amerika længe før Columbus. Heyerdahl fik sin gamle ven, den norske skibsreder Fred. Olsen til at købe området, og så kunne Heyerdahl granske stenene.
Nordmanden fik kam til sit hår. Hans modstandere mente, at det er tilfældige dynger, som bønder gennem århundreder havde smidt sten på, når de ryddede marker. Men så var det meget sirlige bønder, for stenene er stablet helt nøjagtigt og fint i pyramider. Og hvorfor skulle de have bygget fine små trapper i stendyngerne? For at kunne komme op på toppen og lægge flere sten, sagde modstanderne. Men der var ingen sten på toppen - den var derimod banket flad med et tyndt lag grus over. Forskere fra Kanarieøernes universitet i La Laguna bekræftede Heyerdahls teori om, at de var lagt efter astronomiske beregninger, så de passede til solens stilling. Og i 1997 fandt et amerikansk forskerteam en dyb grotte under en af de største pyramider. Nye forskningsresultater i år 2000 viste, at pyramiderne i Güimar kan være bygget helt tilbage i 1200 f.Kr. – tidligere end Olmec templerne i Mexico.
Spring køen over og køb billet her.
Afkørsel fra TF-1 til Güímar, hvorefter der skiltes.
Museet handler om den norske opdagelsesrejsende Thor Heyerdahls teorier om, at der var samfærdsel mellem Sydamerika og Europa længe før Columbus. Fx vises vægmalerier fra Sydamerika, hvor mørke, skægløse mænd enten tilbeder hvide mænd med skæg eller piner og plager hvide mænd med skæg. Den oprindelige befolkning i Sydamerika havde ikke skæg - og de har aldrig været hvide. Så hvor kom inspirationen fra?
Heyerdahl ville helst kalde museet for en ”folkepark”, men det er efterhånden blevet et Heyerdahl-mindesmærke, og det gør ikke noget. Et flot multimedieshow fortæller om hans bedrifter: Kontiki-ekspeditionen fra Sydamerika til Polynesien i 1947, der skulle bevise, at Stillehavsøerne kunne være befolket af sydamerikanere, og Ra-ekspeditionen i 1969 fra Marokko til Mexico, hvor Heyerdahl måtte opgive efter 5000 kilometers sejlads. En del af museet er indrettet i det gamle kloster Casa Chacinas fra 1600-tallet. Thor Heyerdahl vandt i 1951 en Oscar for sin film om Kontiki-ekspeditionen. Det var indtægterne fra denne film, der finansierede hans senere ekspeditioner.
Historien
I 1990 sad den verdensberømte norske etnograf Thor Heyerdahl (1914-2002) i sit hjem Casa Kontiki i Peru og læste et avisudklip, som venlige mennesker fra den lille by Güimar på Tenerife havde sendt ham. De bad Heyerdahl se på seks stenbunker, de havde ude i baghaven. Bunkerne havde ligget der altid, og man havde passet lidt på dem, selv om ingen anede, hvad de var. Men nu ville byrådet have dem skovlet væk, så de kunne lave en vej. Heyerdahl blev fyr og flamme, pakkede kufferten og rejste til den lille by. Siden bosatte han sig på øen og samlede 50 mio. kr. sammen til at bevare stenbunkerne. I sommeren 1998 blev stenbunkerne hovedattraktion i et etnografisk museum, der forsøger at underbygge Heyerdahls teori om, at der har været kontakt mellem kontinenterne længe før Columbus. Thor Heyerdahl så nemlig, at stenbunkerne ikke var helt almindelige. Han mente, at de var flere tusinde år gamle pyramider. De mindede om pyramider i Mexico og Peru, så de kunne være bevis for samfærdsel mellem middelhavslandene og Amerika længe før Columbus. Heyerdahl fik sin gamle ven, den norske skibsreder Fred. Olsen til at købe området, og så kunne Heyerdahl granske stenene.
Nordmanden fik kam til sit hår. Hans modstandere mente, at det er tilfældige dynger, som bønder gennem århundreder havde smidt sten på, når de ryddede marker. Men så var det meget sirlige bønder, for stenene er stablet helt nøjagtigt og fint i pyramider. Og hvorfor skulle de have bygget fine små trapper i stendyngerne? For at kunne komme op på toppen og lægge flere sten, sagde modstanderne. Men der var ingen sten på toppen - den var derimod banket flad med et tyndt lag grus over. Forskere fra Kanarieøernes universitet i La Laguna bekræftede Heyerdahls teori om, at de var lagt efter astronomiske beregninger, så de passede til solens stilling. Og i 1997 fandt et amerikansk forskerteam en dyb grotte under en af de største pyramider. Nye forskningsresultater i år 2000 viste, at pyramiderne i Güimar kan være bygget helt tilbage i 1200 f.Kr. – tidligere end Olmec templerne i Mexico.