Livet på Tenerife
Alt om canario på Tenerife, Levefod, Religion, Uddannelse Sprog, Erhverv, Turisme, Politik, Kultur, Musik, Arkitektur, Film og Sport
Kanariere har altid været åbne. De oprindelige, guancherne, tog gæstfrit imod handlende og missionærer, længe før de spanske erobrere. Men også erobrerne var gæstfri over for handelsfolk og tilflyttere. Og i dag er det ligeså. Man vil have gæster. Man får så mange, at kanariere altid er i mindretal på deres egne øer.
Kanariere har altid været åbne. De oprindelige, guancherne, tog gæstfrit imod handlende og missionærer, længe før de spanske erobrere. Men også erobrerne var gæstfri over for handelsfolk og tilflyttere. Og i dag er det ligeså. Man vil have gæster. Man får så mange, at kanariere altid er i mindretal på deres egne øer.
Mød los canarios - og slap dog af
Generelt er man gode til at tage det roligt i parker og på pladser
Af Kenneth Bo Jørgensen
Men hvis man skulle være heldig at møde en vaskeægte canario, hvordan er sådan en så? Først og fremmest er en canario stolt af sin og øernes historie, ikke mindst øernes oprindelige folk, guancherne. De taler om dem som forfædre, selv om den genetiske forbindelse nærmest er nul, for guancherne blev stort set udryddet efter den spanske erobring. Men gader bliver i dag opkaldt efter guanchere, og det er moderne at tage et guanche mellemnavn.
Familiemønstret på Gran Canaria er under hastig udvikling. Man ser stadig det gamle mønster med far, der bestemmer, mens mor passer børn og hus. Men stadig flere kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, og fødselstallet daler. Desuden er ægtepar på De Kanariske Øer ikke så vedholdende som i resten af Spanien. Øerne har i mange år haft landets højeste skilsmisseprocent.
Familierne er dog stadig kernen i samfundet, tæt knyttede, og vennekredsen består oftest kun af familie. Der er næsten heller ikke tid til andre, for kalenderen er besat året rundt af familieting. Generationskløfter er ikke ret dybe - og hele familien inddrages i dagligdagen, også de mindste. Selv ved fester ud på natten er børnene med.
Den moderne livsstil er måske tydeligst slået igennem i kanariernes klæder. For bare få år siden var gaderne sorte af koner, der altid bar sorg over en eller anden fjern afdød slægtning. Nu er kjolerne lyse, festlige og ofte dristige. Kun til fest og folkedans trækker de i de lange groftvævede skørter med lodrette striber i alle farver – og en lille fiks stråhat på sned. Mænd kan stadig ses i landsbyer iført sorte filthatte og røde veste, men i byerne går de i Armani.
Vidste du, at en undersøgelse har vist, at 53.8% af folk på De Kanariske Øer opfatter sig som lige dele spanske og kanariske. 24% opfatter sig som mere kanariske end spanske, mens 6.1% opfatter sig som kun kanariske – og 7% opfatter sig som kun spanske.
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673
Levefod på De Kanariske Øer
Hvad er mindstelønnen på De Kanariske Øer?
Velfærden på De Kanariske Øer er tilsyneladende god, ingen sulter, ingen tigger, og alt ser godt ud i turistbyerne, men under overfladen og i udkantsområder er det kun langsomt ved at blive bedre. Arbejdsløsheden er på vej i den rigtige retning, men stadig på 15 pct. (2023), og især er unge og folk over 45 år hårdt ramt. Det betyder, at familierne bor sammen mange generationer længere end normalt. De unge har ikke råd til at stifte bo.
Og selv hvis du er i arbejde, er livet ikke rosenrødt, for lønningerne er lave. Det er leveomkostninger og skatten også, men det giver stadig ingen dans på roser. I 2017 var gennemsnitslønnen €13.161 om året - €3329 lavere end resten af Spanien. 52,9 procent tjente under €1000 om måneden før skat. Man regner med, at 14 pct. levede i fattigdom i 2018. Men i 2024 indførtes lov om minimumsløn på €1134 pr. måned før skat - den løn får man ikke 12 gange om året som i Danmark, men 14 gange - ekstra til jul og sommerferie. Det var et gigantisk lønhop for mange kanariere, faktisk fik den nye lov om minimumsløn mere effekt på Kanarieøerne end noget andet sted i Spanien.
Pension
Visse grupper har det bedre, end vi tror, for eksempel folkepensionister. Den spanske folkepension er i modsætning til den danske pristalsreguleret, så den stiger, når priserne stiger. Og det er rigtigt rart i disse tider. Den laveste folkepension for ægtepar er ca. 18.000 kroner om måneden, og hvis man har arbejdet i 40 år, er den over 20.000 kroner, og det beskattes lavt. Dertil kommer et væld af regler, som gør, at det hele er løgn, ligesom i Danmark. Omkring 100.000 (37 pct.) er på pension. Der er 1,13 millioner erhvervsaktive.
Men penge er ikke alt: En meningsmåling for nogle år siden viste, at 81 pct. af kanarierne betegnede sig selv om: Lykkelige!
Uddannelse
Alle er til gengæld veluddannede, for der er obligatorisk skolegang, de mindste er stort set i skole hele dagen. Ingen seista her.
Folkeskolen er gratis, men man betaler for bøgerne. Der er universitet på Tenerife, så de fleste uddannelser kan man tage på øerne. Også sundhedsvæsenet er stort et betalt over skatterne, dog skal man betale et honorar for en almindelig lægekonsultation, men behandling på sygehuse er gratis.
Sprog
Man taler spansk eller mere korrekt castellano (kastiliansk) – med næsten sydamerikansk accent. Man sluger endelser, så ingen aner, om “La Palma” er øen eller byen. Der er mange låneord fra øens brogede historie. Den engelske periode har givet “naife” for kniv, og “choni” betyder udlænding - efter Johnny. Emigranter har bragt gloser hjem fra Sydamerika, fx hedder bus ”guagua” som i Caribien, mens den i resten af Spanien hedder ”autobus”.
Religion
Så at sige alle kanariere bekender sig til den romersk-katolske tro, og kirken spiller en stor rolle i de flestes liv. Ikke fordi alle er dybt religiøse, men fordi kirken har en vigtig social funktion som samlingssted. Med de store familier og de tætte familiebånd er der en uendelig række af ceremonier, man skal igennem for at få døbt, viet og begravet dem alle sammen. De fleste går i kirke om søndagen – som en del af ugeprogrammet. Og kirken er det centrale udgangspunkt for fiestaen, hvor hele byen er samlet for at fejre sin skytsengel. Alle er med til påskehøjtidelighederne, hvor de store helgenfigurer bæres igennem gaderne.
Vidste du, at den katolske kirke har to helgener, født på Kanarieøerne: Det er Peter Joseph de Betancur, født i Vilaflor (1626–1667). Han endte som missionær i Guatemala. Helgenkåret i 2002. José de Anchieta fra La Laguna (1534–1597) var jesuitter og missionær i Brasilien, hvor han grundlagde byerne São Paulo og Rio de Janeiro. Helgenkåret i 2014.
Erhverv på Tenerife
Kanarierne lever i dag af turister, bananer og tomater. Hvad det næste bliver, venter alle spændt på. For historisk har man måtte omstille sig for at overleve. De er ved at dø af grin, når de hører, at vi har levet af at producere smør og korn i århundreder.
Sukker
Kanarierne var først med at dyrke sukkerrør og spandt guld på dem, indtil det kunne gøres billigere med slaver i Vestindien.
Vin og lus
Så gik man over til vin og blev verdensberømte for den tunge Malvasia-vin, der gik under Malmsey og Canary Sack. I danske hjem hed den kanariesekt, men Holberg lod »Jeppe på Bjerget« sige ”kanaljesek” – som var gængs udtryk indtil for få årtier siden. Kanariske vinplanter blev sejlet til Amerika, derfor stammer de fleste sydamerikanske vine fra De Kanariske Øer. Vinen fik konkurrence af portvin og madeira, og så måtte man igen finde på noget nyt. Det blev lus fra kaktus. Lusen bliver brugt som farvestof og var en stor indtægtskilde, indtil kunstige farver vandt frem.
Bananer og tomater
Siden begyndte man at dyrke bananer og tomater. Vandproblemet løste man ved at putte vulkansk aske i plantejorden, som kunne suge den tunge nattefugt til sig. Begge afgrøder har en særlig sød smag. Bananer udgør 30 pct. af øernes landbrug, og der er 11.000 bananfarmere. Produktionen er i dag i krise. Til gengæld har blomsterproducenterne vind i sejlene og eksporterer for ca. 350 mio. kr. årligt. De første tobaksmarker er anlagt for 300 år, og øernes cigarer regnes blandt verdens bedste. De Kanariske Øer har 84% af Spaniens tobaksproduktion med 5279 arbejdspladser. Og det vokser, så tobakseksporten snart kommer på linje med bananer. I 2022 meddelte tobaksgiganten Philip Morris, at den vil investere €15 millioner i nye anlæg på Gran Canaria.
Fisk
Fiskeri sker fra både trawlere og små kuttere. Hovedfangsten er tun, sardiner og blæksprutter. Men de er ikke ret gode til det, så trods al det hav må kanarierne importere spisefisk, og priserne er høje. Der gøres store anstrengelser for at uddanne og udbygge fiskeindustrien, så fiskerne kan tage længere ud og i det mindste dække hjemmebehovet.
Hvad er mindstelønnen på De Kanariske Øer?
Velfærden på De Kanariske Øer er tilsyneladende god, ingen sulter, ingen tigger, og alt ser godt ud i turistbyerne, men under overfladen og i udkantsområder er det kun langsomt ved at blive bedre. Arbejdsløsheden er på vej i den rigtige retning, men stadig på 15 pct. (2023), og især er unge og folk over 45 år hårdt ramt. Det betyder, at familierne bor sammen mange generationer længere end normalt. De unge har ikke råd til at stifte bo.
Og selv hvis du er i arbejde, er livet ikke rosenrødt, for lønningerne er lave. Det er leveomkostninger og skatten også, men det giver stadig ingen dans på roser. I 2017 var gennemsnitslønnen €13.161 om året - €3329 lavere end resten af Spanien. 52,9 procent tjente under €1000 om måneden før skat. Man regner med, at 14 pct. levede i fattigdom i 2018. Men i 2024 indførtes lov om minimumsløn på €1134 pr. måned før skat - den løn får man ikke 12 gange om året som i Danmark, men 14 gange - ekstra til jul og sommerferie. Det var et gigantisk lønhop for mange kanariere, faktisk fik den nye lov om minimumsløn mere effekt på Kanarieøerne end noget andet sted i Spanien.
Pension
Visse grupper har det bedre, end vi tror, for eksempel folkepensionister. Den spanske folkepension er i modsætning til den danske pristalsreguleret, så den stiger, når priserne stiger. Og det er rigtigt rart i disse tider. Den laveste folkepension for ægtepar er ca. 18.000 kroner om måneden, og hvis man har arbejdet i 40 år, er den over 20.000 kroner, og det beskattes lavt. Dertil kommer et væld af regler, som gør, at det hele er løgn, ligesom i Danmark. Omkring 100.000 (37 pct.) er på pension. Der er 1,13 millioner erhvervsaktive.
Men penge er ikke alt: En meningsmåling for nogle år siden viste, at 81 pct. af kanarierne betegnede sig selv om: Lykkelige!
Uddannelse
Alle er til gengæld veluddannede, for der er obligatorisk skolegang, de mindste er stort set i skole hele dagen. Ingen seista her.
Folkeskolen er gratis, men man betaler for bøgerne. Der er universitet på Tenerife, så de fleste uddannelser kan man tage på øerne. Også sundhedsvæsenet er stort et betalt over skatterne, dog skal man betale et honorar for en almindelig lægekonsultation, men behandling på sygehuse er gratis.
Sprog
Man taler spansk eller mere korrekt castellano (kastiliansk) – med næsten sydamerikansk accent. Man sluger endelser, så ingen aner, om “La Palma” er øen eller byen. Der er mange låneord fra øens brogede historie. Den engelske periode har givet “naife” for kniv, og “choni” betyder udlænding - efter Johnny. Emigranter har bragt gloser hjem fra Sydamerika, fx hedder bus ”guagua” som i Caribien, mens den i resten af Spanien hedder ”autobus”.
Religion
Så at sige alle kanariere bekender sig til den romersk-katolske tro, og kirken spiller en stor rolle i de flestes liv. Ikke fordi alle er dybt religiøse, men fordi kirken har en vigtig social funktion som samlingssted. Med de store familier og de tætte familiebånd er der en uendelig række af ceremonier, man skal igennem for at få døbt, viet og begravet dem alle sammen. De fleste går i kirke om søndagen – som en del af ugeprogrammet. Og kirken er det centrale udgangspunkt for fiestaen, hvor hele byen er samlet for at fejre sin skytsengel. Alle er med til påskehøjtidelighederne, hvor de store helgenfigurer bæres igennem gaderne.
Vidste du, at den katolske kirke har to helgener, født på Kanarieøerne: Det er Peter Joseph de Betancur, født i Vilaflor (1626–1667). Han endte som missionær i Guatemala. Helgenkåret i 2002. José de Anchieta fra La Laguna (1534–1597) var jesuitter og missionær i Brasilien, hvor han grundlagde byerne São Paulo og Rio de Janeiro. Helgenkåret i 2014.
Erhverv på Tenerife
Kanarierne lever i dag af turister, bananer og tomater. Hvad det næste bliver, venter alle spændt på. For historisk har man måtte omstille sig for at overleve. De er ved at dø af grin, når de hører, at vi har levet af at producere smør og korn i århundreder.
Sukker
Kanarierne var først med at dyrke sukkerrør og spandt guld på dem, indtil det kunne gøres billigere med slaver i Vestindien.
Vin og lus
Så gik man over til vin og blev verdensberømte for den tunge Malvasia-vin, der gik under Malmsey og Canary Sack. I danske hjem hed den kanariesekt, men Holberg lod »Jeppe på Bjerget« sige ”kanaljesek” – som var gængs udtryk indtil for få årtier siden. Kanariske vinplanter blev sejlet til Amerika, derfor stammer de fleste sydamerikanske vine fra De Kanariske Øer. Vinen fik konkurrence af portvin og madeira, og så måtte man igen finde på noget nyt. Det blev lus fra kaktus. Lusen bliver brugt som farvestof og var en stor indtægtskilde, indtil kunstige farver vandt frem.
Bananer og tomater
Siden begyndte man at dyrke bananer og tomater. Vandproblemet løste man ved at putte vulkansk aske i plantejorden, som kunne suge den tunge nattefugt til sig. Begge afgrøder har en særlig sød smag. Bananer udgør 30 pct. af øernes landbrug, og der er 11.000 bananfarmere. Produktionen er i dag i krise. Til gengæld har blomsterproducenterne vind i sejlene og eksporterer for ca. 350 mio. kr. årligt. De første tobaksmarker er anlagt for 300 år, og øernes cigarer regnes blandt verdens bedste. De Kanariske Øer har 84% af Spaniens tobaksproduktion med 5279 arbejdspladser. Og det vokser, så tobakseksporten snart kommer på linje med bananer. I 2022 meddelte tobaksgiganten Philip Morris, at den vil investere €15 millioner i nye anlæg på Gran Canaria.
Fisk
Fiskeri sker fra både trawlere og små kuttere. Hovedfangsten er tun, sardiner og blæksprutter. Men de er ikke ret gode til det, så trods al det hav må kanarierne importere spisefisk, og priserne er høje. Der gøres store anstrengelser for at uddanne og udbygge fiskeindustrien, så fiskerne kan tage længere ud og i det mindste dække hjemmebehovet.
Turismen er hovedindtægtskilden. Det begyndte i starten af 1900-tallet, da velhavende englændere kom for at pleje tuberkulose eller andre af datidens moderne sygdomme. De sejlede med bananbåde, der indrettede luksuskabiner til turister. De engelske herskaber blev hele vinteren. Masseturisme kom først i 1960´erne med jetflyet. Det boomede, og der blev skabt mange penge og meget skidt. I 1980´erne havde europæerne fået nok, og de blev væk. Siden hankede man op i turismen, og turisterne vendte tilbage.
Turismen fik et hak i tuden under coronaen, og 2020 var et katastrofeår. Men det rettede sig, og i 2024 var antallet endda steget kraftigt. Det har dog samtidig betydet protester mod den massive turisme, fordi enhver kan se, at de små øer slet ikke er gearet til så voldsomme invasioner. Og 20. april 2024 var der massedemonstrationer på alle kanariske øer, ikke IMOD turister, men FOR bæredygtig turisme. Siden har regeringen lovet flere tiltag, der skal sikre, at turisme også er til gavn for menige canariere.
Turister i tal - 2023
Kanarieøerne: 14.170.762, heraf danskere: 344.277
Tenerife: 5.822.407 – heraf danskere: 96.869
Gran Canaria: 3.692.377 – heraf danskere: 176.555
65 procent af danske charterrejser om vinteren går til de kanariske øer.
87 procent af danske gæster har besøgt øerne før.
19,3 procent har været her flere end ti gange.
Corona-krisen gav en voldsom nedgang i turismen i 2020. Men i 2023 var alt ved det gamle.
Politik
Spanien er et kongerige og består af 17 selvstyrende regioner. De Kanariske Øer er en af dem, kaldet Canarias. Selvstyret er vidtrækkende, næsten som Grønlands hjemmestyre. Kun udenrigs- og forsvarspolitik bestemmer Madrid. Canarias har sin egen lovgivende forsamling på Tenerife. Der er valg hvert fjerde år – næste gang i 2015. Parlamentet vælger præsident, som dog officielt udpeges af Spaniens konge.
Rivaliseringen mellem øerne slår også igennem i selvstyret. Regeringsinstitutioner deles med hårfin nøjagtighed. Da parlamentet ligger i Tenerife, har Gran Canaria Højesteret og flere regeringskontorer. Præsidenten bor skiftevis på Tenerife og på Gran Canaria – fire år på hver ø. Vicepræsidenten bor dèr, hvor præsidenten ikke bor. Både Las Palmas på Gran Canaria og Santa Cruz de Tenerife er officielt hovedstad for Canarias. Desuden har hver sit eget styre, Cabildo. Endelig er der valg til de enkelte kommuner med borgmestre og byråd.
Nationalt er der valg til parlamentet i Madrid, Cortes Generales. Her indgår de folkevalgte fra Kanarieøerne i Coalicion Canaria (CC), der stemmer sammen, når det gavner øerne, og de er ofte tungen på vægtskålen, har det kastet en del af sig, fx flere kostbare vandprojekter.
Spanien har været medlem af EU siden 1986, også Kanarieøerne. Men øerne er ikke en del af ”det indre marked”. Derfor kan man stadig handle toldfrit på vej derned (se told under det
praktiske), og derfor skal man gå ud ad den blå udgang i lufthavnen, når man kommer hjem - selv om man egentlig kommer fra et EU-land.
Turismen fik et hak i tuden under coronaen, og 2020 var et katastrofeår. Men det rettede sig, og i 2024 var antallet endda steget kraftigt. Det har dog samtidig betydet protester mod den massive turisme, fordi enhver kan se, at de små øer slet ikke er gearet til så voldsomme invasioner. Og 20. april 2024 var der massedemonstrationer på alle kanariske øer, ikke IMOD turister, men FOR bæredygtig turisme. Siden har regeringen lovet flere tiltag, der skal sikre, at turisme også er til gavn for menige canariere.
Turister i tal - 2023
Kanarieøerne: 14.170.762, heraf danskere: 344.277
Tenerife: 5.822.407 – heraf danskere: 96.869
Gran Canaria: 3.692.377 – heraf danskere: 176.555
65 procent af danske charterrejser om vinteren går til de kanariske øer.
87 procent af danske gæster har besøgt øerne før.
19,3 procent har været her flere end ti gange.
Corona-krisen gav en voldsom nedgang i turismen i 2020. Men i 2023 var alt ved det gamle.
Politik
Spanien er et kongerige og består af 17 selvstyrende regioner. De Kanariske Øer er en af dem, kaldet Canarias. Selvstyret er vidtrækkende, næsten som Grønlands hjemmestyre. Kun udenrigs- og forsvarspolitik bestemmer Madrid. Canarias har sin egen lovgivende forsamling på Tenerife. Der er valg hvert fjerde år – næste gang i 2015. Parlamentet vælger præsident, som dog officielt udpeges af Spaniens konge.
Rivaliseringen mellem øerne slår også igennem i selvstyret. Regeringsinstitutioner deles med hårfin nøjagtighed. Da parlamentet ligger i Tenerife, har Gran Canaria Højesteret og flere regeringskontorer. Præsidenten bor skiftevis på Tenerife og på Gran Canaria – fire år på hver ø. Vicepræsidenten bor dèr, hvor præsidenten ikke bor. Både Las Palmas på Gran Canaria og Santa Cruz de Tenerife er officielt hovedstad for Canarias. Desuden har hver sit eget styre, Cabildo. Endelig er der valg til de enkelte kommuner med borgmestre og byråd.
Nationalt er der valg til parlamentet i Madrid, Cortes Generales. Her indgår de folkevalgte fra Kanarieøerne i Coalicion Canaria (CC), der stemmer sammen, når det gavner øerne, og de er ofte tungen på vægtskålen, har det kastet en del af sig, fx flere kostbare vandprojekter.
Spanien har været medlem af EU siden 1986, også Kanarieøerne. Men øerne er ikke en del af ”det indre marked”. Derfor kan man stadig handle toldfrit på vej derned (se told under det
praktiske), og derfor skal man gå ud ad den blå udgang i lufthavnen, når man kommer hjem - selv om man egentlig kommer fra et EU-land.
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673
Kultur på Tenerife
Tidens strømninger inden for kunst og kultur er altid nået hurtigt til øerne – nærmest med første bananbåd. Derfor kan man finde alle stilarter gennem tiderne Men kultur spiller en stor rolle på øen. Bare se alle de statuer, der dukker op overalt.
Arkitektur på Tenerife
Europas moderne stilarter kom hurtigt i brug i rigmændenes prægtige huse og paladser, for penge havde de nok af. De fleste byer har derfor bygninger, der ikke står tilbage for europæisk pragt fra 1700-tallet og frem. Der er strålende eksempler på spansk kolonistil med de karakteristiske træbalkoner, men alle stilarter er repræsenteret: barok, gotik, renæssance - og mudejar, som stammer fra de muslimer, der boede i Spanien under den kristne erobring i 1200-tallet. Mudejar var øgenavnet for muslimer, der samarbejdede med de kristne. De muslimske håndværkere blandede deres stil med den kristne. Den er karakteriseret ved geometriske figurer, hesteskoformede arkader, brug af kakler, træudskæringer, stuk og smukke blotlagte trælofter, der bærer tegltag. Kanariernes egen stil er en blanding af andalusisk og portugisisk med elementer fra den koloniale barok, også kaldet neo-kanarisk, hvor man mere ser sig mere henført til Sydamerika og Mexico end Spanien
Billedkunst på Tenerife
Man lægger mærke til den store interesse for skulpturer overalt. Næsten alle rundkørsler er pyntet med skulpturer, der fortæller noget om områdets historie. Derudover har alle byer små gallerier. Et par moderne kunstnere har slået igennem. Det gælder multikunstneren Celestino Mesa fra Tenerife, der også er internationalt kendt som designer. En hyper-realist, der gengiver både bybilleder og landskaber i bløde farver. Designeren Manuel Blahnik fra La Palma er verdenskendt ikke mindst for de sexede sko, han kreerede i 80´erne. De er i dag udstillet både i London og New York. Han har også designet møbler og lamper, der er verdenskendte. De store internationalt kendte malere skal vi lidt tilbage i historien for at finde. Det er først og fremmest Juan de Miranda (1723-1805) og Néstor Martin Fernández de la Torre (1887-1938), der er værker af overalt. To berømte billedhuggere har sat deres præg på øerne: Fernando Estévez (1788-1854) og José Luján Peréz (1756-1815) har skabt flere værker til kirkerne.
Film på Tenerife
Star Wars, Abernes Planet, De Ti bud. Det er alle store Hollywood-film, som ifølge turistguider er optaget på de kanariske øer, og det er rent vrøvl. Faktisk var det indtil for få år siden ret tyndt med film, optaget på de kanariske øer. Det var mest spaghetti-westerns. De eneste Hollywood film, man kan på ærlig vis kunne prale af - og det gør man også - er: Moby Dick med Gregory Peck, der blev optaget på La Gomera i 1954, og One Million Years B.C. med Raquel Welsh iført pelsbikini - optaget på Teide på Tenerife i 1966! I 1972 indspillede man filmen Take a Hard Ride med Lee van Cleef og Katherine Spar - der hvor Sioux City Park ligger nu.
Men så skete der noget. Clash of the Titans blev indspillet på Tenerife i 2010 og Wrath of the Titans i 2012. Det fik Hollywood til at spærre øjnene op. Og siden er det trillet ind med filmstjerner. Matt Damon kom i 2016 for at indspille Jason Bourne med Santa Cruz de Tenerife i rollen som græsk by. Fast & Furious 6 med Vin Diesel er også filmet på Tenerife. Brad Pitt og Marion Cotillard indspillede i 2016 Allied i Las Palmas de Gran Canaria. The Titan (2018) er optaget på Gran Canaria. Og dele af Wild Oats (2016) med Shirley MacLaine. Også lille La Gomera kan være med. Her blev In the Heart of the Sea (2015) af Ron Howard optaget – en remake af Moby Dick fra 1956, der blev optaget samme steder. De nye Star Wars-film er indspillet på Gran Canaria – blandt andet i sandklitterne i Maspalomas.
Og så skal man ikke glemme, at Far til Fire i Solen (2018) blev optaget på Gran Canaria.
Men så skete der noget. Clash of the Titans blev indspillet på Tenerife i 2010 og Wrath of the Titans i 2012. Det fik Hollywood til at spærre øjnene op. Og siden er det trillet ind med filmstjerner. Matt Damon kom i 2016 for at indspille Jason Bourne med Santa Cruz de Tenerife i rollen som græsk by. Fast & Furious 6 med Vin Diesel er også filmet på Tenerife. Brad Pitt og Marion Cotillard indspillede i 2016 Allied i Las Palmas de Gran Canaria. The Titan (2018) er optaget på Gran Canaria. Og dele af Wild Oats (2016) med Shirley MacLaine. Også lille La Gomera kan være med. Her blev In the Heart of the Sea (2015) af Ron Howard optaget – en remake af Moby Dick fra 1956, der blev optaget samme steder. De nye Star Wars-film er indspillet på Gran Canaria – blandt andet i sandklitterne i Maspalomas.
Og så skal man ikke glemme, at Far til Fire i Solen (2018) blev optaget på Gran Canaria.
2021 var et rekordår for Kanarieøerne på filmfronten. Der blev lagt 98 millioner euro i forbindelse med filmindspilninger, vurderede kulturmyndighederne. Det skæppede fx godt i kassen, at man skulle bruge ca. 4000 lokale til forskellige tekniske funktioner - og 5000 statister. Der blev indspillet 14 spillefilm, herunder «Space jam: a new legacy». Der var 13 tv-serier og 23 dokumentarer. 64 var reality-programmer, og 15 var kortfilm. Blandt de mest kendte produktioner var Apple TVs serie "Foundation", «The Heist» og ”Amor de madre” fra Netflix. Og så var Disney her for at lave "Camp Newton" og «Tara Duncan».
Karneval - et af verdens største
Der er mange fester på øerne, men højdepunktet er karnevalet. Det er så stor en begivenhed, at man begynder at forberede det næste karneval dagen efter, at det sidste er vel overstået.
Karnevalet har forskelligt udtryk fra ø til ø, men man er alle steder sikret en sprudlende fest, der fortsætter mange dage i træk. Alle klæder sig i farvestrålende dragter, og karnevalet er langt mere løssluppent end nordiske karneval, fyldt med seksuelle undertoner, og de flotteste piger bærer dragter, som kun overlader lidt til fantasien. Ni måneder efter et karneval fødes der flere børn end på noget andet tidspunkt af året. Gaderne byder på velduftende madgryder, et sandt rabalder fra utallige spansk-canariske orkestre, der forsøger at overdøve hinanden, og uendelige parader, hvor folk fra bevægelige dekorerede platforme viser sig frem og danser til inciterende rytmer i håb om at blive kåret til karnevalets konge eller dronning.
Kendere regner karnevalet i Santa Cruz de Tenerife for det eneste, der for alvor kan konkurrere med karnevalet i Rio de Janeiro i Brasilien.
Karnevalet indleder fasten - ordet betyder farvel til kød, ligesom vores fastelavn. Herefter burde man i en periode kun spise fisk og grøntsager, men det er de færreste, der ændrer i den daglige kost af den grund. Karnevalet er gennem tiderne også blevet brugt som folkets afløb for frustrationer over magthaverne. Her fik man chancen for at gøre grin med de fine, og magthaverne har ofte forsøgt at forbyde det. Franco forbød karnevalet i Spanien, men det lykkedes ham aldrig at kvæle det på De Kanariske Øer. Karnevalet kom i sin tid til øerne via Latinamerika - bragt hertil af hjemvendte canariere, der havde fået smag for det i Caribien. Det første karnevalsoptog fandt sted i 1770.
Karnevalet har forskelligt udtryk fra ø til ø, men man er alle steder sikret en sprudlende fest, der fortsætter mange dage i træk. Alle klæder sig i farvestrålende dragter, og karnevalet er langt mere løssluppent end nordiske karneval, fyldt med seksuelle undertoner, og de flotteste piger bærer dragter, som kun overlader lidt til fantasien. Ni måneder efter et karneval fødes der flere børn end på noget andet tidspunkt af året. Gaderne byder på velduftende madgryder, et sandt rabalder fra utallige spansk-canariske orkestre, der forsøger at overdøve hinanden, og uendelige parader, hvor folk fra bevægelige dekorerede platforme viser sig frem og danser til inciterende rytmer i håb om at blive kåret til karnevalets konge eller dronning.
Kendere regner karnevalet i Santa Cruz de Tenerife for det eneste, der for alvor kan konkurrere med karnevalet i Rio de Janeiro i Brasilien.
Karnevalet indleder fasten - ordet betyder farvel til kød, ligesom vores fastelavn. Herefter burde man i en periode kun spise fisk og grøntsager, men det er de færreste, der ændrer i den daglige kost af den grund. Karnevalet er gennem tiderne også blevet brugt som folkets afløb for frustrationer over magthaverne. Her fik man chancen for at gøre grin med de fine, og magthaverne har ofte forsøgt at forbyde det. Franco forbød karnevalet i Spanien, men det lykkedes ham aldrig at kvæle det på De Kanariske Øer. Karnevalet kom i sin tid til øerne via Latinamerika - bragt hertil af hjemvendte canariere, der havde fået smag for det i Caribien. Det første karnevalsoptog fandt sted i 1770.
Kunsthåndværk
Der er lang tradition for broderi og keramik. Man er så dygtige til broderi, at man sender lærere til Japan og Italien. Keramikkunsten stammer fra guancherne. De opfandt aldrig hjulet, så de kunne ikke dreje, men brugte ”pølse-metoden” til krukker og vaser, og den tradition viderefører man i dag. De keramiske fade og skåle glaseres i farvestrålende mønstre, hver ø har sit særlige mønster. På alle øer han man små frodige keramiske figurer som tegn på kærlighed. En figur forestiller en nøgen mand med en meget stor tissemand, den anden forestiller en nøgen kvinde. Når to forelsker sig, giver de hinanden en figur som forlovelsesgave, og figurerne bliver så bragt sammen, når parret bliver gift. Træskærerarbejder har store traditioner, fordi skibe fra Amerika bragte eksotiske træsorter til øerne. Det var en nem måde for talentfulde fattige at skaffe sig en levevej, og som man kan se i byerne, var der stor efterspørgsel efter træskæreri til at udsmykke huse og balkoner. Håndlavet glaskunst i krystal regnes i dag for en kanarisk kunstart, men den stammer fra indianere i Mexico, der praktiserede den fra 200-tallet. Hjemvendte emigranter indførte den, og siden er håndværket gået i arv fra generation til generation. På alle markeder vil man se de små dyr eller figurer i glas blive blæst på stedet.
Litteratur
Kanarieøernes største berømthed er Benito Pérez Galdós (1843-1920), som regnes for en af Spaniens største forfattere. Han skrev 46 historiske romaner. Den første forfatter, der blev nationalt kendt, var José de Viera y Calvijo (1731-1813), som har skrevet historiske værker. Tomás de Iriarte (1750-1791) huskes bedst for sine teaterstykker, der stadig opføres.
Medier
De foretrukne aviser er de landsdækkende aviser, El Pais og El Mundo, der har lokale tillæg med nyheder specielt om De Kanariske Øer. Derudover er der to store lokalaviser: El Día og Diario de Avisos. Blandt de ti mest solgte aviser i Spanien skriver to udelukkende om sport, AS and MARCA. Canal Canarias er den lokale tv-station, der sender både nyheder og underholdning fra kanarie-øerne. Alle udenlandske tv-programmer er eftersynkroniseret på spansk, men de fleste tv-apparater har en knap, så man kan slå over på originalsproget.
Litteratur
Kanarieøernes største berømthed er Benito Pérez Galdós (1843-1920), som regnes for en af Spaniens største forfattere. Han skrev 46 historiske romaner. Den første forfatter, der blev nationalt kendt, var José de Viera y Calvijo (1731-1813), som har skrevet historiske værker. Tomás de Iriarte (1750-1791) huskes bedst for sine teaterstykker, der stadig opføres.
Medier
De foretrukne aviser er de landsdækkende aviser, El Pais og El Mundo, der har lokale tillæg med nyheder specielt om De Kanariske Øer. Derudover er der to store lokalaviser: El Día og Diario de Avisos. Blandt de ti mest solgte aviser i Spanien skriver to udelukkende om sport, AS and MARCA. Canal Canarias er den lokale tv-station, der sender både nyheder og underholdning fra kanarie-øerne. Alle udenlandske tv-programmer er eftersynkroniseret på spansk, men de fleste tv-apparater har en knap, så man kan slå over på originalsproget.
Musik på Tenerife
Hvis man er til populær musik kender man måske Rosana Arbelo fra Lanzarote, der slog igennem i 1997. Hendes musik har tydelige elementer af traditionel kanarisk musik. En anden kendt sanger er Tenerifes Pedro Guerra, der er kendt i hele Spanien. Det eneste rockband, der er slået igennem, er Las Ratas. På den klassiske front hører Tenerifes Symfoniorkester til de bedre. Mere traditionel kanarisk musik spilles af store by-orkestre, sådan et må enhver by have, og indtil man vænner sig til det, lyder det lidt, som når man trækker en kat i halen. Der er dog fredelige variationer. Det mest kanariske instrument er den femstrengede timbalo, der ligner en lille mandolin med rund ryg, oprindeligt lavet af skildpadde. I dag danser kanarierne som alle andre. Men de har også deres folkedanse, f.eks. ved fiestaer, fx dansen canario, en kædedans, som var meget brugt ved hofferne i Europa, fordi de var så vovede, og det kunne man godt lide. Dansen tajaraste menes at stamme fra guancherne. Den indledes monotont, men slår med ét om og bliver vild og fyrig med kastagnetter og olé-råb.
Teater
Kanarierne elsker at gå i teateret, både til skuespil, ballet og opera. Der er teatre i alle større byer, ofte med store internationale navne på turne. For de udenlandske kunstnere ved, at de her møder et meget veloplagt og engageret publikum.
Teater
Kanarierne elsker at gå i teateret, både til skuespil, ballet og opera. Der er teatre i alle større byer, ofte med store internationale navne på turne. For de udenlandske kunstnere ved, at de her møder et meget veloplagt og engageret publikum.
Sport på Tenerife - fodbold og brydning
Kanarierne er vilde med sport, men ikke nødvendigvis som aktive udøvere. De vil ligeså gerne tale om det på barer og landsbyernes torve.
Fodbold er den store passion. Det blå-hvide hold Club Deportivo Tenerife klarer sig ok og var endda i 2009 i den spanske første division, men kun kort, for året efter slog Valencia dem med et enkelt mål, og så var det ned i 2. division igen, hvor de har ligget siden, om end pænt i toppen. Især opgør med Gran Canarias hold UD Las Palmas sætter sindene så meget i kog, at resultatet altid medfører landesorg på en af øerne. Man taler stort set altid om fodbold. Kampene spilles i weekenden, mandag og tirsdag diskuterer man, hvordan det gik, og onsdag og frem diskuterer man, hvordan det vil gå. Udover det lokale hold, holder man også med et landsdækkende. Enten Real Madrid eller Barcelona. Også mere ubetydelige kampe følges intenst på storskærme, der er stillet op på pladser og i barer. Der er fodboldskoler, hvor særlig talentfulde drenge kan blive optaget.
Basketball har fået en optur med holdet Club Baloncesto Canarias, som ligger som bedst i 1. division. Her spillede danskeren Gabriel ”Iffe” Lundberg i flere nogle år, indtil han gik til russiske CSKA Moskva, men der blev dømt forkortet spilletid som følge af den russiske invasion af Ukraine. Han spiller nu for Bologna (2022).
Brydning er Kanarieøernes nationalsport, lucha canaria. Den stammer fra guancherne, der brugte brydning til at løse problemer. Hvis to konger ikke kunne enes, udpegede hver konge et hold brydere, der kæmpede. Vinderholdets land fik så ret. Det var meget billigere end krig og svinede ikke. Erobrerne tog sporten til sig, og den blev spredt til det meste af Spanien og Sydamerika. Det finder sted på særlige stadions, luchaderos. Inden for en aftegnet ring, terrero, på 9 m i diameter, gælder det om at vælte modstanderen omkuld og få ham til at røre jorden med en anden del af kroppen end fodsålerne. De må sjovt nok gerne hive i hinandens shorts. Bryderne i de højere klasser er nogle ordentlige bamser, der minder om sumo-brydere. De kæmper i hold på 12, men kun én fra hvert hold bryder ad gangen. De to brydere tager fat i hinanden shorts, og så gælder det om at få væltet den anden. De bryder i tre omgange, og den der har fået sin modstander i jorden to gange, har vundet. Taberen forlader sit hold, og to nye brydere går i gang. Når et hold på den måde har mistet alle sine brydere, har det tabt, og det andet hold er vinder. Det ser ret enkelt ud for udenforstående, vælt manden!, men der er hundredvis af greb, meget komplicerede regler og et utal af muligheder for point. Man vil ofte kunne se transmissioner fra brydestævner på den lokale tv-station.
Stavbrydning, juego del palo, stammer også fra guancherne. Når gedehyrderne kedede sig, sloges de med hyrdestavene. Siden blev det til en sportsgren. Man holder på staven med begge hænder og forsøger så at ramme modstanderen, som værger for sig med sin stav. Kunsten er at ramme præcist og lade stokken gøre arbejdet, mens kroppen bevæger sig mindst muligt - fødderne skal hele tiden være på jorden. Den, der vælter modstanderen, eller rammer modstanderen med staven, har vundet.
Hanekampe er kanariernes tyrefægtning. Tyrefægtning er aldrig blevet et hit på øerne. I stedet har hjemvendte emigranter fra Sydamerika introduceret hanekampe, peleas de gallos. Det gælder om at få én hane til at lemlæste en anden hane, og man kan vinde en bunke penge, hvis man har satset på vinderen. Sæsonen varer fra december til maj.
Fodbold er den store passion. Det blå-hvide hold Club Deportivo Tenerife klarer sig ok og var endda i 2009 i den spanske første division, men kun kort, for året efter slog Valencia dem med et enkelt mål, og så var det ned i 2. division igen, hvor de har ligget siden, om end pænt i toppen. Især opgør med Gran Canarias hold UD Las Palmas sætter sindene så meget i kog, at resultatet altid medfører landesorg på en af øerne. Man taler stort set altid om fodbold. Kampene spilles i weekenden, mandag og tirsdag diskuterer man, hvordan det gik, og onsdag og frem diskuterer man, hvordan det vil gå. Udover det lokale hold, holder man også med et landsdækkende. Enten Real Madrid eller Barcelona. Også mere ubetydelige kampe følges intenst på storskærme, der er stillet op på pladser og i barer. Der er fodboldskoler, hvor særlig talentfulde drenge kan blive optaget.
Basketball har fået en optur med holdet Club Baloncesto Canarias, som ligger som bedst i 1. division. Her spillede danskeren Gabriel ”Iffe” Lundberg i flere nogle år, indtil han gik til russiske CSKA Moskva, men der blev dømt forkortet spilletid som følge af den russiske invasion af Ukraine. Han spiller nu for Bologna (2022).
Brydning er Kanarieøernes nationalsport, lucha canaria. Den stammer fra guancherne, der brugte brydning til at løse problemer. Hvis to konger ikke kunne enes, udpegede hver konge et hold brydere, der kæmpede. Vinderholdets land fik så ret. Det var meget billigere end krig og svinede ikke. Erobrerne tog sporten til sig, og den blev spredt til det meste af Spanien og Sydamerika. Det finder sted på særlige stadions, luchaderos. Inden for en aftegnet ring, terrero, på 9 m i diameter, gælder det om at vælte modstanderen omkuld og få ham til at røre jorden med en anden del af kroppen end fodsålerne. De må sjovt nok gerne hive i hinandens shorts. Bryderne i de højere klasser er nogle ordentlige bamser, der minder om sumo-brydere. De kæmper i hold på 12, men kun én fra hvert hold bryder ad gangen. De to brydere tager fat i hinanden shorts, og så gælder det om at få væltet den anden. De bryder i tre omgange, og den der har fået sin modstander i jorden to gange, har vundet. Taberen forlader sit hold, og to nye brydere går i gang. Når et hold på den måde har mistet alle sine brydere, har det tabt, og det andet hold er vinder. Det ser ret enkelt ud for udenforstående, vælt manden!, men der er hundredvis af greb, meget komplicerede regler og et utal af muligheder for point. Man vil ofte kunne se transmissioner fra brydestævner på den lokale tv-station.
Stavbrydning, juego del palo, stammer også fra guancherne. Når gedehyrderne kedede sig, sloges de med hyrdestavene. Siden blev det til en sportsgren. Man holder på staven med begge hænder og forsøger så at ramme modstanderen, som værger for sig med sin stav. Kunsten er at ramme præcist og lade stokken gøre arbejdet, mens kroppen bevæger sig mindst muligt - fødderne skal hele tiden være på jorden. Den, der vælter modstanderen, eller rammer modstanderen med staven, har vundet.
Hanekampe er kanariernes tyrefægtning. Tyrefægtning er aldrig blevet et hit på øerne. I stedet har hjemvendte emigranter fra Sydamerika introduceret hanekampe, peleas de gallos. Det gælder om at få én hane til at lemlæste en anden hane, og man kan vinde en bunke penge, hvis man har satset på vinderen. Sæsonen varer fra december til maj.