Tenerifes historie
Alt om Tenerifes historie - let, men grundig version. Fra guanchere, til spanske erobrere, til Franco, til turisternes indtog - og til i dag. Årstalsliste nederst.
Læs om berbere, der blev øens urbefolkning, selv om de var vandskræk. Om spaniere, der erobrede dem ved at nyse - og byggede prægtige paladser. Om stoppestedet mellem en ny og en gammel verden. Om britere, der gav Tenerife optur. Om Franco, der var El Jefe for Tenerife, men ellers ville blæse den et stykke. Om turisternes sværmen.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Der har boet mennesker på Tenerife i 40.000 år. Men urfolket, guancherne, kom først omkring år 500. Det var berbere fra Nordafrikas Atlasbjerge. Det skulle man ikke sige højt i Francos dage, for da frygtede man, at Marokko ville bruge det som påskud til at tage de kanariske øer ”tilbage”. Spanien støttede derfor teorier om, at guancherne faktisk var vikinger fra Island. De var nemlig høje, blonde og blåøjede. Og så satsede man på, at Island ikke ville kræve øerne tilbage. Det var ikke helt pip. Vikinger var her. Men i dag ved man, via dna, at det altså var berbere, der blev guanchere - og de kunne være både høje, blonde og blåøjede.
Vidste du, at guanche oprindeligt betød et menneske fra Tenerife. De kaldte deres ø Chinech – Hvide Bjerg – efter vulkanen Teide. Et menneske hed guan. Guan a chinech var menneske fra Tenerife. Det blev til guanche, som nu betegner oprindelige folk på alle de kanariske øer.
Der har boet mennesker på Tenerife i 40.000 år. Men urfolket, guancherne, kom først omkring år 500. Det var berbere fra Nordafrikas Atlasbjerge. Det skulle man ikke sige højt i Francos dage, for da frygtede man, at Marokko ville bruge det som påskud til at tage de kanariske øer ”tilbage”. Spanien støttede derfor teorier om, at guancherne faktisk var vikinger fra Island. De var nemlig høje, blonde og blåøjede. Og så satsede man på, at Island ikke ville kræve øerne tilbage. Det var ikke helt pip. Vikinger var her. Men i dag ved man, via dna, at det altså var berbere, der blev guanchere - og de kunne være både høje, blonde og blåøjede.
Vidste du, at guanche oprindeligt betød et menneske fra Tenerife. De kaldte deres ø Chinech – Hvide Bjerg – efter vulkanen Teide. Et menneske hed guan. Guan a chinech var menneske fra Tenerife. Det blev til guanche, som nu betegner oprindelige folk på alle de kanariske øer.
Første tegning af guanche-mand
Guanchere med vandskræk
Meget tyder på, at guanchere kom til øerne ufrivilligt. Måske var de forbrydere, som romerne sejlede hertil, det kunne de godt finde på dengang. Det kan forklare en besynderlig ting: Guancherne sejlede ikke! De havde små kanoer, som de fiskede fra langs kysten, men selv om de havde masser af træ, byggede de ikke større skibe. Det måtte ellers have været fristende at sejle til Gran Canaria, som de kunne se. Men ud på havet ville de ikke. Hvorfor? Hvis guanchere var tvangsflyttet i bunden af et skib fra Afrikas bjerge, anede de intet om havet og havde ikke lyst til at komme ud i det. De kan også have prøvet, men de stærke strømme har måske kostet så mange liv, at de opgav. I hvert fald var der stort set ingen kontakt mellem de kanariske øer. De udviklede hver deres kultur, religion og sprog, med fælles træk, men forskellige. På deres kunst kan man se, at de ikke påvirkede hinanden.
Stenalder-folk
Guancherne på Tenerife var stenalderfolk, end ikke hjulet havde de opfundet, da den spanske erobring begyndte i 1400-tallet. Tenerife var heller ikke så veludviklet som Gran Canaria. På græssede man sine geder og boede i kølige grotter om sommeren, men om vinteren flyttede mange ned langs kysten. Tenerifes grotter var enkle. Man fandt et hul, der passede til formålet. Og hvis man fik brug for mere plads, fandt man et større hul. Derfor er Tenerifes grotter ikke så avancerede som Gran Canarias, hvor folk designede deres grotter og borede dem ud til forskellige formål. Man har fundet helleristninger, der viser et højt kunstnerisk niveau, men man aner ikke, hvad de betyder.
Meget tyder på, at guanchere kom til øerne ufrivilligt. Måske var de forbrydere, som romerne sejlede hertil, det kunne de godt finde på dengang. Det kan forklare en besynderlig ting: Guancherne sejlede ikke! De havde små kanoer, som de fiskede fra langs kysten, men selv om de havde masser af træ, byggede de ikke større skibe. Det måtte ellers have været fristende at sejle til Gran Canaria, som de kunne se. Men ud på havet ville de ikke. Hvorfor? Hvis guanchere var tvangsflyttet i bunden af et skib fra Afrikas bjerge, anede de intet om havet og havde ikke lyst til at komme ud i det. De kan også have prøvet, men de stærke strømme har måske kostet så mange liv, at de opgav. I hvert fald var der stort set ingen kontakt mellem de kanariske øer. De udviklede hver deres kultur, religion og sprog, med fælles træk, men forskellige. På deres kunst kan man se, at de ikke påvirkede hinanden.
Stenalder-folk
Guancherne på Tenerife var stenalderfolk, end ikke hjulet havde de opfundet, da den spanske erobring begyndte i 1400-tallet. Tenerife var heller ikke så veludviklet som Gran Canaria. På græssede man sine geder og boede i kølige grotter om sommeren, men om vinteren flyttede mange ned langs kysten. Tenerifes grotter var enkle. Man fandt et hul, der passede til formålet. Og hvis man fik brug for mere plads, fandt man et større hul. Derfor er Tenerifes grotter ikke så avancerede som Gran Canarias, hvor folk designede deres grotter og borede dem ud til forskellige formål. Man har fundet helleristninger, der viser et højt kunstnerisk niveau, men man aner ikke, hvad de betyder.
Første tegning af en guanche-kvinde
Guanche-liv
Til daglig levede de et stenalderliv. De dyrkede byg og hvede, som de ristede til gofio, deres basisføde, som kunne bruges til alt fra grød til øl. Manden var overhoved. Han pløjede og såede, kvinder høstede og passede børn. De holdt får, svin og geder, som gav kød, mælk og klæder. Gedernes huder blev til kapper, tamarcos. Redskaber fremstillede de af sten, knogler og træ. Fra fiskekroge til kirurgiske instrumenter, der kunne trepanere, når folk fik alt for ondt i hovedet. De pyntede deres omgivelser, men i modsætning til Gran Canaria udsmykkede de ikke potter og kar. Pottemageri var stort, men da de ikke havde opfundet hjulet, foregik det uden drejeskive, en teknik man stadig bruger, når det skal gøres kanarisk. De kunne kommunikere med hinanden over lange afstande ved hjælp af bucios, konkylier, hvis lyde vandrede fra dal til dal.
Guanchernes religion
Guancherne på Tenerife dyrkede flere guder, men primært Solen. De kaldte den Achaman. Djævlen hed Guayota, og den boede nede i Teides krater. Når der var rystelser, skyldtes det gudernes vrede. I huler og på klipper er der fundet spiraltegn, der menes at være religiøse. En anden favorit var guden for frugtbarhed. Man ved, at guancherne praktiserede organiserede børnemord, hvis der i perioder ikke var mad nok til alle. Så for at behage guderne, måtte børn lade livet – især pigerne. Hvis der bare manglede regn, nøjedes man med at sulte børnene for at behage guderne. Guderne var ikke særlig børnevenlige.
Til daglig levede de et stenalderliv. De dyrkede byg og hvede, som de ristede til gofio, deres basisføde, som kunne bruges til alt fra grød til øl. Manden var overhoved. Han pløjede og såede, kvinder høstede og passede børn. De holdt får, svin og geder, som gav kød, mælk og klæder. Gedernes huder blev til kapper, tamarcos. Redskaber fremstillede de af sten, knogler og træ. Fra fiskekroge til kirurgiske instrumenter, der kunne trepanere, når folk fik alt for ondt i hovedet. De pyntede deres omgivelser, men i modsætning til Gran Canaria udsmykkede de ikke potter og kar. Pottemageri var stort, men da de ikke havde opfundet hjulet, foregik det uden drejeskive, en teknik man stadig bruger, når det skal gøres kanarisk. De kunne kommunikere med hinanden over lange afstande ved hjælp af bucios, konkylier, hvis lyde vandrede fra dal til dal.
Guanchernes religion
Guancherne på Tenerife dyrkede flere guder, men primært Solen. De kaldte den Achaman. Djævlen hed Guayota, og den boede nede i Teides krater. Når der var rystelser, skyldtes det gudernes vrede. I huler og på klipper er der fundet spiraltegn, der menes at være religiøse. En anden favorit var guden for frugtbarhed. Man ved, at guancherne praktiserede organiserede børnemord, hvis der i perioder ikke var mad nok til alle. Så for at behage guderne, måtte børn lade livet – især pigerne. Hvis der bare manglede regn, nøjedes man med at sulte børnene for at behage guderne. Guderne var ikke særlig børnevenlige.
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673
Tenerifes ni kongeriger
Der var flere høvdinge på Tenerife
Tenerife var delt i ni kongeriger, der lå langs kysten (se tegning). Det indre af øen og vulkanen Teide var allemandseje, her måtte alle græsse sine husdyr. Kongen hed mencey. Den fineste var Mencey af Taoro, hersker over Orotavadalen, den frodigste og rigeste del af øen. Han blev tiltalt Quevehi – Deres Majestæt, og var enevældig, men fik råd fra adelen på rådsmøder, tagoror. De foregik under et drageblodstræ, i håb om at visdom ville dryppe fra træet. Kongeriget gik i arv, men ikke til ældste søn. Kongens brødre stod først, og når de var døde, overtog den første konges ældste søn. Kongen havde mange privilegier. Han havde seksuel førsteret til gifteklare jomfru. Guancherne på Tenerife lå ofte i krig. Det foregik i nøgen tilstand, udstyret med træspyd og slangebøsser, teniques. Målet var ikke at slå ihjel, men at give fjenden rap, så han kunne lære at opføre sig ordentligt. I mange tilfælde afgjorde man tvister ved brydning - lucha canaria. Man udpegede hver et hold, og vinderne fik ret. Først da spanierne kom, lærte guancherne moderne krigskunst med blod og sværd.
Sådan var Tenerife delt op i kongeriger, før spanierne.
Masser af kranier på Tenerifes museer
Guanche-død
Guancherne behandlede deres døde med stor respekt. Konger og adelige blev mumificeret som i Egypten. Det har givet anledning til teorier om kontakt mellem de to lande. Men i 2020 fastslog universitetet Madrid efter omfattende undersøgelser, at der var store forskelle, faktisk var guancherne langt bedre til at mumificere lig end egypterne. Guancherne fjernede ikke indvoldene, som egypterne, men opnåede perfekt og meget hurtigere balsamering ved at vaske liget i saft fra drageblodstræet og fra urter, harpiks og fedt. Det blev soltørret i 14 dage, siden røget under sagte ild. Og endelig pakket i fint broderede gedehuder og lagt i en grotte eller klippesprække med mad og værktøj. De døde fik deres hunde med – også mumificeret. Ja, kongen fik endda følgeskab af sine koner, som måtte forlade livet med ham. Balsamering var et håndværk, som gik i arv fra far til søn i kaster, der i hele deres liv ikke måtte have med levende at gøre. Når en ny konge skulle krones, blev den ældste kongemumie fundet frem. Den nye konge skulle kysse skelettet og sværge troskab mod forfædrene. Mumier er udstillet på de fleste museer. De fleste mumier er fundet på Tenerife, og man kan se flere af dem på nationalmuseet i Santa Cruz.
Der boede ca. 70.000 guanchere på de kanariske øer, da spanierne begyndte at interessere for dem. Heraf 30.000 på hver af de store øer, Tenerife og Gran Canaria.
Guancherne behandlede deres døde med stor respekt. Konger og adelige blev mumificeret som i Egypten. Det har givet anledning til teorier om kontakt mellem de to lande. Men i 2020 fastslog universitetet Madrid efter omfattende undersøgelser, at der var store forskelle, faktisk var guancherne langt bedre til at mumificere lig end egypterne. Guancherne fjernede ikke indvoldene, som egypterne, men opnåede perfekt og meget hurtigere balsamering ved at vaske liget i saft fra drageblodstræet og fra urter, harpiks og fedt. Det blev soltørret i 14 dage, siden røget under sagte ild. Og endelig pakket i fint broderede gedehuder og lagt i en grotte eller klippesprække med mad og værktøj. De døde fik deres hunde med – også mumificeret. Ja, kongen fik endda følgeskab af sine koner, som måtte forlade livet med ham. Balsamering var et håndværk, som gik i arv fra far til søn i kaster, der i hele deres liv ikke måtte have med levende at gøre. Når en ny konge skulle krones, blev den ældste kongemumie fundet frem. Den nye konge skulle kysse skelettet og sværge troskab mod forfædrene. Mumier er udstillet på de fleste museer. De fleste mumier er fundet på Tenerife, og man kan se flere af dem på nationalmuseet i Santa Cruz.
Der boede ca. 70.000 guanchere på de kanariske øer, da spanierne begyndte at interessere for dem. Heraf 30.000 på hver af de store øer, Tenerife og Gran Canaria.
Fremmede på besøg
I år 2000 fandt man på en klippevæg helleristninger af to skibe. De viser, at guancherne kendte til større skibe. Det inspirerede dem ikke til selv at sejle, men det bekræfter, at de fik gæster. De blev ikke overrendt, for strømforhold omkring øen har afholdt søfolk fra at komme for tæt på. Strømmen tvinger skibe mod vest, og derude ville ingen dengang. Men fønikerne og araberne vovede sig ind og handlede eller stjal mennesker til slaveri. Romerne kom, og flere bosatte sig. Der er fundet brønde lavet af romerne ca. 300-100 f.Kr, for i brøndene er der ristninger med romerske guder. Og det er romerne, der gav øerne deres fælles navn.
Sådan blev de til kanariske øer
Øerne blev kaldt Lykkeøerne af de første europæere. Men romerne kaldte dem Kanarieøerne, Insulae Canariae. En forklaring er, at de opkaldte dem efter guanchernes store hunde, canis. Men navnet stammer snarere fra canarii-folket i Marokko, der kom til øen. Alle øer blev til ”Øerne omkring Canaria”. Tilnavnet ”Gran” skyldtes den modstand, som de spanske erobrere mødte på øen. Det er derfor styrken, ikke størrelsen, der er Gran.
Interessen for øerne fra fremmede magter var fredelig i mange hundrede år. Ekspeditioner kom forbi. Man handlede med flere. Vikingerne kom på vej ind i Middelhavet, her kunne de hvile før plyndringer. Derfor har danskere strengt taget holdt ferie på øerne i over tusinde år (Læs mere her). Spanske munke fik lov at bygge et kloster hist og pist. Så øerne var kendte i Europa. Paven brugte dem som belønning og udnævnte i ny og næ en Konge af Kanarieøerne. Det generede ingen. For kongerne ville ikke ned til øerne. De var tilfredse med titlen.
I år 2000 fandt man på en klippevæg helleristninger af to skibe. De viser, at guancherne kendte til større skibe. Det inspirerede dem ikke til selv at sejle, men det bekræfter, at de fik gæster. De blev ikke overrendt, for strømforhold omkring øen har afholdt søfolk fra at komme for tæt på. Strømmen tvinger skibe mod vest, og derude ville ingen dengang. Men fønikerne og araberne vovede sig ind og handlede eller stjal mennesker til slaveri. Romerne kom, og flere bosatte sig. Der er fundet brønde lavet af romerne ca. 300-100 f.Kr, for i brøndene er der ristninger med romerske guder. Og det er romerne, der gav øerne deres fælles navn.
Sådan blev de til kanariske øer
Øerne blev kaldt Lykkeøerne af de første europæere. Men romerne kaldte dem Kanarieøerne, Insulae Canariae. En forklaring er, at de opkaldte dem efter guanchernes store hunde, canis. Men navnet stammer snarere fra canarii-folket i Marokko, der kom til øen. Alle øer blev til ”Øerne omkring Canaria”. Tilnavnet ”Gran” skyldtes den modstand, som de spanske erobrere mødte på øen. Det er derfor styrken, ikke størrelsen, der er Gran.
Interessen for øerne fra fremmede magter var fredelig i mange hundrede år. Ekspeditioner kom forbi. Man handlede med flere. Vikingerne kom på vej ind i Middelhavet, her kunne de hvile før plyndringer. Derfor har danskere strengt taget holdt ferie på øerne i over tusinde år (Læs mere her). Spanske munke fik lov at bygge et kloster hist og pist. Så øerne var kendte i Europa. Paven brugte dem som belønning og udnævnte i ny og næ en Konge af Kanarieøerne. Det generede ingen. For kongerne ville ikke ned til øerne. De var tilfredse med titlen.
Tenerifes erobring - 1494
I 1400-tallet kom de spanske erobrere til Kanarieøerne. Som altid officielt for at udbrede kristendom. Uofficielt for at sikre Spaniens sejlads til Østen. Lanzarote og Fuerteventura gav sig hurtigt i 1404. Gran Canaria først i 1483. Til sidst kom turen til Tenerife.
Tenerifes erobring gik i gang i 1494. Alonso Fernández de Lugo sejlede fra Gran Canaria med 1500 soldater og 200 ryttere. Han havde på forhånd lavet aftaler med tre konger på øens østside ved spanske munkes mellemkomst. De Lugo grundlagde Santa Cruz, men da han kom over på vestsiden, fik han modstand. Her lokkede Bencomo, Mencey af Taoro, spanierne i en fælde ved Acentejo, 13. maj 1494. 900 spaniere og 300 guanchere blev dræbt. De Lugo undslap ved fejt at slynge sin røde lederkappe om en menig soldat, så guancherne jagtede i stedet for ham selv. De Lugo trak sig tilbage til Gran Canaria for at samle nye tropper. Han måtte sælge alt sit jordegods og tage store lån for at stable en ny hær på benene. Efter et år prøvede han igen.
Han gik i land i Anaga Bugten, genopbyggede fortet ved Santa Cruz og mødtes på slagmarken med guancherne ved La Laguna. Her var fladt, og det kunne spanierne bedre med. 600 guanchere blev dræbt, heriblandt den da 70-årige høvding Bencomo. To store slag fulgte før det endelige opgør juledag 1495 – tæt på Acentejo, hvor spanierne havde lidt nederlag året før. Denne gang var der langt færre guanchere at slås med. De var døde af sygdom. Spanierne vandt nemlig ikke på militær snilde, men på lort. Det anede de ikke, men deres farligste våben var salmonella-bakterier, som de havde med sig i maven (se her). Det var så smitsomt, at guancherne ofte døde, før slaget gik i gang. Sygdommen kaldte de Guanche Sløvhed, for de syge sløvede hen, og den ramte ikke spaniere. Alene i Orotava dalen døde 4000 guanchere af sløvhed på et år.
De overgav sig. Spanierne etablerede byen La Victoria de Acentejo for at fejre sejren. I alt mener man, at 15.000 guanchere døde under slaget om Tenerife, halvdelen af befolkningen – mest af sløvhed, men også i kamp. Herefter blev mange solgt som slaver for at betale de Lugos krigsgæld. Flere fik lov at vende tilbage og genoptage det gamle hyrdeliv. Men efter ca. 100 år var kun få tilbage.
I 1400-tallet kom de spanske erobrere til Kanarieøerne. Som altid officielt for at udbrede kristendom. Uofficielt for at sikre Spaniens sejlads til Østen. Lanzarote og Fuerteventura gav sig hurtigt i 1404. Gran Canaria først i 1483. Til sidst kom turen til Tenerife.
Tenerifes erobring gik i gang i 1494. Alonso Fernández de Lugo sejlede fra Gran Canaria med 1500 soldater og 200 ryttere. Han havde på forhånd lavet aftaler med tre konger på øens østside ved spanske munkes mellemkomst. De Lugo grundlagde Santa Cruz, men da han kom over på vestsiden, fik han modstand. Her lokkede Bencomo, Mencey af Taoro, spanierne i en fælde ved Acentejo, 13. maj 1494. 900 spaniere og 300 guanchere blev dræbt. De Lugo undslap ved fejt at slynge sin røde lederkappe om en menig soldat, så guancherne jagtede i stedet for ham selv. De Lugo trak sig tilbage til Gran Canaria for at samle nye tropper. Han måtte sælge alt sit jordegods og tage store lån for at stable en ny hær på benene. Efter et år prøvede han igen.
Han gik i land i Anaga Bugten, genopbyggede fortet ved Santa Cruz og mødtes på slagmarken med guancherne ved La Laguna. Her var fladt, og det kunne spanierne bedre med. 600 guanchere blev dræbt, heriblandt den da 70-årige høvding Bencomo. To store slag fulgte før det endelige opgør juledag 1495 – tæt på Acentejo, hvor spanierne havde lidt nederlag året før. Denne gang var der langt færre guanchere at slås med. De var døde af sygdom. Spanierne vandt nemlig ikke på militær snilde, men på lort. Det anede de ikke, men deres farligste våben var salmonella-bakterier, som de havde med sig i maven (se her). Det var så smitsomt, at guancherne ofte døde, før slaget gik i gang. Sygdommen kaldte de Guanche Sløvhed, for de syge sløvede hen, og den ramte ikke spaniere. Alene i Orotava dalen døde 4000 guanchere af sløvhed på et år.
De overgav sig. Spanierne etablerede byen La Victoria de Acentejo for at fejre sejren. I alt mener man, at 15.000 guanchere døde under slaget om Tenerife, halvdelen af befolkningen – mest af sløvhed, men også i kamp. Herefter blev mange solgt som slaver for at betale de Lugos krigsgæld. Flere fik lov at vende tilbage og genoptage det gamle hyrdeliv. Men efter ca. 100 år var kun få tilbage.
Spaniens meste berømte pirat ligger her. Se mere under La Laguna.
Stoppested til Amerika
Spanierne overtog Tenerife nogle år efter Amerikas opdagelse i 1492. Og derfor kom Gran Canaria bedst fra start som centrum for sejlads for de tusinder af skibe, der kom fra eller skulle til Den Nye Verden, som man kaldte Amerika dengang. Det gjorde Las Palmas til en af verdens rigeste byer. Det lugtede piraterne. Og i 1599 blev Las Palmas udraderet af en hær af hollandske pirater. Det var Tenerifes held. Skibene tog til Tenerife, der overtog rollen som stoppested. Santa Cruz fik eneret på spansk handel med Amerika. De fik også besøg af pirater, men de spanske myndigheder var også selv nogle banditter. De tilbageholdt lovlige skibe for at afpresse penge. Det skete også for danske skibe. I 1643 tilbageholdt guvernøren på Tenerife det danske skib Christianshafn, der var på vej til Indien. Guvernøren krævede en ekstra skat på det danske skib. Danskerne ville ikke betale, og så måtte skibet blive i havn. Christian 4. blev rasende. Han skrev til den spanske konge og truede med, at hvis han ikke behandlede danske skibe med respekt, så skulle spanske skibe ikke vide sig sikre i Øresund. Det hjalp.
Udvandring - 1600-1800
Bønderne på Tenerife forsøgte sig med vinproduktion, inspireret af Gran Canaria. Vinen blev populær, især den lidt tunge Malvasia-vin, der blev solgt med kendte navne som Malmsey og Canary Sack. I danske hjem hed det kanariesekt, men Holberg lod i »Jeppe på Bjerget« Jeppe sige kanarisæk, der blev til kanaljesæk i folkemunde – i mange hundrede år et udtryk for vin, man drikker i stride strømme. Men den blev udkonkurreret af vine fra Madeira og Portugal, og snart så mange ikke andre muligheder end Amerika.
Folk udvandrede i stimer i 1600- og 1700-tallet. Hele byer i Sydamerika blev grundlagt af kanariere, fx Montevideo i Uruguay. I Venezuela er 300.000 i dag af kanarisk afstamning. Man kalder også Sydamerika for den syvende kanariske ø. Nogle gange tog kanarierne selv afsted. Andre gange var de tvunget. Kanariere kunne ligefrem bestilles pr. postordre af spanske myndigheder i Amerika, hvis de i et område frygtede, at andre nationer var begyndt at gnave sig ind på spansk territorium. Fx bestilte det dengang spanske Texas i 1719 flere hundrede kanariske familier til at holde et område spansk. Det blev til byen San Antonio. Også den spanske del af den caribiske ø, Hispaniola, forblev spansk ved hjælp af kanariske familier, der var bestilt til at være levende grænse mod Haiti. Mange byer i Cuba var reelt kanariske.
Vidste du, at de berømte argentinske cowboys, gauchoer, var guanchere, som tog til Amerika, hvor de fik ry for at være hårdføre.
Spanierne overtog Tenerife nogle år efter Amerikas opdagelse i 1492. Og derfor kom Gran Canaria bedst fra start som centrum for sejlads for de tusinder af skibe, der kom fra eller skulle til Den Nye Verden, som man kaldte Amerika dengang. Det gjorde Las Palmas til en af verdens rigeste byer. Det lugtede piraterne. Og i 1599 blev Las Palmas udraderet af en hær af hollandske pirater. Det var Tenerifes held. Skibene tog til Tenerife, der overtog rollen som stoppested. Santa Cruz fik eneret på spansk handel med Amerika. De fik også besøg af pirater, men de spanske myndigheder var også selv nogle banditter. De tilbageholdt lovlige skibe for at afpresse penge. Det skete også for danske skibe. I 1643 tilbageholdt guvernøren på Tenerife det danske skib Christianshafn, der var på vej til Indien. Guvernøren krævede en ekstra skat på det danske skib. Danskerne ville ikke betale, og så måtte skibet blive i havn. Christian 4. blev rasende. Han skrev til den spanske konge og truede med, at hvis han ikke behandlede danske skibe med respekt, så skulle spanske skibe ikke vide sig sikre i Øresund. Det hjalp.
Udvandring - 1600-1800
Bønderne på Tenerife forsøgte sig med vinproduktion, inspireret af Gran Canaria. Vinen blev populær, især den lidt tunge Malvasia-vin, der blev solgt med kendte navne som Malmsey og Canary Sack. I danske hjem hed det kanariesekt, men Holberg lod i »Jeppe på Bjerget« Jeppe sige kanarisæk, der blev til kanaljesæk i folkemunde – i mange hundrede år et udtryk for vin, man drikker i stride strømme. Men den blev udkonkurreret af vine fra Madeira og Portugal, og snart så mange ikke andre muligheder end Amerika.
Folk udvandrede i stimer i 1600- og 1700-tallet. Hele byer i Sydamerika blev grundlagt af kanariere, fx Montevideo i Uruguay. I Venezuela er 300.000 i dag af kanarisk afstamning. Man kalder også Sydamerika for den syvende kanariske ø. Nogle gange tog kanarierne selv afsted. Andre gange var de tvunget. Kanariere kunne ligefrem bestilles pr. postordre af spanske myndigheder i Amerika, hvis de i et område frygtede, at andre nationer var begyndt at gnave sig ind på spansk territorium. Fx bestilte det dengang spanske Texas i 1719 flere hundrede kanariske familier til at holde et område spansk. Det blev til byen San Antonio. Også den spanske del af den caribiske ø, Hispaniola, forblev spansk ved hjælp af kanariske familier, der var bestilt til at være levende grænse mod Haiti. Mange byer i Cuba var reelt kanariske.
Vidste du, at de berømte argentinske cowboys, gauchoer, var guanchere, som tog til Amerika, hvor de fik ry for at være hårdføre.
Her mistede Nelson sin arm
Det berømte maleri, der viser Lord Nelson ramt af kanonkugle på Tenerife, der rev hans arm af
Lord Nelson mistede sin arm
Englænderne forsøgte at indtage Tenerife ved et berømt slag ved Santa Cruz de Tenerife 24. juli 1796. Lord Horatio Nelson beskød byen en hel dag og regnede med, at spanierne var møre. Han roede med 1000 engelske soldater ind til land. Nelson var på vej op af sin båd, da spanierne fyrede en kanonkugle af, der ramte hans højre arm. Han blev roet tilbage til skibet, hvor man fyldte ham med rom, og armen blev sat af. Stumpen blev smidt i havnen, hvor knoglen ligger endnu. Englændere opgav. Man var dog ikke mere uvenner, end at englændere blev modtaget i byen med militærorkester og fuld honnør. Nelson spiste - trods tømmermænd og manglende arm - afskedsfrokost med den spanske øverstbefalende. Englænderne fik lov at beholde alt, hvad de havde nået at rane. Til gengæld skulle de love aldrig at angribe øerne igen. Med kanonsalutter fra det spanske fort og friske forsyninger sendte spanierne deres angribere af sted. Bagefter blev en gade i Santa Cruz opkaldt efter den armløse englænder: Calle Horatio Nelson. På militærmuseet i Santa Cruz hænger det flag, som blev taget fra Nelson under angrebet. Den kanon, der affyrede kuglen mod Nelsons arm - El Tigre – er udstillet i det underjordiske museum på Plaza de Espana.
Men det blev alligevel englændere, der satte nyt liv i Tenerife. I 1800-tallet nedsatte engelske handelsfolk sig og skabte ny velstand på øen, ikke mindste i La Laguna. Og i 1822 blev Santa Cruz hovedstad for De Kanariske Øer, indtil den i 1927 måtte dele æren med Las Palmas for husfredens skyld.
Englænderne forsøgte at indtage Tenerife ved et berømt slag ved Santa Cruz de Tenerife 24. juli 1796. Lord Horatio Nelson beskød byen en hel dag og regnede med, at spanierne var møre. Han roede med 1000 engelske soldater ind til land. Nelson var på vej op af sin båd, da spanierne fyrede en kanonkugle af, der ramte hans højre arm. Han blev roet tilbage til skibet, hvor man fyldte ham med rom, og armen blev sat af. Stumpen blev smidt i havnen, hvor knoglen ligger endnu. Englændere opgav. Man var dog ikke mere uvenner, end at englændere blev modtaget i byen med militærorkester og fuld honnør. Nelson spiste - trods tømmermænd og manglende arm - afskedsfrokost med den spanske øverstbefalende. Englænderne fik lov at beholde alt, hvad de havde nået at rane. Til gengæld skulle de love aldrig at angribe øerne igen. Med kanonsalutter fra det spanske fort og friske forsyninger sendte spanierne deres angribere af sted. Bagefter blev en gade i Santa Cruz opkaldt efter den armløse englænder: Calle Horatio Nelson. På militærmuseet i Santa Cruz hænger det flag, som blev taget fra Nelson under angrebet. Den kanon, der affyrede kuglen mod Nelsons arm - El Tigre – er udstillet i det underjordiske museum på Plaza de Espana.
Men det blev alligevel englændere, der satte nyt liv i Tenerife. I 1800-tallet nedsatte engelske handelsfolk sig og skabte ny velstand på øen, ikke mindste i La Laguna. Og i 1822 blev Santa Cruz hovedstad for De Kanariske Øer, indtil den i 1927 måtte dele æren med Las Palmas for husfredens skyld.
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673
Franco - Tenerifes egen diktator
Franco
Franco - 1936-1975
I 1936 fik øerne ny militær leder. Han hed Francisco Franco. En populær krigshelt, som den spanske regering frygtede ville vælte den ved et militærkup, og derfor skulle han lidt af vejen. Det diskuteres, hvor ivrig Franco var for at vælte regeringen, eller om han blev tvunget af det magtfulde højrekredse, for på De Kanariske Øer var han bare en rar mand, der gik mest op i at spille golf. Men faktum er, at han fik hovedrollen i Den Spanske Borgerkrig og vandt. 17. juli 1936 kuppede han den civile ledelse på Kanarieøerne, og kort efter tog han til Marokko og videre til Spanien, hvorfra han ledte den tre år lange borgerkrig, der kostede en halv million mennesker livet. Efter sejren udnævnte han sig selv til Generalissimo og Spaniens statsoverhoved. Det forblev han til sin død næsten 40 år efter.
Franco var en vaskeægte diktator, eller caudillo på spansk. Han udryddede politisk modstand, og især i starten havde han mange politiske mord på samvittigheden. Men han blev mildere med årene og gik mere op i at sikre økonomisk fremgang for Spanien, og i de sidste år var han nærmest blevet landsfader og afholdt i vide kredse. Og i Vesten tålte man ham fint, for så skulle man ikke frygte kommunisme i Spanien.
I 1936 fik øerne ny militær leder. Han hed Francisco Franco. En populær krigshelt, som den spanske regering frygtede ville vælte den ved et militærkup, og derfor skulle han lidt af vejen. Det diskuteres, hvor ivrig Franco var for at vælte regeringen, eller om han blev tvunget af det magtfulde højrekredse, for på De Kanariske Øer var han bare en rar mand, der gik mest op i at spille golf. Men faktum er, at han fik hovedrollen i Den Spanske Borgerkrig og vandt. 17. juli 1936 kuppede han den civile ledelse på Kanarieøerne, og kort efter tog han til Marokko og videre til Spanien, hvorfra han ledte den tre år lange borgerkrig, der kostede en halv million mennesker livet. Efter sejren udnævnte han sig selv til Generalissimo og Spaniens statsoverhoved. Det forblev han til sin død næsten 40 år efter.
Franco var en vaskeægte diktator, eller caudillo på spansk. Han udryddede politisk modstand, og især i starten havde han mange politiske mord på samvittigheden. Men han blev mildere med årene og gik mere op i at sikre økonomisk fremgang for Spanien, og i de sidste år var han nærmest blevet landsfader og afholdt i vide kredse. Og i Vesten tålte man ham fint, for så skulle man ikke frygte kommunisme i Spanien.
De var ret begejstrede på Tenerife, da Franco kom besøg i 1950.
Hovedgaden i Santa Cruz indtil 2008
Efter Francos død var der heller ikke det store opgør med ham. Herre Gud, dem gamle mand. Og værre var det jo heller ikke. Man kunne ikke forestille sig, en Hitlers Boulevard efter Hitlers død, men der var masser af Franco Boulevarder og mindesmærker for ham helt op i 2000-tallet. Hovedvejen igennem Santa Cruz hed Rambla del General Franco helt indtil 2008.
I dag har man taget opgøret, og det er nu officielt, at han var en skidt mand. Franco-mindesmærker er fjernet. Hans kiste er flyttet fra heltekirkegård til en almindelig. Og han pryder heller ikke flere vejskilte. Men i tv kan man se hyggelige udsendelser om den gamle diktator, der virker sød og rar. For de fleste husker man mest som en international figur, deres statsoverhoved, som mest gik op i golf, jagt og sin familie.
I dag har man taget opgøret, og det er nu officielt, at han var en skidt mand. Franco-mindesmærker er fjernet. Hans kiste er flyttet fra heltekirkegård til en almindelig. Og han pryder heller ikke flere vejskilte. Men i tv kan man se hyggelige udsendelser om den gamle diktator, der virker sød og rar. For de fleste husker man mest som en international figur, deres statsoverhoved, som mest gik op i golf, jagt og sin familie.
Støt guiden med drikkepenge på MobilePay på 20216673
Turisme på Tenerife boomer
Turisme i 1960
MFor Franco var Kanarieøerne kun af militærstrategisk betydning. Nye militærbaser blev opført. Mens befolkningen var undertrykte og udviklede sig ringere end resten af Spanien. En ny emigrationsbølge til Sydamerika tog fart, selv om det var forbudt. Øerne hang sammen på grund af eksport af tomater og bananer, men høsten var afhængig af vand, og det gik ofte galt. I 1960erne satte en fem år lang tørke en stopper for den givtige tomatproduktion.
Men så viste det sig, at sand og sol faktisk var noget værd, og Franco fattede interesse for øerne, der pludselig kunne forsyne ham med fremmed valuta. Tenerife havde altid haft turisme, fordi englændere kom her for at overvintre. Men med opfindelsen af jetfly, blev den ligesom Gran Canaria opnåelig for alle hvide, solfattige nordeuropæere. Franco var begejstret for al den fremmede valuta, blandt andet fra danskere. Det holdt ham ved magten i mange år frem. Og turismen bragte endnu engang velstand til Tenerife.
Demokrati - 1975
Før sin død havde Franco udpeget et barnebarn af den tidligere spansk konge til efterfølger, og i 1975 kom kong Juan Carlos til magten. Til alles overraskelse var han ikke interesseret i at styre landet, men indførte demokrati. De Kanariske Øer kom med i den udvikling, som forvandlede Spanien fra fattigt diktatur til moderne velfærdsstat. Efter Spaniens indtræden i EF og EU strømmede udviklingsmidler til øerne, og levestandarden er i dag næsten på linje med det øvrige Spanien. Kanarieøerne nød en endda særbehandling på grund af deres strategiske placering, og derfor strømmede der meget støtte fra Madrid, mest til militær.
Selvstændighed
I 1982 fik alle kanariske øer selvstyre. Herefter kunne de stort set bestemme alt, undtagen forsvars- og udenrigspolitik, og statsoverhoved. Dermed forsøgte man at undgå krav om løsrivelse. Under Franco var et krav om selvstændighed det rene selvmord, for enhver tale om at opgive øerne var et anslag mod Spaniens sikkerhed. Der var kun få bevægelser, der ville af med Madrid, for de fleste mente, at Madrid nok var bedre end de nordafrikanske lande, der var parat til at erobre dem. I 1960´erne udførte MPAIC mindre terroraktioner, men den fik aldrig folkelig opbakning som i Baskerlandet og Catalonien. En sjælden gang kan man se graffiti med Fuera Godos - Ud med Goterne (øgenavn for spanierne).
I 1982 kom Spanien i NATO, og øerne spiller en vital rolle i alliancen. Der er en stor flybase på Gran Canaria. en flådebase på Tenerife og store landstyrker på de andre øer.
Spanien blev medlem af EF i 1986, men De Kanariske Øer er stadig ikke en del af ”det indre marked”. Derfor skal man skal forlade lufthavnen i København ad en anden udgang, end hvis man kommer hjem fra Spaniens fastland.
MFor Franco var Kanarieøerne kun af militærstrategisk betydning. Nye militærbaser blev opført. Mens befolkningen var undertrykte og udviklede sig ringere end resten af Spanien. En ny emigrationsbølge til Sydamerika tog fart, selv om det var forbudt. Øerne hang sammen på grund af eksport af tomater og bananer, men høsten var afhængig af vand, og det gik ofte galt. I 1960erne satte en fem år lang tørke en stopper for den givtige tomatproduktion.
Men så viste det sig, at sand og sol faktisk var noget værd, og Franco fattede interesse for øerne, der pludselig kunne forsyne ham med fremmed valuta. Tenerife havde altid haft turisme, fordi englændere kom her for at overvintre. Men med opfindelsen af jetfly, blev den ligesom Gran Canaria opnåelig for alle hvide, solfattige nordeuropæere. Franco var begejstret for al den fremmede valuta, blandt andet fra danskere. Det holdt ham ved magten i mange år frem. Og turismen bragte endnu engang velstand til Tenerife.
Demokrati - 1975
Før sin død havde Franco udpeget et barnebarn af den tidligere spansk konge til efterfølger, og i 1975 kom kong Juan Carlos til magten. Til alles overraskelse var han ikke interesseret i at styre landet, men indførte demokrati. De Kanariske Øer kom med i den udvikling, som forvandlede Spanien fra fattigt diktatur til moderne velfærdsstat. Efter Spaniens indtræden i EF og EU strømmede udviklingsmidler til øerne, og levestandarden er i dag næsten på linje med det øvrige Spanien. Kanarieøerne nød en endda særbehandling på grund af deres strategiske placering, og derfor strømmede der meget støtte fra Madrid, mest til militær.
Selvstændighed
I 1982 fik alle kanariske øer selvstyre. Herefter kunne de stort set bestemme alt, undtagen forsvars- og udenrigspolitik, og statsoverhoved. Dermed forsøgte man at undgå krav om løsrivelse. Under Franco var et krav om selvstændighed det rene selvmord, for enhver tale om at opgive øerne var et anslag mod Spaniens sikkerhed. Der var kun få bevægelser, der ville af med Madrid, for de fleste mente, at Madrid nok var bedre end de nordafrikanske lande, der var parat til at erobre dem. I 1960´erne udførte MPAIC mindre terroraktioner, men den fik aldrig folkelig opbakning som i Baskerlandet og Catalonien. En sjælden gang kan man se graffiti med Fuera Godos - Ud med Goterne (øgenavn for spanierne).
I 1982 kom Spanien i NATO, og øerne spiller en vital rolle i alliancen. Der er en stor flybase på Gran Canaria. en flådebase på Tenerife og store landstyrker på de andre øer.
Spanien blev medlem af EF i 1986, men De Kanariske Øer er stadig ikke en del af ”det indre marked”. Derfor skal man skal forlade lufthavnen i København ad en anden udgang, end hvis man kommer hjem fra Spaniens fastland.
Verdens værste flykatastrofe
Verdens værste flykatastrofe
Tenerife blev ramt af verdenshistoriens hidtil største flykatastrofe, 27. marts 1977. To Boeing 747 - Jumbojets - kørte ind i hinanden på landingsbanen i lufthavnen i Nord - altså ikke den, som charterfly benytter i dag i syd. 583 mennesker mistede livet. De to fly tilhørte KLM og Pan Am. Det hollandske fly satte i start, uden at have fået endelig starttilladelse, og mens Pan Am-flyet endnu ikke havde passeret startbanen. KLM flyet bragede ind i Pan Am flyet. Der er ikke siden sket ulykker med så mange dødsfald. Der er rejst et mindesmærke på Mesa Mota i udkanten af La Laguna.
2019
I efteråret blev Tenerife ramt af en økonomisk katastrofe, da det engelske rejsebureau, Thomas Cook, gik fallit. Selskabet havde forsynet øen med gæster i årtier, og på grund af krakket dalede turiststrømmen med næsten 20 procent. Hoteller måtte lukke, og folk blev arbejdsløse i hobetal. Man troede ikke, at det kunne blive værre, men så kom 2020.
Corona - 2020-2022
Kanarieøerne blev ramt både blidt og hårdt af corona-krisen i 2020. Blidt, fordi covid-19 krævede kun få dødsfald, og man havde stort set smitten under kontrol i starten af pandemien. Men økonomisk blev man ramt hårdere end noget andet område af Europa. For turisterne – og dermed livsgrundlaget – var væk. Det kostede øerne milliarder, men den spanske regering har støttet heftigt, og med store stigninger i turiststrømmene i 2022 er der håb om, at øernes befolkning igen kan nyde samme niveau af velfærd som før coronaen.
Tenerife blev ramt af verdenshistoriens hidtil største flykatastrofe, 27. marts 1977. To Boeing 747 - Jumbojets - kørte ind i hinanden på landingsbanen i lufthavnen i Nord - altså ikke den, som charterfly benytter i dag i syd. 583 mennesker mistede livet. De to fly tilhørte KLM og Pan Am. Det hollandske fly satte i start, uden at have fået endelig starttilladelse, og mens Pan Am-flyet endnu ikke havde passeret startbanen. KLM flyet bragede ind i Pan Am flyet. Der er ikke siden sket ulykker med så mange dødsfald. Der er rejst et mindesmærke på Mesa Mota i udkanten af La Laguna.
2019
I efteråret blev Tenerife ramt af en økonomisk katastrofe, da det engelske rejsebureau, Thomas Cook, gik fallit. Selskabet havde forsynet øen med gæster i årtier, og på grund af krakket dalede turiststrømmen med næsten 20 procent. Hoteller måtte lukke, og folk blev arbejdsløse i hobetal. Man troede ikke, at det kunne blive værre, men så kom 2020.
Corona - 2020-2022
Kanarieøerne blev ramt både blidt og hårdt af corona-krisen i 2020. Blidt, fordi covid-19 krævede kun få dødsfald, og man havde stort set smitten under kontrol i starten af pandemien. Men økonomisk blev man ramt hårdere end noget andet område af Europa. For turisterne – og dermed livsgrundlaget – var væk. Det kostede øerne milliarder, men den spanske regering har støttet heftigt, og med store stigninger i turiststrømmene i 2022 er der håb om, at øernes befolkning igen kan nyde samme niveau af velfærd som før coronaen.
Vigtigste årstal
500 f.Kr.: Den senest registrerede indvandrerbølge fra Nordafrika
100: Øerne nævnes første gang af Plinius d. Ældre i en naturhistorisk sammenhæng
1000: Muligvis besøg af vikinger
1340: Spanske og portugisiske skibe foretager slavetogter til øerne
1344: Pave Clemens 6. udnævner Luis de la Cerda til hersker over Kanarieøerne
1402: Béthencourt erobrer Lanzarote
1483: Juan Rejón erobrer Gran Canaria
1492: Christoffer Columbus stopper på Gran Canaria og Gomera på vej til Amerika.
1494: Over de næste to år erobrer Alonso Fernández de Lugo den sidste ø, Tenerife
1537: Spaniens konge forbyder slaveri
1657: England forsøger at overtage øerne – forgæves
1730: Store vulkanudbrud på Lanzarote varer i seks år
1778: Santa Cruz de Tenerife får eneret på al spansk handel med Amerika
1796. Den engelske admiral Nelson angriber Santa Cruz
1852: Øerne bliver frihandelsområde
1912: Selvstyre indføres (Cabildos Insulares)
1927: Øerne opdeles i to provinser
1936: Francisco Franco (1872-1975) bliver chef for militæret på øerne
1975: Franco dør efter 40 år som diktator. Kong Juan Carlos overtager
1977: Tenerife rammes af verdenshistoriens hidtil største flykatastrofe,. 583 bliver dræbt.
1978: Spanien bliver konstitutionelt monarki
1982: Kanarieøerne får hjemmestyre
1986: Spanien medlem af EF – trods Kanarieøernes protester
1991 De Kanariske Øer vedtager forbud mod tyrefægtning på alle øerne.
1993: De Kanariske Øer bliver fuldt medlem af EU
2001: De sidste EU-forbehold ophæves
2002: Spanien går over til euro
2018: Spaniens parlament vedtager lov om minimumsløn
2019: Thomas Cook går fallit og betyder stor nedgang i turisme.
2020: Corona-virus ryster Kanarieøerne, mest økonomisk, for kun 155 døde med corona
2024: Turiststrømmen er så voldsom, at det afføder massedemonstrationer 20. april
100: Øerne nævnes første gang af Plinius d. Ældre i en naturhistorisk sammenhæng
1000: Muligvis besøg af vikinger
1340: Spanske og portugisiske skibe foretager slavetogter til øerne
1344: Pave Clemens 6. udnævner Luis de la Cerda til hersker over Kanarieøerne
1402: Béthencourt erobrer Lanzarote
1483: Juan Rejón erobrer Gran Canaria
1492: Christoffer Columbus stopper på Gran Canaria og Gomera på vej til Amerika.
1494: Over de næste to år erobrer Alonso Fernández de Lugo den sidste ø, Tenerife
1537: Spaniens konge forbyder slaveri
1657: England forsøger at overtage øerne – forgæves
1730: Store vulkanudbrud på Lanzarote varer i seks år
1778: Santa Cruz de Tenerife får eneret på al spansk handel med Amerika
1796. Den engelske admiral Nelson angriber Santa Cruz
1852: Øerne bliver frihandelsområde
1912: Selvstyre indføres (Cabildos Insulares)
1927: Øerne opdeles i to provinser
1936: Francisco Franco (1872-1975) bliver chef for militæret på øerne
1975: Franco dør efter 40 år som diktator. Kong Juan Carlos overtager
1977: Tenerife rammes af verdenshistoriens hidtil største flykatastrofe,. 583 bliver dræbt.
1978: Spanien bliver konstitutionelt monarki
1982: Kanarieøerne får hjemmestyre
1986: Spanien medlem af EF – trods Kanarieøernes protester
1991 De Kanariske Øer vedtager forbud mod tyrefægtning på alle øerne.
1993: De Kanariske Øer bliver fuldt medlem af EU
2001: De sidste EU-forbehold ophæves
2002: Spanien går over til euro
2018: Spaniens parlament vedtager lov om minimumsløn
2019: Thomas Cook går fallit og betyder stor nedgang i turisme.
2020: Corona-virus ryster Kanarieøerne, mest økonomisk, for kun 155 døde med corona
2024: Turiststrømmen er så voldsom, at det afføder massedemonstrationer 20. april