Dyr på Tenerife
Dyrelivet i den vilde natur er ikke nær så frodigt som plantelivet. Hvis man ser bort fra fuglene. Ellers er det mest kaniner, flagermus og rotter. Der er masser af hunde, men ingen direkte efterkommere af de hunde, som romerne mødte og måske opkaldte øerne efter. De var nemlig særdeles velsmagende. Den nuværende kanarie-hund er indført af spanierne og avlet med guanchernes hunde. Ikke særlig nuttet, men effektiv - se boks.
Dyr på land
Der er mange sommerfugle - en snes arter, bl.a. den flotte Danausplexippus, der kom hertil for godt 100 år siden. I den mindre fornøjelige ende findes kakerlakkerne cucaracha, der finder vej ind på selv de dyreste hoteller. De er hurtige og helt uskadelige og stortrives i de varme omgivelser. Der er mange flagermus på øerne. Blandt andet den kanariske Orejudo canario. Overalt vil man høre den hvislende lyd af firben, der smutter i skjul mellem klipperne. Det mest sjældne firben er Lagarto tizon Gallotia galloti, som er endemisk ikke bare til Tenerife, men den lever kun omkring vulkanen Teide.
Der er mange sommerfugle - en snes arter, bl.a. den flotte Danausplexippus, der kom hertil for godt 100 år siden. I den mindre fornøjelige ende findes kakerlakkerne cucaracha, der finder vej ind på selv de dyreste hoteller. De er hurtige og helt uskadelige og stortrives i de varme omgivelser. Der er mange flagermus på øerne. Blandt andet den kanariske Orejudo canario. Overalt vil man høre den hvislende lyd af firben, der smutter i skjul mellem klipperne. Det mest sjældne firben er Lagarto tizon Gallotia galloti, som er endemisk ikke bare til Tenerife, men den lever kun omkring vulkanen Teide.
Dette firben er ægte tenerifianer, CC BY-SA 3.0, Link
Click here to edit.
Fugle
Hundredvis af fuglearter lever vildt på øerne. Fugle bruger Kanarieøerne som stoppested, når de er på træk til og fra Afrika. Her får de pusten, og under disse træk er der en enorm fuglerigdom. Antallet af standfugle er ca. 70 arter. De fleste holder til i skovområderne, hvor man ser laurbærduer, Bolles Due, gransanger, gribbe, fuglekonger, høge og tårnfalke. I fyrreskovene er der blå bogfinker og spætter. Af havfugle ser man skråper og stormsvaler, og i åbent land er der kanariske piber, trieler, sangfugle og mursejlere.
Hundredvis af fuglearter lever vildt på øerne. Fugle bruger Kanarieøerne som stoppested, når de er på træk til og fra Afrika. Her får de pusten, og under disse træk er der en enorm fuglerigdom. Antallet af standfugle er ca. 70 arter. De fleste holder til i skovområderne, hvor man ser laurbærduer, Bolles Due, gransanger, gribbe, fuglekonger, høge og tårnfalke. I fyrreskovene er der blå bogfinker og spætter. Af havfugle ser man skråper og stormsvaler, og i åbent land er der kanariske piber, trieler, sangfugle og mursejlere.
Kanariefuglen
Den vilde kanariefugl er ikke nær så smuk som de opdrættede.
Den mest berømte fugl er Kanariefuglen, Serinus canaria. Den kan man være sikker på at se, men den skuffer de fleste. For lige så smuk og velsyngende den er i bur, lige så trist og skrattende er den i naturen. En lidt kedelig grågrøn farve, og man bliver ret hurtig træt af at høre på den, hvis de sidder i palmen lige uden for ens vindue. De kanariefugle, vi kender som kæledyr, er skabt af flere end 400 års opdræt og mutationer. De smukke kanariefugle er derfor regulære gadekryds - i hvert fald de gule og røde, som er kendt i hele verden. Spanske munke fangede dem i 1400-tallet, og fra 1500-tallet blev de eksportvare til Europa. I Tyskland blev de ”big business”, da det lykkedes at fremavle harzer-racen med en skøn sangstemme. Siden er der udviklet et væld af racer - fra grønstribede, brunlige og kanelfarvede til knaldrøde. Kanariefuglen er en spurvefugl i finke-familien. De vilde lever også på Madeira og Azorerne. Ynglesæsonen er februar til juni. Reden bygges af hunnen, der lægger 3-5 æg, som hun udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes fodring. Kanariefugle er monogame og danner par flere år i træk. De færdes især udenfor yngletiden i flokke. De er ikke trækfugle, så de bliver på øerne hele året.
Tenerifes nationalfugl
Teidefinken
Tenerifes "national"-fugl: Blå bogfinke (Fringilla teydea) findes udelukkende på Tenerife. Der er størst chance for at møde den i fyrretræsskovene i bjergene, i op til 2 kms højde. Men hvis vejret er skidt, kan den godt finde ned til lavere egne. Også Gran Canaria har en blå bogfinke, men den hedder Fringilla polatzeki, og de flyver ikke til hinandens øer.
Havet omkring Tenerife
Havet
I havet er der et rigt liv, for der er skabt kunstige rev ud for kysterne, der tiltrækker flere fisk. Kanarieøerne er interessant internationalt, fordi havmiljøet her har samme levebetingelser som i Middelhavet, Nordøstatlanten og Caribien. Med klimaforandringer kan fisk i disse områder få brug for at søge mod De Kanariske Øer. Derfor skal vandene omkring øerne være i orden. Øerne har derfor verdens mest overvågede kyster.
Havet omkring De Kanariske Øer er koldt i forhold til, at det er så tæt på troperne. Derfor er der få koralrev. Men flotte fisk er der, omkring 350 arter, heraf fem endemiske. Blandt de smukke er papegøjefisk, trompetfisk og kardinalfisk. Dertil en række spisefisk, bl.a. tun, havål, flyvefisk og blæksprutter. Af mere eksotisk liv i havet kan nævnes:
Delfiner
Der er flere hundrede delfiner fordelt på 26 arter, hvoraf de mest kendte er:
Kortluffet grindehval - globicephala macrorhynchus – (spansk: ballenas pilotos). Der er ikke tale om helt den samme grindehval, som vi kender fra Nordatlanten. Den er langluffet.
Øresvin – tursiops truncatus – (spansk: tursiones) er den mest kendte delfin, Flipper-typen. Det er dem, der ser ud til at grine hele tiden. De er blandt de største, kan blive 4 m lange og lever i grupper på 15-30.
Kaskelothvalen – Physeteridae – (spansk: cachalotes). Den kan måle op til 18 meter og veje 57 tons. Den har verdens største hjerne, beskyttet af et hoved, der udgør 1/3 af kropsvægten. Hovedet er fyldt med en særlig fin slags fedt, som man engang brugte til stearinlys og medicin. Det engelske navn, spermwhale, fik den, fordi man troede, at olien var opmagasineret sperm. Vi kalder dem også spermacethvaler på dansk.
Muræne gemmer sig i huler og grotter og kan blive op til 3 m lang. Den er aggressiv og bider, hvis den bliver angrebet. Det sker dog sjældent for mennesker. Den har ikke gifttænder, men det er slim og blod fra fisken, der kan give infektioner.
Portugisiske orlogsmænd - Physalia physalis. Nogle fæle blåviolette gobler, brandmænd, bare værre. De skyller ind over kysterne under særlige vindforhold. De stikker så voldsomt, at man kan besvime og drukne, hvis den rammer, mens man bader.
Pigsnegle - Murex trunculus – af bløddyret kan man udvinde farven purpur, som var forbeholdt kongelige klædedragter. Især i antikken var den eftertragtet og var så værdifuld som perler og guld. Der gik 12000 pigsnegle til 1,4 gram farvestof.
Søheste bliver op til 30 cm og lever tæt på kysterne, hvor de bruger deres hale til at holde fast i tang. Hunnen lægger sine æg i en lukket rugepose hos hannen.
I havet er der et rigt liv, for der er skabt kunstige rev ud for kysterne, der tiltrækker flere fisk. Kanarieøerne er interessant internationalt, fordi havmiljøet her har samme levebetingelser som i Middelhavet, Nordøstatlanten og Caribien. Med klimaforandringer kan fisk i disse områder få brug for at søge mod De Kanariske Øer. Derfor skal vandene omkring øerne være i orden. Øerne har derfor verdens mest overvågede kyster.
Havet omkring De Kanariske Øer er koldt i forhold til, at det er så tæt på troperne. Derfor er der få koralrev. Men flotte fisk er der, omkring 350 arter, heraf fem endemiske. Blandt de smukke er papegøjefisk, trompetfisk og kardinalfisk. Dertil en række spisefisk, bl.a. tun, havål, flyvefisk og blæksprutter. Af mere eksotisk liv i havet kan nævnes:
Delfiner
Der er flere hundrede delfiner fordelt på 26 arter, hvoraf de mest kendte er:
Kortluffet grindehval - globicephala macrorhynchus – (spansk: ballenas pilotos). Der er ikke tale om helt den samme grindehval, som vi kender fra Nordatlanten. Den er langluffet.
Øresvin – tursiops truncatus – (spansk: tursiones) er den mest kendte delfin, Flipper-typen. Det er dem, der ser ud til at grine hele tiden. De er blandt de største, kan blive 4 m lange og lever i grupper på 15-30.
Kaskelothvalen – Physeteridae – (spansk: cachalotes). Den kan måle op til 18 meter og veje 57 tons. Den har verdens største hjerne, beskyttet af et hoved, der udgør 1/3 af kropsvægten. Hovedet er fyldt med en særlig fin slags fedt, som man engang brugte til stearinlys og medicin. Det engelske navn, spermwhale, fik den, fordi man troede, at olien var opmagasineret sperm. Vi kalder dem også spermacethvaler på dansk.
Muræne gemmer sig i huler og grotter og kan blive op til 3 m lang. Den er aggressiv og bider, hvis den bliver angrebet. Det sker dog sjældent for mennesker. Den har ikke gifttænder, men det er slim og blod fra fisken, der kan give infektioner.
Portugisiske orlogsmænd - Physalia physalis. Nogle fæle blåviolette gobler, brandmænd, bare værre. De skyller ind over kysterne under særlige vindforhold. De stikker så voldsomt, at man kan besvime og drukne, hvis den rammer, mens man bader.
Pigsnegle - Murex trunculus – af bløddyret kan man udvinde farven purpur, som var forbeholdt kongelige klædedragter. Især i antikken var den eftertragtet og var så værdifuld som perler og guld. Der gik 12000 pigsnegle til 1,4 gram farvestof.
Søheste bliver op til 30 cm og lever tæt på kysterne, hvor de bruger deres hale til at holde fast i tang. Hunnen lægger sine æg i en lukket rugepose hos hannen.
Hajer
Da De Kanariske Øer ligger helt ud til Atlanterhavet, hvor hajerne bor, kommer man ikke uden om, at der også er mulighed for, at de får lyst til at besøge de kanariske kyster. Men hvis man ellers holder sig til strandene, er risikoen for at møde sådan en meget, meget lille. Og risikoen for at blive ædt af en haj er endnu mindre. Der har været 6-8 hajangreb på mennesker siden man begyndte at registrere den slags i 1700-tallet – ingen med dødelig udgang. Det seneste ufrivillige møde mellem turist og haj skete i 2016 på stranden Teresitas, ikke langt fra hovedstaden Santa Cruz. Badegæsten kom til at træde på en haj af typen Squatinidae – på dansk havengel, der hvilede sig på lavt vand. Det skete også i 2014. Begge tilfælde endte med småskrammer, for der er heller ikke meget haj over den. På Gran Canaria var sidste ”hajangreb” i 2015, da en svømmer ud for Playa Arinaga blev bidt af en silkehaj, men hun var også svømmet ud på meget dybt vand – og tæt på en fiskefarm.
Mange vil hævde, at et hajangreb ved Gran Canaria kostede en kvinde livet i september 2024, men det er ikke rigtigt. Hverken haj eller kvinde havde noget med Gran Canaria at gøre. Kvinden badede i havet fra sin katamaran ca. 100 kilometer vest for Vestsahara, da hun blev angrebet. Skibet bad om hjælp hos Marokkos Redningstjeneste, men de havde travlt og bad Gran Canaria om hjælp, og herfra sendtes en redningshelikopter, som fløj kvinden til sygehuset i Las Palmas. Hun døde undervejs. Det vækkede rygterne om hajer ved Gran Canaria. Bare fordi man ville hjælpe.
På grund af klimaændringerne er man spændt på, om flere hajer vil rykke tættere på ferieøerne. Man har allerede registreret flere hammerhajer. Men der er ingen af dem, der foreløbig viser tegn på interesse for turister. Så hvis man vil se dem, må man ty til Loro Parque på Tenerife eller til La Poema i Las Palmas, Gran Canaria.
Da De Kanariske Øer ligger helt ud til Atlanterhavet, hvor hajerne bor, kommer man ikke uden om, at der også er mulighed for, at de får lyst til at besøge de kanariske kyster. Men hvis man ellers holder sig til strandene, er risikoen for at møde sådan en meget, meget lille. Og risikoen for at blive ædt af en haj er endnu mindre. Der har været 6-8 hajangreb på mennesker siden man begyndte at registrere den slags i 1700-tallet – ingen med dødelig udgang. Det seneste ufrivillige møde mellem turist og haj skete i 2016 på stranden Teresitas, ikke langt fra hovedstaden Santa Cruz. Badegæsten kom til at træde på en haj af typen Squatinidae – på dansk havengel, der hvilede sig på lavt vand. Det skete også i 2014. Begge tilfælde endte med småskrammer, for der er heller ikke meget haj over den. På Gran Canaria var sidste ”hajangreb” i 2015, da en svømmer ud for Playa Arinaga blev bidt af en silkehaj, men hun var også svømmet ud på meget dybt vand – og tæt på en fiskefarm.
Mange vil hævde, at et hajangreb ved Gran Canaria kostede en kvinde livet i september 2024, men det er ikke rigtigt. Hverken haj eller kvinde havde noget med Gran Canaria at gøre. Kvinden badede i havet fra sin katamaran ca. 100 kilometer vest for Vestsahara, da hun blev angrebet. Skibet bad om hjælp hos Marokkos Redningstjeneste, men de havde travlt og bad Gran Canaria om hjælp, og herfra sendtes en redningshelikopter, som fløj kvinden til sygehuset i Las Palmas. Hun døde undervejs. Det vækkede rygterne om hajer ved Gran Canaria. Bare fordi man ville hjælpe.
På grund af klimaændringerne er man spændt på, om flere hajer vil rykke tættere på ferieøerne. Man har allerede registreret flere hammerhajer. Men der er ingen af dem, der foreløbig viser tegn på interesse for turister. Så hvis man vil se dem, må man ty til Loro Parque på Tenerife eller til La Poema i Las Palmas, Gran Canaria.