Gode historier om Tenerife
Her er artikler om Tenerife, som giver nogle indtryk af, hvad man er på vej hen til. De har været offentliggjort i Turen går til Tenerife eller i aviser og blade. Af Kenneth Bo Jørgensen
Mellem den nye og den gamle verden
La Laguna var et af de første stop mellem Amerika og Europa
De Kanariske Øer har altid levet mellem en ny og en gammel verden. Engang helt konkret, da de var stoppested mellem det gamle Europa og Den Nye Verden i Amerika. Det gav en velstand, som stadig kan ses i de gamle kolonitids-byer. Siden blev det et møde mellem den nye og den gamle verden inden for Europa. De moderne nordiske lande, der kom ned til de fattige for at nyde deres sol og billige drinks. Og nu er det et møde mellem de nye og de gamle på øerne. Den gamle verden med lavt tempo, og busser der kører, når humøret er til det, og den nye verden, der er effektiv og præcis, for det giver penge i kassen. Den gamle plantagebonde og den smarte restauratør. Hvor længe sidder de sammen på tapas-barerne og føler sig som et folk, når deres verdener er så forskellige. Enhver kan se, at det gamle må vige for det nye. Så nyd det indtil da. Tag ud i landsbyerne, lyt til kanarisk musik, spil domino med de gamle på torvet, gå ned til havnen og se ineffektive fiskere lande ubetydelige fangster. Vi ved ikke, hvor længe det varer.
God rejse! Kenneth Bo Jørgensen - uddrag fra "Turen går til Tenerife".
God rejse! Kenneth Bo Jørgensen - uddrag fra "Turen går til Tenerife".
Den farverige kanariefugl er et grimt gadekryds
Den vilde kanariefugl er langt fra så smuk som den tamme,
Kanariefuglen pipper i hele verden, i bur. På Kanarieøerne skratter den, i naturen. Og i bur er den køn, men i palmerne på Kanarieøerne er den lidt trist. Men det er begge dele en Serinus canaria, selv om de vilde kanariefugle ikke minder særlig meget om de farverige, nuttede fugle fra dyrehandlen. I naturen har den en kedelig, grågrøn farve, og man kan godt undvære dens sang, der lyder skrækkeligt. De smukke, velklingende kanariefugle i bur skyldes avlsarbejde og tilfældige mutationer igennem 400 år. De er gadekryds - i hvert fald de gule og røde. Spanske munke kom til øerne i 1400-tallet og tæmmede fuglene, og i 1500-tallet kom de på skibe til Europa, for alle ville have sådan en. Men kun hanner, for de sang bedst, og uden hunner forhindrede man også avl uden for øerne. Men hannerne lod sig ikke nøje, de parrede sig med festligere fugle, og i Tyskland blev de ”big business”, da lykkedes at fremavle den særlige harzer, der har skøn sangstemme. Og de er nødt til at synge, for det er kun på sangen, at man kan skelne hanner og hunner. I fangenskab er der udviklet et væld af racer i mange nuancer - grønstribede, brunlige og kanelfarvede til knaldrøde.
Kanariefuglen er en spurvefugl i finke-familien. Ynglesæsonen er februar til juni. Reden bygges af hunnen, der lægger 3-5 æg, som hun udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes opfodring. Kanariefugle er monogame, men færdes i flokke. De er ikke trækfugle, det vil sige, at de bliver på øerne hele året.
Verdens første kanariefuglemuseum ligger i den lille by St. Andreasberg i Harzen, hvor man siden 1700-tallet har opdrættet af kanariefugle til minedriften. Kanariefuglen bruges i kulminer for at sikre, at der ikke er giftige gasser, som kanariefugle er meget følsomme over for. Så man ved, at hvis de falder døde om, var er nok et udslip på vej.
Kanariefuglen er en spurvefugl i finke-familien. Ynglesæsonen er februar til juni. Reden bygges af hunnen, der lægger 3-5 æg, som hun udruger på 14 dage. Begge køn deltager i ungernes opfodring. Kanariefugle er monogame, men færdes i flokke. De er ikke trækfugle, det vil sige, at de bliver på øerne hele året.
Verdens første kanariefuglemuseum ligger i den lille by St. Andreasberg i Harzen, hvor man siden 1700-tallet har opdrættet af kanariefugle til minedriften. Kanariefuglen bruges i kulminer for at sikre, at der ikke er giftige gasser, som kanariefugle er meget følsomme over for. Så man ved, at hvis de falder døde om, var er nok et udslip på vej.
Operahuset - det nye vartegn
Inde i Operahuset, foto Kenneth Bo Jørgensen
En kæmpe bølge prøver at være Utzons appelsinskaller. For Tenerifes operahus vil give ferieøe et nyt indtryk. Bølge-bygningen skal få os til at tænke på kultur, når vi tænker på Tenerife, ikke på sol og grisefest, som iøvrigt aldrig har fundet sted her. Auditorio de Tenerife er det officielle navn, og det er verdensberømt allerede. Mesteren er spanske arkitekt, Santiago Calatrava, kendt for Athens olympiske sportscenter. Men i dette tilfælde kan ikke undgå det indtryk, at han er påvirket af danske Jørn Utzons operahus i Sydney. Ligheden er der, og her er operahuset delvis dækket med hvide kakler, som Utzons operahus. Men det gør jo ikke byggeriet mindre værd. Den har været hidsigt samtaleemne. Ikke mindst, fordi den skulle have kostet 230.000 €, men kom til at koste det dobbelte, næsten en halv milliard kroner. Operahuset åbnede i 2003 – ikke uden problemer. For at kunne overholde en forsinket åbning var man nødt til at udskyde dele af byggeriet, og valget faldt desværre på billetkontoret, så man kunne ikke sælge billetter til den første forestilling. Alligevel lykkedes det at komme af med 5000 billetter til den første opførelse, Tryllefløjten. Der er masser af muligheder for store oplevelser også for turister, for ikke mindst på operaområdet er Tenerife kendt for at tiltrække de helt store topnavne. Desuden er billetpriserne offentligt støttede, så man kan købe billet til de bedste pladser for ca. 75 kr. – unge og studerende kommer ind for halv pris. Bygningen fik i 2011 officielt navnet "Auditorio de Tenerife Adán Martín" for at ære Kanariøernes præsident, Adán Martín Menis, som var drivkraft bag opførelsen af koncerthuset. Det kaldes dog i daglig tale bare Auditorio de Tenerife.
Sådan ser appen ud
KLIK EN BETJENT
Man behøver ingen ordbog for at få hjælp af politiet på Tenerife. Med et enkelt klik på din mobilos får du den nødvendige politistyrke bragt til døren. Man skal blot have app´en ”AlertCops”. Hvis man bliver udsat for - eller ser - en forbrydelse, klikker man på den knap, der svarer til situationen. Alarmcentralen finder selv ud af, hvor du er via GPS´en i din mobil – og sender panserne afsted. Smart, hvis man ligger i sin seng og får ubudne gæster. Så kan tyven kan ikke høre, at man tilkalder hjælp, og politiet kan tage ham med fingrene i kagedåsen. Og skulle man blive overfaldet eller røvet på gaden, kan man godt blive lidt desorienteret, men klik på ikonet for overfald, så finder politiet dig. Det er i hvert fald meningen, og erfaringerne er gode. App´en kan også advare dig om farlige situationer i din nærhed, så du kan holde dig væk. Udvalget af forbrydelser, som politiet stiller op til, er bredt og meget moderne. F.eks. kan man melde mobning, hate crime og radikalisering, hvad det så må betyde. AlertCops dækker hele Spanien, og den dur også på en dansk telefon. Når du har klikket, kan du følge din sag og se, hvor langt politiet er nået. Skide smart. Og så skal man selvfølgelig ikke glemme, at kriminaliteten på Tenerife er meget, meget lav. Så det var ikke for at jage en skræk i livet på nogen.
Man behøver ingen ordbog for at få hjælp af politiet på Tenerife. Med et enkelt klik på din mobilos får du den nødvendige politistyrke bragt til døren. Man skal blot have app´en ”AlertCops”. Hvis man bliver udsat for - eller ser - en forbrydelse, klikker man på den knap, der svarer til situationen. Alarmcentralen finder selv ud af, hvor du er via GPS´en i din mobil – og sender panserne afsted. Smart, hvis man ligger i sin seng og får ubudne gæster. Så kan tyven kan ikke høre, at man tilkalder hjælp, og politiet kan tage ham med fingrene i kagedåsen. Og skulle man blive overfaldet eller røvet på gaden, kan man godt blive lidt desorienteret, men klik på ikonet for overfald, så finder politiet dig. Det er i hvert fald meningen, og erfaringerne er gode. App´en kan også advare dig om farlige situationer i din nærhed, så du kan holde dig væk. Udvalget af forbrydelser, som politiet stiller op til, er bredt og meget moderne. F.eks. kan man melde mobning, hate crime og radikalisering, hvad det så må betyde. AlertCops dækker hele Spanien, og den dur også på en dansk telefon. Når du har klikket, kan du følge din sag og se, hvor langt politiet er nået. Skide smart. Og så skal man selvfølgelig ikke glemme, at kriminaliteten på Tenerife er meget, meget lav. Så det var ikke for at jage en skræk i livet på nogen.
84.742 danskere kom til Tenerife i 2018
Turisttal 2023:
Kanarieøerne i alt: 14.170.762, heraf danskere;: 344.277
Tenerife: 5.822.407 – danskere: 96.869
Gran Canaria: 3.692.377 – danskere: 176.555
Lanzarote: 2.698.138, danskere: 28.103
65 procent af alle danske charterrejser om vinteren går til de kanariske øer.
Kanarieøerne i alt: 14.170.762, heraf danskere;: 344.277
Tenerife: 5.822.407 – danskere: 96.869
Gran Canaria: 3.692.377 – danskere: 176.555
Lanzarote: 2.698.138, danskere: 28.103
65 procent af alle danske charterrejser om vinteren går til de kanariske øer.
Hellig Tre Konger er den største fest
Kameler i gaden, foto Michael Egelund
Kanarierne holder ikke jul, til det er påske, men de gør det til gengæld helt til HelligtreKongers, og der er den største: Den falder 6. januar, men dagen før er det store show, der fejrer, at de vise mænd fra Østerland, Kasper, Melchior og Balthazar, kom for at tilbede Jesus i Bethlehem - medbringende guld, røgelse og myrra. Det bliver festligholdt med store parader, som kører i de fleste større byer. I Santa Cruz de Tenerife starter paraden fra Avenida de Bélgica, hvor flåder sætter i gang med nye temaer hvert år, men tilbagevendende er det, at der undervejs skal uddeles tonsvis af slik til børn på vejen. Og som regel rider de vise mænd afsted på kameler, mens andre er klædt ud som alt muligt for at vise, at Gud er til for alle folk. Der kan dog anvendes kunstige kameler – for at skåne de rigtige. Flere tusinde kan deltage i paraden, og hundredtusinder kan kigge på, indtil det slutter med koncert på Plaza de España. Og på samme måde er der større eller mindre fester i stort set alle byer på øen. Husk at smage en helligtrekongerkage, en rund bolle, som er fyldt med kagecreme og pyntet med frugt. Inde i creme er der gemt en lille mand, sådan lidt som vores mandel. På selve Helligtrekongersdag får spanske børn deres julegaver. Der er dog en tendens til, at de også får lidt gaver juleaften, men det er lidt snyd i Spanien.
Vidste du, at den katolske kirke har to helgener, født på Kanarieøerne: Det er Peter Joseph de Betancur, født i Vilaflor (1626–1667). Han opbyggede en stor franciskaner mission i Guatemala. Helgenkåret i 2002. José de Anchieta fra La Laguna (1534–1597) var jesuitterpræst, opbyggede en mission i Brasilien og grundlagde byerne São Paulo og Rio de Janeiro. Helgenkåret i 2014.
Tenerife Pearl
På hovedvejen på vej til Playa Paraiso og Callao Salvaje ligger et af øens to store perlecentre, Tenerife Pearl, der bliver lanceret som en turistattraktion, men det er nu bare
en meget stor forretning, der sælger perler og smykker. Man kan dog uden beregning se, hvordan man laver smykker, og man kan beundre det store perle-træ, lavet af 47040 perler. Det er vurderet til 18.721.920 €, skriver man på skiltet, som om man tror på, at der står for næsten 100 mio. kr. på den måde. Udmærket cafe, der serverer lækker ostekage.
På hovedvejen på vej til Playa Paraiso og Callao Salvaje ligger et af øens to store perlecentre, Tenerife Pearl, der bliver lanceret som en turistattraktion, men det er nu bare
en meget stor forretning, der sælger perler og smykker. Man kan dog uden beregning se, hvordan man laver smykker, og man kan beundre det store perle-træ, lavet af 47040 perler. Det er vurderet til 18.721.920 €, skriver man på skiltet, som om man tror på, at der står for næsten 100 mio. kr. på den måde. Udmærket cafe, der serverer lækker ostekage.
Dansker forærede Tenerife et ur
Blomsterpragten i uret foran byparken bliver skiftet flere gange om året. Foto Kenneth Bo Jørgensen
Et af de mest fotograferede motiver på Tenerife er blomsteruret ved indgangen til den store bypark i Santa Cruz, Parque Garcia Sanabria. Uret er en dansk gave, kan man sige, men fra en af øens ”store sønner.” Han hed Peder C. Larsen (1913-1996). En morsingbo, der kom til Tenerife i 1938. Han begyndte som assistent i konsulatet og endte som generalkonsul. Samtidig havde han en stor erhvervskarriere og var medejer af selskabet, Olsen y Cia, som havde al handel med Volvo, Whisky og Coca Cola. Blandt hans bedrifter var også, at han i 1959 skaffede den første telex til Santa Cruz, hvilket sikrede øen et stort kommunikativt forspring. Han sørgede for, at SAS begyndte at flyve til øen, og at folk hurtigere kunne komme til tops på Teide, for han sad i bestyrelsen for svævebanen.
Han tog initiativ til store velgørende organisationer og videnskabelige ekspeditioner omkring Tenerife. Et af danskernes foretrukne hoteller, Atlantic Holiday Center i Callao Salvaje, var oprindeligt et genoptræningscenter, som Peder C. Larsen tog initiativ til. Han er også forfatter til den første guidebog om Tenerife, El Libro de Tenerife, som blev oversat til flere sprog. Han var en stille mand, der ikke ønskede opmærksomhed, men det fik han alligevel. I 1979 blev han hædret som æresborger, og i 2014 det lille torv foran uret opkaldt efter ham, så det hedder Plazelo Peder Larsen. Og det kan vi da godt blære os lidt med.
Du kan støtte guiden via MobilePay på tlf. 20216673
Der er ret mange flag på Tenerife
Kanarierne elsker flag
Der skal mange flagstænger i brug, for på kanarieøerne skal man markere tilhørsforhold til både Spanien, EU,
De Kanariske Øer, den enkelte ø, kommunen – ja, næsten hver en by har sit eget flag. De fleste af flag er af nyere dato og har været stridsemner i årtier. Øerne blev erobret af forskellige krigsfyrster, der medbragte hver deres bannere, som i mange år også var flag for de enkelte øer. Siden er flagparken blevet moderniseret. De Kanariske Øers flag er et kompromis mellem de store øer. Det gule stammer fra Gran Canarias flag, det blå fra Tenerifes, det hvide fra begge. I midten af flaget ses øernes våben, der prydes af de hunde, der muligvis har givet øerne navn.
Trivia: Kanarieøerne var det første sted, der hørte astronauten Neil Amstrong fortælle om sit store skridt for menneskeheden på månen. Nærmere bestemt Gran Canaria, der har en satellit, der peger mod rummet, og er perfekt til månen.
Der skal mange flagstænger i brug, for på kanarieøerne skal man markere tilhørsforhold til både Spanien, EU,
De Kanariske Øer, den enkelte ø, kommunen – ja, næsten hver en by har sit eget flag. De fleste af flag er af nyere dato og har været stridsemner i årtier. Øerne blev erobret af forskellige krigsfyrster, der medbragte hver deres bannere, som i mange år også var flag for de enkelte øer. Siden er flagparken blevet moderniseret. De Kanariske Øers flag er et kompromis mellem de store øer. Det gule stammer fra Gran Canarias flag, det blå fra Tenerifes, det hvide fra begge. I midten af flaget ses øernes våben, der prydes af de hunde, der muligvis har givet øerne navn.
Trivia: Kanarieøerne var det første sted, der hørte astronauten Neil Amstrong fortælle om sit store skridt for menneskeheden på månen. Nærmere bestemt Gran Canaria, der har en satellit, der peger mod rummet, og er perfekt til månen.
Hvorfor hedder det guanche:
Betegnelsen guanche betød oprindeligt kun et menneske fra Tenerife. De kaldte deres ø Chinech – Hvide Bjerg – efter Teide. Et menneske hed guan. Guan a chinech var altså et menneske fra Tenerife, siden blev det til guanche, som nu gælder alle oprindelige på De Kanariske Øer. Mennesker på Gran Canaria kaldte man oprindeligt canarii, og øen fik sit navn efter en krig, hvor canarii´erne viste stor styrke: Gran Canaria. Den er altså "gran" i styrke, ikke i størrelse. Det navn kom så til gengæld til at gælde alle øerne.
Vidste du det om guancherne:
Sådan mener man, at en guanche har set ud
Guancherne har givet navn til de hårdføre argentinske cowboys, gauchoer. Spanske erobrere tog indfødte med til Amerika, hvor de fik ry for at være hårdføre.
Guancherne satte pris på runde kvinder. En giftefærdig kvinde måtte på fedekur for at få en mand. I en måned inden brylluppet lå hun i sengen og spiste gedefedt i honning, lam i fløde og dadler, og hvis hun ikke var tyk nok, kunne den kommende ægtemand afvise hende.
Guancherne var stærke på Gran Canaria. Øen fik sit navn på grund af guanchernes styrke, da de forsvarede sig mod de spanske erobrere. Gran henviser altså ikke til størrelse, men til styrke.
Guancherne kunne bevæge sig så hurtigt i klipperne, at europæerne troede, at de fløj. De brugte en lang stav til at få fart på.
Guancherne satte pris på runde kvinder. En giftefærdig kvinde måtte på fedekur for at få en mand. I en måned inden brylluppet lå hun i sengen og spiste gedefedt i honning, lam i fløde og dadler, og hvis hun ikke var tyk nok, kunne den kommende ægtemand afvise hende.
Guancherne var stærke på Gran Canaria. Øen fik sit navn på grund af guanchernes styrke, da de forsvarede sig mod de spanske erobrere. Gran henviser altså ikke til størrelse, men til styrke.
Guancherne kunne bevæge sig så hurtigt i klipperne, at europæerne troede, at de fløj. De brugte en lang stav til at få fart på.
Kanarierne som kanonføde
Det var afgørende for Spanien, at der kom spaniere til Amerika, da Den Nye Verden skulle etableres. ikke for deres fornøjelses skyld, men fordi man havde brug for mennesker til at fastholde de nye rige landområder som spanske. Grænser kunne dengang ikke etableres med bomme, man skulle bruge mennesker. Men det var ikke altid nemt at få folk til at flytte. Kanarierne syntes, at de havde det meget bedre hjemme. Derfor udsendte den spanske konge i 1678 et grusomt dekret, også kaldet El Tributo de Sangre. Dekretet gav spanske købmænd på øerne skattefrihed for eksport af varer til Amerika, hvis de sørgede for, at varerne blev fulgt af kanariske familier. For hver 1000 tons varer skulle der følge et vist antal kanariske familier med, så kunne købmændene spare en anelse sum. Derfor tvang de spanske herremænd deres fattige undersåtter med på skibene som menneskelig gods - med mere eller mindre fine metoder. Fra overtalelse til regulær kidnapning. Familierne fik rejsen betalt, hvis man nu skal sige det pænt, og når de kom derover fik de et stykke jord og 500 reales som belønning. Og der var stort mandefald både på turen derover og i de første år, men efterhånden lykkedes det mange at skabe sig en god tilværelse. Men det maner en pæl igennem myten om, at det var friske eventyrer, der tog afsted. Det var ikke de stærke kanariere, der befolkede Amerika, men derimod de svage, som man kunne tvinge afsted. Kanariere kom i store tal og dominerede store dele af den nye verden, f.eks. Puerto Rico, Hispaniola, Cuba og Venezuela. På Cuba regner man med, at hver sjette nuværende indbygger stammer fra De Kanariske Øer.
Men også storbyer i USA er kanarisk oprindelse. Det gælder ikke mindst San Antonio i Texas. Der var kun et munkekloster, da 55 kanariere ankom 9. marts 1731. De havde rejst i 348 dage, hvor de oplevede 6 dødsfald, 5 bryllupper og 1 fødsel. Nu skulle de holde den spanske fane højt i Texas, og det gjorde de så godt, at byen i dag har 1,5 millioner indbyggere, ikke så få med kanariske rødder. Byens borgmester var helt frem til 1836 efterkommer af de grundlæggende kanarier. I dag kaldes hovedpladsen for Plaza de Las Islas Canarias.
Men også storbyer i USA er kanarisk oprindelse. Det gælder ikke mindst San Antonio i Texas. Der var kun et munkekloster, da 55 kanariere ankom 9. marts 1731. De havde rejst i 348 dage, hvor de oplevede 6 dødsfald, 5 bryllupper og 1 fødsel. Nu skulle de holde den spanske fane højt i Texas, og det gjorde de så godt, at byen i dag har 1,5 millioner indbyggere, ikke så få med kanariske rødder. Byens borgmester var helt frem til 1836 efterkommer af de grundlæggende kanarier. I dag kaldes hovedpladsen for Plaza de Las Islas Canarias.
Bus hedder guagua
Det hedder en guagua
På kanarieøerne hedder en bus ikke autobus som i resten af Spanien, men guagua (udtales »gwa-wa).
Det skyldes sprogimport fra Caribien, hvor det engelske ord for vogn, wagon, blev til guagua på skraldespansk. De mange udvandrede til Caribien, ikke mindst Cuba, bragte ordet til kanarieøerne, når de vendte hjem enten permanent eller på besøg, og nu bruger man ikke andet.
På kanarieøerne hedder en bus ikke autobus som i resten af Spanien, men guagua (udtales »gwa-wa).
Det skyldes sprogimport fra Caribien, hvor det engelske ord for vogn, wagon, blev til guagua på skraldespansk. De mange udvandrede til Caribien, ikke mindst Cuba, bragte ordet til kanarieøerne, når de vendte hjem enten permanent eller på besøg, og nu bruger man ikke andet.
Klik og kik på andre gratis guider:
Nu også til Skåne
Klik og kik på andre gratis rejseguider. Alle udgivet som "Turen går til...", skrevet af rejsebogsforfattere.
Vi har:
Azorerne, Brasilien, Dansk Vestindien, Den Dominikanske Republik, Gran Canaria, Israel, Lanzarote, New Zealand, Madeira, Malta, Skåne, Tenerife
Vi har:
Azorerne, Brasilien, Dansk Vestindien, Den Dominikanske Republik, Gran Canaria, Israel, Lanzarote, New Zealand, Madeira, Malta, Skåne, Tenerife
Bananer mod kongeligt mavesår
Den kanariske banan blev også starten på turisme
Den kanariske banan fik sin storhedstid på grund af en kongelig mave. Dronning Victorias.
Hun var ikke sart med, hvad hun spiste. Hun proppede sig og lignede en tønde i sine velmagtsdage. Men selv en dronning får med tiden problemer med overspisning. Victoria opdagede så, at de små, søde bananer fra De Kanariske Øer ikke bare smagte dejligt, men de lagde sig som salve i den kongelige mave. Så hun ville have sådan én, hver gang hun havde forspist sig - nærmest dagligt. Da englænderne hørte det, skulle alle spise kanariske bananer, og snart var der ingen grænser for, hvor mange bananer man kunne skibe til Europa. Det var disse bananbåde, der blev begyndelsen på turismen, for rederne fandt på, at man kunne have turister med på skibet.
Den kanariske banan er lidt sølle at se på. Kun halvt så stor som andre bananer. Men hvad den mangler i størrelse, har den i smag, sød og fyldig. Selv i dag spiller bananen en rolle i øernes økonomi, og der vokser millioner af dem på øerne - som regel afskærmet for vind og vejr af høje stengærder eller overdækket af sejldug. Årligt bliver der produceret omkring 400.000 tons.
Den første plante blev bragt til øerne fra Afrika i 1400-tallet. Dengang var det en prydplante, en botanisk raritet. Men hurtigt kom kanarierne til at sætte pris på indmaden. For 450 år siden skrev en engelsk købmand, at bananerne var »lækrere end den fineste konfekt«.
Bananplanten er ikke et træ, men verdens største urt. Det, der ligner en træstamme, er bladskeder. Planten er hermafrodit - både han- og hunkøn - og nye klaser kommer til verden uden bestøvning. Hunkønnet er selve bananen, mens hankønnet er den lilla klump for enden af klasen. Det tager planten omkring et år at sætte blomst, og så kan der gå yderligere seks-syv måneder, før den 25-30 kg tunge bananklase er moden. I sjældne tilfælde kan vægten nå 60 kg. Hver plante giver kun en enkelt klase, og “stammen” dør efter høsten. Men forinden er der skudt en »søn« op ved siden af, og sådan kan processen foregå i det uendelige.
Bananklaserne skæres af, mens bananerne er grønne - også selv om de ikke eksporteres. Under modningen omdannes bananernes bitre stivelse til sukker. I dag er den kanariske bananproduktion stærkt på retur, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen med mellemamerikanske bananer, og kun særaftaler gør det muligt at eksportere til det spanske fastland. Det mener EU må stoppe. Derfor er mange bønder allerede indstillet på, at de må finde på noget nyt. Men bananen bliver nok alligevel, måske igen som prydplante.
Hun var ikke sart med, hvad hun spiste. Hun proppede sig og lignede en tønde i sine velmagtsdage. Men selv en dronning får med tiden problemer med overspisning. Victoria opdagede så, at de små, søde bananer fra De Kanariske Øer ikke bare smagte dejligt, men de lagde sig som salve i den kongelige mave. Så hun ville have sådan én, hver gang hun havde forspist sig - nærmest dagligt. Da englænderne hørte det, skulle alle spise kanariske bananer, og snart var der ingen grænser for, hvor mange bananer man kunne skibe til Europa. Det var disse bananbåde, der blev begyndelsen på turismen, for rederne fandt på, at man kunne have turister med på skibet.
Den kanariske banan er lidt sølle at se på. Kun halvt så stor som andre bananer. Men hvad den mangler i størrelse, har den i smag, sød og fyldig. Selv i dag spiller bananen en rolle i øernes økonomi, og der vokser millioner af dem på øerne - som regel afskærmet for vind og vejr af høje stengærder eller overdækket af sejldug. Årligt bliver der produceret omkring 400.000 tons.
Den første plante blev bragt til øerne fra Afrika i 1400-tallet. Dengang var det en prydplante, en botanisk raritet. Men hurtigt kom kanarierne til at sætte pris på indmaden. For 450 år siden skrev en engelsk købmand, at bananerne var »lækrere end den fineste konfekt«.
Bananplanten er ikke et træ, men verdens største urt. Det, der ligner en træstamme, er bladskeder. Planten er hermafrodit - både han- og hunkøn - og nye klaser kommer til verden uden bestøvning. Hunkønnet er selve bananen, mens hankønnet er den lilla klump for enden af klasen. Det tager planten omkring et år at sætte blomst, og så kan der gå yderligere seks-syv måneder, før den 25-30 kg tunge bananklase er moden. I sjældne tilfælde kan vægten nå 60 kg. Hver plante giver kun en enkelt klase, og “stammen” dør efter høsten. Men forinden er der skudt en »søn« op ved siden af, og sådan kan processen foregå i det uendelige.
Bananklaserne skæres af, mens bananerne er grønne - også selv om de ikke eksporteres. Under modningen omdannes bananernes bitre stivelse til sukker. I dag er den kanariske bananproduktion stærkt på retur, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen med mellemamerikanske bananer, og kun særaftaler gør det muligt at eksportere til det spanske fastland. Det mener EU må stoppe. Derfor er mange bønder allerede indstillet på, at de må finde på noget nyt. Men bananen bliver nok alligevel, måske igen som prydplante.
Sådan laver du kanariske kartofler:
Du skal bruge:
1 kilo små nye kartofler
4 spsk groft havsalt (ikke
bordsalt)
Skrub de uskrællede kartoflerne. Bring en gryde med vand i kog. Kom salt i. Kom kartofler i. Når vandet igen koger, skrues ned til middelvarme. Koges ca. 20 minutter. Hæld vandet fra, men lad der være en lille sjat tilbage i bunden af gryden sammen med kartoflerne. Sæt gryden tilbage på blusset og skru op på højeste blus. Ryst gryden, og tag den af varmen, når vandet er kogt væk. Så er kartoflerne tørre, hvidlige og rynkede. Hvis der er for meget salt på kartoflernes skind, kan noget tørres af. Voila: Så har man kanariske kartofler – papas arrugadas. Spises med skræl og dyppes i mojo – den røde kanariske sauce.
Kartofler kom til De Kanariske Øer i 1662 med en spansk lykkeridder. Han havde været i Peru og udover guld, fandt han også kartofler. Dem dyrkede han på sin jord i Icod de los Vinos, og de nuværende 21 arter af kanariske kartofler, stammer alle fra ham. Den mest populære hedder Bonita. Den har en fin og ren smag. Er den rigtig tilberedt, er det som et stykke slik.
Du skal bruge:
1 kilo små nye kartofler
4 spsk groft havsalt (ikke
bordsalt)
Skrub de uskrællede kartoflerne. Bring en gryde med vand i kog. Kom salt i. Kom kartofler i. Når vandet igen koger, skrues ned til middelvarme. Koges ca. 20 minutter. Hæld vandet fra, men lad der være en lille sjat tilbage i bunden af gryden sammen med kartoflerne. Sæt gryden tilbage på blusset og skru op på højeste blus. Ryst gryden, og tag den af varmen, når vandet er kogt væk. Så er kartoflerne tørre, hvidlige og rynkede. Hvis der er for meget salt på kartoflernes skind, kan noget tørres af. Voila: Så har man kanariske kartofler – papas arrugadas. Spises med skræl og dyppes i mojo – den røde kanariske sauce.
Kartofler kom til De Kanariske Øer i 1662 med en spansk lykkeridder. Han havde været i Peru og udover guld, fandt han også kartofler. Dem dyrkede han på sin jord i Icod de los Vinos, og de nuværende 21 arter af kanariske kartofler, stammer alle fra ham. Den mest populære hedder Bonita. Den har en fin og ren smag. Er den rigtig tilberedt, er det som et stykke slik.
Columbus og Kanarie-øerne
Sidste nye statue af Columbus fra 2018
Cristoffer Columbus var den berømte opdagelsesrejsende, der ikke anede, at han havde opdaget Amerika. Og De Kanariske Øer havde en finger med i spillet. Hvor meget strides man stadig om. Men man ved, at han var på Gran Canaria og La Gomera, inden han sejlede ud i Atlanten, og at han bestemt lagde mærke til Tenerife.
Columbus blev formentlig født i Genova i Italien i 1451. Dengang var der et værre mas med at få varer fra Indien og Kina, fordi muslimerne spærrede vejen. Så Columbus ville finde en anden vej dertil. Dengang vidste man, at Jorden var rund, så Columbus mente, at man måtte kunne sejle til Indien den anden vej rundt, altså ved at sejle vestpå. Han fik solgt ideen til den spanske dronning Isabella, og 40 år gammel tog han afsted med tre små skibe, Niña, Pinta og Santa Maria. Han styrede direkte mod De Kanariske Øer, for man kendte godt til passaten – der drev sejlskibe mod vest. Faktisk valgte han nøjagtig samme rute, som sejlbåde stadig bruger den dag i dag.
Man mener, at han gjorde ophold på Gran Canaria allerede på denne rejse, og han boede i guvernørens palads. Derefter sejlede han til La Gomera. Her tankede han op med vand. Man kender den præcise brønd, ”hvis vand Amerika blev døbt med”, som de siger. Læs mere på La Gomera. Og her hyggede han sig med øens grevinde, Beatriz Bobadilla. Han kendte hende fra det spanske hof, hvor hun var hofdame hos Spaniens dronning, så der har været spekuleret om, at han havde en affære med hende. Også på sine senere rejser, droppede han forbi La Gomera. Dog fravalgte han øen på sin sidste rejse i 1502 til fordel for Gran Canaria, for da var elskerinden flyttet. Det endte skidt for den store opdager. Han blev tilbudt høje poster, fine titler og store landområder som betaling for sin gerning, men Columbus ville have 10 pct. af det samlede udbytte fra Den Nye Verden - til sig selv og sine efterkommere. Det ville man så ikke gå med til, og Columbus blev bitter. Han døde den 20. maj 1505 i Valladolid omgivet af sin bror og sine sønner. Columbus gik derefter i glemmebogen. Det vrimlede jo med opdagelsesrejsende dengang. Først da en efterkommer mange år senere skrev en bog om Columbus, blev han genopdaget og senere berømmet som en af verdenshistoriens største.
Columbus blev formentlig født i Genova i Italien i 1451. Dengang var der et værre mas med at få varer fra Indien og Kina, fordi muslimerne spærrede vejen. Så Columbus ville finde en anden vej dertil. Dengang vidste man, at Jorden var rund, så Columbus mente, at man måtte kunne sejle til Indien den anden vej rundt, altså ved at sejle vestpå. Han fik solgt ideen til den spanske dronning Isabella, og 40 år gammel tog han afsted med tre små skibe, Niña, Pinta og Santa Maria. Han styrede direkte mod De Kanariske Øer, for man kendte godt til passaten – der drev sejlskibe mod vest. Faktisk valgte han nøjagtig samme rute, som sejlbåde stadig bruger den dag i dag.
Man mener, at han gjorde ophold på Gran Canaria allerede på denne rejse, og han boede i guvernørens palads. Derefter sejlede han til La Gomera. Her tankede han op med vand. Man kender den præcise brønd, ”hvis vand Amerika blev døbt med”, som de siger. Læs mere på La Gomera. Og her hyggede han sig med øens grevinde, Beatriz Bobadilla. Han kendte hende fra det spanske hof, hvor hun var hofdame hos Spaniens dronning, så der har været spekuleret om, at han havde en affære med hende. Også på sine senere rejser, droppede han forbi La Gomera. Dog fravalgte han øen på sin sidste rejse i 1502 til fordel for Gran Canaria, for da var elskerinden flyttet. Det endte skidt for den store opdager. Han blev tilbudt høje poster, fine titler og store landområder som betaling for sin gerning, men Columbus ville have 10 pct. af det samlede udbytte fra Den Nye Verden - til sig selv og sine efterkommere. Det ville man så ikke gå med til, og Columbus blev bitter. Han døde den 20. maj 1505 i Valladolid omgivet af sin bror og sine sønner. Columbus gik derefter i glemmebogen. Det vrimlede jo med opdagelsesrejsende dengang. Først da en efterkommer mange år senere skrev en bog om Columbus, blev han genopdaget og senere berømmet som en af verdenshistoriens største.
Columbus´ elskerinde på La Gomera
Tårnet hvor Beatriz mødtes med Columbus
En af Gomeras største historiske personer var Beatriz Bobadilla. Vi ved ikke, hvordan hun så ud, men hun må have set godt ud, for hun fordrejede hovederne på de fleste mænd, hun mødte. Hun var som ung hofdame hos Spaniens dronning, Isabella, men kongen var så glad for hende, at dronningen fik hende skibet af til La Gomera, hvor hun blev tvangsgift med øens greve, Hernan Pereza, som til tak blev benådet for mord. Men udover morder var han også damegal, og det blev han ved med, selv om han fik Beatriz. Så hun sad ensom og forladt i sit tårn på Gomera, mens Pereza forlystede sig med lokale guanchepiger. Det gik galt, da han forgreb sig på høvdingedatteren Yballa i 1488 - for det kunne farmand ikke lide. Han ville myrde Pereza, og det blev starten på et oprør, hvor guancherne belejrede grevens fæstning. Først da den andalusiske adelsmand Pedro de Vera kom til hjælp fra Gran Canaria med 400 soldater, blev oprøret slået ned. Alle guanche mænd over 15 år blev dræbt, børnene blev solgt som slaver og kvinderne foræret til spanske soldater. Høvdingen undslap ved at flyde til Tenerife på en oppustet gedeskindssæk.
Columbus mødte første gang Beatriz ved hoffet, mens han forsøgte at overtale dronning Isabella til at finansiere sin opdagelsesrejse. Man mener, at en kærlighedsaffære opstod. Columbus lagde til kaj tre gange på Gomera, og selv om han skulle have vand og forsyninger, så mener man, at det også var et bankende hjerte, der fik ham til at vælge netop denne ø. Ved tredje besøg opdagede han, at Beatriz efter Perezas død havde giftet sig med guvernøren på Tenerife, Alonso Fernández de Lugo, og nu boede på Tenerife. Det kan være grunden til, at Columbus sprang Gomera over på sin fjerde rejse i 1502, men valgte Gran Canaria i stedet.
Columbus mødte første gang Beatriz ved hoffet, mens han forsøgte at overtale dronning Isabella til at finansiere sin opdagelsesrejse. Man mener, at en kærlighedsaffære opstod. Columbus lagde til kaj tre gange på Gomera, og selv om han skulle have vand og forsyninger, så mener man, at det også var et bankende hjerte, der fik ham til at vælge netop denne ø. Ved tredje besøg opdagede han, at Beatriz efter Perezas død havde giftet sig med guvernøren på Tenerife, Alonso Fernández de Lugo, og nu boede på Tenerife. Det kan være grunden til, at Columbus sprang Gomera over på sin fjerde rejse i 1502, men valgte Gran Canaria i stedet.
Sig det med et fløjt
De dybe barrancos gjorde det engang meget besværligt for indbyggerne på La Gomera at kommunikere med hinanden. Det var umuligt at råbe hinanden op, og da det tog uendelig lang tid at komme fra et sted til et andet med en besked, måtte man finde på noget. Så guancherne begyndte at pifte til hinanden. Fra bjergtop til bjergtop piftede de meddelelser, ligesom indianerne brugte røgsignaler. Det kom der et enestående piftesprog ud af, el silbo, som stadig holdes i live på La Gomera. Efterhånden udviklede fløjtesproget sig, så man kunne formulere ord og sætninger ved hjælp af pift. Med den ene hånds fingre afmåler man nøje længden, højden og styrken i hvert pift, mens den anden hånd holdes ved siden af munden som en tragt for at forstærke lyden. Silboet - piftet - kan høres 3-4 km væk, og kan herefter sendes videre over store afstande. Fløjtesproget er ikke en avanceret form for morse med forskellige pift for hvert bogstav, men faktisk en efterligning af sproglydene. Under den spanske borgerkrig blev silbo brugt af gomeranere ved fronten. De piftede meddelelser fra hovedkvarteret over store afstande.
Hvis man vil være sikker på at opleve fænomenet, kan man se det ved frokosttid på restauranten “Las Rosas”, der ligger mellem Agulo og Vallehermoso. Ellers kan man spørge tilfældige lokale, om man må få en smagsprøve. Unesco har erklæret piftesproget en del af menneskehedens kulturelle arv. Det regnes for et truet sprog, men der undervises i det på skolerne i specielle klasser for 9-10 årige.
Hvis man vil være sikker på at opleve fænomenet, kan man se det ved frokosttid på restauranten “Las Rosas”, der ligger mellem Agulo og Vallehermoso. Ellers kan man spørge tilfældige lokale, om man må få en smagsprøve. Unesco har erklæret piftesproget en del af menneskehedens kulturelle arv. Det regnes for et truet sprog, men der undervises i det på skolerne i specielle klasser for 9-10 årige.
Olsen er på færde
Fred. Olsen er mest kendt for sine færger
Nordmænd er ikke i tvivl, men mange danskere undrer sig over, hvem den allestedsnærværende Olsen kan være. Hans fulde navn Fred. Olsen ses alle steder. Ikke mindst på skroget af de kæmpe katamaraner, der forbinder de fleste kanariske øer. Selskabet har udgangspunkt i det norske selskab, men det har arbejdet så længe på De Kanariske Øer, at de lokale betragter det som deres eget.
Historien om Olsen er et industri-eventyr på linie med danske A.P. Møller. Udgangspunktet var tre dynamiske brødre fra Hvitsten, som både var skibsførere og købte deres egne skibe i midten af 1800-tallet. En af brødrenes sønner, Thomas Fredrik (Fred.) Olsen, førte traditionen videre og blev den egentlige opbygger af en stor flåde. Fred. Olsens vision var at tilbyde rejsende hurtighed, regelmæssighed og service på faste ruter først på Nordsøen siden oversøisk. Det var ikke set før. Han byggede dampskibe og etablerede et stort rutenet. I 1921 overtog rederiet ruter til Spanien og De Kanariske Øer, hvor det har været siden..
Den legendariske skibsreder Fred. Olsen døde i 1933. To af hans sønner, Rudolf og Thomas, overtog og videreudviklede selskabet. Senere overtog Thomas Olsens søn, Fred. Olsen, ledelsen som ekspanerede og kom op på 70 skibe. Senere kom der olieindvinding, tankere og godstransport. Men også udviklingen på Kanarieøerne er udviklet på grund af ejernes kærlighed til stedet. Fred. Olsen driver i dag ikke kun færgefart, men hoteller, restauranter, golfbaner, og selskabet stod bag Thor Heyerdahls folkepark omkring pyramiderne i Guimar. Femte generation, Fred. Olsen jr., er i dag leder af virksomhederne.
Historien om Olsen er et industri-eventyr på linie med danske A.P. Møller. Udgangspunktet var tre dynamiske brødre fra Hvitsten, som både var skibsførere og købte deres egne skibe i midten af 1800-tallet. En af brødrenes sønner, Thomas Fredrik (Fred.) Olsen, førte traditionen videre og blev den egentlige opbygger af en stor flåde. Fred. Olsens vision var at tilbyde rejsende hurtighed, regelmæssighed og service på faste ruter først på Nordsøen siden oversøisk. Det var ikke set før. Han byggede dampskibe og etablerede et stort rutenet. I 1921 overtog rederiet ruter til Spanien og De Kanariske Øer, hvor det har været siden..
Den legendariske skibsreder Fred. Olsen døde i 1933. To af hans sønner, Rudolf og Thomas, overtog og videreudviklede selskabet. Senere overtog Thomas Olsens søn, Fred. Olsen, ledelsen som ekspanerede og kom op på 70 skibe. Senere kom der olieindvinding, tankere og godstransport. Men også udviklingen på Kanarieøerne er udviklet på grund af ejernes kærlighed til stedet. Fred. Olsen driver i dag ikke kun færgefart, men hoteller, restauranter, golfbaner, og selskabet stod bag Thor Heyerdahls folkepark omkring pyramiderne i Guimar. Femte generation, Fred. Olsen jr., er i dag leder af virksomhederne.
Træet der bløder
Drageblodstræets saft bliver rødt
Drageblodstræet Dracaeno draco ser underligt ud med knudrede grene, der vokser op som en paraply. Og det opfører sig også underligt, for saften fra træet bliver blodrødt, når den kommer i kontakt med ilt. Ikke underligt, at det er omgærdet med mange historier. Ifølge legenden er træet vokset frem - næret af drageblod. Der boede nemlig engang en drage på Tenerife, der fik en voldsom appetit for prinsesser. En smuk af slagsen boede i Icod de los Vinos. Dragen fløj til byen og kredsede over den i jagt efter pigen. Men indbyggerne forsvarede hende. De fyrede pile af sted mod dragen, som hårdt såret måtte flyve tilbage til bjergene. Og på hvert sted, hvor der faldt en dråbe blod fra den, voksede et drageblodstræ op. Den første dråbe ramte i Icod, og det blev siden til byens tusindårige dragetræ.
Guancherne anså træet for helligt og et symbol på frugtbarhed og visdom, og derfor skulle kongen altid holde sine rådsmøder med adelen under et dragetræs skygge, så visdom kunne dryppe ned over dem, mens de besluttede. Man mente, at lidt blod fra træet kunne helbrede alverdens sygdomme, bl.a. skulle det være rigtig godt mod spedalskhed. Og hvis nogen led af brok, blev de bare bundet op på træets stamme. Efter sådan en tur var de enten døde eller helbredt. Guancherne brugte også saften til balsameringer af de døde, mens barken blev brugt som skjolde, fordi det gav en særlig guddommelig beskyttelse.
Spanierne fandt også anvendelse for træet. Saften brugte de spanske adelsfruer til at skylle hår i, så det fik en rød glød. Siden er saften brugt som eksklusiv fernis. Fx bliver Stradivarius‘ violiner smurt med fernis fra drageblodstræet for at få den helt specielle glød.
Guancherne anså træet for helligt og et symbol på frugtbarhed og visdom, og derfor skulle kongen altid holde sine rådsmøder med adelen under et dragetræs skygge, så visdom kunne dryppe ned over dem, mens de besluttede. Man mente, at lidt blod fra træet kunne helbrede alverdens sygdomme, bl.a. skulle det være rigtig godt mod spedalskhed. Og hvis nogen led af brok, blev de bare bundet op på træets stamme. Efter sådan en tur var de enten døde eller helbredt. Guancherne brugte også saften til balsameringer af de døde, mens barken blev brugt som skjolde, fordi det gav en særlig guddommelig beskyttelse.
Spanierne fandt også anvendelse for træet. Saften brugte de spanske adelsfruer til at skylle hår i, så det fik en rød glød. Siden er saften brugt som eksklusiv fernis. Fx bliver Stradivarius‘ violiner smurt med fernis fra drageblodstræet for at få den helt specielle glød.
Vikinger på ferie
Hvorfor var mange af de oprindelige guanchere høje og blonde? Det har forskere spekuleret over i årevis. Der har også været teorier om, at vikinger kunne have været på spil - også på disse breddegrader. Vikinger kunne have benyttet De Kanariske Øer som udgangspunkt for togter i Middelhavet.
Men modstanderne mener, at guanchernes nordiske træk skyldes, at de stammer fra afrikanske berber-stammer, der havde næsten nordisk udseende. Eller måske var de ikke særlig nordiske alligevel. Det lyse hår kan skyldes, at det var normalt at blege sit hår. De var altså ikke “naturligt” blonde. Og når de har virket overraskende høje, skyldes det kun, at spanierne var meget små. Det har vikingeteoretikerne ikke ladet sig afskrække af. I 1998 kom den svenske forsker Per Lilliestrøm med en overbevisende teori. Han mener, at vikingerne, når de var ude at røve også trængte til ferie, og at de også foretrak klimaet på De Kanariske Øer. De kan have været på flere øer, men Per Lilliestrøm mener, at de i hvert fald har boet i Galdár på Gran Canaria. Fra år 800 til 1000 har der her været en bosættelse, som han mener har været udgangspunkt for vikingeplyndringer i hele middelhavsområdet. Nye fund af skeletrester har bestyrket denne teori. Der er fundet en skibsdel i Galdár, som kunne stamme fra et vikingeskib. En kulstof-14 prøve har vist, at træet er fra ca. år 1000. Spanierne ser med stor alvor på påstandene. De er ikke vilde med, at vikingerne måske også her har overhalet dem som de første europæere på øerne - ligesom det skete med Amerikas opdagelse.
Men modstanderne mener, at guanchernes nordiske træk skyldes, at de stammer fra afrikanske berber-stammer, der havde næsten nordisk udseende. Eller måske var de ikke særlig nordiske alligevel. Det lyse hår kan skyldes, at det var normalt at blege sit hår. De var altså ikke “naturligt” blonde. Og når de har virket overraskende høje, skyldes det kun, at spanierne var meget små. Det har vikingeteoretikerne ikke ladet sig afskrække af. I 1998 kom den svenske forsker Per Lilliestrøm med en overbevisende teori. Han mener, at vikingerne, når de var ude at røve også trængte til ferie, og at de også foretrak klimaet på De Kanariske Øer. De kan have været på flere øer, men Per Lilliestrøm mener, at de i hvert fald har boet i Galdár på Gran Canaria. Fra år 800 til 1000 har der her været en bosættelse, som han mener har været udgangspunkt for vikingeplyndringer i hele middelhavsområdet. Nye fund af skeletrester har bestyrket denne teori. Der er fundet en skibsdel i Galdár, som kunne stamme fra et vikingeskib. En kulstof-14 prøve har vist, at træet er fra ca. år 1000. Spanierne ser med stor alvor på påstandene. De er ikke vilde med, at vikingerne måske også her har overhalet dem som de første europæere på øerne - ligesom det skete med Amerikas opdagelse.
Sejl med delfiner, foto Kenneth Bo Jørgensen
Svøm med delfiner
Delfin-turismen på Tenerife er livlig, især omkring de store delfin-bestande ud for vestkysten. Men man kan ikke komme til at svømme eller dykke med dem på Tenerife, det er forbudt. Mest af hensyn til turisterne, for det vil være decideret livsfarligt at pjaske rundt derude. Området er stærkt trafikeret ikke mindst af småbåde fyldt med turister, der er helt vilde med at se på delfiner og hvaler. Jeg har set arrangører, der annoncerer med, at der på deres dykker-udflugter er”mulighed” for at se delfiner. Det kan være sandt nok, for selvfølgelig er der altid mulighed for, at der dukker en delfin dukker op, de bor jo i vandet. Men det er altså ikke sådan, at man bliver sat ned midt i en flok. Det vil man i øvrigt sjældent blive noget sted i verden, hvis arrangørerne bare er det mindste ansvarlige. Det siger sig selv, at delfinerne ville blive småskøre, hvis der ustandseligt blev plumpet charter-selskaber ned i hovederne på dem for at blive underholdt. Man skal heller ikke vente, at man kan tage fat om delfinens finne og så blive trukket gennem oceanet for at finde skattekister eller redde mennesker i nød, ligesom man har set i Flipper. Ansvarlige arrangører vil forlange, at man ikke rører ved dyrene. De er nemlig ret følsomme. Bare en ridse fra en fingernegl på delfinens underside kan gøre stor skade, fordi dyret dermed kommer i kontakt med saltvand, og det kan det ikke tåle. Så når der ofte annonceres med ”Swim with the Dolphins”, så er det altså mest noget med at svømme ved siden af eller i nærheden, ikke ovenpå.
Hvis man vil i nærkontakt med delfiner, er det mest forsvarlige formentlig at gøre det i lukkede akvarier, hvor der er personale, der kan fortælle, hvordan man gør det uden at skade sig selv eller delfinen.
Delfin-turismen på Tenerife er livlig, især omkring de store delfin-bestande ud for vestkysten. Men man kan ikke komme til at svømme eller dykke med dem på Tenerife, det er forbudt. Mest af hensyn til turisterne, for det vil være decideret livsfarligt at pjaske rundt derude. Området er stærkt trafikeret ikke mindst af småbåde fyldt med turister, der er helt vilde med at se på delfiner og hvaler. Jeg har set arrangører, der annoncerer med, at der på deres dykker-udflugter er”mulighed” for at se delfiner. Det kan være sandt nok, for selvfølgelig er der altid mulighed for, at der dukker en delfin dukker op, de bor jo i vandet. Men det er altså ikke sådan, at man bliver sat ned midt i en flok. Det vil man i øvrigt sjældent blive noget sted i verden, hvis arrangørerne bare er det mindste ansvarlige. Det siger sig selv, at delfinerne ville blive småskøre, hvis der ustandseligt blev plumpet charter-selskaber ned i hovederne på dem for at blive underholdt. Man skal heller ikke vente, at man kan tage fat om delfinens finne og så blive trukket gennem oceanet for at finde skattekister eller redde mennesker i nød, ligesom man har set i Flipper. Ansvarlige arrangører vil forlange, at man ikke rører ved dyrene. De er nemlig ret følsomme. Bare en ridse fra en fingernegl på delfinens underside kan gøre stor skade, fordi dyret dermed kommer i kontakt med saltvand, og det kan det ikke tåle. Så når der ofte annonceres med ”Swim with the Dolphins”, så er det altså mest noget med at svømme ved siden af eller i nærheden, ikke ovenpå.
Hvis man vil i nærkontakt med delfiner, er det mest forsvarlige formentlig at gøre det i lukkede akvarier, hvor der er personale, der kan fortælle, hvordan man gør det uden at skade sig selv eller delfinen.
Man kan opleve øerne på mange måder, og der er frihed til det hele
Den kanariske frihed
”Det er et alt for forældet indtryk, turister har af kanarierne. I tror, at kanariske politibetjente er sådan nogle med stort, sort overskæg, der sidder og småsover over en doven øl på en cafe hele dagen.”
Sådan beklagede en fuldt uniformeret politibetjent på cafeen sig, mens han tog en slurk af sin øl. Han havde ganske rigtigt ikke overskæg. Vi kom i snak om forskellen på kanarisk og skandinavisk mentalitet, og det viste sig, at når det gjaldt lovens lange arme, så lignede vi hinanden. Kriminalitet er det småt med. Politiet tager sig mest af færdsel, husspektakler, eskortering af overrislede personer og papirnusseri i et omfang, der sikrer beskæftigelsen i de døde perioder. På et enkelt punkt fandt vi dog en forskel, for jeg spurgte til spirituskørsel. Betjenten slog øjnene op og forsikrede, at det slog man hårdt ned på.
- Så der ryger nogle kørekort mellem år og dag?
- Kørekort? Er du tosset? Nej, nej, nej. Men vi beder den fulde om at ringe efter en ven, der kan køre bilen hjem, måske. Det andet ville være et indgreb i den personlige frihed. Og den sætter vi højt.
Endnu et lighedspunkt til det høje nord. Og måske endnu en forklaring på, at skandinaver elsker de kanariske øer så voldsomt. Vel kommer vi for at få vejret, for bedre vejr kan man ikke få. Men vi kommer måske også, fordi vi her kan være os selv, og det gør jo en ferie noget lettere. Ingen steder møder man fordømmende miner, uanset hvor tåbeligt man opfører sig, for sådan vil kanarierne selv have det. Her kan man være ligeså pinlig, det skal være, ingen siger noget. Specielt høne-fulde turister, der mister sans og samling, vækker afsky hos kanarierne, men de vil altid blive eskorteret venligt hjem til deres hotel. En kanarier siger ikke noget, men forbeholder sig ret til at tænke sit. Og ret til at klaske sig på lårene af grin, når han kommer hjem.
Holdningen er nedarvet i generationer. I århundreder har man vænnet sig til at se lidt af hvert, da øerne var stoppested for trafik mellem kontinenterne. Man har lært at leve med opblæste spanske adelsmænd, barske handelsfolk, arme negerslaver, indianere, kinesere og nu også turister.
Som gæst man opleve en vis kølighed. Kanariere henvender sig ikke af sig selv. Men det er, fordi de som udgangspunkt vil lade folk være i fred. Vil man dem noget, må man selv tage initiativet. Hvis man gør det, bliver det til gengæld belønnet prompte. For selv om dele af kanarie-øerne kan kaldes overrendte, er kanarierne det ikke. De er ikke trætte af turister. De åbner sig lynhurtigt op, så man næsten bliver forskrækket. Og kort efter kan man være på rundtur i den lille by og blive inviteret på et slag domino – eller endnu mere ærefuldt: Få tilbud om at se fodboldkampen på torvet over en øl. Undervejs har man fået livshistorien. Plus et godt tip til en lille restaurant i naboens fætters bedste vens landsby. Og man skal bare hilse, og hvis man gør det, så glemmer man aldrig det måltid. De kanariske øer har alt til turisten, der vil ligge på langs og nyde sol og varme. Men turisten, der vil på opdagelsesrejse på øerne gennem kanarierne selv, bliver heller aldrig snydt. Der er frihed til begge dele.
”Det er et alt for forældet indtryk, turister har af kanarierne. I tror, at kanariske politibetjente er sådan nogle med stort, sort overskæg, der sidder og småsover over en doven øl på en cafe hele dagen.”
Sådan beklagede en fuldt uniformeret politibetjent på cafeen sig, mens han tog en slurk af sin øl. Han havde ganske rigtigt ikke overskæg. Vi kom i snak om forskellen på kanarisk og skandinavisk mentalitet, og det viste sig, at når det gjaldt lovens lange arme, så lignede vi hinanden. Kriminalitet er det småt med. Politiet tager sig mest af færdsel, husspektakler, eskortering af overrislede personer og papirnusseri i et omfang, der sikrer beskæftigelsen i de døde perioder. På et enkelt punkt fandt vi dog en forskel, for jeg spurgte til spirituskørsel. Betjenten slog øjnene op og forsikrede, at det slog man hårdt ned på.
- Så der ryger nogle kørekort mellem år og dag?
- Kørekort? Er du tosset? Nej, nej, nej. Men vi beder den fulde om at ringe efter en ven, der kan køre bilen hjem, måske. Det andet ville være et indgreb i den personlige frihed. Og den sætter vi højt.
Endnu et lighedspunkt til det høje nord. Og måske endnu en forklaring på, at skandinaver elsker de kanariske øer så voldsomt. Vel kommer vi for at få vejret, for bedre vejr kan man ikke få. Men vi kommer måske også, fordi vi her kan være os selv, og det gør jo en ferie noget lettere. Ingen steder møder man fordømmende miner, uanset hvor tåbeligt man opfører sig, for sådan vil kanarierne selv have det. Her kan man være ligeså pinlig, det skal være, ingen siger noget. Specielt høne-fulde turister, der mister sans og samling, vækker afsky hos kanarierne, men de vil altid blive eskorteret venligt hjem til deres hotel. En kanarier siger ikke noget, men forbeholder sig ret til at tænke sit. Og ret til at klaske sig på lårene af grin, når han kommer hjem.
Holdningen er nedarvet i generationer. I århundreder har man vænnet sig til at se lidt af hvert, da øerne var stoppested for trafik mellem kontinenterne. Man har lært at leve med opblæste spanske adelsmænd, barske handelsfolk, arme negerslaver, indianere, kinesere og nu også turister.
Som gæst man opleve en vis kølighed. Kanariere henvender sig ikke af sig selv. Men det er, fordi de som udgangspunkt vil lade folk være i fred. Vil man dem noget, må man selv tage initiativet. Hvis man gør det, bliver det til gengæld belønnet prompte. For selv om dele af kanarie-øerne kan kaldes overrendte, er kanarierne det ikke. De er ikke trætte af turister. De åbner sig lynhurtigt op, så man næsten bliver forskrækket. Og kort efter kan man være på rundtur i den lille by og blive inviteret på et slag domino – eller endnu mere ærefuldt: Få tilbud om at se fodboldkampen på torvet over en øl. Undervejs har man fået livshistorien. Plus et godt tip til en lille restaurant i naboens fætters bedste vens landsby. Og man skal bare hilse, og hvis man gør det, så glemmer man aldrig det måltid. De kanariske øer har alt til turisten, der vil ligge på langs og nyde sol og varme. Men turisten, der vil på opdagelsesrejse på øerne gennem kanarierne selv, bliver heller aldrig snydt. Der er frihed til begge dele.
Hvad med et ø-hop?
Man må undre sig over, at der ikke er flere, der ”ø-hopper” de kanariske øer. Få steder på Jorden kan man hoppe sig til så mange forskellige oplevelser på så korte afstande. Syv forskellige øer med hver deres særpræg. Fra den grønne Hierro, engang verdens ende, til glødende Lanzarote, én stor geologisk forlystelsespark med brændende bjerge og vulkaner, der ulmer under ens fødder. Der er smukke, spanske byer på alle øer, fordi de i kolonitiden tjente så fedt på at være stoppesteder for skibstrafikken mellem Europa og Amerika. Nogle øer har smukke bjerge, andre har strande, der er caribiske. Et par stykker har begge dele.
Det er let at ”ø-hoppe” på de syv øer. Der er gode, hyppige og billige forbindelser (bortset fra skibs-forbindelsen til La Palma, der må være planlagt af én, der har drukket rom for tidligt på dagen, for man ankommer kl. 23.55). Der er mange overnatningssteder, campingpladser til gamle bondegårde, casa rurales. Og så er der en milliard hotelværelser i turistbyerne.
Hvis man vil overnatte i ”almindelige” byer, kan man booke værelser fra nat til nat, ligesom alle andre steder i verden – eventuelt kan man gøre det hjemmefra.
Selve hoppene er ikke svære. Et hop fra Fuerteventura til Lanzarote er på 40 min. i skib. Og Lanzarote til La Graciosa tager 25 min. med kutter.
Man må undre sig over, at der ikke er flere, der ”ø-hopper” de kanariske øer. Få steder på Jorden kan man hoppe sig til så mange forskellige oplevelser på så korte afstande. Syv forskellige øer med hver deres særpræg. Fra den grønne Hierro, engang verdens ende, til glødende Lanzarote, én stor geologisk forlystelsespark med brændende bjerge og vulkaner, der ulmer under ens fødder. Der er smukke, spanske byer på alle øer, fordi de i kolonitiden tjente så fedt på at være stoppesteder for skibstrafikken mellem Europa og Amerika. Nogle øer har smukke bjerge, andre har strande, der er caribiske. Et par stykker har begge dele.
Det er let at ”ø-hoppe” på de syv øer. Der er gode, hyppige og billige forbindelser (bortset fra skibs-forbindelsen til La Palma, der må være planlagt af én, der har drukket rom for tidligt på dagen, for man ankommer kl. 23.55). Der er mange overnatningssteder, campingpladser til gamle bondegårde, casa rurales. Og så er der en milliard hotelværelser i turistbyerne.
Hvis man vil overnatte i ”almindelige” byer, kan man booke værelser fra nat til nat, ligesom alle andre steder i verden – eventuelt kan man gøre det hjemmefra.
Selve hoppene er ikke svære. Et hop fra Fuerteventura til Lanzarote er på 40 min. i skib. Og Lanzarote til La Graciosa tager 25 min. med kutter.