Puerto de la Cruz og La Orotava
Puerto de la Cruz har været ferieby længe før charterturismen, for også i gamle dage kunne byen mildne vinteren nordeuropæere, rige englændere, der skulle have frisk luft og nye skønne omgivelser. Nu kommer man for sol og varme, og fordi man på ti minutter kan besøge en by som La Orotava, der oser af spansk kolonitid med en intakt historisk bykerne.
Læs her: Alt om Puerto de la Cruz, Seværdigheder, Restauranter, Praktisk information.
Alt om Orotava, Den historiske bykerne, Botanisk Have, Spisesteder. Alt om Loro Parque her.
Læs her: Alt om Puerto de la Cruz, Seværdigheder, Restauranter, Praktisk information.
Alt om Orotava, Den historiske bykerne, Botanisk Have, Spisesteder. Alt om Loro Parque her.
Puerto de la Cruz
Puerto de la Cruz er omgivet af grønne bjerge med parker og haver. Foto. Kenneth Bo Jørgensen
Af Kenneth Bo Jørgensen
Der er generelt lidt koldere, og det regner lidt mere i og omkring Puerto de la Cruz end i det sydlige Tenerife. Og der er faktisk kun få gode sandstrande. Det kunne lyde som lidt af en dødsejler. Men byen er enorm populær blandt turister. Netop fordi det er en rigtig kanarisk by. Med en havn, hvor fiskerne stadig arbejder. Med et rigtigt centrum, med en stor kirke, med et livligt torv, med en historisk kerne plettet med grønne pladser og skønne spisesteder. Så den er bare skøn, og måske især velegnet til +45-turister. Byen er opført af storkøbmænd i 1600-tallet, da Puerto de la Cruz var havneby for La Orotava. Man kan se for sig spanske herrer med store hatte og lange sabler spankulere ved siden af deres fruer med høje frisurer. Senere kom de første turister, rige englændere, der ville give deres lunger en pause fra kulstøv og kloakhørm, og her bliver luft ikke renere. Siden kom jetfly med charterturister, der ville have sol, og nu nydes der mere øl end te. Men byen har bevaret sit image som det lidt finere feriested for dem, der vil mere end at stege ved poolen. Her spadserer man. Meget. I byen. I den fredede midte. Langs fæstningen og molen, i de moderne forretningsstrøg. Men også op og ned ad stejle skråninger eller i bjergene. Byen er grøn med et væld af træer og blomster. Byens strandpromenade er en af de flotteste på De Kanariske Øer. Puerto de la Cruz har 45.000 indbyggere, og de fleste er beskæftiget med turisme. Men den er også hjem for dem, der arbejder med bananer, og de kan blive temmelig rige, kan man se på de flotte villaer.
Der er generelt lidt koldere, og det regner lidt mere i og omkring Puerto de la Cruz end i det sydlige Tenerife. Og der er faktisk kun få gode sandstrande. Det kunne lyde som lidt af en dødsejler. Men byen er enorm populær blandt turister. Netop fordi det er en rigtig kanarisk by. Med en havn, hvor fiskerne stadig arbejder. Med et rigtigt centrum, med en stor kirke, med et livligt torv, med en historisk kerne plettet med grønne pladser og skønne spisesteder. Så den er bare skøn, og måske især velegnet til +45-turister. Byen er opført af storkøbmænd i 1600-tallet, da Puerto de la Cruz var havneby for La Orotava. Man kan se for sig spanske herrer med store hatte og lange sabler spankulere ved siden af deres fruer med høje frisurer. Senere kom de første turister, rige englændere, der ville give deres lunger en pause fra kulstøv og kloakhørm, og her bliver luft ikke renere. Siden kom jetfly med charterturister, der ville have sol, og nu nydes der mere øl end te. Men byen har bevaret sit image som det lidt finere feriested for dem, der vil mere end at stege ved poolen. Her spadserer man. Meget. I byen. I den fredede midte. Langs fæstningen og molen, i de moderne forretningsstrøg. Men også op og ned ad stejle skråninger eller i bjergene. Byen er grøn med et væld af træer og blomster. Byens strandpromenade er en af de flotteste på De Kanariske Øer. Puerto de la Cruz har 45.000 indbyggere, og de fleste er beskæftiget med turisme. Men den er også hjem for dem, der arbejder med bananer, og de kan blive temmelig rige, kan man se på de flotte villaer.
Værd at se i Puerto de la Cruz:
Træk kortet ind og ud for at få nøjagtig placering. Numrene henviser til numre i teksten:
Havnepladsen
Alle skal ned til den lille havn, hvor fiskerne i de små morgentimer trækker deres farverige både op og lander dagens ret til byens restauraunter. Til dagligt er det et naturligt sted at trække hen, og langs vandet ligger restauranter og cafeer. Der er et par ret gode gadekøkkener, og i sæsonen bør man smage en pose ristede kastanjer, tilberedt i gamle rygende keramikkrukker. Bænkede er besat omkring den uhyggelige fiskerkone, som heldigvis kun er en statue. Og pladsen er fuld til de store fester med fyrværkeri og gang i den. 24. juni vasker man geder i havnen for at fejre sommeren.
Havnen i Puerto de la Cruz har flere historiske seværdigheder:
Havnen i Puerto de la Cruz har flere historiske seværdigheder:
Toldboden er nu turistkontor og museum
Casa Duana (1) – Toldboden, ma-fr 9-18, lø 9-13, tlf. 922 386 000
Her blev der skrabet penge ind til kongen fra de mange storkøbmænd og handelsskibe, der kom til og fra Amerika. Toldboden blev etableret i 1620, men den var også bolig for byens første markis, Prieo-Alfaro. Omkring Toldboden voksede byen og handelslivet op, ret hurtigt, for kongen gav den alllerede by-status i 1648. I dag er der turistkontor i den ene side af stueetagen, mens der i den anden er to ret lækre butikker med souvenirs. 1. sal er museum:
MACEW, ma-lø 10-14, €2.
Museet for moderne kunst i Puerto de la Cruz er et besøg værd, alene for at komme op i den gamle Toldbod og gå på de knirkende gulve af massiv maghoni. Og se de skønne rum med vinduespartier, der var perfekte for husets damer i store krinoliner. når de skulle sidde og holde øje med livet i byen. Der er en smuk gård med statue af husets markis og flotte palmer. Selve udstillingen er ofte af lokale kunstnere, og der er som regel en gratis særudstilling.
I den røde bygning ved siden af ligger byens kendte fiskehandler med alt godt fra morgenfangsten, og der er indgang til en god fiskerestaurant, hvor man kan sidde med udsigt til batteriet og havet. Se under spisesteder nederst. I samme bygning er:
Her blev der skrabet penge ind til kongen fra de mange storkøbmænd og handelsskibe, der kom til og fra Amerika. Toldboden blev etableret i 1620, men den var også bolig for byens første markis, Prieo-Alfaro. Omkring Toldboden voksede byen og handelslivet op, ret hurtigt, for kongen gav den alllerede by-status i 1648. I dag er der turistkontor i den ene side af stueetagen, mens der i den anden er to ret lækre butikker med souvenirs. 1. sal er museum:
MACEW, ma-lø 10-14, €2.
Museet for moderne kunst i Puerto de la Cruz er et besøg værd, alene for at komme op i den gamle Toldbod og gå på de knirkende gulve af massiv maghoni. Og se de skønne rum med vinduespartier, der var perfekte for husets damer i store krinoliner. når de skulle sidde og holde øje med livet i byen. Der er en smuk gård med statue af husets markis og flotte palmer. Selve udstillingen er ofte af lokale kunstnere, og der er som regel en gratis særudstilling.
I den røde bygning ved siden af ligger byens kendte fiskehandler med alt godt fra morgenfangsten, og der er indgang til en god fiskerestaurant, hvor man kan sidde med udsigt til batteriet og havet. Se under spisesteder nederst. I samme bygning er:
Spansk skoleskib på Fiskerimuseet
Museo del Pescador, 9-17, gratis
Lille museum, som hylder til fiskere og skibe. Der er et hav af modeller – fra fiskerbåde til gamle spanske krigsskibe, en bestykket med så mange kanoner, at det må have anstrengt sig for at flyde. Der er to etager, og de drives af frivillige i byen. Masser af fotos, faktisk er hver en plet udnyttet, så der er til lang tids osen i både. Især søfolk og folk med saltvand i blodet får et kick. For andre er det et problem, at der ikke er tænkt så meget i at forklare, hvad man ser, og hvis det sker, er det kun på spansk.
Lille museum, som hylder til fiskere og skibe. Der er et hav af modeller – fra fiskerbåde til gamle spanske krigsskibe, en bestykket med så mange kanoner, at det må have anstrengt sig for at flyde. Der er to etager, og de drives af frivillige i byen. Masser af fotos, faktisk er hver en plet udnyttet, så der er til lang tids osen i både. Især søfolk og folk med saltvand i blodet får et kick. For andre er det et problem, at der ikke er tænkt så meget i at forklare, hvad man ser, og hvis det sker, er det kun på spansk.
Klar kanon mod Atlanterhavet, Foto: KBJ
Santa Barbara-Batteriet
Fæstningsanlægget har beskyttet Toldboden og havnen mod piratangreb i flere hundrede år, nu er det mest en flot bølgebryder. Det er nys restaureret, og man kan gå ind i skydetårne og sætte sig på de gamle antikke kanoner, der har våbenskjold fra en fjern spansk konge. Den smukke bastion er et yndet sted at gå tur med udsigt til Atlanten.
Går man lidt mod vest kommer Plaza Europa, et samlingspunkt til fester men ellers en ret grå plads. Her holder man den store midnatsmesse 24. december for hele byen. Busten er af Venezuelas grundlægger Francisco de Miranda, hvis slægt stammer fra huset på hjørnet, Casa Miranda, nu Starbucks. På pladsen står rådhuset, der har flere malerier af berømte malere som Frederik Leighton og Francisco Bonnin, man kan gå ind og se dem, når der er åbent, hvis man tør. Går man videre op ad Calle Lonjas, kommer man til en flot udsigtplads, men gå først op i byen, den historiske kerne:
Fæstningsanlægget har beskyttet Toldboden og havnen mod piratangreb i flere hundrede år, nu er det mest en flot bølgebryder. Det er nys restaureret, og man kan gå ind i skydetårne og sætte sig på de gamle antikke kanoner, der har våbenskjold fra en fjern spansk konge. Den smukke bastion er et yndet sted at gå tur med udsigt til Atlanten.
Går man lidt mod vest kommer Plaza Europa, et samlingspunkt til fester men ellers en ret grå plads. Her holder man den store midnatsmesse 24. december for hele byen. Busten er af Venezuelas grundlægger Francisco de Miranda, hvis slægt stammer fra huset på hjørnet, Casa Miranda, nu Starbucks. På pladsen står rådhuset, der har flere malerier af berømte malere som Frederik Leighton og Francisco Bonnin, man kan gå ind og se dem, når der er åbent, hvis man tør. Går man videre op ad Calle Lonjas, kommer man til en flot udsigtplads, men gå først op i byen, den historiske kerne:
Plaza del Charco del Camarones (2).
Spisested ved indgangen til Calle de Quintana
Byens centrale plads får skygge af mægtige indiske laurbærtræer og palmer fra Cuba. Der er som regel masser af kanariske rytmer, eller også sidder man stille og skændes over et slag domino. Pladsen hedder også “Rejepladsen”, fordi man engang fangede rejer i bassinet med den store yams-plante i midten. Der er en stor restaurant på pladsens midte og hele vejen rundt. Og en stor legeplads til børnene. De afrikanske sælgere stiller varer op på lagener, og så kan man købe næsten-mærkevarer, hvis man vil. Man bliver ikke nødet og plaget som andre steder, for de har forstået, at turister ikke bryder sig om pågående salgsteknik her.
Calle de Quintana
Fra plaza’en går gå-gaden til Calle Santo Domingo og havet. På vejen er der restauranter, bagere, forretninger og gadehandlende. Der mangler som regel heller ikke musik, engelske spillemænd ynder gaden, især ved de flotte gamle hoteller, Marquesa og Monopol, som engang var stederne, man boede, hvis man var noget. Med balkoner lige ud til kirkepladsen. Hotel Marquesa blev hotel i 1883. Opført i 1712 af ireren Bernard Walsh, der blev fornem og døde som Bernardo Valois. Hans slægt boede her, indtil det blev hotel, og leverede flere borgmestre til byen, og en enkelt markis, deraf navnet. Der er også gågaderne op til og omkring Calle de Quintana med masser af liv, så gå endelig på opdagelse.
Fra plaza’en går gå-gaden til Calle Santo Domingo og havet. På vejen er der restauranter, bagere, forretninger og gadehandlende. Der mangler som regel heller ikke musik, engelske spillemænd ynder gaden, især ved de flotte gamle hoteller, Marquesa og Monopol, som engang var stederne, man boede, hvis man var noget. Med balkoner lige ud til kirkepladsen. Hotel Marquesa blev hotel i 1883. Opført i 1712 af ireren Bernard Walsh, der blev fornem og døde som Bernardo Valois. Hans slægt boede her, indtil det blev hotel, og leverede flere borgmestre til byen, og en enkelt markis, deraf navnet. Der er også gågaderne op til og omkring Calle de Quintana med masser af liv, så gå endelig på opdagelse.
Den lille kirke har nogle af Tenerifes største kirkeskatte, foto Kenneth Bo Jørgensen
Iglesia San Francisco (3) – Erimita de San Bautista, lidt uregelmæssige tider, gratis
Ud til Strøget ligger en lille kirke, der viser sig ganske stor, når man kommer indenfor, kendt for flotte altertavler og stor kirkekunst. Det er byens ældste bygning, opført i 1599, og siden har mangen en rigmand skænket milde gaver. Flere ting i kirken hører til det mest værdifulde på Tenerife, bare se det gamle trækors med Kristus, der er ganske vist ikke meget kors tilbage, men det menes at være den første genstand, der kom fra Europa til De Kanariske Øer overhovedet. Den tryglende Kristusfigur i voks hører til dem, der trækkes rundt i parader ved religiøse fester. Kirken er økumenisk, den er altså indrettet, så alle kristne kan bruge den.
Ud til Strøget ligger en lille kirke, der viser sig ganske stor, når man kommer indenfor, kendt for flotte altertavler og stor kirkekunst. Det er byens ældste bygning, opført i 1599, og siden har mangen en rigmand skænket milde gaver. Flere ting i kirken hører til det mest værdifulde på Tenerife, bare se det gamle trækors med Kristus, der er ganske vist ikke meget kors tilbage, men det menes at være den første genstand, der kom fra Europa til De Kanariske Øer overhovedet. Den tryglende Kristusfigur i voks hører til dem, der trækkes rundt i parader ved religiøse fester. Kirken er økumenisk, den er altså indrettet, så alle kristne kan bruge den.
Byens hovedkirke med tilføjet tårn.
Nuestra Señora de la Peña de Francia (4), Plaza de la Iglesia, 9-17, gratis
Puerto de la Cruz' hovedkirke er fra 1684 - tårnet kom dog først på og ødelagde den spanske perle i 1898. Hvis man kan forestille sig bygningen uden tårn, har man en historisk perle. For sådan så spanske kirker ud i hele Sydamerika, hvor de poppede op i tusindvis i de år. Men det bueformede rum indenfor er typisk kanarisk. Der er kunstværker langt over, hvad en så lille by normalt kan præsentere, men her kom købmænd fra hele Europa og blev rige, og de havde et stort behov for at takke for deres medvind, og det gik ud over kirken. Fx er orglet fra London skænket af en irsk købmænd, irer var der mange af. Derfor også det fine kapel til St. Patrick. Men alt andet er også gaver fra rige.
Desværre ved man ikke meget om værkernes oprindelse, men det meste er fra 1700-tallet. Mest imponerende er de tre enorme, udskårne, farverige altertavler i barok fra 1600-tallet med et væld af religiøse motiver og udskårne figurer, det er helt tegneserieagtigt – i alteret til venstre er der øverst tre malerier af Luis de la Cruz y Ríos, de eneste værker man kender kunstnerne på. I et sidekapel er der store figurer af Jesus og Jomfru Maria og helgener i farvelagt træ. De trækkes frem til processioner ved religiøse fester. Ved en procession 16. juli bæres figuren af Virgen del Carmen ud til havet i et optog. Man kan overvære messe dagligt, flere gangen om søndagen, kl.10 er den på engelsk.
Kirkepladsen har altid fyldte bænke under palmer og drageblodstræer. Og i december springer bedene knaldrøde ud med julestjerner. Den kaldes springsvandspladsen på grund af svanen, der på en god dag spytter. Busten er af det berømte bysbarn Agustin de Béthencourt (1758-1824), et multigeni, der blev general og højrehånd for zar Alexander 1. af Rusland. Han blev født i bygningen overfor, der nu er et af byens første hoteller, Monopol, se ovenfor
Puerto de la Cruz' hovedkirke er fra 1684 - tårnet kom dog først på og ødelagde den spanske perle i 1898. Hvis man kan forestille sig bygningen uden tårn, har man en historisk perle. For sådan så spanske kirker ud i hele Sydamerika, hvor de poppede op i tusindvis i de år. Men det bueformede rum indenfor er typisk kanarisk. Der er kunstværker langt over, hvad en så lille by normalt kan præsentere, men her kom købmænd fra hele Europa og blev rige, og de havde et stort behov for at takke for deres medvind, og det gik ud over kirken. Fx er orglet fra London skænket af en irsk købmænd, irer var der mange af. Derfor også det fine kapel til St. Patrick. Men alt andet er også gaver fra rige.
Desværre ved man ikke meget om værkernes oprindelse, men det meste er fra 1700-tallet. Mest imponerende er de tre enorme, udskårne, farverige altertavler i barok fra 1600-tallet med et væld af religiøse motiver og udskårne figurer, det er helt tegneserieagtigt – i alteret til venstre er der øverst tre malerier af Luis de la Cruz y Ríos, de eneste værker man kender kunstnerne på. I et sidekapel er der store figurer af Jesus og Jomfru Maria og helgener i farvelagt træ. De trækkes frem til processioner ved religiøse fester. Ved en procession 16. juli bæres figuren af Virgen del Carmen ud til havet i et optog. Man kan overvære messe dagligt, flere gangen om søndagen, kl.10 er den på engelsk.
Kirkepladsen har altid fyldte bænke under palmer og drageblodstræer. Og i december springer bedene knaldrøde ud med julestjerner. Den kaldes springsvandspladsen på grund af svanen, der på en god dag spytter. Busten er af det berømte bysbarn Agustin de Béthencourt (1758-1824), et multigeni, der blev general og højrehånd for zar Alexander 1. af Rusland. Han blev født i bygningen overfor, der nu er et af byens første hoteller, Monopol, se ovenfor
Punta del Viento, Udsigtspladsen (5), Calle Santo Domingo
Fortsæt ud til torvet. Gå efter lyden. Det bruser. Her står altid folk og kigger på Atlanterhavet, der vælter ind - ofte ganske kraftigt. Bølgerne presses ind i de små naturlige bassiner, så det giver både sprøjt og brøl fra sig på gode dage. Man kan se hen på bassiner, hvor folk hopper i, hvis bølgerne ikke er for voldsomme, og lige overfor er det udendørs svømmeanlæg, se (7). Skulpturen på pladsen hedder "Spectator", af Arnoldo Evora, så man står aldrig og glor alene. Der er som regel også sangere, balletdansere, tangodansere, rappere eller musikere, der giver et nummer i håb om en skilling. Pas på med at bade, vandet ændrer sig fra det ene øjeblik til den andet. Atlanterhavet er ikke venligt.
Hamp Museum, Calle Santo Domingo
Man skal kun gå op ad gaden 40 meter fra udsigtspunktet, så er der et lille museum for cannabis. Der dufter alternativt, og så fortæller ejeren lidt om historien bag planten, og hvad han ville ønske, man kunne gøre ved den - lovligt.
Fortsæt ud til torvet. Gå efter lyden. Det bruser. Her står altid folk og kigger på Atlanterhavet, der vælter ind - ofte ganske kraftigt. Bølgerne presses ind i de små naturlige bassiner, så det giver både sprøjt og brøl fra sig på gode dage. Man kan se hen på bassiner, hvor folk hopper i, hvis bølgerne ikke er for voldsomme, og lige overfor er det udendørs svømmeanlæg, se (7). Skulpturen på pladsen hedder "Spectator", af Arnoldo Evora, så man står aldrig og glor alene. Der er som regel også sangere, balletdansere, tangodansere, rappere eller musikere, der giver et nummer i håb om en skilling. Pas på med at bade, vandet ændrer sig fra det ene øjeblik til den andet. Atlanterhavet er ikke venligt.
Hamp Museum, Calle Santo Domingo
Man skal kun gå op ad gaden 40 meter fra udsigtspunktet, så er der et lille museum for cannabis. Der dufter alternativt, og så fortæller ejeren lidt om historien bag planten, og hvad han ville ønske, man kunne gøre ved den - lovligt.
Fortsætter man vestpå langs vandet, er der restauranter og forretninger på den ene side, og vand på den anden. Det er Calle San Telmo, som også har byens vartegn af samme navn:
San Telmo kirken langs havnepromenaden beskytter især fiskere, foto Kenneth Bo Jørgensen
San Telmo-kirken (6).
Den smukke, lille kirke på havnepromenaden er nærmest Puerto la Cruz´ vartegn. Enkel og smukt beliggende ud til vandet. Kirken blev opført i 1626 af fiskere og søfolk til ære for fiskernes skytshelgen, San Telmo. Den er ødelagt flere gange, senest af en stormflod i 1826 - ofrene er begravet under kirken. Figuren i alteret er San Telmo, der holder en fiskerbåd i sine hænder. Det er også ham til højre for alteret, en lille træskæring fra 1783. Kirken blev i 1965 viet til også at betjene tyske katolikker. Derfor det moderne krucifiks bag alteret, tegnet af en tysk arkitekt. Gobelinen over alteret viser øens erobring. Gudstjeneste på tysk søndag kl. 10.
Efter kirken begynder Avenida de Colón, som er livlig både dag og aften. Med restauranter i hele dens længde, og ud mod havet står kanariere og afrikanere i boder og sælger malerier, smykker og træskærerarbejder. En traditionel turist-promenade, men flot dekoreret med palmer, og om aftenen er der lys i gaden - bogstavelig talt - bare kig ned.
Den smukke, lille kirke på havnepromenaden er nærmest Puerto la Cruz´ vartegn. Enkel og smukt beliggende ud til vandet. Kirken blev opført i 1626 af fiskere og søfolk til ære for fiskernes skytshelgen, San Telmo. Den er ødelagt flere gange, senest af en stormflod i 1826 - ofrene er begravet under kirken. Figuren i alteret er San Telmo, der holder en fiskerbåd i sine hænder. Det er også ham til højre for alteret, en lille træskæring fra 1783. Kirken blev i 1965 viet til også at betjene tyske katolikker. Derfor det moderne krucifiks bag alteret, tegnet af en tysk arkitekt. Gobelinen over alteret viser øens erobring. Gudstjeneste på tysk søndag kl. 10.
Efter kirken begynder Avenida de Colón, som er livlig både dag og aften. Med restauranter i hele dens længde, og ud mod havet står kanariere og afrikanere i boder og sælger malerier, smykker og træskærerarbejder. En traditionel turist-promenade, men flot dekoreret med palmer, og om aftenen er der lys i gaden - bogstavelig talt - bare kig ned.
Lago Martiánez i Puerto de la Cruz, Billede af Hans Braxmeier fra Pixabay
Lago Martiánez (7), Av. Colón, dgl. 10-17, €5.50, børn 2.50, tlf. 922 385 955.
Af mangel på gode strande opførte man i 1977 dette anlæg med syv bassiner - tegnet af Lanzarotes store arkitekt, César Manrique. På solskinsdage nyder folk de uregelmæssigt formede bassiner og abstrakte lavaformationer omgivet af kunstværker og springvand, der gør det til langt mere end et svømmeland. Vandarealet er på 18.000 m2, men hele området er på 33.000 m2 med åbne pladser, hvor kunstnere har foldet sig ud. Der er restaurant og snackbar og en undersøisk natklub. Også et godt legeområde til børnene.
Af mangel på gode strande opførte man i 1977 dette anlæg med syv bassiner - tegnet af Lanzarotes store arkitekt, César Manrique. På solskinsdage nyder folk de uregelmæssigt formede bassiner og abstrakte lavaformationer omgivet af kunstværker og springvand, der gør det til langt mere end et svømmeland. Vandarealet er på 18.000 m2, men hele området er på 33.000 m2 med åbne pladser, hvor kunstnere har foldet sig ud. Der er restaurant og snackbar og en undersøisk natklub. Også et godt legeområde til børnene.
Playa Martiánez (8) er byens eneste naturlige strand. Den er ikke noget særlig, nærmest lidt trist, rent strandmæssigt, men bølgerne ruller behageligt ind, så her sidder folk ligeså stille hele dagen, og det er her, at man samles ved aftenstide for at se, om solen også går ned i dag, inden man går til hver sin restaurant. Der er ofte underholdning af amatører, der forsøger at tjene lidt ekstra. Ud til stranden er der restaurant og ved siden af en surfskole: Lamarea, ma-lø. 10-18, tlf. 922 105 534, for bølgerne her er fine for øvede og begyndere. I den stejle skrænt på den anden side af bugten er der huler, engang beboet af guanchere.
Yderst begynder Palmeboulevarden, officielt Avenida Aguilar y Quesada, der både fører til La Paz, hvis man holder til venstre, og til Orkideehaven, hvis man går lidt længere.
Yderst begynder Palmeboulevarden, officielt Avenida Aguilar y Quesada, der både fører til La Paz, hvis man holder til venstre, og til Orkideehaven, hvis man går lidt længere.
Turiststatuen på La Paz
La Paz (9)
Det er en lidt stejl tur op til Mirador la Paz, når man kommer fra stranden, men det er umagen værd. Og værre er det heller ikke, man kan jo bare tage sig god tid. Der er god vej og trapper hele vejen. Stedet betyder “fred”, for her indgik guancherne og spanierne i sin tid våbenhvile. Herfra er der strålende udsigt over Puerto de la Cruz og Atlanten, i godt vejr kan man se ca. 120 km af turen til Amerika. På denne plads hædrer man alle de turister, der elsker byen og lægger penge her. Det sker med et monument af et ganske nydeligt par i turistkostume, i bronze. Mandens korte shorts, filmkamera på maven og kuffert uden hjul afslører, at den nok er fra 1980erne. Der er også en buste af krimi-dronningen Agathe Christie, som boede tæt på i 1927, se nedenfor. La Paz er et populært kvarter for velhavere, og her ligger mange velplejede bungalower og haver. Men også hoteller og restauranter. Men før man booker her, skal man lige tænke på, at der er stejlt både ned og op.
Fra La Paz går der en promenade stort set hele vejen ud til Playa Bollullo, se nedenfor.
Det er en lidt stejl tur op til Mirador la Paz, når man kommer fra stranden, men det er umagen værd. Og værre er det heller ikke, man kan jo bare tage sig god tid. Der er god vej og trapper hele vejen. Stedet betyder “fred”, for her indgik guancherne og spanierne i sin tid våbenhvile. Herfra er der strålende udsigt over Puerto de la Cruz og Atlanten, i godt vejr kan man se ca. 120 km af turen til Amerika. På denne plads hædrer man alle de turister, der elsker byen og lægger penge her. Det sker med et monument af et ganske nydeligt par i turistkostume, i bronze. Mandens korte shorts, filmkamera på maven og kuffert uden hjul afslører, at den nok er fra 1980erne. Der er også en buste af krimi-dronningen Agathe Christie, som boede tæt på i 1927, se nedenfor. La Paz er et populært kvarter for velhavere, og her ligger mange velplejede bungalower og haver. Men også hoteller og restauranter. Men før man booker her, skal man lige tænke på, at der er stejlt både ned og op.
Fra La Paz går der en promenade stort set hele vejen ud til Playa Bollullo, se nedenfor.
Mere sjældne, end kønne planter i Botanisk Have
Jardín Botánico (10), Botanisk Have, Calle Retama 2, åbent 9-18, €3, tlf. 922 922 978
Et kvarters lungeraspende gang fra Puerto de la Cruz centrum, stejlt opad bakke, ligger en tropisk oase på 2,5 hektar med over 4000 eksotiske planter og blomster: gummitræer, orkideer, kaneltræer, kaffetræer, peber og mangotræer. Haven blev anlagt i 1788 af kong Carlos 3. Som akklimatiseringshave. Det var meningen, at planterne skulle vokse i kongens slotshaver i Madrid. På Tenerife skulle de bare akklimatisere. Så når der var hentet stiklinger og frø til kongen i Amerika eller Asien, blev de afleveret på Tenerife for at vænne sig til det køligere klima og vokse sig stærke, inden de blev skibet til Madrid. Det blev en stor fiasko. Det groede til, men i 1960´erne opdagede man den gemte skat. Siden er det renoveret og er et af byens største trækplastre. Til de mere bizarre vækster hører et 200 år gammelt gummitræ, Cuossapou deabata, som vokser i et kaotisk fletværk af rødder og danner små huler. Og Palo borracho (Den Fordrukne Skærv), der svajer som en drukkenbolt. Desuden er der papayatræer fra Venezuela, kinabark fra Peru, nellike fra Molukkerne og brødfrugttræer fra Polynesien. Man er ved at udvide parken, så den bliver dobbelt så stor.
Et kvarters lungeraspende gang fra Puerto de la Cruz centrum, stejlt opad bakke, ligger en tropisk oase på 2,5 hektar med over 4000 eksotiske planter og blomster: gummitræer, orkideer, kaneltræer, kaffetræer, peber og mangotræer. Haven blev anlagt i 1788 af kong Carlos 3. Som akklimatiseringshave. Det var meningen, at planterne skulle vokse i kongens slotshaver i Madrid. På Tenerife skulle de bare akklimatisere. Så når der var hentet stiklinger og frø til kongen i Amerika eller Asien, blev de afleveret på Tenerife for at vænne sig til det køligere klima og vokse sig stærke, inden de blev skibet til Madrid. Det blev en stor fiasko. Det groede til, men i 1960´erne opdagede man den gemte skat. Siden er det renoveret og er et af byens største trækplastre. Til de mere bizarre vækster hører et 200 år gammelt gummitræ, Cuossapou deabata, som vokser i et kaotisk fletværk af rødder og danner små huler. Og Palo borracho (Den Fordrukne Skærv), der svajer som en drukkenbolt. Desuden er der papayatræer fra Venezuela, kinabark fra Peru, nellike fra Molukkerne og brødfrugttræer fra Polynesien. Man er ved at udvide parken, så den bliver dobbelt så stor.
Jardin de Sitio Litre (11), Calle Sitio Litre, 9.30-17.30, €4,75, tlf. 922 38 24 17
Tenerifes ældste have er hyggelig og so english med fine plæner, orkideer - og byens største drageblodstræ. Den er anlagt omkring det palæ, som blev opført af en skotsk købmand i 1730: Sitio Litre "Lille Palads", navnet skyldes ikke størrelsen på palæet, men navnet på en senere ejer: Archibald Little. Stedets rige ejere har ikke bare holdt af planter, men også af kønne planter, fx kunstnere og verdensmænd. Den tyske opdagelsesrejsende Alexander von Humboldt var her 23. juni 1799. Senere kom Sir Richard Burton, engelsk eventyrer, første europæer i Mekka. Og Oscar Wildes far, William, og botanik-kunstne Marianne North, som i 1875 malede flere værker i haven, nu udstillet på Botanisk Haves museum i London. På kopier i haven kan man forvisse sig om, at intet har ændret sig i 130 år. I nyere tid er den mest berømte gæst, krimi-forfatteren Agatha Christie, som boede her i 1927 med datteren Rosalyn efter en grim skilsmisse. Her skrev hun klassikeren The Mysterious Mr. Quinn. Og det er man virkelig stolte af, så et hjørne af haven kaldes Agatha Christies hjørne. Endda med voksfigur af forfatteren. Der er en cafe, der skriger på: Afternoon-tea. Video nedenfor.
Transport: Fra stranden er der ti minutters gang op ad Calle Sitio Litre, hvis man kommer fra Calle Valois, forlængelsen af promenaden Avenidade Aguilar y Quesada, se kort.
Tenerifes ældste have er hyggelig og so english med fine plæner, orkideer - og byens største drageblodstræ. Den er anlagt omkring det palæ, som blev opført af en skotsk købmand i 1730: Sitio Litre "Lille Palads", navnet skyldes ikke størrelsen på palæet, men navnet på en senere ejer: Archibald Little. Stedets rige ejere har ikke bare holdt af planter, men også af kønne planter, fx kunstnere og verdensmænd. Den tyske opdagelsesrejsende Alexander von Humboldt var her 23. juni 1799. Senere kom Sir Richard Burton, engelsk eventyrer, første europæer i Mekka. Og Oscar Wildes far, William, og botanik-kunstne Marianne North, som i 1875 malede flere værker i haven, nu udstillet på Botanisk Haves museum i London. På kopier i haven kan man forvisse sig om, at intet har ændret sig i 130 år. I nyere tid er den mest berømte gæst, krimi-forfatteren Agatha Christie, som boede her i 1927 med datteren Rosalyn efter en grim skilsmisse. Her skrev hun klassikeren The Mysterious Mr. Quinn. Og det er man virkelig stolte af, så et hjørne af haven kaldes Agatha Christies hjørne. Endda med voksfigur af forfatteren. Der er en cafe, der skriger på: Afternoon-tea. Video nedenfor.
Transport: Fra stranden er der ti minutters gang op ad Calle Sitio Litre, hvis man kommer fra Calle Valois, forlængelsen af promenaden Avenidade Aguilar y Quesada, se kort.
Byparken, Parque Taoro (12)
Byens store park ligger på Taoro-bjerget, deraf navnet, og deraf den lidt hårde tur op ad bakke, for det er et bjerg, man bestiger. Men deraf også fantastiske udsigter ud over byen. Parken er på 100,000 m2 med haver, stier, springvand og vandfald. Der er legepladser, en tribune til musik, restaurant, bar – og alt, hvad kanarier skal bruge for at slappe af. Der er egentlig to parker: På toppen Parque La Sortija, hvor store dele er anlagt på vulkansk mal pais, dannet af gasbobler under udbrud - der er stadig gas dernede, siger de. Denne park er inddelt i haver, fransk, kanarisk, men det hele ligner nu bare en masse palmer. Her bliver der trænet, jogget og løbet i vilden sky. Yderst mod byen ligger Taoro Gardens, der mere er et anlæg med restaurant på toppen, som er værd at gæste alene for udsigten. Her har man hele Puerto de la Cruz for sine fødder. Gå ned mod byen, så kommer vandfaldene, men på grund af vandmangel sættes det kun i gang ved aftenstide.
Byens store park ligger på Taoro-bjerget, deraf navnet, og deraf den lidt hårde tur op ad bakke, for det er et bjerg, man bestiger. Men deraf også fantastiske udsigter ud over byen. Parken er på 100,000 m2 med haver, stier, springvand og vandfald. Der er legepladser, en tribune til musik, restaurant, bar – og alt, hvad kanarier skal bruge for at slappe af. Der er egentlig to parker: På toppen Parque La Sortija, hvor store dele er anlagt på vulkansk mal pais, dannet af gasbobler under udbrud - der er stadig gas dernede, siger de. Denne park er inddelt i haver, fransk, kanarisk, men det hele ligner nu bare en masse palmer. Her bliver der trænet, jogget og løbet i vilden sky. Yderst mod byen ligger Taoro Gardens, der mere er et anlæg med restaurant på toppen, som er værd at gæste alene for udsigten. Her har man hele Puerto de la Cruz for sine fødder. Gå ned mod byen, så kommer vandfaldene, men på grund af vandmangel sættes det kun i gang ved aftenstide.
Udsigt fra restauranten i Taoro Gardens, foto Kenneth Bo Jørgensen
Fra byparkens top har man udsigt til hele den vestlige side af Puerto de la Cruz. Hvis man går derned, kan man gå langs vandet - på molen - hele vejen, selv om det er lidt forbudt. Først kommer man forbi fyrtårnet (14) en moderne en af slagsen. Det kunne også ligne et udspringstårn i sort og orange. Og godt gemt fra vandsiden kommer så byens borg:
Borgen er nuttet og nu fuld af kunst, foto Kenneth Bo Jørgensen
San Felipe Fæstningen (15) Paseo Luis Lavaggio 12, ma-lø 10-13, 17-20, gratis
En lille, nuttet borg, der skulle vidne om byens storhedstid, da byen var en lækkerbidsken for pirater, der konstant lå på lur. Derfor lod kong Felipe IV opføre denne borg, som skulle beskytte handel og by med sørøvere. En imponerende kanon fra tiden står ved indgangen, og udsigtstårnene står også endnu. Gå ind og kig ud, så ser man stort set det, som en spansk erobrer så i 1500-tallet. Fæstningen er et af øens bedste eksempler på ren spansk kolonistil. Det er åbent for særudstillinger, der er af høj kvalitet, men selv om det aktuelle emne ikke interesserer, så gå ind alligevel. Man kan i det mindste se toilettet (et hul i væggen).
En lille, nuttet borg, der skulle vidne om byens storhedstid, da byen var en lækkerbidsken for pirater, der konstant lå på lur. Derfor lod kong Felipe IV opføre denne borg, som skulle beskytte handel og by med sørøvere. En imponerende kanon fra tiden står ved indgangen, og udsigtstårnene står også endnu. Gå ind og kig ud, så ser man stort set det, som en spansk erobrer så i 1500-tallet. Fæstningen er et af øens bedste eksempler på ren spansk kolonistil. Det er åbent for særudstillinger, der er af høj kvalitet, men selv om det aktuelle emne ikke interesserer, så gå ind alligevel. Man kan i det mindste se toilettet (et hul i væggen).
Playa Jardin har udsigt til Teide, Billede af Kenneth Bo Jørgensen
Playa Jardin (16) - ved siden af borgen.
Et område forvandlet til en sort strandpark i mangel af naturlige strande. Anlægget er designet af arkitekten Cesar Manriques med små stier, pyntet med flora og skulpturer og springvand, hvor man kan svale sig efter dukkerten. Stranden har tre afdelinger. Afdelingen længst væk fra byen er beskyttet af bølgebrydere ude i havet, så der altid er roligt vand: Punta Brava. Det er den mest familievenlige – også med legeplads. Der er restaurant og toiletfaciliteter, hvor man kan få vasket det sorte sand af. Ved denne strand indleder man St. Hans fest ligesom os aftenen før 23. juni – og bader og fyrer den af- også med fyrværkeri. Længere mod byen kommer Playa Jardin, som er nydelige, men her kommer der ret kraftige bølger ind fra Atlanten, og det er mere egnet til surf end svømning. Der er kontrol med det, så der bliver sat afmærkning op, hvis det ikke er forsvarligt at gå i vandet.
Ved siden af ligger den udendørs svømmehal, som er slidt ned og vist ikke kan holde mange dråber vand mere. Naboen igen er stadion, og hvis der er kamp en dag, så gå endelig ind og hep med. Man kan eventuelt se på fra El Peron, et højt udsigtspunkt. Eller gå ind og besøg byens fornemme kirkegård. Her ender de fleste kanariere på rette hylde, og især op til 1. november, vil man se pårørende, der pudser og plejer deres gravsted.
Går man mod vest ud af byen i stedet kommer man til Loro Parque – klik her.
På vej tilbage mod byen kan man gå af de små gader, hvor der er masser af vandhuller, isboder og skyggefulde parker at svale sig i, og der er også lidt kultur, for der kommer flere og flere små gallerier, kunsthåndværkere og smagfulde souvenirbutikker, ikke mindst i Calle San Felipe. Her ligger også fredelige restauranter, hvor man sidder ud til gågaden eller en lille park. Kig eventuelt ind på:
Arkæologisk Museum (16), Calle El Lomo 9, ti.-lø. 10-13, 17-21, tlf. 922 371 465
Museet er i øjeblikket under stor renovering, og det tyder på, at det bliver en rigtig flot moderne udstilling til sin tid. I øjeblikket kan man bare gå gratis ind og se nogle få potter og gryder, et kranium, og så ligger der en mumie midt i det hele. Den må de få orden på.
Museet ligger i det hyggeligste kvarter med de hele små, farverige restauranter, så man risikerer at blive hængende.
Mercado Municipal (17), Markedshal, Avenida Blas Pérez González, tlf. 922 386 158
Til hverdag er det et almindeligt forretningscenter i flere etager for almindelige borgere. Men om lørdagen springer det sine grænser, også på taget, og så er det både loppemarked, genbrugsmarked, kunsthåndværkermarked, souvenirmarked og spisested. Alene på taget plejer der at være 200 boder, og så er der grillpølser, for tyskerne elsker stedet. Ret festligt. mercadopuertodelacruz.es
Et område forvandlet til en sort strandpark i mangel af naturlige strande. Anlægget er designet af arkitekten Cesar Manriques med små stier, pyntet med flora og skulpturer og springvand, hvor man kan svale sig efter dukkerten. Stranden har tre afdelinger. Afdelingen længst væk fra byen er beskyttet af bølgebrydere ude i havet, så der altid er roligt vand: Punta Brava. Det er den mest familievenlige – også med legeplads. Der er restaurant og toiletfaciliteter, hvor man kan få vasket det sorte sand af. Ved denne strand indleder man St. Hans fest ligesom os aftenen før 23. juni – og bader og fyrer den af- også med fyrværkeri. Længere mod byen kommer Playa Jardin, som er nydelige, men her kommer der ret kraftige bølger ind fra Atlanten, og det er mere egnet til surf end svømning. Der er kontrol med det, så der bliver sat afmærkning op, hvis det ikke er forsvarligt at gå i vandet.
Ved siden af ligger den udendørs svømmehal, som er slidt ned og vist ikke kan holde mange dråber vand mere. Naboen igen er stadion, og hvis der er kamp en dag, så gå endelig ind og hep med. Man kan eventuelt se på fra El Peron, et højt udsigtspunkt. Eller gå ind og besøg byens fornemme kirkegård. Her ender de fleste kanariere på rette hylde, og især op til 1. november, vil man se pårørende, der pudser og plejer deres gravsted.
Går man mod vest ud af byen i stedet kommer man til Loro Parque – klik her.
På vej tilbage mod byen kan man gå af de små gader, hvor der er masser af vandhuller, isboder og skyggefulde parker at svale sig i, og der er også lidt kultur, for der kommer flere og flere små gallerier, kunsthåndværkere og smagfulde souvenirbutikker, ikke mindst i Calle San Felipe. Her ligger også fredelige restauranter, hvor man sidder ud til gågaden eller en lille park. Kig eventuelt ind på:
Arkæologisk Museum (16), Calle El Lomo 9, ti.-lø. 10-13, 17-21, tlf. 922 371 465
Museet er i øjeblikket under stor renovering, og det tyder på, at det bliver en rigtig flot moderne udstilling til sin tid. I øjeblikket kan man bare gå gratis ind og se nogle få potter og gryder, et kranium, og så ligger der en mumie midt i det hele. Den må de få orden på.
Museet ligger i det hyggeligste kvarter med de hele små, farverige restauranter, så man risikerer at blive hængende.
Mercado Municipal (17), Markedshal, Avenida Blas Pérez González, tlf. 922 386 158
Til hverdag er det et almindeligt forretningscenter i flere etager for almindelige borgere. Men om lørdagen springer det sine grænser, også på taget, og så er det både loppemarked, genbrugsmarked, kunsthåndværkermarked, souvenirmarked og spisested. Alene på taget plejer der at være 200 boder, og så er der grillpølser, for tyskerne elsker stedet. Ret festligt. mercadopuertodelacruz.es
Playa de el Bollullo bliver hurtigt yndlingsstranden, foto Kenneth Bo Jørgensen
Playa de el Bollullo , uden for kort, 3 km øst for Puerto de la Cruz
Der er endnu en sort, men god stranddag et par km øst for Puerto de la Cruz. Playa de el Bollullo bliver hurtigt til favoritstrand, og gåturen derud bliver også hurtigt en yndlings. Stranden er 400 meter lang strand, omgivet af bjerge. Sandet er kulsort. Og havet er råt. Som vild natur. Her er sjældent ret mange, men alligevel nok til, at man ikke er alene. Det tager ca. 30 minutter at gå derud med det gode ben forrest, og i godt fodtøj, da der er stejle strækninger undervejs. Gå fra La Paz (9) mod øst ad promenaden, der har strålende udsigt over Atlanten til den ene side og hyggelige restauranter på den anden. Fortsæt forbi hoteller og tag tunnelen under den stærkt trafikerede vej. Så er man inde i bananplantager, stadig på lovlig sti. Så man kan følge bananer i alle udviklingstrin. Læg mærke til det flotte terrassesystem, som plantagerne er bygget op af for at holde på vandet. Til sidst er der ret mange trapper op på det sidste bjerg, og lige så mange for at komme ned på selve stranden. En god vandretur. Stranden er opkaldt efter de brølende bølger, der tæsker løs på klipperne altid. Det kan give kraftige dønninger, så pas på.
/// Bollullo, på toppen af klinten, tlf. 922 33 21 05, Brunch 10-13. bollulobeach.com
/ Chiringuito, betyder "bar", på stranden, se skilt fra toppen, overraskende god mad.
Playa de los Patos. Hvis man går nogle kilometer længere mod øst, kommer man denne strand, som er tilegnet nudister, men alle er velkomne.
Der er endnu en sort, men god stranddag et par km øst for Puerto de la Cruz. Playa de el Bollullo bliver hurtigt til favoritstrand, og gåturen derud bliver også hurtigt en yndlings. Stranden er 400 meter lang strand, omgivet af bjerge. Sandet er kulsort. Og havet er råt. Som vild natur. Her er sjældent ret mange, men alligevel nok til, at man ikke er alene. Det tager ca. 30 minutter at gå derud med det gode ben forrest, og i godt fodtøj, da der er stejle strækninger undervejs. Gå fra La Paz (9) mod øst ad promenaden, der har strålende udsigt over Atlanten til den ene side og hyggelige restauranter på den anden. Fortsæt forbi hoteller og tag tunnelen under den stærkt trafikerede vej. Så er man inde i bananplantager, stadig på lovlig sti. Så man kan følge bananer i alle udviklingstrin. Læg mærke til det flotte terrassesystem, som plantagerne er bygget op af for at holde på vandet. Til sidst er der ret mange trapper op på det sidste bjerg, og lige så mange for at komme ned på selve stranden. En god vandretur. Stranden er opkaldt efter de brølende bølger, der tæsker løs på klipperne altid. Det kan give kraftige dønninger, så pas på.
/// Bollullo, på toppen af klinten, tlf. 922 33 21 05, Brunch 10-13. bollulobeach.com
/ Chiringuito, betyder "bar", på stranden, se skilt fra toppen, overraskende god mad.
Playa de los Patos. Hvis man går nogle kilometer længere mod øst, kommer man denne strand, som er tilegnet nudister, men alle er velkomne.
Praktisk information om Puerta de la Cruz:
Info: Casa de la Aduana (1), ma-fr 9-18, lø 9-13, tlf. 922 386 000, puertodelacruz.org.
Bus: Terminal El Risco, (se kort). 103 Santa Cruz (€5,25), 343 Lufthavn Syd (€13.55), 345 og 363 Orotava (€1.45), 391 Los Realejos m.fl.
Bil: P-kælder på Plaza Europa, ellers masser af pladser langs molen, ved fyrtårnet (14)
Taxa: 922 37 89 99 – holdepladser ved den centrale plads (2) m.fl
Shopping i Puerto de la Cruz:
Man kan købe alt langs i byens gågader og på havnepromenade, fra diademer til en halv liter mælk. Men priserne er relativt høje. Det bliver noget billigere uden for turistområderne:
Mercado Municipal (17), se ovenfor.
Piramides de Martianez, Paseo de las Palmeros, er et noget nedslidt forretningscenter, der har mange tomme butikker, men der er da lidt. Og de har et stort supermarked.
Supermarked: I alle kvarterer er der mindre markeder, Spar eller Dino. Der er en Alteza og en SuperCor (alle dage) ved Plaza del Camarones (2).
Souvenirs: Til venstre for indgangen til Toldboden (1) er to butikker, vin og mad i den ene, kunsthåndværk i den anden, ma-fr 10-20, lø 10-17. Men prøv også de små sidegader i centrum, der dukker flere og flere små kunsthåndværkere op.
Sightseeing: Se byens mange seværdigheder på Segway. Fra Avenida Melchior Luz 10, turen varer to timer, fra €29, tlf. 922 385 657. Bestil her.
Underholdning: Der er fester, koncerter og opvisninger hver dag. Se især de religiøse fester med sandtæpper på pladserne. Der er opvisning i kanarisk folkedans, musik og brydning ved Hotel Tigaiga, Parque Taoro 28, søndag kl. 11. Så får man det hele på engang. Desuden er der kanarisk folkemusik i Bodega La Cuadra, C. Blanco 11, og El Pescador, C. Puerto Viejo 8. Internationale shows kan opleves i Isla del Lago i Lido Martiánez, byens førende natklub; La Cueva er indrettet i en guanchehule ved kysten lidt øst for Puerto de la Cruz. Kasino: Parque Taoro 22, husk pas, tlf. 922 38 05 50.
Skandinavisk Turistkirke, Calle Jiguero, tæt på busterminalen
Tilholdssted for skandinaver, mest svenskere og finner. Gudstjeneste hver søndag kl. 10. Flere arrangementer i ugens løb. Cafeen serverer suppe om torsdagen til frokost. Lørdag aften er der underholdning med hjemmebag. Se www.turistkyrkan.org
Info: Casa de la Aduana (1), ma-fr 9-18, lø 9-13, tlf. 922 386 000, puertodelacruz.org.
Bus: Terminal El Risco, (se kort). 103 Santa Cruz (€5,25), 343 Lufthavn Syd (€13.55), 345 og 363 Orotava (€1.45), 391 Los Realejos m.fl.
Bil: P-kælder på Plaza Europa, ellers masser af pladser langs molen, ved fyrtårnet (14)
Taxa: 922 37 89 99 – holdepladser ved den centrale plads (2) m.fl
Shopping i Puerto de la Cruz:
Man kan købe alt langs i byens gågader og på havnepromenade, fra diademer til en halv liter mælk. Men priserne er relativt høje. Det bliver noget billigere uden for turistområderne:
Mercado Municipal (17), se ovenfor.
Piramides de Martianez, Paseo de las Palmeros, er et noget nedslidt forretningscenter, der har mange tomme butikker, men der er da lidt. Og de har et stort supermarked.
Supermarked: I alle kvarterer er der mindre markeder, Spar eller Dino. Der er en Alteza og en SuperCor (alle dage) ved Plaza del Camarones (2).
Souvenirs: Til venstre for indgangen til Toldboden (1) er to butikker, vin og mad i den ene, kunsthåndværk i den anden, ma-fr 10-20, lø 10-17. Men prøv også de små sidegader i centrum, der dukker flere og flere små kunsthåndværkere op.
Sightseeing: Se byens mange seværdigheder på Segway. Fra Avenida Melchior Luz 10, turen varer to timer, fra €29, tlf. 922 385 657. Bestil her.
Underholdning: Der er fester, koncerter og opvisninger hver dag. Se især de religiøse fester med sandtæpper på pladserne. Der er opvisning i kanarisk folkedans, musik og brydning ved Hotel Tigaiga, Parque Taoro 28, søndag kl. 11. Så får man det hele på engang. Desuden er der kanarisk folkemusik i Bodega La Cuadra, C. Blanco 11, og El Pescador, C. Puerto Viejo 8. Internationale shows kan opleves i Isla del Lago i Lido Martiánez, byens førende natklub; La Cueva er indrettet i en guanchehule ved kysten lidt øst for Puerto de la Cruz. Kasino: Parque Taoro 22, husk pas, tlf. 922 38 05 50.
Skandinavisk Turistkirke, Calle Jiguero, tæt på busterminalen
Tilholdssted for skandinaver, mest svenskere og finner. Gudstjeneste hver søndag kl. 10. Flere arrangementer i ugens løb. Cafeen serverer suppe om torsdagen til frokost. Lørdag aften er der underholdning med hjemmebag. Se www.turistkyrkan.org
Madonnaen sejles ud i havet 16. juli
Fester: Gadefestival med musik og teater i maj, Mueca, festivalmueca.com.
St. Hans aften: Tusinder fejrer midsommer på Punta Brava og Playa Jardin fra tidlig morgen med bands og dans. Og så bader man sig i en slags renselse. En gammel Guanche-skik. Bål, men ingen hekse. St. Hans Dag går man i havnen og bader geder, en guanche-tradition. Ved en procession 16. juli bæres figuren af Virgen del Carmen ud til havet i et stort optog.
San Andrés (Sankt Andreas) 29-30 november: vinkældre åbnes og årets vin skal smages til.
Golf: La Rosaleda, Camino Carrasco 11, smuk golfbane, med golfskole. Man kan leje det hele. pitch and putt, 9/18 huller, par 27, tlf. 922 373 000, www.golflarosaleda.es. Gratis bus.
St. Hans aften: Tusinder fejrer midsommer på Punta Brava og Playa Jardin fra tidlig morgen med bands og dans. Og så bader man sig i en slags renselse. En gammel Guanche-skik. Bål, men ingen hekse. St. Hans Dag går man i havnen og bader geder, en guanche-tradition. Ved en procession 16. juli bæres figuren af Virgen del Carmen ud til havet i et stort optog.
San Andrés (Sankt Andreas) 29-30 november: vinkældre åbnes og årets vin skal smages til.
Golf: La Rosaleda, Camino Carrasco 11, smuk golfbane, med golfskole. Man kan leje det hele. pitch and putt, 9/18 huller, par 27, tlf. 922 373 000, www.golflarosaleda.es. Gratis bus.
Spisesteder i Puerto de la Cruz:
Spis i grotte ud til havet
, foto Kenneth Jørgensen
Langs promenaden ligger der masser af restauranter med bølgeskvulp fra Atlanten. Maden er fin, ligeså priserne. På den vestlige side af havnen skal man gå ned lags Calle San Felipe og den lidt mindre Calle Lomo, så spreder hyggen sig - og priserne er til at holde ud.
//// La Cofradia de Pescadores, Calle las Lonjas 5, åbent 13-23
Udmærket fiskerestaurant, men det er udsigten over havet og fæstningen, man betaler for..
/// Andana Beach Club, Ave. Francisco Afonso Carrillo, Playa Jardín (12), lunch 13.30
Det er mest en lounge/cocktailbar ud til strandpromenaden, men der er også restaurant. God stegt aubergine med palmehonning, eller rød peber med hummus. Eller: Fiskecarpaccio med guacamole og nachos, Ret pæne portioner.
/// El Patio, Calle Mequines, 628 13 70 70
Silvana og John sørger for hyggen ud til den grønne åbne plads. Lækre retter, man må dele: boletus croquettes med avocado creme og parmesan, og skønne angus-steaks.
/// Tasca Ihüey, Calle San Felipe 34, on-sø 2.30-15.30, 18.30-22.30, ma-ti kun middag.
Specialiteterne er risretter. Og tapas og salater. Prøv stegte bananer her. Eller osteboller med palmehonning. Men måske bedst: reje-ravioli med svampe, uhmmm.
// Pomodores, Calle Santo Domingo 1, 922 381 328
Ligger hugget ind i klippevæggen under torvet ved pladsen. Menukortet er det sædvanlige, men det er fantastisk at sidde i en grotte og se Atlanterhavet brøle ind ved siden af maden. Som at sidde på en motorvejscafe, bare meget bedre. Også pizza ud af huset.
// Casa Pache, Calle La Verdad 6, tlf. 922 37 25 24
Man får ligesom indtrykket, når man ser skildpadden på et pæl: Specielt! Men hjemligt. Hvis man vil smage kanariske kødgryder, som vor mor rørte i, så er det her. Prøv la plancha (grillet ost med honning og mojo), og vælt dig i ged og lam.
/ Gulliver Café Bar, Calle San Juan 15, 10-00, tlf. 922 093 270
Bestil et par Texas burgers og et par cañas, så kører det. Burgerne er virkelig hjemmelavede. De er også gode til brownies og coco cremosa. Ejeren er serber, men burgere kan han lave.
//// La Cofradia de Pescadores, Calle las Lonjas 5, åbent 13-23
Udmærket fiskerestaurant, men det er udsigten over havet og fæstningen, man betaler for..
/// Andana Beach Club, Ave. Francisco Afonso Carrillo, Playa Jardín (12), lunch 13.30
Det er mest en lounge/cocktailbar ud til strandpromenaden, men der er også restaurant. God stegt aubergine med palmehonning, eller rød peber med hummus. Eller: Fiskecarpaccio med guacamole og nachos, Ret pæne portioner.
/// El Patio, Calle Mequines, 628 13 70 70
Silvana og John sørger for hyggen ud til den grønne åbne plads. Lækre retter, man må dele: boletus croquettes med avocado creme og parmesan, og skønne angus-steaks.
/// Tasca Ihüey, Calle San Felipe 34, on-sø 2.30-15.30, 18.30-22.30, ma-ti kun middag.
Specialiteterne er risretter. Og tapas og salater. Prøv stegte bananer her. Eller osteboller med palmehonning. Men måske bedst: reje-ravioli med svampe, uhmmm.
// Pomodores, Calle Santo Domingo 1, 922 381 328
Ligger hugget ind i klippevæggen under torvet ved pladsen. Menukortet er det sædvanlige, men det er fantastisk at sidde i en grotte og se Atlanterhavet brøle ind ved siden af maden. Som at sidde på en motorvejscafe, bare meget bedre. Også pizza ud af huset.
// Casa Pache, Calle La Verdad 6, tlf. 922 37 25 24
Man får ligesom indtrykket, når man ser skildpadden på et pæl: Specielt! Men hjemligt. Hvis man vil smage kanariske kødgryder, som vor mor rørte i, så er det her. Prøv la plancha (grillet ost med honning og mojo), og vælt dig i ged og lam.
/ Gulliver Café Bar, Calle San Juan 15, 10-00, tlf. 922 093 270
Bestil et par Texas burgers og et par cañas, så kører det. Burgerne er virkelig hjemmelavede. De er også gode til brownies og coco cremosa. Ejeren er serber, men burgere kan han lave.
La Orotava
Det var aristokrater, der slog sig ned her i hjertet af den frodige Orotavadal. Det er næsten, som om de bor her endnu. Det er efter La Laguna Tenerifes smukkeste by – med kig ind i en forgangen tid. Men også med gode restauranter og et sprudlende by- og handelsliv.
La Orotava set fra oven, foto Kenneth Bo Jørgensen
Med sine charmerende gamle huse og intime gårdhaver hører La Orotava (44.000 indb.) til Tenerifes smukkeste byer. Den blev grundlagt i 1506, så det er også en af de ældste. Den historiske kerne har brostensbelagte gader og ser stort set ud som i 1600-tallet, for den blev bygget i en fart, og solidt, så der har ikke været brug for meget udskiftning siden. Og sådan har man tænkt sig, at det skal fortsætte. Det hele er fredet. Det var La Orotava, at man fandt på at dekorere gader og fortove med religiøse motiver i anledning af den religiøse højtid, Corpus Christi. Malerierne bliver skabt af blomsterblade eller sand fra Teide-vulkanen i alle farver. Foran rådhuset lægger man sandmalerier på over 800 m2 hvert år. Og til jul laver man en næsten ligeså stor julekrybbe. La Orotava var kendt for sine møller, for den ligger højt, sådan som møller kan lide det. Engang stod der 11 møller alene på Calle de los Molinos, i dag er tre af dem stadig i drift. De varr drevet af vand, der flød ned ad den stejle gade.
De historiske bygninger er markeret med skilte, der fortæller lidt om dem. Så der er næsten en god historie ved hver facade. Her er nogle af de bedste seværdigheder.
De historiske bygninger er markeret med skilte, der fortæller lidt om dem. Så der er næsten en god historie ved hver facade. Her er nogle af de bedste seværdigheder.
Seværdigheder i La Orotava:
Træk kortet ud og ind for nøjagtige placering. Numrene henviser til teksten nedenfor:
Plaza de la Constitución (1)
Orotavas centrum har udsigt over dalen og de røde hustage. På den nordøstlige side af pladsen ligger Iglesia de San Agustín, som især er kendt for et mageløst træloft. Desuden er det værd a se det udskårne alterstykke med Nuestra Señora de Gracia, San Agustín og Santa Mónica. Pladsen bruges til byfester, og der bliver ofte spillet musik i tribunen. Det store palads, Casa Ascanio, der ligger ned til pladsen, var bolig for en markis, men huser i det en organisation.
Victoria Gardens (2), Plaza de la Constitución, gratis, altid åbent, tlf. 922 324 444
Gå fra pladsen til toppen – med skøn udsigt over byen - til denne park, designet af den franske kunstner Adolph Croquet. Den er arrangeret i terrasser med springvand hist og her – og et blomsterflor overalt. Oprindeligt hørte haven til Markisen af Quinta Rojas palads, der ligger ved siden af. Arkitekten opførte også det fine mausoleum, beregnet til markisens søn, Diego de Pinte. For han var frimurer, og derfor havde biskoppen på forhånd advaret om, at han ikke kunne blive begravet i kristen jord. Så fik han bygget sin egen evige bolig, men biskoppen fortrød, og han fik sin rigtige begravelse. Derfor aner ingen, hvem der nu ligger i mausoleet. Der er flere versioner af denne historie, så er du advaret. Parkens oprindelige navn, som stadig bruges, er: Jardínes del Marquesado de la Quinta Roja.
Botanisk Have (3), Hijuela del Botánico, Calle León, gratis
Der er flere parker i byen, men dette er værd at se. Det er en slags forpost til Botanisk Have i Puerto de la Cruz. Den blev oprettet i 1788 af Markisen af Villanueva del Prado. Han brugte stedet til at akklimatisere vækster fra eksotiske lande, inden han sendte dem videre til næste station i Puerto de la Cruz, for til sidst at sende dem til de kongelige haver i Madrid, når de var stærke nok. Det blev aldrig til noget, til gengæld er der kommet et par flotte haver ud af det. I midten står det flotteste dragetræ. Fugle og sommerfugle har opdaget, at her er rart.
Rådhuset (4) gratis adgang, spørg rådhusbetjente
Det neoklassicistiske rådhus er fra 1891.Foran det læpgger man blomstertæpperne ved Corpus Cristi - og her er også den årlige julekrybbe, der fylder hele pladsen, også med levende dyr. Inden for er de lange lige korridorer pyntet med ret fine kunstværker, ofte malerier udlånt fra Prado-museet i Madrid. Så gå endelig ind og kig. Rådhusbetjentene vil også hellere end gerne vise den fornemme festsal - og man kan også få lov at vinke fra en af balkonerne.
Casa de los Balcones
Fortsæt til Calle de San Francisco til Orotavas 12 flotte palæer med de legendariske balkoner. De ligger på stribe, og de mest kendte er:
Orotavas centrum har udsigt over dalen og de røde hustage. På den nordøstlige side af pladsen ligger Iglesia de San Agustín, som især er kendt for et mageløst træloft. Desuden er det værd a se det udskårne alterstykke med Nuestra Señora de Gracia, San Agustín og Santa Mónica. Pladsen bruges til byfester, og der bliver ofte spillet musik i tribunen. Det store palads, Casa Ascanio, der ligger ned til pladsen, var bolig for en markis, men huser i det en organisation.
Victoria Gardens (2), Plaza de la Constitución, gratis, altid åbent, tlf. 922 324 444
Gå fra pladsen til toppen – med skøn udsigt over byen - til denne park, designet af den franske kunstner Adolph Croquet. Den er arrangeret i terrasser med springvand hist og her – og et blomsterflor overalt. Oprindeligt hørte haven til Markisen af Quinta Rojas palads, der ligger ved siden af. Arkitekten opførte også det fine mausoleum, beregnet til markisens søn, Diego de Pinte. For han var frimurer, og derfor havde biskoppen på forhånd advaret om, at han ikke kunne blive begravet i kristen jord. Så fik han bygget sin egen evige bolig, men biskoppen fortrød, og han fik sin rigtige begravelse. Derfor aner ingen, hvem der nu ligger i mausoleet. Der er flere versioner af denne historie, så er du advaret. Parkens oprindelige navn, som stadig bruges, er: Jardínes del Marquesado de la Quinta Roja.
Botanisk Have (3), Hijuela del Botánico, Calle León, gratis
Der er flere parker i byen, men dette er værd at se. Det er en slags forpost til Botanisk Have i Puerto de la Cruz. Den blev oprettet i 1788 af Markisen af Villanueva del Prado. Han brugte stedet til at akklimatisere vækster fra eksotiske lande, inden han sendte dem videre til næste station i Puerto de la Cruz, for til sidst at sende dem til de kongelige haver i Madrid, når de var stærke nok. Det blev aldrig til noget, til gengæld er der kommet et par flotte haver ud af det. I midten står det flotteste dragetræ. Fugle og sommerfugle har opdaget, at her er rart.
Rådhuset (4) gratis adgang, spørg rådhusbetjente
Det neoklassicistiske rådhus er fra 1891.Foran det læpgger man blomstertæpperne ved Corpus Cristi - og her er også den årlige julekrybbe, der fylder hele pladsen, også med levende dyr. Inden for er de lange lige korridorer pyntet med ret fine kunstværker, ofte malerier udlånt fra Prado-museet i Madrid. Så gå endelig ind og kig. Rådhusbetjentene vil også hellere end gerne vise den fornemme festsal - og man kan også få lov at vinke fra en af balkonerne.
Casa de los Balcones
Fortsæt til Calle de San Francisco til Orotavas 12 flotte palæer med de legendariske balkoner. De ligger på stribe, og de mest kendte er:
Det første balkonhus har museum, foto Kenneth Bo Jørgensen
Casa de los Balconas (5), San Francisco 3, ma-fr 8.30-18, lø. 8.30-17, sø. 8.30-13, €5
Huset er fra 1632 og berømt for sine fem smukke balkoner og den frodige gårdhave. Her er nu center for kanarisk kunsthåndværk, og det er det hele rigtige sted, hvis man vil se det demonstreret. Unge piger sidder og broderer de typiske duge. Der er rift om broderi-lærerne herfra i hele verden. Og der laves keramik, ligesom i guanchernes tid, altså uden drejebænk. Det er også et forskningscenter for spansk og latinamerikansk håndværk. Huset er næsten oprindeligt, teaktræet sveder endnu, og der er originale kanariske træskærearbejder. På første sal vises, hvordan herskabsfamilier gennem generationer har boet - lige fra de fine stuer med smukt porcelæn til toilettet, hvor man bogstavelig talt kunne sidde og trone. Det meste af stueetagen er souvenir-shop, med vægt på broderier, kunsthåndværk og vin. Det er gratis at være her, kun museet bag skranken koster €5.
Huset er fra 1632 og berømt for sine fem smukke balkoner og den frodige gårdhave. Her er nu center for kanarisk kunsthåndværk, og det er det hele rigtige sted, hvis man vil se det demonstreret. Unge piger sidder og broderer de typiske duge. Der er rift om broderi-lærerne herfra i hele verden. Og der laves keramik, ligesom i guanchernes tid, altså uden drejebænk. Det er også et forskningscenter for spansk og latinamerikansk håndværk. Huset er næsten oprindeligt, teaktræet sveder endnu, og der er originale kanariske træskærearbejder. På første sal vises, hvordan herskabsfamilier gennem generationer har boet - lige fra de fine stuer med smukt porcelæn til toilettet, hvor man bogstavelig talt kunne sidde og trone. Det meste af stueetagen er souvenir-shop, med vægt på broderier, kunsthåndværk og vin. Det er gratis at være her, kun museet bag skranken koster €5.
Museo de las Alfombras, Calle San Francisco 5, ma-fr 10-14, €2, tlf. 922 32 69 24
Tæppemuseet fortæller historien om de tæpper, som byen er kendt for, når der skal fejres Corpus Christi. Tæpperne er lavet af blomster og sand fra Teide. 1900 kg vulkansk sand går der til at udsmykke de 860 m2 foran rådhuset så man kan præsentere verdens største sandtæppe - optaget i Guiness Book of Records. Her får man hele historien bag traditionen, og processen med farvning af sandet og udvikling af mønstrene. Også film fra tidligere festivaler. Det er ærlig talt et røvkedeligt museum, men entreen betaler sig ind, når man huske, at man kan gå helt op på taget. For herfra har man den mest fantastiske udsigt næsten til Amerika, og i det mindste over både denne og Puerto de la Cruz.
Tæppemuseet fortæller historien om de tæpper, som byen er kendt for, når der skal fejres Corpus Christi. Tæpperne er lavet af blomster og sand fra Teide. 1900 kg vulkansk sand går der til at udsmykke de 860 m2 foran rådhuset så man kan præsentere verdens største sandtæppe - optaget i Guiness Book of Records. Her får man hele historien bag traditionen, og processen med farvning af sandet og udvikling af mønstrene. Også film fra tidligere festivaler. Det er ærlig talt et røvkedeligt museum, men entreen betaler sig ind, når man huske, at man kan gå helt op på taget. For herfra har man den mest fantastiske udsigt næsten til Amerika, og i det mindste over både denne og Puerto de la Cruz.
Sådan ser det ud, når blomstertæppet er lagt ud foran rådhuset i La Orotava
Over for museet ligger nok en souvenirbutik - den største, og ved siden af kan man gå en tur ned til byens kirkegård, hvis man nu har lyst. Fortsætter man op ad bakken, kommer man op til Botanisk Have og hyggelige kvarterer, men man kunne jo også gå nedad:
La Maquina (6) Calle del Colegio 3, sø-fr 8-13,14.30-18, lø 9.30-13, tlf. 922 33 07 03
En af de mange møller, som Orotava var kendt for – for her havde møller det godt. I denne mølle maler man stadig byg til gofio, som var guanchernes basisføde. Man kan købe en lille pose af det for €1.50, tilsat smag. De laver også honning, som er til salg.
Casa Lercaro (7), Calle del Colegio 5-7, tlf. 922 33 06 29
Byhuset fra 1500-tallet er værd at se alene for det fine barokke træværk. Mange betragter det som det fineste eksempel på kanarisk byggestil fra den periode. Ikke mindst med de flotte balkoner. I den palmebesmykkede gårdhave kan man nyde et godt måltid.
Casa Monteverde (8), ma-fr 9-18.30, lø. 8.30-17, gratis.
Her begyndte traditionen med blomstertæpper tilbage i 1847, da fruen i huset op til Corpus Cristi fandt på at smøre fortovet ind i fedt og drysse blade fra roser og geranium ud i mønstre, barokke plantemotiver. Da de store religiøse optog gik forbi, blev blomstermaleriet på gaden flået i stykker, og det fandt alle havde nærmest åndelig styrke. Så det blev man ved med. Det dannede mode, og byens bedre familier begyndte at konkurrere om at lave dem større og flottere, og i dag er det enorme kunstværker ved Corpus Christi-festen i juni. Malerierne har haft så stor betydning for byen, at der er opført en skulptur lidt længere henne, foran kirken, til minde om kunstens oprindelse.
La Maquina (6) Calle del Colegio 3, sø-fr 8-13,14.30-18, lø 9.30-13, tlf. 922 33 07 03
En af de mange møller, som Orotava var kendt for – for her havde møller det godt. I denne mølle maler man stadig byg til gofio, som var guanchernes basisføde. Man kan købe en lille pose af det for €1.50, tilsat smag. De laver også honning, som er til salg.
Casa Lercaro (7), Calle del Colegio 5-7, tlf. 922 33 06 29
Byhuset fra 1500-tallet er værd at se alene for det fine barokke træværk. Mange betragter det som det fineste eksempel på kanarisk byggestil fra den periode. Ikke mindst med de flotte balkoner. I den palmebesmykkede gårdhave kan man nyde et godt måltid.
Casa Monteverde (8), ma-fr 9-18.30, lø. 8.30-17, gratis.
Her begyndte traditionen med blomstertæpper tilbage i 1847, da fruen i huset op til Corpus Cristi fandt på at smøre fortovet ind i fedt og drysse blade fra roser og geranium ud i mønstre, barokke plantemotiver. Da de store religiøse optog gik forbi, blev blomstermaleriet på gaden flået i stykker, og det fandt alle havde nærmest åndelig styrke. Så det blev man ved med. Det dannede mode, og byens bedre familier begyndte at konkurrere om at lave dem større og flottere, og i dag er det enorme kunstværker ved Corpus Christi-festen i juni. Malerierne har haft så stor betydning for byen, at der er opført en skulptur lidt længere henne, foran kirken, til minde om kunstens oprindelse.
La Orotavas vigtigste kirke kendes på kuplerne, foto Kenneth Bo Jørgensen
Iglesia de Nuestra Señora de la Concepción (9), Plaza Patricia García, 9-20,
Byens fineste kirke fra 1788 har tre klokketårne og stribede barokkupler, der gør den let at få øje på. Den er erklæret nationalmonument som et af de bedste barokarbejder på øerne. En noget dyster og temmelig tung sag, men den har et smukt alter af marmor og alabast af kunstneren Gagini. Her er ingen Jesus, men et lam. Også en statue af St. Hans, skabt af Luján Pérez. Der er et lille rum bag ved alteret til højre, hvor man kan se overdådige dukker, der hører til kirken.
Besøgscenter for Teide (10), C. Perera González 25, ti-sø 9-14, 15.30-18, gratis. tlf. 922 922 371. Gå ned ad bakken fra balkongaden og forbi kirken, så kommer det.
Spritnyt moderne museum i marmor, sikkert betalt af EU, fortæller om kultur og natur i nationalparken Teide, som ligger i Orotava kommune. Et godt sted at forberede sit besøg på Teide. Det bimler og bamler med skærme og smarte digitale tricks for at fortæller historierne om oprindelse, vulkanens dyreliv, hvad man kan se oppe i himlen – og såmænd også om øens vandforsyning og skovbrande. Et rigtigt godt museum, og det er bestemt ikke overrendt. Museet er tilegnet Telesforo Bravo (1913-2002) en kanarisk videnskabsmand i geologi og hydrologi. Hele sit liv arbejdede han med vandforsyning og sikrede forsyning til de amerikanske baser i Spanien og store områder i Iran. Han var ekspert i Tenerifes geologi. www.fundaciontelesforobravo.com
.
Byens fineste kirke fra 1788 har tre klokketårne og stribede barokkupler, der gør den let at få øje på. Den er erklæret nationalmonument som et af de bedste barokarbejder på øerne. En noget dyster og temmelig tung sag, men den har et smukt alter af marmor og alabast af kunstneren Gagini. Her er ingen Jesus, men et lam. Også en statue af St. Hans, skabt af Luján Pérez. Der er et lille rum bag ved alteret til højre, hvor man kan se overdådige dukker, der hører til kirken.
Besøgscenter for Teide (10), C. Perera González 25, ti-sø 9-14, 15.30-18, gratis. tlf. 922 922 371. Gå ned ad bakken fra balkongaden og forbi kirken, så kommer det.
Spritnyt moderne museum i marmor, sikkert betalt af EU, fortæller om kultur og natur i nationalparken Teide, som ligger i Orotava kommune. Et godt sted at forberede sit besøg på Teide. Det bimler og bamler med skærme og smarte digitale tricks for at fortæller historierne om oprindelse, vulkanens dyreliv, hvad man kan se oppe i himlen – og såmænd også om øens vandforsyning og skovbrande. Et rigtigt godt museum, og det er bestemt ikke overrendt. Museet er tilegnet Telesforo Bravo (1913-2002) en kanarisk videnskabsmand i geologi og hydrologi. Hele sit liv arbejdede han med vandforsyning og sikrede forsyning til de amerikanske baser i Spanien og store områder i Iran. Han var ekspert i Tenerifes geologi. www.fundaciontelesforobravo.com
.
Flot keramik på museum
Museo de Artesanía Iberoamericana (11), Calle Tomás Zerolo 34, ma-fr 9-18. Lø 9.30-14, €2, 922 32 81 60
Museet viser kunsthåndværk gennem tiderne, men med særlig vinkel på øernes forhold til Amerika. Det er værd at besøge, bare for at komme ind. Det er indrettet i det nedlagte Santo Domingo Kloster, men en fantastisk indre gård med citrustræer og skønne balkoner af maghoni. Klosterets kirke ligger lige ved siden af og er stadig i brug og et besøg værd. I klosteret udstiller man krukker og figurer, som man har fundet efter guancherne, men fortæller også historien om, hvordan spanierne overtog guanchernes teknikker og videreudviklede dem, fx havde guancherne ikke opfundet hjulet, og kunne derfor ikke lave keramik med drejeskive. Og det fortsatte spanierne med, selv om de jo godt kendte hjulet. Der er en hel etage, der handler om broderier og kniplinger. Til venstre for indgangen er en sal med musikinstrumenter, helt tilbage fra en simpel tromme. Meget drejer sig om, hvad de kom til at lave i Latinamerika mere eller mindre firivlligt: T-shirts fra Mexico, strik fra Peru, tæpper fra Argentina, colombianske fletkurve. Gavebutikken er fed, hvis man leder efter gode souvenirs. Santo Domingo kirken ved siden af er værd et kig. Det har ret kendte flamske oliemalerier af Madonnaen malt af Jan Mandijn fra Antwerpen i 1500.
Museet viser kunsthåndværk gennem tiderne, men med særlig vinkel på øernes forhold til Amerika. Det er værd at besøge, bare for at komme ind. Det er indrettet i det nedlagte Santo Domingo Kloster, men en fantastisk indre gård med citrustræer og skønne balkoner af maghoni. Klosterets kirke ligger lige ved siden af og er stadig i brug og et besøg værd. I klosteret udstiller man krukker og figurer, som man har fundet efter guancherne, men fortæller også historien om, hvordan spanierne overtog guanchernes teknikker og videreudviklede dem, fx havde guancherne ikke opfundet hjulet, og kunne derfor ikke lave keramik med drejeskive. Og det fortsatte spanierne med, selv om de jo godt kendte hjulet. Der er en hel etage, der handler om broderier og kniplinger. Til venstre for indgangen er en sal med musikinstrumenter, helt tilbage fra en simpel tromme. Meget drejer sig om, hvad de kom til at lave i Latinamerika mere eller mindre firivlligt: T-shirts fra Mexico, strik fra Peru, tæpper fra Argentina, colombianske fletkurve. Gavebutikken er fed, hvis man leder efter gode souvenirs. Santo Domingo kirken ved siden af er værd et kig. Det har ret kendte flamske oliemalerier af Madonnaen malt af Jan Mandijn fra Antwerpen i 1500.
Praktisk information om Orotava
Info Ave de Canarias, 8,30-18, tlf. 922 32 4444, www.visitlaorotava.es
Bus 345 og 363 til Puerto de la Cruz (€1.45). Tager ca. et kvarter. 345 stopper i La Paz.
Taxa: 922 32 3737
Indkøb:
Canarias Concept, Calle Carrera Escultor 23, ma-lø 10-19
Autentiske souvenirs. Kunsthåndværk og fødevarer. Showroom med smykker, keramik, kunst, legetøj og kakler. Og guf med: palmehonning, kaktus-smør, mandelkager og masser af vin.
Depatanegra Ibericos, Ave de Canarias 7, ma-fr 9-21, (lø 14.30) tlf. 922 32 54 83
Prøv den tørrede jamón iberico de bellota, af sorte svin. Koster også €17 per 100 gram. De pakker det i vakuum, så man kan rejse hjem med det. Også chorizo and lokale oste. En enkel boccadillo med serrano skinke er skøn - kun €4.
Spisesteder i La Orotava:
//// Lucas Maes, Barranco de la Arena 53, tlf. 922 321 159, lukket søndag og mandag.
Belgisk kok med Michelin-stjerner i øjnene. Gourmetkøkken i et restaureret hus med farverig og kunstnerisk indretning. Skøn terrasse til kaffen. Priser fra €30.
/// Victoria, Calle Hermano Apolinar 8, tlf. 922 33 16 83
Fornemme anretninger, internationalt og kanarisk. Confit du canard, går man ikke fejl af. Eler prøv: kanin med kanariske kartofler. Eller gofio mousse med mandler. Tre retter for €11.
/// Tascafe Grimaldi, Calle del Colegio 7, 10.30-19, tlf. 615 26 65 26
Her kan man dinere på terrassen i en villa fra 1624 med havudsigt under et dragetræ – godt til en sommeraften. Prøv kanarisk tun i mojo og slut med gedeostesalat. €15 for hovedret.
// Tasca La Cañada, Calle Dr. Sixto Perera González, 10, tlf. 922 325 198.
Billigt, med priser fra €15, men godt. Stort menukort i lille lokale.
// La Duquesa, Plaza Patricio Garcia 6B, tlf. 922 334 949, lukket sø.
Ved siden af kirken i hus fra 1723. Kanarisk mad, som vor mor lavede det. De store krukker foran toilettet er ikke til herrer, men til heste. Hovedret fra ca. €8. Prøv hønsekødsuppen.
// La Oficina, Carretera General del Norte 119; tlf. 670 885 109
Her bor Wonder Burger, som man spiser ved vintønder. Godt pakket, for det er Tenerifes bedste burger, €2.70. Prøv også puntas de solomillo, saftige kødstykker med stegte kartofler.
/ Relieve Restaurant, Calle Carrera Escultor, 7-21.30
Til et kaffestop. Med gode kager, og de hænger ikke på træerne i Spanien. Prøv blåbærtærten eller brownies. De koster kun et par euro pr. styk. Specialitet er patchanga, en berliner. isbod.
Info Ave de Canarias, 8,30-18, tlf. 922 32 4444, www.visitlaorotava.es
Bus 345 og 363 til Puerto de la Cruz (€1.45). Tager ca. et kvarter. 345 stopper i La Paz.
Taxa: 922 32 3737
Indkøb:
Canarias Concept, Calle Carrera Escultor 23, ma-lø 10-19
Autentiske souvenirs. Kunsthåndværk og fødevarer. Showroom med smykker, keramik, kunst, legetøj og kakler. Og guf med: palmehonning, kaktus-smør, mandelkager og masser af vin.
Depatanegra Ibericos, Ave de Canarias 7, ma-fr 9-21, (lø 14.30) tlf. 922 32 54 83
Prøv den tørrede jamón iberico de bellota, af sorte svin. Koster også €17 per 100 gram. De pakker det i vakuum, så man kan rejse hjem med det. Også chorizo and lokale oste. En enkel boccadillo med serrano skinke er skøn - kun €4.
Spisesteder i La Orotava:
//// Lucas Maes, Barranco de la Arena 53, tlf. 922 321 159, lukket søndag og mandag.
Belgisk kok med Michelin-stjerner i øjnene. Gourmetkøkken i et restaureret hus med farverig og kunstnerisk indretning. Skøn terrasse til kaffen. Priser fra €30.
/// Victoria, Calle Hermano Apolinar 8, tlf. 922 33 16 83
Fornemme anretninger, internationalt og kanarisk. Confit du canard, går man ikke fejl af. Eler prøv: kanin med kanariske kartofler. Eller gofio mousse med mandler. Tre retter for €11.
/// Tascafe Grimaldi, Calle del Colegio 7, 10.30-19, tlf. 615 26 65 26
Her kan man dinere på terrassen i en villa fra 1624 med havudsigt under et dragetræ – godt til en sommeraften. Prøv kanarisk tun i mojo og slut med gedeostesalat. €15 for hovedret.
// Tasca La Cañada, Calle Dr. Sixto Perera González, 10, tlf. 922 325 198.
Billigt, med priser fra €15, men godt. Stort menukort i lille lokale.
// La Duquesa, Plaza Patricio Garcia 6B, tlf. 922 334 949, lukket sø.
Ved siden af kirken i hus fra 1723. Kanarisk mad, som vor mor lavede det. De store krukker foran toilettet er ikke til herrer, men til heste. Hovedret fra ca. €8. Prøv hønsekødsuppen.
// La Oficina, Carretera General del Norte 119; tlf. 670 885 109
Her bor Wonder Burger, som man spiser ved vintønder. Godt pakket, for det er Tenerifes bedste burger, €2.70. Prøv også puntas de solomillo, saftige kødstykker med stegte kartofler.
/ Relieve Restaurant, Calle Carrera Escultor, 7-21.30
Til et kaffestop. Med gode kager, og de hænger ikke på træerne i Spanien. Prøv blåbærtærten eller brownies. De koster kun et par euro pr. styk. Specialitet er patchanga, en berliner. isbod.