Puerto de la Cruz
Alt om Puerto de la Cruz, Seværdigheder, Restauranter, Praktisk information.
Hvis turen går til Loro Parque, klik her.
Hvis turen går til Loro Parque, klik her.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Der er generelt lidt koldere, det regner mere, og der er faktisk kun få gode strande. Alligevel er Puerto de la Cruz et af Tenerifes mest populære rejsemål. Grunden er, at det er en rigtig kanarisk by. Med en gammel havn, hvor fiskerne stadig lander deres fangster om morgenen. Med et centrum med kirke og torv, og en historisk bykerne plettet med paladser og pladser og skønne spisesteder. Så turister, der vil have kanarieøernes varme, men også lidt charme, de vælger Puerto de la Cruz, og så tager de en trøje på om aftenen. Især +45-segmentet uden børn kan man finde her.
Byen er grøn med et væld af træer og blomster. Byens strandpromenade er en af de flotteste på De Kanariske Øer. Puerto de la Cruz har 45.000 indbyggere, og de fleste er beskæftiget med at betjene de 800.000 turister, der kommer årligt. Ikke mindst mange, der kommer på endagsture fra de sydlige feriebyer. Men den er også hjem for dem, der arbejder med bananer, og det må give godt, bare se de flotte villaer op og ned ad de stejle skråninger.
Der er generelt lidt koldere, det regner mere, og der er faktisk kun få gode strande. Alligevel er Puerto de la Cruz et af Tenerifes mest populære rejsemål. Grunden er, at det er en rigtig kanarisk by. Med en gammel havn, hvor fiskerne stadig lander deres fangster om morgenen. Med et centrum med kirke og torv, og en historisk bykerne plettet med paladser og pladser og skønne spisesteder. Så turister, der vil have kanarieøernes varme, men også lidt charme, de vælger Puerto de la Cruz, og så tager de en trøje på om aftenen. Især +45-segmentet uden børn kan man finde her.
Byen er grøn med et væld af træer og blomster. Byens strandpromenade er en af de flotteste på De Kanariske Øer. Puerto de la Cruz har 45.000 indbyggere, og de fleste er beskæftiget med at betjene de 800.000 turister, der kommer årligt. Ikke mindst mange, der kommer på endagsture fra de sydlige feriebyer. Men den er også hjem for dem, der arbejder med bananer, og det må give godt, bare se de flotte villaer op og ned ad de stejle skråninger.
Puerto de la Cruz historie
Byen er opført af storkøbmænd i 1600-tallet som havneby til den gamle by, La Orotava, der ligger inde i landet, se her. Så i disse gader har der gået spanske herrer med store hatte og lange sabler ved siden af fruer med høje frisurer og struttende kjoler. Omkring Toldboden voksede byen og handelslivet op, ret hurtigt er det gået, for kongen gav den by-status i 1648. Senere kom englændere og skabte store handelsfirmaer, som havde brug for en erhvervshavn - og med dem kom rige englændere, der skulle have en pause fra kloakhørm i London, for her er luften ren. Turismen blev født, og da charterturisterne kom, blev det et lidt finere feriested for dem, der vil mere end at stege ved poolen.
Byen er opført af storkøbmænd i 1600-tallet som havneby til den gamle by, La Orotava, der ligger inde i landet, se her. Så i disse gader har der gået spanske herrer med store hatte og lange sabler ved siden af fruer med høje frisurer og struttende kjoler. Omkring Toldboden voksede byen og handelslivet op, ret hurtigt er det gået, for kongen gav den by-status i 1648. Senere kom englændere og skabte store handelsfirmaer, som havde brug for en erhvervshavn - og med dem kom rige englændere, der skulle have en pause fra kloakhørm i London, for her er luften ren. Turismen blev født, og da charterturisterne kom, blev det et lidt finere feriested for dem, der vil mere end at stege ved poolen.
Seværdigheder i Puerto de la Cruz:
Træk kortet ind og ud for at få nøjagtig placering. Numrene henviser til numre i teksten:
Havnen i Puerto de la Cruz
Alle går tur til den lille havn, hvor fiskerne i de små morgentimer trækker farverige både op med dagens ret til havnens restauranter, cafeer eller gode gadekøkkener. I sæsonen kan man nyde en pose ristede kastanjer tilberedt i rygende keramikkrukker, mens man sidder bænket omkring den uhyggelige fiskerkone, der ser forfærdet ud, men det er da heldigvis kun en statue. På denne plads fejres de store fester med fyrværkeri ud over havet. Eller med geder, som man vasker i havnen dem 24. juni.
Havnen i Puerto de la Cruz har flere historiske seværdigheder:
Havnen i Puerto de la Cruz har flere historiske seværdigheder:
Casa de la Aduana (1) – Toldboden, ma-fr 9-18, lø 9-13, tlf. 922 386 000
Her blev der skrabet penge ind til kongen fra de mange handelsskibe, der kom til og fra Amerika. Huset blev opført i 1620 af en privat familie, først senere blev det toldbod, og en periode var det britisk konsulat.
Bygningen har en smuk gård med en statue af den markis, der også har boet her. I dag er der turistkontor i den ene ende, og i den anden er der to lækre butikker med souvenirs. På 1. sal er byens kunstmuseum:
MACEW, Toldboden, ma-lø 10-14, Entre €2, tlf. 922 381 490
Museets fulde navn er Museo de Arte Contemporáneo Eduardo Westerdahl, opkaldt efter den kunstkritiker, der fik Museet for moderne kunst op at stå i 1953. Det er et besøg værd alene for at komme op i den gamle herskabsbolig og Toldbod og gå på de knirkende gulve af massiv mahogni. Og se de skønne rum med vinduespartier, der var perfekte for husets damer i store krinoliner, når de skulle sidde og holde øje med livet i byen. Selve udstillingen behøver ikke at være noget særligt, men ofte er det lokale kunstnere, der viser værker frem, og ofte er der gratis særudstillinger.
I den røde bygning ved siden af ligger byens kendte fiskehandler med alt godt fra morgenfangsten, og derfra er der indgang til en god fiskerestaurant, hvor man kan sidde med udsigt til batteriet og havet. Se under spisesteder nederst.
I samme bygning finder du:
Her blev der skrabet penge ind til kongen fra de mange handelsskibe, der kom til og fra Amerika. Huset blev opført i 1620 af en privat familie, først senere blev det toldbod, og en periode var det britisk konsulat.
Bygningen har en smuk gård med en statue af den markis, der også har boet her. I dag er der turistkontor i den ene ende, og i den anden er der to lækre butikker med souvenirs. På 1. sal er byens kunstmuseum:
MACEW, Toldboden, ma-lø 10-14, Entre €2, tlf. 922 381 490
Museets fulde navn er Museo de Arte Contemporáneo Eduardo Westerdahl, opkaldt efter den kunstkritiker, der fik Museet for moderne kunst op at stå i 1953. Det er et besøg værd alene for at komme op i den gamle herskabsbolig og Toldbod og gå på de knirkende gulve af massiv mahogni. Og se de skønne rum med vinduespartier, der var perfekte for husets damer i store krinoliner, når de skulle sidde og holde øje med livet i byen. Selve udstillingen behøver ikke at være noget særligt, men ofte er det lokale kunstnere, der viser værker frem, og ofte er der gratis særudstillinger.
I den røde bygning ved siden af ligger byens kendte fiskehandler med alt godt fra morgenfangsten, og derfra er der indgang til en god fiskerestaurant, hvor man kan sidde med udsigt til batteriet og havet. Se under spisesteder nederst.
I samme bygning finder du:
Museo del Pescador, 9-17, gratis
Lille bitte museum som hylder fiskere og skibe. Der er et hav af modeller – fra fiskerbåde til gamle spanske krigsskibe bestykket med så mange kanoner, at det må have anstrengt sig for at flyde. Der er to etager, og det hele drives af frivillige i byen. Masser af fotos, faktisk er hver en plet udnyttet, så der er til lang tids osen i både. Især søfolk og folk med saltvand i blodet får et kick. For andre er det et problem, at der ikke er tænkt så meget i at forklare, hvad man ser, og hvis det sker, er det på spansk.
Lille bitte museum som hylder fiskere og skibe. Der er et hav af modeller – fra fiskerbåde til gamle spanske krigsskibe bestykket med så mange kanoner, at det må have anstrengt sig for at flyde. Der er to etager, og det hele drives af frivillige i byen. Masser af fotos, faktisk er hver en plet udnyttet, så der er til lang tids osen i både. Især søfolk og folk med saltvand i blodet får et kick. For andre er det et problem, at der ikke er tænkt så meget i at forklare, hvad man ser, og hvis det sker, er det på spansk.
Santa Barbara-Batteriet
Fæstningsanlægget har beskyttet Toldboden og havnen mod piratangreb i flere hundrede år, nu er det mest en flot bølgebryder. Det er nyrestaureret, og man kan gå ind i skydetårne og sætte sig på de gamle antikke kanoner, der har våbenskjold fra en fjern spansk konge. Den smukke bastion er et yndet sted at gå tur med udsigt til Atlanten.
Går man lidt mod vest kommer Plaza Europa, et samlingspunkt til fester, men til daglig er det en ret stor og grå plads. Anderledes ser den ud, når man holder den store midnatsmesse her 24. december, for da tropper hele byen op.
Busten på pladsen er af Sydamerikas store helt og Venezuelas grundlægger, Francisco de Miranda (1750 –1816), hvis slægt stammer fra huset på hjørnet:
Casa de Miranda, nu kaffebar.
Huset blev opført til den rige Miranda-familie, og derfor er det creme-de-la-creme inden for kanarisk byggestil med de karakteristiske balkoner. Slægtens mest berømte Francisco de Miranda (1750 –1816), som grundlagde Venezuela, har dog aldrig taget så meget som et barneskridt på de flotte mahogni gulve. Mens hans far, Sebastian, er født i huset. Han tog som ung til Sydamerika og skabte sig en betydelig formue og altså også en betydelig søn.
Over for ligger rådhuset, der har flere malerier af berømte malere som Frederik Leighton og Francisco Bonnin. Man kan sagtens gå ind på rådhuset og se dem, når der er åbent. Man skal op på førstesal, så hænger mange ældgamle skilderier - og på trappen er der et imponerende portræt af Juan Carlos 1, som åbenbart ikke er i unåde her på rådhuset. Der er også en indre gårdhave med en imponerende plante i midten, men ellers er der ret ordinært.'
Går man videre op ad Calle Lonjas, kommer man til byens mest søgte og kendte udsigtsplads, men gå først en tur i byens historiske kerne:
Fæstningsanlægget har beskyttet Toldboden og havnen mod piratangreb i flere hundrede år, nu er det mest en flot bølgebryder. Det er nyrestaureret, og man kan gå ind i skydetårne og sætte sig på de gamle antikke kanoner, der har våbenskjold fra en fjern spansk konge. Den smukke bastion er et yndet sted at gå tur med udsigt til Atlanten.
Går man lidt mod vest kommer Plaza Europa, et samlingspunkt til fester, men til daglig er det en ret stor og grå plads. Anderledes ser den ud, når man holder den store midnatsmesse her 24. december, for da tropper hele byen op.
Busten på pladsen er af Sydamerikas store helt og Venezuelas grundlægger, Francisco de Miranda (1750 –1816), hvis slægt stammer fra huset på hjørnet:
Casa de Miranda, nu kaffebar.
Huset blev opført til den rige Miranda-familie, og derfor er det creme-de-la-creme inden for kanarisk byggestil med de karakteristiske balkoner. Slægtens mest berømte Francisco de Miranda (1750 –1816), som grundlagde Venezuela, har dog aldrig taget så meget som et barneskridt på de flotte mahogni gulve. Mens hans far, Sebastian, er født i huset. Han tog som ung til Sydamerika og skabte sig en betydelig formue og altså også en betydelig søn.
Over for ligger rådhuset, der har flere malerier af berømte malere som Frederik Leighton og Francisco Bonnin. Man kan sagtens gå ind på rådhuset og se dem, når der er åbent. Man skal op på førstesal, så hænger mange ældgamle skilderier - og på trappen er der et imponerende portræt af Juan Carlos 1, som åbenbart ikke er i unåde her på rådhuset. Der er også en indre gårdhave med en imponerende plante i midten, men ellers er der ret ordinært.'
Går man videre op ad Calle Lonjas, kommer man til byens mest søgte og kendte udsigtsplads, men gå først en tur i byens historiske kerne:
Plaza del Charco del Camarones (2)
Byens centrale plads får skygge af indiske laurbærtræer og palmer fra Cuba. Der er som regel masser af kanariske rytmer, eller også sidder man stille og skændes over et slag domino. Pladsen kaldes også Rejepladsen, fordi man engang fangede rejer i bassinet med den store yams-plante i midten. Der er en stor restaurant på pladsens midte og ellers restauranter hele vejen rundt om pladsen. Og en stor legeplads til børnene. De afrikanske sælgere stiller deres varer frem på lagener, og så kan man købe næsten-mærkevarer, hvis man vil. Man bliver ikke nødet som andre steder, for de har forstået, at turister her ikke bryder sig om den salgsteknik.
Calle de Quintana
Fra plaza’en går den centrale gå-gade over en bakketop til Calle Santo Domingo og havet. På vejen er der restauranter, bagere, forretninger og gadehandlere. Der mangler som regel heller ikke musik. Bageren til højre har udsalgssted til gaden, og han kan lave en proper laksebocadillo.
Når man kommer lidt op ad bakken, ligger en smuk lille park med et springvand fra 1904. Det er Plaza de Víctor Pérez, en af byens mindste pladser. Den hylder en stor mand, nemlig ham, der regnes for fadder til byens turisme og indhaver af byens historiske Hotel Taoro.
Overfor ligger en af Tenerifes vigtigste kirker med et dobbeltnavn:
Fra plaza’en går den centrale gå-gade over en bakketop til Calle Santo Domingo og havet. På vejen er der restauranter, bagere, forretninger og gadehandlere. Der mangler som regel heller ikke musik. Bageren til højre har udsalgssted til gaden, og han kan lave en proper laksebocadillo.
Når man kommer lidt op ad bakken, ligger en smuk lille park med et springvand fra 1904. Det er Plaza de Víctor Pérez, en af byens mindste pladser. Den hylder en stor mand, nemlig ham, der regnes for fadder til byens turisme og indhaver af byens historiske Hotel Taoro.
Overfor ligger en af Tenerifes vigtigste kirker med et dobbeltnavn:
Iglesia San Francisco y Ermita de San Juan Bautista (3) , som regel åben, gratis
Den lille kirke er ganske stor, når man kommer ind, og det er faktisk to bygninger, hvoraf den ene er byens ældste bygning, nemlig det højre sideskib med den grublende altermand, opført i 1599 som kapel viet til Johannes Døberen. Senere blev der opført et franciskanerkloster ved siden af, og dens kirke opslugte efterhånden kapellet, deraf dobbeltnavnet. Klosteret skal man ikke lede efter, for det er væk, det lå, hvor det kommunale kulturcenter San Francisco Park har til huse i dag.
Den lille kirke er ganske stor, når man kommer ind, og det er faktisk to bygninger, hvoraf den ene er byens ældste bygning, nemlig det højre sideskib med den grublende altermand, opført i 1599 som kapel viet til Johannes Døberen. Senere blev der opført et franciskanerkloster ved siden af, og dens kirke opslugte efterhånden kapellet, deraf dobbeltnavnet. Klosteret skal man ikke lede efter, for det er væk, det lå, hvor det kommunale kulturcenter San Francisco Park har til huse i dag.
Kirken er blevet begavet af mange taknemmelige rigmænd, og flere ting regnes for klenodier på Tenerife. Det gælder det krucifiks, der er lagt i glas og ramme og hænger på en af pillerne. Man mener, at det kan være den første fysiske genstand, der er kommet fra Europa til De Kanariske Øer overhovedet, og at det er dette krucifiks, som har givet byen sit navn.
Den tryglende Kristusfigur i voks hører til dem, der trækkes rundt i parader ved religiøse fester, ikke mindst ved påsken. Figuren af Johannes Døberen er fra 1600-tallet og tilskrives Andrés de Ocampo, mens Kristus figuren er det eneste kendte værk af Tenerife-kunstneren Domingo Pérez Donis. Altertavlen med skærsildens sjæle og en ydmyg Kristus er fra før 1650. Af værdifulde malerier kan man se – om end der er mørkt: Madonnaen af Guadalupe, skytshelgen for mexicanere. Det kom hertil fra Mexico i 1800-tallet, men regnes for langt ældre.
Den tryglende Kristusfigur i voks hører til dem, der trækkes rundt i parader ved religiøse fester, ikke mindst ved påsken. Figuren af Johannes Døberen er fra 1600-tallet og tilskrives Andrés de Ocampo, mens Kristus figuren er det eneste kendte værk af Tenerife-kunstneren Domingo Pérez Donis. Altertavlen med skærsildens sjæle og en ydmyg Kristus er fra før 1650. Af værdifulde malerier kan man se – om end der er mørkt: Madonnaen af Guadalupe, skytshelgen for mexicanere. Det kom hertil fra Mexico i 1800-tallet, men regnes for langt ældre.
Engelske spillemænd ynder gaden længere oppe, når vi når frem til byens ældste hoteller, Marquesa og Monopol, som engang var det eneste rigtige sted, man kunne bo, hvis man var noget. Med balkoner lige ud til kirkepladsen. Her kom de rige tuberkuløse englændere og boede hele vinteren - som de første turister på øen.
Hotel Marquesa blev hotel i 1883, men den er opført i typisk canarisk stil i 1712 af den irske forretningsmand Bernard Walsh, der døde så rig og så fornem, at han endte med at hedde Bernardo Valois. Hans slægt boede her i generationer og leverede flere borgmestre til byen, men også en markis, deraf navnet.
Hotel Marquesa blev hotel i 1883, men den er opført i typisk canarisk stil i 1712 af den irske forretningsmand Bernard Walsh, der døde så rig og så fornem, at han endte med at hedde Bernardo Valois. Hans slægt boede her i generationer og leverede flere borgmestre til byen, men også en markis, deraf navnet.
Hotel Monopol er det ældste hotel i byen, siden 1905 med det nuværende navn.. Der har stået en bygning her siden i 1544, men det nuværende hus er opført i 1742 som herskabshjem for den fornemme Betancourt y Molina familien, og i 1758 fødtes i dette hus en af Tenerifes største sønner: Agustin de Betancourt y Molina (1758–1824). Han var ingeniør, men viste sig at være et helt multigeni, der udviklede alt fra dampmaskiner til luftballoner. Den russiske zar, Alexander 1, var så betaget af hans evner som byplanlægger, at han gjorde ham ansvarlig for St. Peterborgs udvikling. De fleste broer i byen, har vores ven bygget. Der er ikke mindre end tre monumenter over ham i St. Petersborg. Her i byen har han fået en gade – og busten, som står lige over for hotellet. Siden blev huset i 1850 til byens teater, inden det blev hotel.
Der er også gågader op til og omkring Calle de Quintana med masser af liv, gå på opdagelse.
Der er også gågader op til og omkring Calle de Quintana med masser af liv, gå på opdagelse.
Byens hovedkirke (4)
Nuestra Señora de la Peña de Francia (4), Plaza de la Iglesia, 9-17, gratis
Puerto de la Cruz' hovedkirke er fra 1684 - tårnet kom dog først på og ødelagde den i 1898. Hvis man kan forestille sig bygningen uden tårn, har man en historisk perle. For sådan så spanske kirker ud i hele Sydamerika, da de poppede op i tusindvis i kolonitiden. Men det bueformede rum indenfor er typisk kanarisk. Der er kunstværker langt over, hvad en så lille by normalt kan præsentere, men det skyldes alle de købmænd, der kom fra hele Europa og blev rige. De fik behov for at takke for deres medvind, og det gik ud over kirken. Fx er orglet fra London skænket af en irsk købmænd, irer var der mange af. Derfor er det fine kapel tilegnet St. Patrick.
Men alt er gaver fra rige. Desværre ved man ikke meget om værkernes oprindelse, men det meste er fra 1700-tallet. Mest imponerende er de tre udskårne, farverige altertavler i barok fra 1600-tallet med religiøse motiver og udskårne figurer, det er helt tegneserieagtigt – i alteret til venstre er der øverst tre malerier af Luis de la Cruz y Ríos, de eneste værker i kirken som man kender kunstnerne på. I et sidekapel er der figurer af Jesus og Jomfru Maria og helgener i farvelagt træ. De trækkes frem til processioner ved religiøse fester. Ved en procession 16. juli bæres figuren af Virgen del Carmen ud til havet i et optog. Kirken har messe dagligt og flere gange om søndagen, kl.10 er den på engelsk.
Kirkepladsen har altid fyldte bænke under palmer og drageblodstræer. Og i december springer bedene knaldrøde ud med julestjerner. Den kaldes også springvandspladsen på grund af svanen, der på en god dag spytter.
Puerto de la Cruz' hovedkirke er fra 1684 - tårnet kom dog først på og ødelagde den i 1898. Hvis man kan forestille sig bygningen uden tårn, har man en historisk perle. For sådan så spanske kirker ud i hele Sydamerika, da de poppede op i tusindvis i kolonitiden. Men det bueformede rum indenfor er typisk kanarisk. Der er kunstværker langt over, hvad en så lille by normalt kan præsentere, men det skyldes alle de købmænd, der kom fra hele Europa og blev rige. De fik behov for at takke for deres medvind, og det gik ud over kirken. Fx er orglet fra London skænket af en irsk købmænd, irer var der mange af. Derfor er det fine kapel tilegnet St. Patrick.
Men alt er gaver fra rige. Desværre ved man ikke meget om værkernes oprindelse, men det meste er fra 1700-tallet. Mest imponerende er de tre udskårne, farverige altertavler i barok fra 1600-tallet med religiøse motiver og udskårne figurer, det er helt tegneserieagtigt – i alteret til venstre er der øverst tre malerier af Luis de la Cruz y Ríos, de eneste værker i kirken som man kender kunstnerne på. I et sidekapel er der figurer af Jesus og Jomfru Maria og helgener i farvelagt træ. De trækkes frem til processioner ved religiøse fester. Ved en procession 16. juli bæres figuren af Virgen del Carmen ud til havet i et optog. Kirken har messe dagligt og flere gange om søndagen, kl.10 er den på engelsk.
Kirkepladsen har altid fyldte bænke under palmer og drageblodstræer. Og i december springer bedene knaldrøde ud med julestjerner. Den kaldes også springvandspladsen på grund af svanen, der på en god dag spytter.
Punta del Viento, Udsigtspladsen (5), Calle Santo Domingo
Fortsæt ud til torvet. Gå efter lyden. Det bruser. Her står altid folk og kigger på Atlanterhavet, der vælter ind - ofte ganske kraftigt. Bølgerne presses ind i de små naturlige bassiner, så det giver både sprøjt og brøl fra sig på gode dage. Man kan se hen på bassiner, hvor folk hopper i, hvis bølgerne ikke er for voldsomme, og overfor er det udendørs svømmeanlæg (se 7). Skulpturen på pladsen hedder "Spectator" og er af Arnoldo Evora, men den var i 2024 nedtaget til renovering, han dukker nok op igen. Der er som regel sangere, balletdansere, tangodansere, rappere eller musikere, der giver et nummer i håb om en skilling. Værst er det med ham med trompeten, der kan spille sørgelige sange i timevis. Pas på med at bade, vandet ændrer sig fra det ene øjeblik til den andet. Atlanterhavet er ikke venligt.
Fortsæt ud til torvet. Gå efter lyden. Det bruser. Her står altid folk og kigger på Atlanterhavet, der vælter ind - ofte ganske kraftigt. Bølgerne presses ind i de små naturlige bassiner, så det giver både sprøjt og brøl fra sig på gode dage. Man kan se hen på bassiner, hvor folk hopper i, hvis bølgerne ikke er for voldsomme, og overfor er det udendørs svømmeanlæg (se 7). Skulpturen på pladsen hedder "Spectator" og er af Arnoldo Evora, men den var i 2024 nedtaget til renovering, han dukker nok op igen. Der er som regel sangere, balletdansere, tangodansere, rappere eller musikere, der giver et nummer i håb om en skilling. Værst er det med ham med trompeten, der kan spille sørgelige sange i timevis. Pas på med at bade, vandet ændrer sig fra det ene øjeblik til den andet. Atlanterhavet er ikke venligt.
Fortsætter man vestpå langs vandet, er der restauranter og forretninger på den ene side, og vand på den anden. Det er Calle San Telmo, som også har byens vartegn af samme navn:
San Telmo-kirken (6).
Den smukke, lille kirke på havnepromenaden er nærmest Puerto la Cruz´ vartegn. Enkel og smukt beliggende ud til vandet. Kirken blev opført i 1626 af fiskere og søfolk til ære for fiskernes skytshelgen, San Telmo. Den er ødelagt flere gange, senest af en stormflod i 1826 - ofrene er begravet under kirken. Figuren i alteret er San Telmo, der holder en fiskerbåd i sine hænder. Det er også ham til højre for alteret, en lille træskæring fra 1783. Kirken blev i 1965 viet til også at betjene tyske katolikker. Derfor er det moderne krucifiks bag alteret tegnet af en tysk arkitekt. Gobelinen over alteret viser øens erobring. Gudstjeneste på tysk søndag kl. 10.
Efter kirken begynder Avenida de Colón, som er livlig både dag og aften. Med restauranter i hele dens længde, og ud mod havet står kanariere og afrikanere i boder og sælger malerier, smykker og træskærerarbejder. En traditionel turist-promenade, men flot dekoreret med palmer, og om aftenen er der lys i gaden - bogstavelig talt - bare kig ned.
Den smukke, lille kirke på havnepromenaden er nærmest Puerto la Cruz´ vartegn. Enkel og smukt beliggende ud til vandet. Kirken blev opført i 1626 af fiskere og søfolk til ære for fiskernes skytshelgen, San Telmo. Den er ødelagt flere gange, senest af en stormflod i 1826 - ofrene er begravet under kirken. Figuren i alteret er San Telmo, der holder en fiskerbåd i sine hænder. Det er også ham til højre for alteret, en lille træskæring fra 1783. Kirken blev i 1965 viet til også at betjene tyske katolikker. Derfor er det moderne krucifiks bag alteret tegnet af en tysk arkitekt. Gobelinen over alteret viser øens erobring. Gudstjeneste på tysk søndag kl. 10.
Efter kirken begynder Avenida de Colón, som er livlig både dag og aften. Med restauranter i hele dens længde, og ud mod havet står kanariere og afrikanere i boder og sælger malerier, smykker og træskærerarbejder. En traditionel turist-promenade, men flot dekoreret med palmer, og om aftenen er der lys i gaden - bogstavelig talt - bare kig ned.
El Lago (7), Av. Colón, dgl. 10-17, €5.50, børn €2.50, tlf. 922 385 955.
Af mangel på gode strande opførte man i 1977 dette anlæg med syv bassiner (tre til børn) - alle tegnet af Lanzarotes store arkitekt, César Manrique. På solskinsdage nyder folk de uregelmæssigt formede bassiner og abstrakte lavaformationer omgivet af kunstværker og springvand, der gør det til langt mere end et svømmeland. Vandarealet er på 18.000 m2, men hele området er på 100.000 m2 med haver og åbne pladser, hvor kunstnere har foldet sig ud. Der er restaurant og snackbar og en undersøisk natklub. Også legeområde til børn.
Af mangel på gode strande opførte man i 1977 dette anlæg med syv bassiner (tre til børn) - alle tegnet af Lanzarotes store arkitekt, César Manrique. På solskinsdage nyder folk de uregelmæssigt formede bassiner og abstrakte lavaformationer omgivet af kunstværker og springvand, der gør det til langt mere end et svømmeland. Vandarealet er på 18.000 m2, men hele området er på 100.000 m2 med haver og åbne pladser, hvor kunstnere har foldet sig ud. Der er restaurant og snackbar og en undersøisk natklub. Også legeområde til børn.
Playa Martiánez (8) er byens eneste naturlige strand. Den er ikke noget særlig, nærmest lidt trist, rent strandmæssigt, men bølgerne ruller behageligt ind, så her sidder folk ligeså stille hele dagen, og det er her, at man samles ved aftenstide for at se, om solen også går ned i dag, inden man går til hver sin restaurant. Der er ofte underholdning af amatører, der forsøger at tjene lidt ekstra. Ud til stranden er der restaurant og ved siden af en surfskole: Lamarea, ma-lø. 10-18, tlf. 922 105 534, for bølgerne her er fine for øvede og begyndere. I den stejle skrænt på den anden side af bugten er der huler, engang beboet af guanchere.
Yderst begynder Palmeboulevarden, officielt Avenida Aguilar y Quesada, der både fører til La Paz, hvis man holder til venstre, og til Orkideehaven, hvis man går lidt længere.
Yderst begynder Palmeboulevarden, officielt Avenida Aguilar y Quesada, der både fører til La Paz, hvis man holder til venstre, og til Orkideehaven, hvis man går lidt længere.
La Paz (9)
Det er en lidt stejl tur op til Mirador la Paz, når man kommer fra stranden, men det er umagen værd. Og værre er det heller ikke, man kan jo bare tage sig god tid. Der er god vej og trapper hele vejen. Stedet betyder “fred”, for her indgik guancherne og spanierne i sin tid våbenhvile. Herfra er der strålende udsigt over Puerto de la Cruz og Atlanten, i godt vejr kan man se ca. 120 km af turen til Amerika. På denne plads hædrer man alle de turister, der elsker byen og lægger penge her. Det sker med et monument af et ganske nydeligt par i turistkostume, i bronze. Mandens korte shorts, filmkamera på maven og kuffert uden hjul afslører, at den nok er fra 1980erne. Der er også en buste af krimi-dronningen Agathe Christie, som boede tæt på i 1927, se nedenfor. La Paz er et populært kvarter for velhavere, og her ligger mange velplejede bungalower og haver. Men også hoteller og restauranter. Men før man booker her, skal man lige tænke på, at der er stejlt både ned og op.
Fra La Paz går der en promenade stort set hele vejen ud til Playa Bollullo, se nedenfor.
Det er en lidt stejl tur op til Mirador la Paz, når man kommer fra stranden, men det er umagen værd. Og værre er det heller ikke, man kan jo bare tage sig god tid. Der er god vej og trapper hele vejen. Stedet betyder “fred”, for her indgik guancherne og spanierne i sin tid våbenhvile. Herfra er der strålende udsigt over Puerto de la Cruz og Atlanten, i godt vejr kan man se ca. 120 km af turen til Amerika. På denne plads hædrer man alle de turister, der elsker byen og lægger penge her. Det sker med et monument af et ganske nydeligt par i turistkostume, i bronze. Mandens korte shorts, filmkamera på maven og kuffert uden hjul afslører, at den nok er fra 1980erne. Der er også en buste af krimi-dronningen Agathe Christie, som boede tæt på i 1927, se nedenfor. La Paz er et populært kvarter for velhavere, og her ligger mange velplejede bungalower og haver. Men også hoteller og restauranter. Men før man booker her, skal man lige tænke på, at der er stejlt både ned og op.
Fra La Paz går der en promenade stort set hele vejen ud til Playa Bollullo, se nedenfor.
Jardín Botánico (10), Botanisk Have, Calle Retama 2, åbent 9-18, €3, tlf. 922 922 978
Et kvarters lungeraspende gang fra Puerto de la Cruz centrum, stejlt opad bakke, ligger en tropisk oase på 2,5 hektar med over 4000 eksotiske planter og blomster: gummitræer, orkideer, kaneltræer, kaffetræer, peber og mangotræer. Haven blev anlagt i 1788 af kong Carlos 3. Som akklimatiseringshave. Det var meningen, at haven skulle være stoppested for amerikanske planter, der var på vej til kongens slotshaver i Madrid. På Tenerife skulle de bare akklimatiseres. Så når der var hentet stiklinger og frø til kongen i Amerika eller Asien, blev de afleveret på Tenerife for at vænne sig til det køligere klima og vokse sig stærke, inden de blev skibet til Madrid. Det blev en stor fiasko. Det groede til, men i 1960´erne opdagede man den gemte skat. Siden er det renoveret og er et af byens største trækplastre. Til de bizarre vækster hører et 200 år gammelt gummitræ, Cuossapou deabata, som vokser i et fletværk af rødder, som danner huler. Og Palo borracho (Den Fordrukne Skærv), der svajer som en drukkenbolt. Der er papayatræer fra Venezuela, kinabark fra Peru, nelliker fra Molukkerne og brødfrugttræer fra Polynesien. Parken skal udvides til det dobbelte.
Et kvarters lungeraspende gang fra Puerto de la Cruz centrum, stejlt opad bakke, ligger en tropisk oase på 2,5 hektar med over 4000 eksotiske planter og blomster: gummitræer, orkideer, kaneltræer, kaffetræer, peber og mangotræer. Haven blev anlagt i 1788 af kong Carlos 3. Som akklimatiseringshave. Det var meningen, at haven skulle være stoppested for amerikanske planter, der var på vej til kongens slotshaver i Madrid. På Tenerife skulle de bare akklimatiseres. Så når der var hentet stiklinger og frø til kongen i Amerika eller Asien, blev de afleveret på Tenerife for at vænne sig til det køligere klima og vokse sig stærke, inden de blev skibet til Madrid. Det blev en stor fiasko. Det groede til, men i 1960´erne opdagede man den gemte skat. Siden er det renoveret og er et af byens største trækplastre. Til de bizarre vækster hører et 200 år gammelt gummitræ, Cuossapou deabata, som vokser i et fletværk af rødder, som danner huler. Og Palo borracho (Den Fordrukne Skærv), der svajer som en drukkenbolt. Der er papayatræer fra Venezuela, kinabark fra Peru, nelliker fra Molukkerne og brødfrugttræer fra Polynesien. Parken skal udvides til det dobbelte.
Agatha Christies have
Jardin de Sitio Litre (11), Calle Sitio Litre, 9.30-17.30, €4,75, tlf. 922 38 24 17
Tenerifes ældste have er hyggelig og so english med fine plæner, orkideer og byens største drageblodstræ. Anlagt omkring et palæ, som blev opført af en skotsk købmand i 1730: Sitio Litre betyder "Lille Palads", men det er slet ikke palæets størrelse, der hentydes til, men navnet på en ejer: Archibald Little. Stedets rige ejere har ikke bare holdt af planter, men også af kønne planter, fx kunstnere og verdensmænd. Den tyske opdagelsesrejsende Alexander von Humboldt var her 23. juni 1799. Senere kom Sir Richard Burton, engelsk eventyrer, første europæer i Mekka. Og Oscar Wildes far, William, og botanik-kunstner Marianne North, som i 1875 malede flere værker i haven, nu udstillet på Botanisk Haves Museum i London. På kopier i haven kan man forvisse sig om, at intet har ændret sig i 130 år. I nyere tid er den mest berømte gæst, krimi-forfatteren Agatha Christie, som boede her i 1927 med datteren Rosalyn efter en grim skilsmisse. Her skrev hun bogen The Mystery of the Blue Train, og selv om hun selv mente, at opholdet på Tenerife blev et vendepunkt i hendes forfatterskab, fra amatør til professionel, var hun ikke synderlig stolt af bogen. Hun mente, at den var uinteressant og fuld af klicheer. Men folk elskede den alligevel.
Man er meget stolte af havens gæst, så et hjørne kaldes Agatha Christies hjørne. Endda med voksfigur af forfatteren. Der er en cafe, der skriger på: Afternoon-tea. Video nedenfor.
Transport: Fra stranden er der ti minutters gang op ad Calle Sitio Litre, hvis man kommer fra Calle Valois, forlængelsen af promenaden Avenidade Aguilar y Quesada, se kort.
Tenerifes ældste have er hyggelig og so english med fine plæner, orkideer og byens største drageblodstræ. Anlagt omkring et palæ, som blev opført af en skotsk købmand i 1730: Sitio Litre betyder "Lille Palads", men det er slet ikke palæets størrelse, der hentydes til, men navnet på en ejer: Archibald Little. Stedets rige ejere har ikke bare holdt af planter, men også af kønne planter, fx kunstnere og verdensmænd. Den tyske opdagelsesrejsende Alexander von Humboldt var her 23. juni 1799. Senere kom Sir Richard Burton, engelsk eventyrer, første europæer i Mekka. Og Oscar Wildes far, William, og botanik-kunstner Marianne North, som i 1875 malede flere værker i haven, nu udstillet på Botanisk Haves Museum i London. På kopier i haven kan man forvisse sig om, at intet har ændret sig i 130 år. I nyere tid er den mest berømte gæst, krimi-forfatteren Agatha Christie, som boede her i 1927 med datteren Rosalyn efter en grim skilsmisse. Her skrev hun bogen The Mystery of the Blue Train, og selv om hun selv mente, at opholdet på Tenerife blev et vendepunkt i hendes forfatterskab, fra amatør til professionel, var hun ikke synderlig stolt af bogen. Hun mente, at den var uinteressant og fuld af klicheer. Men folk elskede den alligevel.
Man er meget stolte af havens gæst, så et hjørne kaldes Agatha Christies hjørne. Endda med voksfigur af forfatteren. Der er en cafe, der skriger på: Afternoon-tea. Video nedenfor.
Transport: Fra stranden er der ti minutters gang op ad Calle Sitio Litre, hvis man kommer fra Calle Valois, forlængelsen af promenaden Avenidade Aguilar y Quesada, se kort.
Byparken
Parque Taoro (12)
Byens store park ligger på Taoro-bjerget, deraf navnet, og deraf den lidt hårde tur op ad bakke, for det er et bjerg, man bestiger. Men deraf også fantastiske udsigter ud over byen. Parken er på 100,000 m2 med haver, stier, springvand og vandfald. Der er legepladser, en tribune til musik, restaurant, bar – og alt, hvad kanarier skal bruge for at slappe af. Der er egentlig to parker: På toppen Parque La Sortija, hvor store dele er anlagt på vulkansk mal pais, dannet af gasbobler under udbrud - der er stadig gas dernede, siger de. Denne park er inddelt i haver, fransk, kanarisk, men det hele ligner nu bare en masse palmer. Her bliver der trænet, jogget og løbet i vilden sky. Yderst mod byen ligger Taoro Gardens, der mere er et anlæg med restaurant på toppen, som er værd at gæste alene for udsigten. Her har man hele Puerto de la Cruz for sine fødder. Gå ned mod byen, så kommer vandfaldene, men på grund af vandmangel sættes det kun i gang ved aftenstide.
Byens store park ligger på Taoro-bjerget, deraf navnet, og deraf den lidt hårde tur op ad bakke, for det er et bjerg, man bestiger. Men deraf også fantastiske udsigter ud over byen. Parken er på 100,000 m2 med haver, stier, springvand og vandfald. Der er legepladser, en tribune til musik, restaurant, bar – og alt, hvad kanarier skal bruge for at slappe af. Der er egentlig to parker: På toppen Parque La Sortija, hvor store dele er anlagt på vulkansk mal pais, dannet af gasbobler under udbrud - der er stadig gas dernede, siger de. Denne park er inddelt i haver, fransk, kanarisk, men det hele ligner nu bare en masse palmer. Her bliver der trænet, jogget og løbet i vilden sky. Yderst mod byen ligger Taoro Gardens, der mere er et anlæg med restaurant på toppen, som er værd at gæste alene for udsigten. Her har man hele Puerto de la Cruz for sine fødder. Gå ned mod byen, så kommer vandfaldene, men på grund af vandmangel sættes det kun i gang ved aftenstide.
Fra byparkens top har man udsigt til hele den vestlige side af Puerto de la Cruz. Hvis man går derned, kan man gå langs vandet - på molen - hele vejen, selv om det er lidt forbudt. Først kommer man forbi fyrtårnet (14) en moderne en af slagsen. Det kunne også ligne et udspringstårn i sort og orange. Og godt gemt fra vandsiden kommer så byens borg:
San Felipe Fæstningen (15) Paseo Luis Lavaggio 12, ma-lø 10-13, 17-20, gratis
En lille, nuttet borg, der skulle vidne om byens storhedstid, da byen var en lækkerbidsken for pirater, der konstant lå på lur. Derfor lod kong Felipe IV opføre denne borg, som skulle beskytte handel og by med sørøvere. En imponerende kanon fra tiden står ved indgangen, og udsigtstårnene står også endnu. Gå ind og kig ud, så ser man stort set det, som en spansk erobrer så i 1500-tallet. Fæstningen er et af øens bedste eksempler på ren spansk kolonistil. Det er åbent for særudstillinger, der er af høj kvalitet, men selv om det aktuelle emne ikke interesserer, så gå ind alligevel. Man kan i det mindste se toilettet (et hul i væggen).
En lille, nuttet borg, der skulle vidne om byens storhedstid, da byen var en lækkerbidsken for pirater, der konstant lå på lur. Derfor lod kong Felipe IV opføre denne borg, som skulle beskytte handel og by med sørøvere. En imponerende kanon fra tiden står ved indgangen, og udsigtstårnene står også endnu. Gå ind og kig ud, så ser man stort set det, som en spansk erobrer så i 1500-tallet. Fæstningen er et af øens bedste eksempler på ren spansk kolonistil. Det er åbent for særudstillinger, der er af høj kvalitet, men selv om det aktuelle emne ikke interesserer, så gå ind alligevel. Man kan i det mindste se toilettet (et hul i væggen).
Playa Jardin (16) - ved siden af borgen.
Et område forvandlet til en sort strandpark i mangel af naturlige strande. Anlægget er designet af arkitekten Cesar Manriques med små stier, pyntet med flora og skulpturer og springvand, hvor man kan svale sig efter dukkerten. Stranden har tre afdelinger. Afdelingen længst væk fra byen er beskyttet af bølgebrydere ude i havet, så der altid er roligt vand: Punta Brava. Det er den mest familievenlige – også med legeplads. Der er restaurant og toiletfaciliteter, hvor man kan få vasket det sorte sand af. Ved denne strand indleder man St. Hans fest ligesom os aftenen før 23. juni – og bader og fyrer den af- også med fyrværkeri. Længere mod byen kommer Playa Jardin, som er nydelige, men her kommer der ret kraftige bølger ind fra Atlanten, og det er mere egnet til surf end svømning. Der er kontrol med det, så der bliver sat afmærkning op, hvis det ikke er forsvarligt at gå i vandet.
Ved siden af ligger den udendørs svømmehal, som er slidt ned og vist ikke kan holde mange dråber vand mere. Naboen igen er stadion, og hvis der er kamp en dag, så gå endelig ind og hep med. Man kan eventuelt se på fra El Peron, et højt udsigtspunkt. Eller gå ind og besøg byens fornemme kirkegård. Her ender de fleste kanariere på rette hylde, og især op til 1. november, vil man se pårørende, der pudser og plejer deres gravsted.
Går man mod vest ud af byen i stedet kommer man til Loro Parque – klik her.
Et område forvandlet til en sort strandpark i mangel af naturlige strande. Anlægget er designet af arkitekten Cesar Manriques med små stier, pyntet med flora og skulpturer og springvand, hvor man kan svale sig efter dukkerten. Stranden har tre afdelinger. Afdelingen længst væk fra byen er beskyttet af bølgebrydere ude i havet, så der altid er roligt vand: Punta Brava. Det er den mest familievenlige – også med legeplads. Der er restaurant og toiletfaciliteter, hvor man kan få vasket det sorte sand af. Ved denne strand indleder man St. Hans fest ligesom os aftenen før 23. juni – og bader og fyrer den af- også med fyrværkeri. Længere mod byen kommer Playa Jardin, som er nydelige, men her kommer der ret kraftige bølger ind fra Atlanten, og det er mere egnet til surf end svømning. Der er kontrol med det, så der bliver sat afmærkning op, hvis det ikke er forsvarligt at gå i vandet.
Ved siden af ligger den udendørs svømmehal, som er slidt ned og vist ikke kan holde mange dråber vand mere. Naboen igen er stadion, og hvis der er kamp en dag, så gå endelig ind og hep med. Man kan eventuelt se på fra El Peron, et højt udsigtspunkt. Eller gå ind og besøg byens fornemme kirkegård. Her ender de fleste kanariere på rette hylde, og især op til 1. november, vil man se pårørende, der pudser og plejer deres gravsted.
Går man mod vest ud af byen i stedet kommer man til Loro Parque – klik her.
På vej tilbage mod byen kan man gå af de små gader, hvor der er masser af vandhuller, isboder og skyggefulde parker at svale sig i, og der er også lidt kultur, for der kommer flere og flere små gallerier, kunsthåndværkere og smagfulde souvenirbutikker, ikke mindst i Calle San Felipe. Her ligger også fredelige restauranter, hvor man sidder ud til gågaden eller en lille park. Tag endelig også en slentretur ad den paralelgaden, Calle Lomo, en gågade med mange lækre restauranter.
Hvis du så mangler lidt åndelige føde, kan du eventuelt kigge ind på:
Arkæologisk Museum (16), C/ El Lomo 9, ma-fr 9-15, tlf. 922 371 146
Museet er i øjeblikket under stor renovering, det har det iøvrigt været i mindst 4 år, så det tyder på, at det bliver en rigtig flot moderne udstilling engang. I øjeblikket kan man gå gratis ind og se nogle få potter og gryder, et kranium, og så ligger der en mumie midt i det hele. Den må de se at få orden på.
Museet ligger i det hyggeligste kvarter med de hele små, farverige restauranter, så man risikerer at blive hængende.
Mercado Municipal (17), Markedshal, Avenida Blas Pérez González, tlf. 922 386 158
Til hverdag er det et almindeligt forretningscenter i flere etager for almindelige borgere. Men om lørdagen springer det sine grænser, også på taget, og så er det både loppemarked, genbrugsmarked, kunsthåndværkermarked, souvenirmarked og spisested. Alene på taget plejer der at være 200 boder, og så er der grillpølser, for tyskerne elsker stedet. Ret festligt. mercadopuertodelacruz.es
Museet er i øjeblikket under stor renovering, det har det iøvrigt været i mindst 4 år, så det tyder på, at det bliver en rigtig flot moderne udstilling engang. I øjeblikket kan man gå gratis ind og se nogle få potter og gryder, et kranium, og så ligger der en mumie midt i det hele. Den må de se at få orden på.
Museet ligger i det hyggeligste kvarter med de hele små, farverige restauranter, så man risikerer at blive hængende.
Mercado Municipal (17), Markedshal, Avenida Blas Pérez González, tlf. 922 386 158
Til hverdag er det et almindeligt forretningscenter i flere etager for almindelige borgere. Men om lørdagen springer det sine grænser, også på taget, og så er det både loppemarked, genbrugsmarked, kunsthåndværkermarked, souvenirmarked og spisested. Alene på taget plejer der at være 200 boder, og så er der grillpølser, for tyskerne elsker stedet. Ret festligt. mercadopuertodelacruz.es
Strande i Puerto de la Cruz
Playa de el Bollullo , uden for kort, 3 km øst for Puerto de la Cruz
Der er endnu en sort, men god stranddag et par km øst for Puerto de la Cruz. Playa de el Bollullo bliver hurtigt til favoritstrand, og gåturen derud bliver også hurtigt en yndlings. Stranden er 400 meter lang strand, omgivet af bjerge. Sandet er kulsort. Og havet er råt. Som vild natur. Her er sjældent ret mange, men alligevel nok til, at man ikke er alene. Det tager ca. 30 minutter at gå derud med det gode ben forrest, og i godt fodtøj, da der er stejle strækninger undervejs. Gå fra La Paz (9) mod øst ad promenaden, der har strålende udsigt over Atlanten til den ene side og hyggelige restauranter på den anden. Fortsæt forbi hoteller og tag tunnelen under den stærkt trafikerede vej. Så er man inde i bananplantager, stadig på lovlig sti. Så man kan følge bananer i alle udviklingstrin. Læg mærke til det flotte terrassesystem, som plantagerne er bygget op af for at holde på vandet. Til sidst er der ret mange trapper op på det sidste bjerg, og lige så mange for at komme ned på selve stranden. En god vandretur. Stranden er opkaldt efter de brølende bølger, der tæsker løs på klipperne altid. Det kan give kraftige dønninger, så pas på.
/// Bollullo, på toppen af klinten, tlf. 922 33 21 05, Brunch 10-13. bollulobeach.com
/ Chiringuito, betyder "bar", på stranden, se skilt fra toppen, overraskende god mad.
Playa de los Patos. Hvis man går nogle kilometer længere mod øst, kommer man denne strand, som er tilegnet nudister, men alle er velkomne.
Der er endnu en sort, men god stranddag et par km øst for Puerto de la Cruz. Playa de el Bollullo bliver hurtigt til favoritstrand, og gåturen derud bliver også hurtigt en yndlings. Stranden er 400 meter lang strand, omgivet af bjerge. Sandet er kulsort. Og havet er råt. Som vild natur. Her er sjældent ret mange, men alligevel nok til, at man ikke er alene. Det tager ca. 30 minutter at gå derud med det gode ben forrest, og i godt fodtøj, da der er stejle strækninger undervejs. Gå fra La Paz (9) mod øst ad promenaden, der har strålende udsigt over Atlanten til den ene side og hyggelige restauranter på den anden. Fortsæt forbi hoteller og tag tunnelen under den stærkt trafikerede vej. Så er man inde i bananplantager, stadig på lovlig sti. Så man kan følge bananer i alle udviklingstrin. Læg mærke til det flotte terrassesystem, som plantagerne er bygget op af for at holde på vandet. Til sidst er der ret mange trapper op på det sidste bjerg, og lige så mange for at komme ned på selve stranden. En god vandretur. Stranden er opkaldt efter de brølende bølger, der tæsker løs på klipperne altid. Det kan give kraftige dønninger, så pas på.
/// Bollullo, på toppen af klinten, tlf. 922 33 21 05, Brunch 10-13. bollulobeach.com
/ Chiringuito, betyder "bar", på stranden, se skilt fra toppen, overraskende god mad.
Playa de los Patos. Hvis man går nogle kilometer længere mod øst, kommer man denne strand, som er tilegnet nudister, men alle er velkomne.
Turistinformation om Puerto de la Cruz
Turistkontor: Casa de la Aduana (1), Toldboden, Calle Las Lonjas, ma-fr 9-20, lø 9-17, sø 9-14, tlf 922 386 000, puertodelacruz.org
Bus: Terminal El Risco, (se kort). 103 Santa Cruz (€5,25), 343 Lufthavn Syd (€13.55), 345 og 363 Orotava (€1.45), 391 Los Realejos m.fl.
Bil: P-kælder på Plaza Europa, ellers masser af pladser langs molen, ved fyrtårnet (14)
Taxa: 922 37 89 99 – holdepladser ved den centrale plads (2) m.fl
Sightseeing: Se byens mange seværdigheder på Segway. Fra Avenida Melchior Luz 10, turen varer to timer, fra €29, tlf. 922 385 657. Bestil her.
Underholdning: Der er fester, koncerter og opvisninger hver dag. Se især de religiøse fester med sandtæpper trækker folk langvejs fra. Der er opvisning i kanarisk folkedans, musik og brydning ved Hotel Tigaiga, Parque Taoro 28, søndag kl. 11. Så får man det hele på engang. Der er kanarisk folkemusik i Bodega La Cuadra, C. Blanco 11, og El Pescador, C. Puerto Viejo 8. Internationale shows kan opleves i Isla del Lago i Lido Martiánez, byens førende natklub; La Cueva er indrettet i en guanchehule ved kysten lidt øst for Puerto de la Cruz. Kasino: Parque Taoro 22, husk pas, tlf. 922 38 05 50.
Skandinavisk Turistkirke, Calle Jiguero, tæt på busterminalen
Tilholdssted for skandinaver, mest svenskere og finner. Gudstjeneste hver søndag kl. 10. Flere arrangementer i ugens løb. Cafeen serverer suppe om torsdagen til frokost. Lørdag aften er der underholdning med hjemmebag. Se www.turistkyrkan.org
Bus: Terminal El Risco, (se kort). 103 Santa Cruz (€5,25), 343 Lufthavn Syd (€13.55), 345 og 363 Orotava (€1.45), 391 Los Realejos m.fl.
Bil: P-kælder på Plaza Europa, ellers masser af pladser langs molen, ved fyrtårnet (14)
Taxa: 922 37 89 99 – holdepladser ved den centrale plads (2) m.fl
Sightseeing: Se byens mange seværdigheder på Segway. Fra Avenida Melchior Luz 10, turen varer to timer, fra €29, tlf. 922 385 657. Bestil her.
Underholdning: Der er fester, koncerter og opvisninger hver dag. Se især de religiøse fester med sandtæpper trækker folk langvejs fra. Der er opvisning i kanarisk folkedans, musik og brydning ved Hotel Tigaiga, Parque Taoro 28, søndag kl. 11. Så får man det hele på engang. Der er kanarisk folkemusik i Bodega La Cuadra, C. Blanco 11, og El Pescador, C. Puerto Viejo 8. Internationale shows kan opleves i Isla del Lago i Lido Martiánez, byens førende natklub; La Cueva er indrettet i en guanchehule ved kysten lidt øst for Puerto de la Cruz. Kasino: Parque Taoro 22, husk pas, tlf. 922 38 05 50.
Skandinavisk Turistkirke, Calle Jiguero, tæt på busterminalen
Tilholdssted for skandinaver, mest svenskere og finner. Gudstjeneste hver søndag kl. 10. Flere arrangementer i ugens løb. Cafeen serverer suppe om torsdagen til frokost. Lørdag aften er der underholdning med hjemmebag. Se www.turistkyrkan.org
Fester: Gadefestival med musik og teater i maj, Mueca, festivalmueca.com.
St. Hans aften: Tusinder fejrer midsommer på Punta Brava og Playa Jardin fra tidlig morgen med bands og dans. Og så bader man sig i en slags renselse. En gammel Guanche-skik. Bål, men ingen hekse. St. Hans Dag går man i havnen og bader geder, en guanche-tradition. Ved en procession 16. juli bæres figuren af Virgen del Carmen ud til havet i et stort optog.
San Andrés (Sankt Andreas) 29-30 november: vinkældre åbnes og årets vin skal smages til.
Golf: La Rosaleda, Camino Carrasco 11, smuk golfbane, med golfskole. Man kan leje det hele. pitch and putt, 9/18 huller, par 27, tlf. 922 373 000, www.golflarosaleda.es. Gratis bus.
St. Hans aften: Tusinder fejrer midsommer på Punta Brava og Playa Jardin fra tidlig morgen med bands og dans. Og så bader man sig i en slags renselse. En gammel Guanche-skik. Bål, men ingen hekse. St. Hans Dag går man i havnen og bader geder, en guanche-tradition. Ved en procession 16. juli bæres figuren af Virgen del Carmen ud til havet i et stort optog.
San Andrés (Sankt Andreas) 29-30 november: vinkældre åbnes og årets vin skal smages til.
Golf: La Rosaleda, Camino Carrasco 11, smuk golfbane, med golfskole. Man kan leje det hele. pitch and putt, 9/18 huller, par 27, tlf. 922 373 000, www.golflarosaleda.es. Gratis bus.
Shopping i Puerto de la Cruz
Man kan købe alt langs i byens gågader og på havnepromenade, fra diademer til en halv liter mælk. Men priserne er relativt høje. Det bliver noget billigere uden for turistområderne:
Mercado Municipal (17), se ovenfor.
Piramides de Martianez, Paseo de las Palmeros, er et noget nedslidt forretningscenter, der har mange tomme butikker, men der er da lidt. Og de har et stort supermarked.
Supermarked: I alle kvarterer er der mindre markeder, Spar eller Dino. Der er en Alteza og en SuperCor (alle dage) ved Plaza del Camarones (2).
Souvenirs: Til venstre for indgangen til Toldboden (1) er to butikker, vin og mad i den ene, kunsthåndværk i den anden, ma-fr 10-20, lø 10-17. Men prøv også de små sidegader i centrum, der dukker flere og flere små kunsthåndværkere op.
Mercado Municipal (17), se ovenfor.
Piramides de Martianez, Paseo de las Palmeros, er et noget nedslidt forretningscenter, der har mange tomme butikker, men der er da lidt. Og de har et stort supermarked.
Supermarked: I alle kvarterer er der mindre markeder, Spar eller Dino. Der er en Alteza og en SuperCor (alle dage) ved Plaza del Camarones (2).
Souvenirs: Til venstre for indgangen til Toldboden (1) er to butikker, vin og mad i den ene, kunsthåndværk i den anden, ma-fr 10-20, lø 10-17. Men prøv også de små sidegader i centrum, der dukker flere og flere små kunsthåndværkere op.
Spisesteder i Puerto de la Cruz:
Langs promenaden ligger der masser af restauranter med bølgeskvulp fra Atlanten. Maden er fin, ligeså priserne. På den vestlige side af havnen skal man gå ned ad Calle San Felipe og den næste gang, den lille gågade Calle Lomo, så spreder hyggen sig - og priserne er til at holde ud.
//// La Cofradia de Pescadores, Calle las Lonjas 5, åbent 13-23
Udmærket fiskerestaurant, men det er udsigten over havet og fæstningen, man betaler for..
/// Andana Beach Club, Ave. Francisco Afonso Carrillo, Playa Jardín (12), lunch 13.30
Det er mest en lounge/cocktailbar ud til strandpromenaden, men der er også restaurant. God stegt aubergine med palmehonning, eller rød peber med hummus. Eller: Fiskecarpaccio med guacamole og nachos, Ret pæne portioner.
/// Compostelana, Plaza del Charco 7, dgl. 12-midnat, tlf. 922 374 570
I byens centrum kan man sidde i en dejlige havestue, der emmer af drivhus. Men ellers er det mest turistmad af den internationale slags, men i god kvalitet. Det er dyrt, for udsigten kan ikke være bedre.
/// El Patio, Calle Mequines, 628 13 70 70
Silvana og John sørger for hyggen ud til den grønne åbne plads. Lækre retter, man må dele: boletus croquettes med avocado creme og parmesan, og skønne angus-steaks.
/// Tasca Ihüey, Calle San Felipe 34, on-sø 2.30-15.30, 18.30-22.30, ma-ti kun middag.
Specialiteterne er risretter. Og tapas og salater. Prøv stegte bananer her. Eller osteboller med palmehonning. Men måske bedst: reje-ravioli med svampe, uhmmm.
// Pomodores, Calle Santo Domingo 1, 922 381 328
Ligger hugget ind i klippevæggen under torvet ved pladsen. Menukortet er det sædvanlige, men det er fantastisk at sidde i en grotte og se Atlanterhavet brøle ind ved siden af maden. Som at sidde på en motorvejscafe, bare meget bedre. Også pizza ud af huset.
// El Limón, Calle Esquivel 4, dgl. 12-22, undt, on, tlf. 922 381 619
Kun vegetarisk, men fantasifulde retter af friske lokale grøntsager. Masser af juice-combos.
// Casa Pache, Calle La Verdad 6, tlf. 922 37 25 24
Man får ligesom indtrykket, når man ser skildpadden på et pæl: Specielt! Men hjemligt. Hvis man vil smage kanariske kødgryder, som vor mor rørte i, så er det her. Prøv la plancha (grillet ost med honning og mojo), og vælt dig i ged og lam.
/ Gulliver Café Bar, Calle San Juan 15, 10-00, tlf. 922 093 270
Bestil et par Texas burgers og et par cañas, så kører det. Burgerne er virkelig hjemmelavede. De er også gode til brownies og coco cremosa. Ejeren er serber, men burgere kan han lave.
//// La Cofradia de Pescadores, Calle las Lonjas 5, åbent 13-23
Udmærket fiskerestaurant, men det er udsigten over havet og fæstningen, man betaler for..
/// Andana Beach Club, Ave. Francisco Afonso Carrillo, Playa Jardín (12), lunch 13.30
Det er mest en lounge/cocktailbar ud til strandpromenaden, men der er også restaurant. God stegt aubergine med palmehonning, eller rød peber med hummus. Eller: Fiskecarpaccio med guacamole og nachos, Ret pæne portioner.
/// Compostelana, Plaza del Charco 7, dgl. 12-midnat, tlf. 922 374 570
I byens centrum kan man sidde i en dejlige havestue, der emmer af drivhus. Men ellers er det mest turistmad af den internationale slags, men i god kvalitet. Det er dyrt, for udsigten kan ikke være bedre.
/// El Patio, Calle Mequines, 628 13 70 70
Silvana og John sørger for hyggen ud til den grønne åbne plads. Lækre retter, man må dele: boletus croquettes med avocado creme og parmesan, og skønne angus-steaks.
/// Tasca Ihüey, Calle San Felipe 34, on-sø 2.30-15.30, 18.30-22.30, ma-ti kun middag.
Specialiteterne er risretter. Og tapas og salater. Prøv stegte bananer her. Eller osteboller med palmehonning. Men måske bedst: reje-ravioli med svampe, uhmmm.
// Pomodores, Calle Santo Domingo 1, 922 381 328
Ligger hugget ind i klippevæggen under torvet ved pladsen. Menukortet er det sædvanlige, men det er fantastisk at sidde i en grotte og se Atlanterhavet brøle ind ved siden af maden. Som at sidde på en motorvejscafe, bare meget bedre. Også pizza ud af huset.
// El Limón, Calle Esquivel 4, dgl. 12-22, undt, on, tlf. 922 381 619
Kun vegetarisk, men fantasifulde retter af friske lokale grøntsager. Masser af juice-combos.
// Casa Pache, Calle La Verdad 6, tlf. 922 37 25 24
Man får ligesom indtrykket, når man ser skildpadden på et pæl: Specielt! Men hjemligt. Hvis man vil smage kanariske kødgryder, som vor mor rørte i, så er det her. Prøv la plancha (grillet ost med honning og mojo), og vælt dig i ged og lam.
/ Gulliver Café Bar, Calle San Juan 15, 10-00, tlf. 922 093 270
Bestil et par Texas burgers og et par cañas, så kører det. Burgerne er virkelig hjemmelavede. De er også gode til brownies og coco cremosa. Ejeren er serber, men burgere kan han lave.