Los Cristianos - og feriebyerne
Læs her om: Los Cristianos, Playa de las Americas, Adeje, Playa Pariaso, Callao Salvaje, San Juan, Los Gigantes, Masca, Costa Silencio.
Små fiskelejer er forvandlet til feriebyer. De ligger tørt og varmt med let adgang til natur og de mere traditionelle turistattraktioner - og masser af sol og strand. På kort tid kan man køre op i bjerge og småbyer, hvor omgivelserne og især tempoet er total-kanarisk. Vestkysten emmer af feriestemning. Ikke mindst i de to store turistbyer Los Cristianos og Playa de las America.
Af Kenneth Bo Jørgensen
Varmt, tørt og bart. Sådan så hele det sydlige Tenerife ud for 30 år siden. Ingen anede, at det en dag ville blive en guldgrube. Kun en spansk vaskepulverfabrikant så muligheder i de små landsbyer som alternativ til Puerto de la Cruz, der var ved at være en smule overrendt. Han fik det hele til at eksplodere. Nu står sydkysten for langt den største del af turismen. For nordboere vil have sol og varmt badevand, og her er man mere sikker på sol end noget andet sted – altid lidt varmere end i de nordlige egne.
Alle ankommer til lufthavnen Reina Sofia, og det er et lidt trist syn, brunt og gruset. Men når man nærmer sig feriebyerne i syd, begynder det at blomstre, for selv i de tørre områder bliver der gjort meget for at få det hele til at virke frisk, farverigt og fornøjeligt. Ser man det hele lidt fra oven, er feriebyerne ret koncentrerede. Man behøver derfor ikke at køre mange minutter, før man er ude i bjerge og små, søvnige landsbyer.
De største feriebyer er Los Cristianos og Playa de las Americas, men der er satellit-feriebyer langs hele Vestkysten. Mindre kendt for danskere er sydspidsens Costa Silencio.
Varmt, tørt og bart. Sådan så hele det sydlige Tenerife ud for 30 år siden. Ingen anede, at det en dag ville blive en guldgrube. Kun en spansk vaskepulverfabrikant så muligheder i de små landsbyer som alternativ til Puerto de la Cruz, der var ved at være en smule overrendt. Han fik det hele til at eksplodere. Nu står sydkysten for langt den største del af turismen. For nordboere vil have sol og varmt badevand, og her er man mere sikker på sol end noget andet sted – altid lidt varmere end i de nordlige egne.
Alle ankommer til lufthavnen Reina Sofia, og det er et lidt trist syn, brunt og gruset. Men når man nærmer sig feriebyerne i syd, begynder det at blomstre, for selv i de tørre områder bliver der gjort meget for at få det hele til at virke frisk, farverigt og fornøjeligt. Ser man det hele lidt fra oven, er feriebyerne ret koncentrerede. Man behøver derfor ikke at køre mange minutter, før man er ude i bjerge og små, søvnige landsbyer.
De største feriebyer er Los Cristianos og Playa de las Americas, men der er satellit-feriebyer langs hele Vestkysten. Mindre kendt for danskere er sydspidsens Costa Silencio.
Støt den gratis guide, 20 kroner er fint! Du kan bruge: Mobilepay: tlf. 20216673.
Los Cristianos
Havnen i Los Cristianos
Her begyndte det hele. Engang en lille fiskerby. I 1965 blev der så bygget ét lille hotel. I dag er der hotelpladser til 200.000 gæster. Ideelt placeret, fordi her er flest solskinstimer på hele Tenerife. Men særlig eftertragtet, fordi byen har bevaret noget af sit oprindelige præg. De snævre stejle gader, der både giver skygge og afkøling. Den rolige kirkeplads med kølende træer. Og fiskerihavnen, hvor man kan dufte dagens fangst om morgenen - eller deltage i et domino-spil med de gamle fiskere om eftermiddagen. Et af byens knudepunkter er den hektiske busgade, hvor næsten alle ruter i syd holder. Herfra er man i gåafstand til det hele, og ellers går der særbus til de store turistattraktioner. En gangsti fører til havnepromenaden, Paseo Maritimo, men gå i stedet ned gennem byen for at nyde bylivet.
Centro Cultural, ved busgaden, er turistkontor og kulturcenter i bred forstand, fra bibliotek til politistation. I hallen udstiller lokale kunstnere. Der er biograf og koncertsal. Hvis man vil lære spansk, er der altid opslag fra folk, der tilbyder timer.
Plaza del Virgin Carmen, kirketorvet. Mange af øens endemiske træer er plantet på pladsen for at give skygge til bænkene, så man kan køle sig. Selve kirken er nydelig og et besøg værd, ikke noget stort værk, men kølig. Efter kirkepladsen begynder flere gågader at gå parallelt ned mod havnen. De dyrere turist-forretninger ligger side om side med udendørs turist-restauranter.
Havnepromenanden er en palmebesmykket gågade med turistboder og restauranter, der alle har det til fælles, at man har udsigt over bystranden, lystsejlerne og færgerne til naboøerne. Der er gratis wi-fi langs stranden - ud for Burgerking.
Den Svenske Kirke. ma.-fr. 10–13, ti.-fr. også 17-20.
Går man til venstre ved Burgerking fører promenaden til en sød lille bygning, der tilhører Den Svenske Kirke. Et samlingssted ikke kun for svenskere, danskere og nordmænd er også velkomne til aviser og biblioteket. En restaurant serverer svensk hjemmebag, der kan nydes på den overdækkede terrasse med vue over promenaden. Gudstjeneste søndag kl. 17.
Havnen har både fiskekuttere, lystsejlere og store moderne færger. Mange lystsejlere kommer i efteråret og venter på passatvinden, der har skubbet skibe over Atlanten lige siden Columbus. Boder sælger alt inden for udflugter på havet til dagens fisk. Om formiddagen kommer de små røde kuttere med fangster, gå efter duften. Også færgeterminalen tiltrækker andre end dem, der skal med færgen, for der en udmærket restaurant på toppen af terminalen, der er formet som et skib. I havnen ligger piratskibet Jolly Roger, der sejler langs vestkysten for at vise turister hvaler og delfiner. Skibet lader ankeret gå i en bugt, hvor man så kan svømme, spise og drikke. Man finder også et vikingeskib, formen er rigtig, men materialet er forkert, man havde ikke vikingeskib af jern, men det sejler på udflugt med drabelige vikinger som værter. Også et rockskib kan man borde. Når det står til søs er det med dunkende rytmer og storskærm på dækket og bands indenfor.
Til stranden
En bred bugt beskytter Los Cristianos mod vind og brænding, og i modsætning til andre steder på sydkysten er de gode sandstrande, også velegnet til børn. Der er en udmærket bystrand, og efter broen ved havnen begynder den store hvide sandstrand Playa de la Vista, der har livredder-service. Stranden er velholdt, og på promenaden er der masser af spisesteder. Her samler man i august 30.000 mennesker til årets Latin Musik Concert med gratis adgang til 12 timers musik med bands fra såvel Spanien som Sydamerika.
Praktiske oplysninger
Bus: 110 nonstop til Santa Cruz, 111 til Santa Cruz (mange stop), 343 Puerto de la Cruz, 472 Playa de las Américas, 473 til Los Gigantes, 467 til Costa Silencio, 40 lufthavnen, m.fl.
Færge: Til Gomera, Hierro og La Palma (Se Trafik). Til Puerto Colon, 10.30, 12, 15.30 og 17.
Centro Cultural, ved busgaden, er turistkontor og kulturcenter i bred forstand, fra bibliotek til politistation. I hallen udstiller lokale kunstnere. Der er biograf og koncertsal. Hvis man vil lære spansk, er der altid opslag fra folk, der tilbyder timer.
Plaza del Virgin Carmen, kirketorvet. Mange af øens endemiske træer er plantet på pladsen for at give skygge til bænkene, så man kan køle sig. Selve kirken er nydelig og et besøg værd, ikke noget stort værk, men kølig. Efter kirkepladsen begynder flere gågader at gå parallelt ned mod havnen. De dyrere turist-forretninger ligger side om side med udendørs turist-restauranter.
Havnepromenanden er en palmebesmykket gågade med turistboder og restauranter, der alle har det til fælles, at man har udsigt over bystranden, lystsejlerne og færgerne til naboøerne. Der er gratis wi-fi langs stranden - ud for Burgerking.
Den Svenske Kirke. ma.-fr. 10–13, ti.-fr. også 17-20.
Går man til venstre ved Burgerking fører promenaden til en sød lille bygning, der tilhører Den Svenske Kirke. Et samlingssted ikke kun for svenskere, danskere og nordmænd er også velkomne til aviser og biblioteket. En restaurant serverer svensk hjemmebag, der kan nydes på den overdækkede terrasse med vue over promenaden. Gudstjeneste søndag kl. 17.
Havnen har både fiskekuttere, lystsejlere og store moderne færger. Mange lystsejlere kommer i efteråret og venter på passatvinden, der har skubbet skibe over Atlanten lige siden Columbus. Boder sælger alt inden for udflugter på havet til dagens fisk. Om formiddagen kommer de små røde kuttere med fangster, gå efter duften. Også færgeterminalen tiltrækker andre end dem, der skal med færgen, for der en udmærket restaurant på toppen af terminalen, der er formet som et skib. I havnen ligger piratskibet Jolly Roger, der sejler langs vestkysten for at vise turister hvaler og delfiner. Skibet lader ankeret gå i en bugt, hvor man så kan svømme, spise og drikke. Man finder også et vikingeskib, formen er rigtig, men materialet er forkert, man havde ikke vikingeskib af jern, men det sejler på udflugt med drabelige vikinger som værter. Også et rockskib kan man borde. Når det står til søs er det med dunkende rytmer og storskærm på dækket og bands indenfor.
Til stranden
En bred bugt beskytter Los Cristianos mod vind og brænding, og i modsætning til andre steder på sydkysten er de gode sandstrande, også velegnet til børn. Der er en udmærket bystrand, og efter broen ved havnen begynder den store hvide sandstrand Playa de la Vista, der har livredder-service. Stranden er velholdt, og på promenaden er der masser af spisesteder. Her samler man i august 30.000 mennesker til årets Latin Musik Concert med gratis adgang til 12 timers musik med bands fra såvel Spanien som Sydamerika.
Praktiske oplysninger
Bus: 110 nonstop til Santa Cruz, 111 til Santa Cruz (mange stop), 343 Puerto de la Cruz, 472 Playa de las Américas, 473 til Los Gigantes, 467 til Costa Silencio, 40 lufthavnen, m.fl.
Færge: Til Gomera, Hierro og La Palma (Se Trafik). Til Puerto Colon, 10.30, 12, 15.30 og 17.
Fotos fra Los Cristianos:
Playa de las Américas
En af mange strande i Playa de las Americas
Det er svært at vide, hvornår Los Cristianos stopper, og Playa de las Américas begynder, når man går ad den smukke promenade langs kysten. Man lægger kun mærke til brusende hav, konstante strømme af solbrune turister i sandaler, de mange kunstværker, gadehandlere og boder. Men der er forskel. Playa de las Américas er lynopført fra den ene dag til den anden på bar mark. Der er intet centrum, ingen gamle kirker, kun hoteller, og hvad turister ellers har brug for. I dag er det Tenerifes største ferieby. Og det gik hurtigere end godt. Meget spekulationsbyggeri truede med at vansire området, men det er stoppet. Der er kommet planlægning, og bystyret gør meget for at tiltrække gode arkitekter, så det bliver pænere og pænere. Playa de las Américas kan være en sjov by at opholde sig i, hvis man tager den for, hvad den er. Gang i den døgnet rundt. Om dagen badeliv, om aftenen går man i byen og får en tår over tørsten. Lydtæppet er langt ud på natten brøl fra barer og drøn fra diskoteker. Specielt området Veronicas er kendt som druksted, men man behøver ikke at frygte noget, det er ret harmløst. Der er også kunstnere, der maler på gaden, dygtige musikere på gadehjørner, og sjove folk i det hele taget.
Byen er anlagt pænt med en bred promenade langs strandene. De lange sorte strande er delt op i små afdelinger, så de ikke virker så voldsomme, med hver deres navn, så de er nemme at huske og finde igen. Langs promenaden ligger restauranter, barer og hoteller hele vejen.
De to Troya-strande er de største og mest besøgte – tæt på Veronica-området med barerne og de store hotelkoncentrationer. Kan man lide at ligge tæt, er de perfekte.
Puerto Colon
Efter et utal af småstrande når man havnen opkaldt efter Christoffer Columbus, som der står en moderne statue af, selv om han aldrig har sat sin fod på Tenerife. Herfra går bådfarter på dybhavsfiskeri eller hvalsafarier. Der er stadig skilte til den gule undervandsbåd, men den afgår ikke længere herfra, men har landingssted på sydkysten, fra Marina San Miguel. I havnen er der masser af forretninger, et kasino, og en svensk kirke med cafe, der serverer kaffe og hjemmebag, ti.-lø. 11-18, onsdag med vafler. Søndag gudstjeneste kl. 11.
Playa Duque
Der er fine strande hele vejen fra Torviscas til Playa de Fanabe, behageligt opdelt, så man kan finde et stykke, som man kan betragte som sit eget. Men skal man rigtig forkæle sig selv, så gå længere ud ad kysten til Playa Duque foran luksushotellet af samme navn. Det er en fin og velplejet strand, meget eksklusiv, fordi den både er ”yndlings” for turister og for de rige lokale, der bor i området. At her er skønt aflæses bl.a. af prisen for en liggestol, helt vildt.
Praktiske oplysninger
Info: Stranden Troya: Rafael Puig de Lluvina 1, ma.-fr. 9-19, lø. 9-13, Stranden Fanabe: Avda. Litoral Playa de Fañabé, ma.-fr. 8-16, www.playadelasamericas-tenerife.com
Bus: Busstop flere steder, til alle byer.
Taxa: tlf. 922 71 44 56
Attraktioner:
Der er forlystelsesparker med bananer, kameler, kaktus og aber. Der er zoologiske haver, vandlande, go-kartbaner og ganske almindeligt gøgl. Fra de fleste hoteller og fra busgaden kører der gratis busser til turistattraktioner. Hvis man selv vil køre, er det let at finde en brochure, som viser vej. Skulle man anbefale noget, må det blive det enorme vandland: Siam Park - klik her.
For unge vil det især være diskotekerne Prismas, Opera, La Barca og Trauma. De kan også få et adrenalin-sus i Skypark i Torviscas med både bungy jump og andet, der svinger. For de ældre vil det måske være et show og dans på de store hoteller. Der er pamfletter overalt.
Byen er anlagt pænt med en bred promenade langs strandene. De lange sorte strande er delt op i små afdelinger, så de ikke virker så voldsomme, med hver deres navn, så de er nemme at huske og finde igen. Langs promenaden ligger restauranter, barer og hoteller hele vejen.
De to Troya-strande er de største og mest besøgte – tæt på Veronica-området med barerne og de store hotelkoncentrationer. Kan man lide at ligge tæt, er de perfekte.
Puerto Colon
Efter et utal af småstrande når man havnen opkaldt efter Christoffer Columbus, som der står en moderne statue af, selv om han aldrig har sat sin fod på Tenerife. Herfra går bådfarter på dybhavsfiskeri eller hvalsafarier. Der er stadig skilte til den gule undervandsbåd, men den afgår ikke længere herfra, men har landingssted på sydkysten, fra Marina San Miguel. I havnen er der masser af forretninger, et kasino, og en svensk kirke med cafe, der serverer kaffe og hjemmebag, ti.-lø. 11-18, onsdag med vafler. Søndag gudstjeneste kl. 11.
Playa Duque
Der er fine strande hele vejen fra Torviscas til Playa de Fanabe, behageligt opdelt, så man kan finde et stykke, som man kan betragte som sit eget. Men skal man rigtig forkæle sig selv, så gå længere ud ad kysten til Playa Duque foran luksushotellet af samme navn. Det er en fin og velplejet strand, meget eksklusiv, fordi den både er ”yndlings” for turister og for de rige lokale, der bor i området. At her er skønt aflæses bl.a. af prisen for en liggestol, helt vildt.
Praktiske oplysninger
Info: Stranden Troya: Rafael Puig de Lluvina 1, ma.-fr. 9-19, lø. 9-13, Stranden Fanabe: Avda. Litoral Playa de Fañabé, ma.-fr. 8-16, www.playadelasamericas-tenerife.com
Bus: Busstop flere steder, til alle byer.
Taxa: tlf. 922 71 44 56
Attraktioner:
Der er forlystelsesparker med bananer, kameler, kaktus og aber. Der er zoologiske haver, vandlande, go-kartbaner og ganske almindeligt gøgl. Fra de fleste hoteller og fra busgaden kører der gratis busser til turistattraktioner. Hvis man selv vil køre, er det let at finde en brochure, som viser vej. Skulle man anbefale noget, må det blive det enorme vandland: Siam Park - klik her.
For unge vil det især være diskotekerne Prismas, Opera, La Barca og Trauma. De kan også få et adrenalin-sus i Skypark i Torviscas med både bungy jump og andet, der svinger. For de ældre vil det måske være et show og dans på de store hoteller. Der er pamfletter overalt.
Vestkysten - Adeje - Los Gigantes - Masca
Adeje ligger højt og frodigt, foto Kenneth Bo Jørgensen
Langs vestkysten ligger flere småbyer, der er langt væk fra feriebyernes trængsel og alarm. Herfra er der mange vandreture til naturskønne dale og bjerge. Ikke mindst de mest kendte vandreture i Helvedeskløften og til Masca. Desuden er der udsigt til kæmpeklipper i Los Gigantes.
Adeje
Ganske otte kilometer fra Tenerifes største ferieby, ligger en fredelig autentisk kanarisk by på en bjergskråning, med 12.000 indbyggere. Med en smuk bygade omkranset af laurbærtræer, tilsyneladende upåvirket af turisme, selv om den sådan set er hovedby for hele det store turistområde, Costa Adeje. Gaderne er stejle, og byen synes nærmest at være anlagt i etager og ad bjergskrænten. Øverst ligger Plaza de España, hvor kun summende fluer forstyrrer freden ved siesta.
Santa Ursula,
På pladsen ligger den dobbeltskibede kirkemed meget smukke franske rokoko-gobeliner fra 1500-tallet. Hovedkapellet har loft i mudejar-stil med et maleri af byens skytshelgen St. Ursula, som man fejrer 12. oktober. Byen har to helgener, også San Sebastian, som fejres ved en stor fest 20. januar. Den særlige loge, som man ser i kirken, var forbeholdt byens adelige overhoved og reelle ejer, markisen. Bemærk smedejernslågerne, der skulle forhindre pøblen i at kikke ind, men sikre at markisen kunne kigge ud.
San Fransisco-klostret, Museum
Ved siden kirken ligger klosteret fra 1679 og er i dag museum.
Casa Fuerte
En fæstning bygget i 1556 som værn mod pirater, i dag er der kun ruinen tilbage. Adeje var før spanierne hovedstad for hele Tenerife, og var residensby for legende-kongen, Tinerfe, der herskede over hele øen. Først efter hans død blev øen delt i ni høvdingsdømmer, hvilket skyldtes, at han havde ni sønner, som alle skulle have en bid af kagen. Der er en statue af kongen på en af byens pladser. Efter den spanske erobring blev byen foræret til markis Pedro de Ponte, som tak for sin investering i erobringstogtet. Han etablerede sukkerplantager og indførte slaver fra Afrika og blev tordnende rig. Hans slægt uddøde i 1800-tallet, og nu er området ejet af flere familier, som driver landbrug.
Besøg byens smukke kirkegård. Ved indgangen er der et udsigtspunkt til helleristningerne, Morro Grueso. De fleste helleristninger på Tenerife er fundet her, måske fordi det har været græsningsområder, hvor hyrderne havde masser af tid til at tegne lidt på væggen. Tegningerne kan også have markeret grænsen mellem to kongeriger, altså en slags skiltning. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.
Bus: 473, 416 til Playa de las Americas og Los Gigantes
Adeje
Ganske otte kilometer fra Tenerifes største ferieby, ligger en fredelig autentisk kanarisk by på en bjergskråning, med 12.000 indbyggere. Med en smuk bygade omkranset af laurbærtræer, tilsyneladende upåvirket af turisme, selv om den sådan set er hovedby for hele det store turistområde, Costa Adeje. Gaderne er stejle, og byen synes nærmest at være anlagt i etager og ad bjergskrænten. Øverst ligger Plaza de España, hvor kun summende fluer forstyrrer freden ved siesta.
Santa Ursula,
På pladsen ligger den dobbeltskibede kirkemed meget smukke franske rokoko-gobeliner fra 1500-tallet. Hovedkapellet har loft i mudejar-stil med et maleri af byens skytshelgen St. Ursula, som man fejrer 12. oktober. Byen har to helgener, også San Sebastian, som fejres ved en stor fest 20. januar. Den særlige loge, som man ser i kirken, var forbeholdt byens adelige overhoved og reelle ejer, markisen. Bemærk smedejernslågerne, der skulle forhindre pøblen i at kikke ind, men sikre at markisen kunne kigge ud.
San Fransisco-klostret, Museum
Ved siden kirken ligger klosteret fra 1679 og er i dag museum.
Casa Fuerte
En fæstning bygget i 1556 som værn mod pirater, i dag er der kun ruinen tilbage. Adeje var før spanierne hovedstad for hele Tenerife, og var residensby for legende-kongen, Tinerfe, der herskede over hele øen. Først efter hans død blev øen delt i ni høvdingsdømmer, hvilket skyldtes, at han havde ni sønner, som alle skulle have en bid af kagen. Der er en statue af kongen på en af byens pladser. Efter den spanske erobring blev byen foræret til markis Pedro de Ponte, som tak for sin investering i erobringstogtet. Han etablerede sukkerplantager og indførte slaver fra Afrika og blev tordnende rig. Hans slægt uddøde i 1800-tallet, og nu er området ejet af flere familier, som driver landbrug.
Besøg byens smukke kirkegård. Ved indgangen er der et udsigtspunkt til helleristningerne, Morro Grueso. De fleste helleristninger på Tenerife er fundet her, måske fordi det har været græsningsområder, hvor hyrderne havde masser af tid til at tegne lidt på væggen. Tegningerne kan også have markeret grænsen mellem to kongeriger, altså en slags skiltning. Det er ikke til at se det, hvis man ikke lige ved det.
Bus: 473, 416 til Playa de las Americas og Los Gigantes
Barranco del Infierno - Gå en skøn tur i Helvede
En af Tenerifes smukkeste kløfter har fået det misvisende navn Helvedeskløften, for man har det ganske dejligt her. Kløften ligger i en 1850 hektar stor fredet naturpark med en berømt vandretur, der giver et intenst indblik i kanarisk natur, fordi turen går så meget op og ned i højden, at man får set stort set al slags vegetation.
Læs mere under udflugter her.
Læs mere under udflugter her.
Tenerife Pearl
På hovedvejen på vej til Playa Paraiso og Callao Salvaje ligger et af øens perlecentre, Tenerife Pearl, der bliver lanceret som en turistattraktion, men det er nu en meget stor forretning, der sælger perler og smykker. Man kan dog uden beregning se, hvordan man laver smykker, og man kan beundre det store perle-træ, lavet af 47040 perler. Det er vurderet til 18.721.920 €, skriver man på skiltet, som om man tror på, at der står for næsten 100 mio. kr. på den måde. Udmærket cafe, der serverer lækker ostekage.
På hovedvejen på vej til Playa Paraiso og Callao Salvaje ligger et af øens perlecentre, Tenerife Pearl, der bliver lanceret som en turistattraktion, men det er nu en meget stor forretning, der sælger perler og smykker. Man kan dog uden beregning se, hvordan man laver smykker, og man kan beundre det store perle-træ, lavet af 47040 perler. Det er vurderet til 18.721.920 €, skriver man på skiltet, som om man tror på, at der står for næsten 100 mio. kr. på den måde. Udmærket cafe, der serverer lækker ostekage.
Udsigt fra Playa Paraiso mod Callao Salvaje.
Playa Paraiso
Byen er under hastig og ikke speciel yndig udvikling. Den er vokset op omkring et vældig naturlig bassin midt i byen, formet som en sø. Og der er gode dykkermuligheder tæt på klipperne. Men ellers er det bare en masse høje bygninger, der er væltet op af jorden for at betjene turister, og der er ikke meget hygge tilbage af den gamle by.
Der er en lille palmebugt, der skiller de to bydele, og mod nord ligger det store hotel: RIU - Buena Vista, som har mange danske turister, da det forhandles af Tui Danmark. Fem-stjernet og all-inclusive. Det har to skønne pools, hvoraf kun den lille er opvarmet, så den store ligger ubenyttet hen, isnende kold, hvem beslutter sådan noget? Det er i høj grad baseret på charterturister, der ikke bevæger sig langt væk fra ressortet uden følgeskab af en guide, men bestemt ikke ringe.
Bus: 473 via Adeje til Los Cristianos og Los Gigantes, 472 direkte til Los Cristianos.
Callao Salvaje
En rar lille ferieby af samme type som Playa Paraiso, men den er mere kendt af danskere på grund af folkeferie.dks feriecenter, Atlantic Holiday Center, der ligger lige ned til havet. Det er lækkert placeret i klipperne, så de fleste har havudsigt. Værelserne er langt over den standard, man normalt ser på øen. Og så er det hyggeligt med rejseledere, der taler dansk og ikke svensk. Hotellet var i øvrigt oprindeligt et sanatorium for gigtpatienter, som blev etableret af den danske generalkonsul Peter C. Larsen, se Santa Cruz. Selve byen er ikke meget at råbe hurra for, men der er gode restauranter og barer. Blandt dem feriecentrets egen El Azafrán eller Delfinen. Udmærket udgangspunkt for udflugter, men det anbefales at leje bil, for busdriften til byen er irriterende ringe.
Bus: 473 via Adeje til Los Cristianos og Los Gigantes, 472 direkte til Los Cristianos.
San Juan
Kystbyer følger hinanden og hænger ofte sammen. Imellem byerne kører man langs mindre landbrug. San Juan er en lidt søvnig by, men den har faktisk flere udsøgte fiskerestauranter og en ganske fin sort stenstrand, som dog er noget belastet af en enorm betonmole. Men det er dog en rigtig by sammenlignet med Playa Paraiso og Callao Salvaje.
Alcala er endnu mere lokalt præget. Her bor plantagejere, fiskere og skibsbyggere. Ad en stejl sti fra hovedvejen kommer man til byens plads, Plaza del Llano, der har flere små cafeer. Ved havnen er der en lille sandstrand, men de fleste springer lige så gerne i direkte fra molen. Byen har formentlig verdens smukkest beliggende supermarked, Kasur, for enden af Calle Horizonte.
Playa Arena har en flot bred sort lavastrand ved siden af et enormt hotel med et kunstigt vandfald helt ud til strandvejen. På Plaza Publicas er der ofte optræden, men også marked med kunsthåndværk den første søndag i hver måned.
Byen er under hastig og ikke speciel yndig udvikling. Den er vokset op omkring et vældig naturlig bassin midt i byen, formet som en sø. Og der er gode dykkermuligheder tæt på klipperne. Men ellers er det bare en masse høje bygninger, der er væltet op af jorden for at betjene turister, og der er ikke meget hygge tilbage af den gamle by.
Der er en lille palmebugt, der skiller de to bydele, og mod nord ligger det store hotel: RIU - Buena Vista, som har mange danske turister, da det forhandles af Tui Danmark. Fem-stjernet og all-inclusive. Det har to skønne pools, hvoraf kun den lille er opvarmet, så den store ligger ubenyttet hen, isnende kold, hvem beslutter sådan noget? Det er i høj grad baseret på charterturister, der ikke bevæger sig langt væk fra ressortet uden følgeskab af en guide, men bestemt ikke ringe.
Bus: 473 via Adeje til Los Cristianos og Los Gigantes, 472 direkte til Los Cristianos.
Callao Salvaje
En rar lille ferieby af samme type som Playa Paraiso, men den er mere kendt af danskere på grund af folkeferie.dks feriecenter, Atlantic Holiday Center, der ligger lige ned til havet. Det er lækkert placeret i klipperne, så de fleste har havudsigt. Værelserne er langt over den standard, man normalt ser på øen. Og så er det hyggeligt med rejseledere, der taler dansk og ikke svensk. Hotellet var i øvrigt oprindeligt et sanatorium for gigtpatienter, som blev etableret af den danske generalkonsul Peter C. Larsen, se Santa Cruz. Selve byen er ikke meget at råbe hurra for, men der er gode restauranter og barer. Blandt dem feriecentrets egen El Azafrán eller Delfinen. Udmærket udgangspunkt for udflugter, men det anbefales at leje bil, for busdriften til byen er irriterende ringe.
Bus: 473 via Adeje til Los Cristianos og Los Gigantes, 472 direkte til Los Cristianos.
San Juan
Kystbyer følger hinanden og hænger ofte sammen. Imellem byerne kører man langs mindre landbrug. San Juan er en lidt søvnig by, men den har faktisk flere udsøgte fiskerestauranter og en ganske fin sort stenstrand, som dog er noget belastet af en enorm betonmole. Men det er dog en rigtig by sammenlignet med Playa Paraiso og Callao Salvaje.
Alcala er endnu mere lokalt præget. Her bor plantagejere, fiskere og skibsbyggere. Ad en stejl sti fra hovedvejen kommer man til byens plads, Plaza del Llano, der har flere små cafeer. Ved havnen er der en lille sandstrand, men de fleste springer lige så gerne i direkte fra molen. Byen har formentlig verdens smukkest beliggende supermarked, Kasur, for enden af Calle Horizonte.
Playa Arena har en flot bred sort lavastrand ved siden af et enormt hotel med et kunstigt vandfald helt ud til strandvejen. På Plaza Publicas er der ofte optræden, men også marked med kunsthåndværk den første søndag i hver måned.
Los Gigantes
Los Gigantes, foto Kenneth Bo Jørgensen
Havnen er indrammet af en høj grå og grim betonmur, der skal beskytte mod flodbølger, så den er bestemt en god ide. Kun et lille hul giver skibe passage, men ser man bort fra den, er havnemiljøet hyggeligt med flotte huse og masser af cafeer. Havnebassinen er fyldt med kæmpe fisk, som man kan få meget tid til at gå med, når man fodrer dem med brødstykker.
Acantilado Los Gigantes, Klippe Giganterne.
Fra havnen ser man forbjergene. Det er måske Columbus, der navngav dem – ikke særlig fantasifuldt, må man sige, men meget korrekt, for de skulle være Europas højeste klipper – indtil videre. For de svinder ligeså langsomt. En gang var de 800 meter høje, i dag er der kun 600 meter tilbage, resten ligger på havbunden, skrabet ned af vejr og vind. Det forklarer, hvorfor der er så lavvandet omkring klippen. Et stort hul i klippen kaldes for Guds øje. Og siden Gud altid holder øje med byen, regner man med, at den er fri for ånder, den eneste åndefri by på øen.
Iglesias del Espiritu Santo.
Byen har noget så sjældent som en moderne kirke. Den er fra 1997 og smagfuldt indrettet med moderne kirkekunst, læg fx mærke til Kristus-figuren på korset ved siden af hovedindgangen. Den er ikke af papmache. Messe hver søndag kl. 10 – på engelsk torsdag 10.30.
Stranden
Der er en god stor strand til byen, men den kan være lidt tricky at finde. Den ligger til højre for havnen, når man kikker ud i havet. Gå til højre ved bygningen før havnen.
Byen trækker især folk til på grund af de delfiner og hvaler, der lever ud for kysten. Mange af dem er efterhånden ret trænede turistattraktioner. De kommer ofte selv hen til bådene. For at øge chancerne for at se dyr anbefaler mange, at man tager ud med de gamle fiskerbåde - fx Pedros kutter Nashira - fordi lyden af motor dæmpet af træskroget er som musik for delfinerne. Alternativet er større skibe som Flipper Uno eller Nostramo (hver dag kl. 10, tlf. 922 750 085, gratis bus fra hotellet).
Bus: 325 til Puerto de la Cruz, 473 til Los Cristianos
Tanaimo
Den lille bjergby er blevet sådan lidt hip med mange kunsthåndværkere, der gerne viser, hvordan de arbejder i værkstederne. Stedet har mange mandeltræer, og det fortælles, at de er plantet af en indfødt, der var gift med en skandinavisk kvinde. For at dulme hendes hjemve, plantede han mandeltræer overalt, for når de foldede deres hvide blomster ud, lignede det nyfalden sne. Den er da meget sød. I Santiago del Teide er især den moskéagtige kirke meget populær som udflugtsmål, og byen er et godt udgangspunkt for vandreture i Teno-bjergene. I stedet for at køre over bjergene, kan man køre til venstre de seks km til Masca.
Acantilado Los Gigantes, Klippe Giganterne.
Fra havnen ser man forbjergene. Det er måske Columbus, der navngav dem – ikke særlig fantasifuldt, må man sige, men meget korrekt, for de skulle være Europas højeste klipper – indtil videre. For de svinder ligeså langsomt. En gang var de 800 meter høje, i dag er der kun 600 meter tilbage, resten ligger på havbunden, skrabet ned af vejr og vind. Det forklarer, hvorfor der er så lavvandet omkring klippen. Et stort hul i klippen kaldes for Guds øje. Og siden Gud altid holder øje med byen, regner man med, at den er fri for ånder, den eneste åndefri by på øen.
Iglesias del Espiritu Santo.
Byen har noget så sjældent som en moderne kirke. Den er fra 1997 og smagfuldt indrettet med moderne kirkekunst, læg fx mærke til Kristus-figuren på korset ved siden af hovedindgangen. Den er ikke af papmache. Messe hver søndag kl. 10 – på engelsk torsdag 10.30.
Stranden
Der er en god stor strand til byen, men den kan være lidt tricky at finde. Den ligger til højre for havnen, når man kikker ud i havet. Gå til højre ved bygningen før havnen.
Byen trækker især folk til på grund af de delfiner og hvaler, der lever ud for kysten. Mange af dem er efterhånden ret trænede turistattraktioner. De kommer ofte selv hen til bådene. For at øge chancerne for at se dyr anbefaler mange, at man tager ud med de gamle fiskerbåde - fx Pedros kutter Nashira - fordi lyden af motor dæmpet af træskroget er som musik for delfinerne. Alternativet er større skibe som Flipper Uno eller Nostramo (hver dag kl. 10, tlf. 922 750 085, gratis bus fra hotellet).
Bus: 325 til Puerto de la Cruz, 473 til Los Cristianos
Tanaimo
Den lille bjergby er blevet sådan lidt hip med mange kunsthåndværkere, der gerne viser, hvordan de arbejder i værkstederne. Stedet har mange mandeltræer, og det fortælles, at de er plantet af en indfødt, der var gift med en skandinavisk kvinde. For at dulme hendes hjemve, plantede han mandeltræer overalt, for når de foldede deres hvide blomster ud, lignede det nyfalden sne. Den er da meget sød. I Santiago del Teide er især den moskéagtige kirke meget populær som udflugtsmål, og byen er et godt udgangspunkt for vandreture i Teno-bjergene. I stedet for at køre over bjergene, kan man køre til venstre de seks km til Masca.
Masca
Alene turen til den lille bjergby, der ligger 600 meter over havoverfladen er en oplevelse i sig selv. Den er ikke noget for folk med bjerg- eller højdeskræk. Få km inden man når til den, er der et udsigtspunkt, som må hører til øens flotteste. Man ser ud over den vilde og frodige Barranco de Masca, der helt omslutter landsbyens primitive huse. Byen har 160 indbyggere, men de har besøg af mange flere hver dag, så kom tidligt inden alle turistbusserne ankommer. For få år siden var det nærmest ukendt, og byen havde så lidt kontakt med omverdenen, at de talte et udpræget gammeldags spansk. Men de tider er forbi. Frokosten kan næppe indtages i smukkere omgivelser - prøv fx Casa Enrique, der serverer Masca-specialiteter.
En af hovedattraktionerne er den noget barske vandretur gennem barrancoen til kysten. Giver man sig tid, bliver man rigeligt belønnet. Her er alskens flora og de yndigste bække og vandfald på vejen. Kun de hårdføre bør vandre tilbage igen, for da går det stejlt opad. Turen til kysten tager ca. 3 timer, og man skal derfor beregne mindst 7 timer t/r. Der er masser af arrangerede ture gennem kløften, og de er næsten alle planlagt sådan, at man bliver afhentet i båd ved kysten og sejlet til Los Gigantes. Hver eftermiddag er der en fast båd, der henter vandrere, men man bør bestille plads nogle dage før, tlf. 922 86 19 18.
Når man kommer ned til bugten, kan man tænke på, at dette sted var et af de mest yndede gemmesteder for pirater i 1700-tallet. Dermed var det også et af de mest frygtede steder for den almindelige skibstrafik.
Alene turen til den lille bjergby, der ligger 600 meter over havoverfladen er en oplevelse i sig selv. Den er ikke noget for folk med bjerg- eller højdeskræk. Få km inden man når til den, er der et udsigtspunkt, som må hører til øens flotteste. Man ser ud over den vilde og frodige Barranco de Masca, der helt omslutter landsbyens primitive huse. Byen har 160 indbyggere, men de har besøg af mange flere hver dag, så kom tidligt inden alle turistbusserne ankommer. For få år siden var det nærmest ukendt, og byen havde så lidt kontakt med omverdenen, at de talte et udpræget gammeldags spansk. Men de tider er forbi. Frokosten kan næppe indtages i smukkere omgivelser - prøv fx Casa Enrique, der serverer Masca-specialiteter.
En af hovedattraktionerne er den noget barske vandretur gennem barrancoen til kysten. Giver man sig tid, bliver man rigeligt belønnet. Her er alskens flora og de yndigste bække og vandfald på vejen. Kun de hårdføre bør vandre tilbage igen, for da går det stejlt opad. Turen til kysten tager ca. 3 timer, og man skal derfor beregne mindst 7 timer t/r. Der er masser af arrangerede ture gennem kløften, og de er næsten alle planlagt sådan, at man bliver afhentet i båd ved kysten og sejlet til Los Gigantes. Hver eftermiddag er der en fast båd, der henter vandrere, men man bør bestille plads nogle dage før, tlf. 922 86 19 18.
Når man kommer ned til bugten, kan man tænke på, at dette sted var et af de mest yndede gemmesteder for pirater i 1700-tallet. Dermed var det også et af de mest frygtede steder for den almindelige skibstrafik.
Costa Silencio
Badeområde tæt på Chaparel
Navnet betyder “den stille kyst”, og det er nærmest morsomt, når det ligger lige i indflyvningsbanen til Tenerifes lufthavn i syd. Så er man advaret, men når det er sagt, er larmen fra flyvemaskinerne ikke så slem, som man skulle tro, og den er koncentreret på få dage og tidspunkter, så det er ikke ligesom at bo ved en normal lufthavn. Og flystøj er ikke nok til at afskrive området, for her er faktisk rigtig hyggeligt med en række fordele og seværdigheder. Især hvis man gerne vil bo et sted, hvor turismen ikke er i helt så højt gear som f.eks. Playa de las Americas, 12 km derfra. Hoteller og lejligheder er i få etager, så det hele er til at overskue, og samtidig er der masser af forretninger og restauranter at vælge imellem. Det var her, at de første turister kom i 60´erne, men da lufthavnen kom til, flyttede man udviklingen lidt længere væk, og dermed har denne del fået lov at gå lidt i stå. Så her er faktisk ret stille. Det er i gåafstand til Las Galletas, indtil for få år siden et lille fiskerleje, men i dag en ferieby, der har udviklet sig omkring den store lystbådehavn, den flotte mole og promenaden. Også her er masser af liv, og gode fiskerestauranter. Strande er der ikke så meget af, men der er sat stiger ud, så man kan plumpe i havet, og går man ned af Calle Diana fra hovedgaden ved Chaparel, er der et stort strandområde med sand, som man kan benytte, selv om man ikke bor på hotellet.
Montaña Amarilla
Costa Silencio er især kendt for et af Tenerifes store naturfænomener:
Montaña Amarilla
Det betyder det gule bjerg, og hvis man er heldig med lyset – især ved daggry, så opdager man hurtigt, hvad det betyder. Bjerget skinner nærmest mere gult end solen. De vulkanske sten danner et mini-Gran-Canyon. Havet har simpelt hen skåret rillede mønstre i vulkanvæggen og formet det til noget, der nærmer sig et kunstværk. Stedet er dannet af en undersøisk vulkan, som brød ud for tusinder af år siden, hvorefter lavaen dannede stenformationerne langs kysten. Derefter har bølgerne efterhånden skåret kunstværker ud af den gule bjergside. Stedet er meget besøgt lige fra morgenstunden, og der er en lille fiskerestaurant ved klipperne. Der er lavet stisystem og stiger, så man kan tage et dyp i det dybe vand. Hvis man vil snorkle, så bør man være flere og under tilsyn, for der kan være stærke strømme. Men ellers kan man bare lægge sig på de gule skinnende sten og nyde udsigten ud over Atlanten. Og hvis der er bare det mindste bølgeskvulp, så lyt: Er man heldig kan man komme til pruste-koncert. Det er ikke hvaler, men derimod bølgerne der slår ind mod hulrum neden under den stenede kyst, og det fungerer ligesom en fløjte, når luften trænger op på stranden - men altså en pruste-fløjte.
Montaña Amarilla
Det betyder det gule bjerg, og hvis man er heldig med lyset – især ved daggry, så opdager man hurtigt, hvad det betyder. Bjerget skinner nærmest mere gult end solen. De vulkanske sten danner et mini-Gran-Canyon. Havet har simpelt hen skåret rillede mønstre i vulkanvæggen og formet det til noget, der nærmer sig et kunstværk. Stedet er dannet af en undersøisk vulkan, som brød ud for tusinder af år siden, hvorefter lavaen dannede stenformationerne langs kysten. Derefter har bølgerne efterhånden skåret kunstværker ud af den gule bjergside. Stedet er meget besøgt lige fra morgenstunden, og der er en lille fiskerestaurant ved klipperne. Der er lavet stisystem og stiger, så man kan tage et dyp i det dybe vand. Hvis man vil snorkle, så bør man være flere og under tilsyn, for der kan være stærke strømme. Men ellers kan man bare lægge sig på de gule skinnende sten og nyde udsigten ud over Atlanten. Og hvis der er bare det mindste bølgeskvulp, så lyt: Er man heldig kan man komme til pruste-koncert. Det er ikke hvaler, men derimod bølgerne der slår ind mod hulrum neden under den stenede kyst, og det fungerer ligesom en fløjte, når luften trænger op på stranden - men altså en pruste-fløjte.
De Badendes Springvand
Tenerife har mange sjove statue og kunstværker, men denne tager prisen, som den mest aparte – og morsomme. Den hedder ”Badende, der sætter pris på det altid vejr”. Så her sidder figurer på torvet ved Chaparrel, ikke flotte standløver, men helt almindelige turister med store vomme og badehætter og glor ud i luften i et springvand, og nogle af figurerne drejer rundt, når man tænder for dem. Om de kigger efter fly eller hvad de kigger efter, er ikke helt til at vide. Springvandet har delt vandene, siden det blev etableret, og nogle elsker det, andre elsker at hade det – men et besøg værd er det.
Tenerife har mange sjove statue og kunstværker, men denne tager prisen, som den mest aparte – og morsomme. Den hedder ”Badende, der sætter pris på det altid vejr”. Så her sidder figurer på torvet ved Chaparrel, ikke flotte standløver, men helt almindelige turister med store vomme og badehætter og glor ud i luften i et springvand, og nogle af figurerne drejer rundt, når man tænder for dem. Om de kigger efter fly eller hvad de kigger efter, er ikke helt til at vide. Springvandet har delt vandene, siden det blev etableret, og nogle elsker det, andre elsker at hade det – men et besøg værd er det.
Praktiske oplysninger:
Indkøb: Der er flere indkøbscentre, og i CC Chaparel er en velassorteret Dino, hvor man kan få det meste.
Golf: Tæt på er to af Tenerifes bedste golfbaner, Golf del Sur og Amerilla Golf and Country Club. Begge med 18 huller.
BUS 467 kører jævnligt til Los Cristianos – det tager ca. 25 minutter. Billetpris: €1,50.
Lufthavnen: Der er kun 10 km til lufthavnen, og det kan bedst betale sig at tage en taxa, som koster ca. $20 euro.
Indkøb: Der er flere indkøbscentre, og i CC Chaparel er en velassorteret Dino, hvor man kan få det meste.
Golf: Tæt på er to af Tenerifes bedste golfbaner, Golf del Sur og Amerilla Golf and Country Club. Begge med 18 huller.
BUS 467 kører jævnligt til Los Cristianos – det tager ca. 25 minutter. Billetpris: €1,50.
Lufthavnen: Der er kun 10 km til lufthavnen, og det kan bedst betale sig at tage en taxa, som koster ca. $20 euro.
Hvis du blev glad for guiden, kan du sende et bidrag til MobilePay 20216673