Guide til Santa Cruz de Tenerife
Alt om: Santa Cruz Historie, Seværdigheder i Santa Cruz, Restauranter i Santa Cruz, Sightseeing i Santa Cruz, Kort, Candelaria
Tenerifes hovedstad har altid været kendt for handel og byliv. Nu er den ligeså kendt for kultur, med moderne operahus, museer, koncertsale og teatre. Den ligger kun få minutter fra bjerge og skove og en strand, der nærmest er caribisk. Se det internationalt anerkendte koncerthus, der slår ind over byen som en bølge. Sid på en bar, spis tapas og nyd folkelivet.
Santa Cruz har operahus af internationalt format, foto Kenneth Bo Jørgensen
Af Kenneth Bo Jørgensen
Santa Cruz kalder sig Capital de la Amabilidad – den venlige hovedstad. Og den er meget venlig. Lidt som Aarhus. 250.000 indbyggere. Lækkert centrum, gågader med forretninger, trendy shops og designer-outlets. Små tapas-barer og listige vandhuller. Turister er velkomne, og de fylder ikke meget, for de kommer som regel kun på endags-visit fra feriebyerne. Man vil næppe kalde det en smuk by. Opført af engelske militærfolk, der så skønhed i bastante bygninger, som kunne holde til noget. Barranco de Santos deler byen i to. Ud til kysten ligger byens vartegn, koncerthuset, der står som en kæmpebølge på vej til at vælte ind over byen. Ude i vandet er der tæt trafik, for Santa Cruz er stadig stoppested mellem Europa og Amerika. Byen er hjemsted for De Kanariske Øers parlament og det militære hovedkvarter. Hovedstadstitlen for Kanarieøerne deler den med Las Palmas på Gran Canaria.
Santa Cruz de Tenerifes Historie
Den spanske erobrer Alonso Fernández de Lugo ankom 1. maj 1494 med 1000 soldater. Han satte et trækors og proklamerede, at nu var øen spansk. Byen fik navn efter dette kors: Santa Cruz de Santiago. Den blev havneby, mens La Laguna blev hovedstad. Værdierne fra Amerika skulle igennem Santa Cruz påvej til Europa. Især efter at Las Palmas på Gran Canaria var brændt ned af pirater og sygnede hen i 1700-tallet. Santa Cruz fik da eneret på spansk handel med Amerika. Byen var så lukrativ, at andre nationer måtte have fingre i den. England forsøgte i 1797, men selv om de sendte selveste Lord Nelson, tabte de, og Nelson mistede endda sin arm her. Den ligger stadig på havbunden. I 1822 blev byen hovedstad for De Kanariske Øer, indtil den i 1927 måtte dele æren med Las Palmas. Diktator Franco arbejdede her som kommandant, før han blev Spaniens diktator. Så man har taget sig god tid til at gøre op med ham. For kun få år siden hed byens største boulevard Ramla de General Franco - nu hedder den Ramla de Santa Cruz, i daglig tale bare Ramlaen.
Den spanske erobrer Alonso Fernández de Lugo ankom 1. maj 1494 med 1000 soldater. Han satte et trækors og proklamerede, at nu var øen spansk. Byen fik navn efter dette kors: Santa Cruz de Santiago. Den blev havneby, mens La Laguna blev hovedstad. Værdierne fra Amerika skulle igennem Santa Cruz påvej til Europa. Især efter at Las Palmas på Gran Canaria var brændt ned af pirater og sygnede hen i 1700-tallet. Santa Cruz fik da eneret på spansk handel med Amerika. Byen var så lukrativ, at andre nationer måtte have fingre i den. England forsøgte i 1797, men selv om de sendte selveste Lord Nelson, tabte de, og Nelson mistede endda sin arm her. Den ligger stadig på havbunden. I 1822 blev byen hovedstad for De Kanariske Øer, indtil den i 1927 måtte dele æren med Las Palmas. Diktator Franco arbejdede her som kommandant, før han blev Spaniens diktator. Så man har taget sig god tid til at gøre op med ham. For kun få år siden hed byens største boulevard Ramla de General Franco - nu hedder den Ramla de Santa Cruz, i daglig tale bare Ramlaen.
Seværdigheder i Santa Cruz de Tenerife:
Hiv ud og ind i kortet, så du får den nøjagtige placering. Følg numrene i teksten:
Monument, nu for alle spanske faldne
Plaza de España (1)
Byens centrale plads ud til havnen har to monstrøse bygningsværker. Det ene er mindesmærket Monumento de los Cádos, der i mange år var et Franco-problem. For monumentet er opført for at hylde ham og hans kumpaners sejr efter Den Spanske Borgerkrig 1936-39. Dem er man ikke vå vilde med længere. Men man er også praktiske, og det ville være dyrt at fjerne monumentet. Så man fandt en smart løsning. Man redigerede i teksten på monumentet, så det nu hylder alle, der er faldet i kamp for Spanien. Bortset fra blomsteruret i byparken er monumentet turisternes foto-livret. Alle skal have selfies med de velbyggede soldater - også bagfra. Der kan være adgang op i korset, hvorfra der er fantastisk udsigt over by og havn. Den anden bygning på pladsen er Cabildo Insular, der er hovedkvarter for regionens forvaltning. Her er også turistkontor. Foran monumentet er en stor kunstig sø, som man samles om ved festlige lejligheder.
Castillo de San Cristóbal (2) ma-lø 10-18, gratis, tlf. 922 28 56 05
Resterne af den gamle borg fra 1575 blev opdaget i 2006 i forbindelse med vejarbejde. Nu er der museum under jorden, der fortæller om Tenerifes forsvarsværker gennem tiderne. Hovedattraktionen er den legendariske kanon El Tigre, et nationalsymbol. For det var denne kanon, der affyrede skuddet, der rev Lord Nelsons arm af 24. juli 1797, da englænderne angreb byen. Bronzekanonen er støbt i Sevilla, tre meter lang og vejer to tons. Længere hen ad havnepromenaden - mod færgerne, på promenaden ligger det anker, som Lord Nelson mistede under angrebet, og som i mange år lå på havets bund, sammen med hans arm, men nu ligger rustbunken altså frit fremme.
Byens centrale plads ud til havnen har to monstrøse bygningsværker. Det ene er mindesmærket Monumento de los Cádos, der i mange år var et Franco-problem. For monumentet er opført for at hylde ham og hans kumpaners sejr efter Den Spanske Borgerkrig 1936-39. Dem er man ikke vå vilde med længere. Men man er også praktiske, og det ville være dyrt at fjerne monumentet. Så man fandt en smart løsning. Man redigerede i teksten på monumentet, så det nu hylder alle, der er faldet i kamp for Spanien. Bortset fra blomsteruret i byparken er monumentet turisternes foto-livret. Alle skal have selfies med de velbyggede soldater - også bagfra. Der kan være adgang op i korset, hvorfra der er fantastisk udsigt over by og havn. Den anden bygning på pladsen er Cabildo Insular, der er hovedkvarter for regionens forvaltning. Her er også turistkontor. Foran monumentet er en stor kunstig sø, som man samles om ved festlige lejligheder.
Castillo de San Cristóbal (2) ma-lø 10-18, gratis, tlf. 922 28 56 05
Resterne af den gamle borg fra 1575 blev opdaget i 2006 i forbindelse med vejarbejde. Nu er der museum under jorden, der fortæller om Tenerifes forsvarsværker gennem tiderne. Hovedattraktionen er den legendariske kanon El Tigre, et nationalsymbol. For det var denne kanon, der affyrede skuddet, der rev Lord Nelsons arm af 24. juli 1797, da englænderne angreb byen. Bronzekanonen er støbt i Sevilla, tre meter lang og vejer to tons. Længere hen ad havnepromenaden - mod færgerne, på promenaden ligger det anker, som Lord Nelson mistede under angrebet, og som i mange år lå på havets bund, sammen med hans arm, men nu ligger rustbunken altså frit fremme.
Den småskæve kirke var landemærke for søfolk
Nuestra Señora de la Concepción (3), Plaza de la Iglesia.
Byens skæve kirke blev grundlagt i 1502. Den er delvis genopført efter en brand i 1600-tallet. Det ottekantede klokketårn i seks etager har været landemærke for søfolk og byens vartegn, selv om det har fået konkurrence af koncerthuset. Indenfor er værker fra baroktiden, bla. det udskårne højalter. Statuen af Jomfru Maria ved alteret er skabt af lokale José Luján Pérez. Prædikestolen er af flerfarvet marmor. Det var omtrent ud for denne kirke, at Lord Nelson mistede sin arm i 1797, den arm er vigtig, og nu er vel også 4. gang, jeg nævner den.
Calle Noria
Ved siden af kirken kan man gå igennem et kvarter med de kanariske farver og de typiske kanariske byhuse. Det eneste område, der er tilbage af den gamle by. Her er liv og glade dage døgnet rundt, og med ekstra gang i den om aftenen, for det er her, man går i byen. Og især fredag eftermiddag vælter det ind med kontorfolk, der skal stresse af inden weekenden. Et sted for restaurantbesøg. Her ser man ud over den udtørrede kløft, som deler byen.
Naturhistorisk museum (4), Calle Fuente Morales, ti.-sø. 9-19, €3, gratis om søndagen.
Museet, på den anden side af kløften, er et gammelt hospital, der i 1997 blev museum med samlinger om næsten alt, både guancherne og spaniernes historie. Blandt specialiteterne er mumier og kranier. De har påvist, at guancherne udførte avanceret kirurgi, bl.a. trepanering, hvor de borede huller i kranier for at fjerne tryk fra hjerneblødninger. Der vises eksempler på det oprindelige folks kunstneriske udfoldelser, men også en samling af fund fra Afrika og Sydamerika. Der er gallerier med lokal kunst.
TEA – Tenerife Espacio de las Artes (5), Ave Sebastian 10, ti.-sø. 10-20, tlf. 922 849 057
En arkitektonisk seværdighed i sig selv. Museet er tegnet af de schweiziske Herzog & de Meuron, der også stod bag det olympiske stadion i Beijing. Museet har en lille permanent samling, men ellers er der skiftende udstillinger, især med samtidskunst. De kan være ret spændende, så kig forbi eller hold øje med programmet. Desuden er der et bibliotek med en imponerende læsesal med aviser og tidsskrifter, www.teatenerife.es
Byens skæve kirke blev grundlagt i 1502. Den er delvis genopført efter en brand i 1600-tallet. Det ottekantede klokketårn i seks etager har været landemærke for søfolk og byens vartegn, selv om det har fået konkurrence af koncerthuset. Indenfor er værker fra baroktiden, bla. det udskårne højalter. Statuen af Jomfru Maria ved alteret er skabt af lokale José Luján Pérez. Prædikestolen er af flerfarvet marmor. Det var omtrent ud for denne kirke, at Lord Nelson mistede sin arm i 1797, den arm er vigtig, og nu er vel også 4. gang, jeg nævner den.
Calle Noria
Ved siden af kirken kan man gå igennem et kvarter med de kanariske farver og de typiske kanariske byhuse. Det eneste område, der er tilbage af den gamle by. Her er liv og glade dage døgnet rundt, og med ekstra gang i den om aftenen, for det er her, man går i byen. Og især fredag eftermiddag vælter det ind med kontorfolk, der skal stresse af inden weekenden. Et sted for restaurantbesøg. Her ser man ud over den udtørrede kløft, som deler byen.
Naturhistorisk museum (4), Calle Fuente Morales, ti.-sø. 9-19, €3, gratis om søndagen.
Museet, på den anden side af kløften, er et gammelt hospital, der i 1997 blev museum med samlinger om næsten alt, både guancherne og spaniernes historie. Blandt specialiteterne er mumier og kranier. De har påvist, at guancherne udførte avanceret kirurgi, bl.a. trepanering, hvor de borede huller i kranier for at fjerne tryk fra hjerneblødninger. Der vises eksempler på det oprindelige folks kunstneriske udfoldelser, men også en samling af fund fra Afrika og Sydamerika. Der er gallerier med lokal kunst.
TEA – Tenerife Espacio de las Artes (5), Ave Sebastian 10, ti.-sø. 10-20, tlf. 922 849 057
En arkitektonisk seværdighed i sig selv. Museet er tegnet af de schweiziske Herzog & de Meuron, der også stod bag det olympiske stadion i Beijing. Museet har en lille permanent samling, men ellers er der skiftende udstillinger, især med samtidskunst. De kan være ret spændende, så kig forbi eller hold øje med programmet. Desuden er der et bibliotek med en imponerende læsesal med aviser og tidsskrifter, www.teatenerife.es
Det store marked midt i hovedstaden vågner tidlig morgen. Foto Kenneth Bo Jørgensen
Mercado de Nuestra Senora de Africa (6), Avenida San Sebastián, fra til kl. 14
En imponerende indgang til et marked. Med en smuk statue af en gadesælger foran den orangekalkede bueindgang. Se også statuen af de hårdtarbejdende fiskere. Indenfor er der markedsstemning omkring klokketårnet. Der er 300 boder, hvor man kan købe alt fra frugt og blomster til friskslagtede geder og kanariefugle. En næsten orientalsk atmosfære. Her og der er der små cafeer, hvor man kan prøve de lokale varer - også et godt sted til morgenmad. Søndag formiddag er loppemarked med lædervarer, isenkram og kunsthåndværk. Man skal ikke lede efter noget afrikansk. Navnet skyldes grundlæggerens kone, der altså hed Afrika.
Teatro Guimar (7)
Byens teater på Plaza de Madeira er markeret med et kæmpeansigt foran. Den store flotte gamle kolonibygning ved siden af bruges i dag af skattevæsenet.
En imponerende indgang til et marked. Med en smuk statue af en gadesælger foran den orangekalkede bueindgang. Se også statuen af de hårdtarbejdende fiskere. Indenfor er der markedsstemning omkring klokketårnet. Der er 300 boder, hvor man kan købe alt fra frugt og blomster til friskslagtede geder og kanariefugle. En næsten orientalsk atmosfære. Her og der er der små cafeer, hvor man kan prøve de lokale varer - også et godt sted til morgenmad. Søndag formiddag er loppemarked med lædervarer, isenkram og kunsthåndværk. Man skal ikke lede efter noget afrikansk. Navnet skyldes grundlæggerens kone, der altså hed Afrika.
Teatro Guimar (7)
Byens teater på Plaza de Madeira er markeret med et kæmpeansigt foran. Den store flotte gamle kolonibygning ved siden af bruges i dag af skattevæsenet.
Plaza de la Candelaria (8)
Den smalle plads. Candelaria-pladsen, danner overgangen mellem Plaza de España og Calle del Castillo, et af de store handelsstrøg. I midten står marmormonumentet fra 1778, der hylder spaniernes sejr over guancherne. Det vises med en figur af øernes skytshelgen på toppen af fire besejrede guanche-konger. Ifølge legenden var det hende, der overtalte Kongen af Güimar til at stifte fred med spanierne. Han valgte den lette vej. Monumentet er skabt af den italienske billedhugger Antonio Canova. På pladsens højre side ses i nr. 9 en klassisk kanarisk bygning, Palacio de Carta, fra 1752. Der er bank i palæet, der har smukke balkoner og en patio med træudsmykninger. Man er velkommen til at kigge ind. fortsætter i den livlige gågade Calle del Castillo, der sammen med det parallelle strøg Calle Bethencourt - den næste mod nord - har byens bedste butikker og restauranter. Og det er så smart indrettet, at træerne får lov at vokse vildt og danne tag over strøgene, man kan næsten gå tørskoet i regnvejr, og i den stride sol er her altid rart og skyggefuldt.
De to gågader Calle del Castillo og Calle Bethencour munder ud i pladsen:
Den smalle plads. Candelaria-pladsen, danner overgangen mellem Plaza de España og Calle del Castillo, et af de store handelsstrøg. I midten står marmormonumentet fra 1778, der hylder spaniernes sejr over guancherne. Det vises med en figur af øernes skytshelgen på toppen af fire besejrede guanche-konger. Ifølge legenden var det hende, der overtalte Kongen af Güimar til at stifte fred med spanierne. Han valgte den lette vej. Monumentet er skabt af den italienske billedhugger Antonio Canova. På pladsens højre side ses i nr. 9 en klassisk kanarisk bygning, Palacio de Carta, fra 1752. Der er bank i palæet, der har smukke balkoner og en patio med træudsmykninger. Man er velkommen til at kigge ind. fortsætter i den livlige gågade Calle del Castillo, der sammen med det parallelle strøg Calle Bethencourt - den næste mod nord - har byens bedste butikker og restauranter. Og det er så smart indrettet, at træerne får lov at vokse vildt og danne tag over strøgene, man kan næsten gå tørskoet i regnvejr, og i den stride sol er her altid rart og skyggefuldt.
De to gågader Calle del Castillo og Calle Bethencour munder ud i pladsen:
Mange gode statuer i parken ved kirken
Plaza del Principe (9)
I parken kan man sidde i fred under laurbærtræernes skygge, undtagen når de spiller på tribunen, men så kan man nyde det. Der er flere interessante statuer i parken. Ikke mindst en af byens originaler, som må have været lidt af en klovn.
Iglesia de San Francisco (10), byens sognekirke, opført i 1680 i spansk koloni-barokstil. Kirkens facade har snoede søjler og en svungen gesims foroven. Inden for er højalteret, loftsfreskerne og de mange malerier og statuer værd at se. Kirken var en del af et kloster, som franciskanermunke etablerede i 1494. Ved siden af ligger byens domhus. Bemærk de smukke stukarbejder på bygningen Circolo de Amistad de Enero, tæt på. Bygningen tilhører en privat klub. Det farverige hus er et flot eksempel på ny-imperialistisk stil.
Kunstmuseum, José Murphy 12, ma.-fr. 10-19.30, gratis, tlf. 922 244 358.
Bag kirken er kunstmuseet med en stor samling kanariske malere, men også værker af hollandske og italienske mestre: Ribera, Madrazo, Jordaens, Bruegel og van Loo. Museet låner jævnligt fra Prado-museet i Madrid, så der kan være fornemme ting på væggene. Der er også skulpturer, våben og mønter.
I parken kan man sidde i fred under laurbærtræernes skygge, undtagen når de spiller på tribunen, men så kan man nyde det. Der er flere interessante statuer i parken. Ikke mindst en af byens originaler, som må have været lidt af en klovn.
Iglesia de San Francisco (10), byens sognekirke, opført i 1680 i spansk koloni-barokstil. Kirkens facade har snoede søjler og en svungen gesims foroven. Inden for er højalteret, loftsfreskerne og de mange malerier og statuer værd at se. Kirken var en del af et kloster, som franciskanermunke etablerede i 1494. Ved siden af ligger byens domhus. Bemærk de smukke stukarbejder på bygningen Circolo de Amistad de Enero, tæt på. Bygningen tilhører en privat klub. Det farverige hus er et flot eksempel på ny-imperialistisk stil.
Kunstmuseum, José Murphy 12, ma.-fr. 10-19.30, gratis, tlf. 922 244 358.
Bag kirken er kunstmuseet med en stor samling kanariske malere, men også værker af hollandske og italienske mestre: Ribera, Madrazo, Jordaens, Bruegel og van Loo. Museet låner jævnligt fra Prado-museet i Madrid, så der kan være fornemme ting på væggene. Der er også skulpturer, våben og mønter.
Indgang til krigsmuseet
Museo Militar de Almeyda (11), Castillo de Almeida, Calle de San Isidoro 1, ti.-sø. 10-14, gratis, tlf. 922 271 658.
Krigsmuseet udstiller gammelt artilleri. Også her belyses det engelske angreb i 1797, men den kunstfærdige kanon El Tigre, der skød armen af Lord Nelson under angrebet, er flyttet til Castillo de San Cristóbal (2). Museet har det falmede Union Jack, som man tog som trofæ ved samme lejlighed. Den største klenodie er korset af træ, Santa Cruz de la Conquista, som de Lugo rejste på stranden i 1494, og som byen er opkaldt efter.
Krigsmuseet udstiller gammelt artilleri. Også her belyses det engelske angreb i 1797, men den kunstfærdige kanon El Tigre, der skød armen af Lord Nelson under angrebet, er flyttet til Castillo de San Cristóbal (2). Museet har det falmede Union Jack, som man tog som trofæ ved samme lejlighed. Den største klenodie er korset af træ, Santa Cruz de la Conquista, som de Lugo rejste på stranden i 1494, og som byen er opkaldt efter.
Byparken i Santa Cruz
Skønne kvinder i byens store park
Byparken (12)
Parque Municipal García Sanabria regnes for den smukkeste park på De Kanariske Øer - af mange også den smukkeste i Europa. Den er stor og fuld af skygge med frodig subtropisk vegetation af bambus, bombastiske træer og eksotiske vækster. Midt i parken står et monument for den borgmester, der har givet parken navn. Parken er kendt for sit blomsterur, et af de mest fotograferede motiver på øen (se foto øverst). Det er udført i Schweiz, en skyldes en dansker: Peder C. Larsen (1913-1996) skænkede det til byen. Han gjorde det så godt i byen, at han endte som både æresborger og et torv. Peder C. Larsen kom fra Mors i 1938 som assistent i konsulatet og endte som generalkonsul. Han gjorde fornem erhvervskarriere med al handel med Volvo og Coca Cola. Han iværksætte velgørende organisationer og videnskabelige ekspeditioner. I 1979 blev han æresborger, og i 2014 blev det lille torv ved parken opkaldt efter ham. Parken var i 1973 ramme om en international skulptur-udstilling, og flere af dem har fået lov at stå, så der er meget at kigge på.
I gaderne omkring parken er der store, smukke huse, ikke mindst på Ramblaen.
Parque Municipal García Sanabria regnes for den smukkeste park på De Kanariske Øer - af mange også den smukkeste i Europa. Den er stor og fuld af skygge med frodig subtropisk vegetation af bambus, bombastiske træer og eksotiske vækster. Midt i parken står et monument for den borgmester, der har givet parken navn. Parken er kendt for sit blomsterur, et af de mest fotograferede motiver på øen (se foto øverst). Det er udført i Schweiz, en skyldes en dansker: Peder C. Larsen (1913-1996) skænkede det til byen. Han gjorde det så godt i byen, at han endte som både æresborger og et torv. Peder C. Larsen kom fra Mors i 1938 som assistent i konsulatet og endte som generalkonsul. Han gjorde fornem erhvervskarriere med al handel med Volvo og Coca Cola. Han iværksætte velgørende organisationer og videnskabelige ekspeditioner. I 1979 blev han æresborger, og i 2014 blev det lille torv ved parken opkaldt efter ham. Parken var i 1973 ramme om en international skulptur-udstilling, og flere af dem har fået lov at stå, så der er meget at kigge på.
I gaderne omkring parken er der store, smukke huse, ikke mindst på Ramblaen.
Bænken, skænket af dansk smørgrosserer
Plaza de los Patos (13)
En af byens smukkeste pladser med et springvand i midten, hvor en gås spytter omgivet af frøer. Pladsen er dækket af glaserede fliser i mange farver, men de virkelige mesterværker er bænkene. De er sponsoreret af europæiske handelsfirmaer, som greb til lommerne, da byrådet opfordrede dem til at deltage i udsmykningen omkring deres egne palæer. De fattede, at de måtte hoste op. Til gengæld fik de lov til at få deres navne indlejret i fliserne. Kunstværker med reklamer. Man kan se reklamer fra Fiat og tobaksfirmaer. For os er det sjovest at sidde på bænken fra Dinamarca, skænket af en grosserer, der solgte dansk smør.
Plaza Weyler (14)
Pladsen var oprindelig rasteplads for kavaleriet. I 1878 ændrede man pladsens karakter med opstillingen af Aschille Canessa-skulpturen af Tomas Clavio fra 1881. Over for ligger det militære hovedkvarter, Capitania General de Canarias, hvor Franco var kommandant i 1936, da han indledte sit militærkup og blev Spaniens diktator.
En af byens smukkeste pladser med et springvand i midten, hvor en gås spytter omgivet af frøer. Pladsen er dækket af glaserede fliser i mange farver, men de virkelige mesterværker er bænkene. De er sponsoreret af europæiske handelsfirmaer, som greb til lommerne, da byrådet opfordrede dem til at deltage i udsmykningen omkring deres egne palæer. De fattede, at de måtte hoste op. Til gengæld fik de lov til at få deres navne indlejret i fliserne. Kunstværker med reklamer. Man kan se reklamer fra Fiat og tobaksfirmaer. For os er det sjovest at sidde på bænken fra Dinamarca, skænket af en grosserer, der solgte dansk smør.
Plaza Weyler (14)
Pladsen var oprindelig rasteplads for kavaleriet. I 1878 ændrede man pladsens karakter med opstillingen af Aschille Canessa-skulpturen af Tomas Clavio fra 1881. Over for ligger det militære hovedkvarter, Capitania General de Canarias, hvor Franco var kommandant i 1936, da han indledte sit militærkup og blev Spaniens diktator.
Karnevalsmuseum (15), Casa del Carneval, Calle Aguere 19, 9-19, €6.
Museet i parken ved siden af Galcerán-broen handler udelukkende om byens verdensberømte karneval – med udstillinger på 1100 kvadratmeter med store terrasser på højre bred af Barranco de Santos. Især kan man fryde sig over kostumerne fra karnevallets dronninger gennem tiderne. Men der er også videoer fra begivenheden, så man kan komme i stemning. Det skal man helst, før man går ned i den interaktive afdeling, hvor man sammen med sin familie kan klæde sig ud og give den gas. Der er cafeteria. Museet er blevet enormt populært – med op til 20.000 besøgende om ugen.
El Corte Ingles (16)
Ved siden af busterminalen ligger Santa Cruz´ største stormagasin i 10 etager. Man kan købe alt, og det er i sig selv en oplevelse at gå rundt at se på varerne, og hvis man vil have et lynkik ind i kanariernes hjem, så besøg møbelafdelingen. Sådan bor de. Og en lynintroduktion til Tenerifes gastronomiske oplevelser får man i fødevare-sektionerne i stuen. Se afdelingen for skinker, der stadig har hovene på. Kan man lide tørret skinke, er man kommet i paradis. Der er også en god afdeling for tapas, som man kan tage med hjem. Udmærkede restauranter på øverste etage med udsigt over Operahuset. Et godt sted at handle, for tingene er ikke så dyre som i feriebyerne.
Museet i parken ved siden af Galcerán-broen handler udelukkende om byens verdensberømte karneval – med udstillinger på 1100 kvadratmeter med store terrasser på højre bred af Barranco de Santos. Især kan man fryde sig over kostumerne fra karnevallets dronninger gennem tiderne. Men der er også videoer fra begivenheden, så man kan komme i stemning. Det skal man helst, før man går ned i den interaktive afdeling, hvor man sammen med sin familie kan klæde sig ud og give den gas. Der er cafeteria. Museet er blevet enormt populært – med op til 20.000 besøgende om ugen.
El Corte Ingles (16)
Ved siden af busterminalen ligger Santa Cruz´ største stormagasin i 10 etager. Man kan købe alt, og det er i sig selv en oplevelse at gå rundt at se på varerne, og hvis man vil have et lynkik ind i kanariernes hjem, så besøg møbelafdelingen. Sådan bor de. Og en lynintroduktion til Tenerifes gastronomiske oplevelser får man i fødevare-sektionerne i stuen. Se afdelingen for skinker, der stadig har hovene på. Kan man lide tørret skinke, er man kommet i paradis. Der er også en god afdeling for tapas, som man kan tage med hjem. Udmærkede restauranter på øverste etage med udsigt over Operahuset. Et godt sted at handle, for tingene er ikke så dyre som i feriebyerne.
Auditorio Tenerife
Operahuset i Santa Cruz,
foto Kenneth Bo Jørgensen
Auditorio de Tenerife (17), Ave. la Constitución, tlf. 902 31 73 27.
Byens nye vartegn blev indviet i 2003, og den er blevet en hel seværdighed. Huset er tegnet af den spanske arkitekt, Santiago Calatrava, (vi kender ham bl.a. fra Turning Torso i Malmö). Det ligger ud til havnen og er formet som en kæmpe bølge, der slår ind over byen. De bølgende hvælvinger er utroligt smukke, men også interiøret er seværdigt. Det er formet som et omvendt kræmmerhus, og oppe fra loftets spidse top, stråler lyset ned i salen. Den himmelske stråleglans giver en fornemmelse af at være i en katedral. Der er rundvisninger, men køb hellere en billet til en koncert og oplev det mægtige scenerum i funktion. Her er klassisk og rytmisk musik, dans, performance og musicals, så der skulle være mulighed for at finde noget for enhver smag. (Læs mere under Let til flyet.)
Castillo de San Juan (18)
Ved siden af koncerthuset er en gammel fæstning med en grum historie. Det var byens marked for handel med slaver. På pladsen ser man en stor vindskulptur, en hyldest til arkitekt César Manrique, der boede på Lanzarote, men udførte opgaver på Tenerife. Når man står og kikker på den med ryggen til havet og med højhusene i front, kan man være i tvivl, om han ville føle sig særlig beæret. Hele sit liv kæmpede han for, at man aldrig måtte bygge højere end en palme. Hvordan han kunne lide tingene, kan man se ved siden af, for det har han selv tegnet:
Parque Maritimo César Manrique (19), ma-fr. 10-19, adgang 2,5 euro, tlf. 922 202 995.
Parken er et rekreativt område, men det er næsten også et kunstværk, designet af Lanzarotes berømte arkitekt. Flere store pools er anlagt i et hvidt område, med masser af palmer og stier. Der er restauranter og cafeer, så man kan tilbringe en hel dag her.
Ved siden af poolen ligger byens nyeste attraktion - bygget på skrald
Byens nye vartegn blev indviet i 2003, og den er blevet en hel seværdighed. Huset er tegnet af den spanske arkitekt, Santiago Calatrava, (vi kender ham bl.a. fra Turning Torso i Malmö). Det ligger ud til havnen og er formet som en kæmpe bølge, der slår ind over byen. De bølgende hvælvinger er utroligt smukke, men også interiøret er seværdigt. Det er formet som et omvendt kræmmerhus, og oppe fra loftets spidse top, stråler lyset ned i salen. Den himmelske stråleglans giver en fornemmelse af at være i en katedral. Der er rundvisninger, men køb hellere en billet til en koncert og oplev det mægtige scenerum i funktion. Her er klassisk og rytmisk musik, dans, performance og musicals, så der skulle være mulighed for at finde noget for enhver smag. (Læs mere under Let til flyet.)
Castillo de San Juan (18)
Ved siden af koncerthuset er en gammel fæstning med en grum historie. Det var byens marked for handel med slaver. På pladsen ser man en stor vindskulptur, en hyldest til arkitekt César Manrique, der boede på Lanzarote, men udførte opgaver på Tenerife. Når man står og kikker på den med ryggen til havet og med højhusene i front, kan man være i tvivl, om han ville føle sig særlig beæret. Hele sit liv kæmpede han for, at man aldrig måtte bygge højere end en palme. Hvordan han kunne lide tingene, kan man se ved siden af, for det har han selv tegnet:
Parque Maritimo César Manrique (19), ma-fr. 10-19, adgang 2,5 euro, tlf. 922 202 995.
Parken er et rekreativt område, men det er næsten også et kunstværk, designet af Lanzarotes berømte arkitekt. Flere store pools er anlagt i et hvidt område, med masser af palmer og stier. Der er restauranter og cafeer, så man kan tilbringe en hel dag her.
Ved siden af poolen ligger byens nyeste attraktion - bygget på skrald
Palmetarium
En vaskeægte kanarisk palme
Jardín Botánico del Palmetum (20), Avda. de la Constitución,5, 10-18, sidste adgang kl. 17, Adgang $6, Børn €2,80
Her lå engang byens grimme losseplads, den var i 1983 blevet 40 meter høj og stank ud over hele byen. Nu er stedet smukt og dufter i vilden sky. For ovenpå årtiers skrald gror nu palmer fra hele verden i et 12 hektar stort kuperet terræn. Det blev åbnet I 2014, men palmerne blev plantet her allerede i 1996, så de kunne nå at få en størrelse, der er værd at se på. Med hjælp fra botaniske haver fra hele verden har man samlet frø og stiklinger nok til en fuldfed samling – det er faktisk Europas største palmesamling, og specifikt for palmer fra tropiske land er det verdens største samling. Det hele er delt ind i verdensdele, så man kan betragte forskellen på palmer over hele kloden, og bagefter ved man, at en palme ikke bare er en palme. Hvis man spadserer op af bjerget fra gadeniveau, kommer man først til De Kanariske Øer, hvor man kan se den verdensberømte kanariske palme, som kan bruges til så meget. Men her er også alle andre planter, som er endemiske for øerne. Længere oppe kommer man til Afrika, Hawaii, Asien og så fremdeles, indtil man har været Jorden rundt. Øverst, kik ud over en fantastisk udsigt over Santa Cruz, især ned til operahuset og det store poolanlæg, Undervejs er der udsigtspunkter ud over Atlanten. Når man er på toppen, kan man tage en elevator ned. Absolut et besøg værd, uanset om man er til palmer eller ej.
Her lå engang byens grimme losseplads, den var i 1983 blevet 40 meter høj og stank ud over hele byen. Nu er stedet smukt og dufter i vilden sky. For ovenpå årtiers skrald gror nu palmer fra hele verden i et 12 hektar stort kuperet terræn. Det blev åbnet I 2014, men palmerne blev plantet her allerede i 1996, så de kunne nå at få en størrelse, der er værd at se på. Med hjælp fra botaniske haver fra hele verden har man samlet frø og stiklinger nok til en fuldfed samling – det er faktisk Europas største palmesamling, og specifikt for palmer fra tropiske land er det verdens største samling. Det hele er delt ind i verdensdele, så man kan betragte forskellen på palmer over hele kloden, og bagefter ved man, at en palme ikke bare er en palme. Hvis man spadserer op af bjerget fra gadeniveau, kommer man først til De Kanariske Øer, hvor man kan se den verdensberømte kanariske palme, som kan bruges til så meget. Men her er også alle andre planter, som er endemiske for øerne. Længere oppe kommer man til Afrika, Hawaii, Asien og så fremdeles, indtil man har været Jorden rundt. Øverst, kik ud over en fantastisk udsigt over Santa Cruz, især ned til operahuset og det store poolanlæg, Undervejs er der udsigtspunkter ud over Atlanten. Når man er på toppen, kan man tage en elevator ned. Absolut et besøg værd, uanset om man er til palmer eller ej.
Turistinformation om Santa Cruz de Tenerife:
Sådan går du til sightseeing i Santa Cruz
Byens sporvogn kører fra centrum til La Laguna
Turistkontor: Plaza de España 1, ma.-fr. 8-18, lø. 9-13.
Taler engelsk, tlf. 922239592, museosdetenerife.com
Sightseeing: Cityview giver en effektiv tur til alle de bedste seværdigheder i enten dobbeltdækkerbusser eller et lille tog - med hver deres rute. Billet gælder til begge. Kan stærkt anbefales, for man sparer en masse kræfter og fodtøj, og penge, Det koster $22 inkl. entre til Palmetariet og Karnevals-museet, samt rabat til en række attraktioner. Der er endestation på Plaza de España (1). Du kan købe billetten her.
Byvandring: Der er en 2,5 timers byvandring med guide (engelsk), bestil her.
Sporvogn: Tranvia Linea 1 til La Laguna.
Busterminal: Av. Tres de Mayo, overfor koncerthuset. Busser til hele Tenerife. Udmærket cafeteria, hvor man kan følge med i afgange og ankomster på store lystavler.
Færgeterminal: Til Gran Canaria med videre forbindelse til Fuerteventura og Lanzarote. Til Las Palmas og Agaete flere gange dagligt. Billetter kan købes på Estación Marítima Muelle de Ribera. Se Trafik.
Restauranter: Se nedenfor
Underholdning
Biograf: Multicines Price, Calle de Luis de la Cruz 1, tlf. 922 289 459 (usynkroniseret)
Kultur: Auditorio har både teater, opera og ballet, tlf. 922 290 911
Musik: Før var Plaza de Toros tiltænkt tyre, nu er det til musikkens stjerner.
Fester: Santa Cruz er verdenskendt for sit karneval. Det begynder i februar og varer næsten tre uger - hele byen koger, så vil man bo i Santa Cruz i den periode, er det nødvendigt at bestille hotel i god tid. Byens grundlæggelse fejres den 3. maj ved en mindre fest.
Kasino: Casino de Tenerife, ved Plaza de la Candelaria.
Strand: Santa Cruz har ikke selv strand, men ni km nord ligger den skønneste sandstrand med palmer og caribiske stemning. Læs mere i afsnittet om Anaga-halvøen, klik her.
Taler engelsk, tlf. 922239592, museosdetenerife.com
Sightseeing: Cityview giver en effektiv tur til alle de bedste seværdigheder i enten dobbeltdækkerbusser eller et lille tog - med hver deres rute. Billet gælder til begge. Kan stærkt anbefales, for man sparer en masse kræfter og fodtøj, og penge, Det koster $22 inkl. entre til Palmetariet og Karnevals-museet, samt rabat til en række attraktioner. Der er endestation på Plaza de España (1). Du kan købe billetten her.
Byvandring: Der er en 2,5 timers byvandring med guide (engelsk), bestil her.
Sporvogn: Tranvia Linea 1 til La Laguna.
Busterminal: Av. Tres de Mayo, overfor koncerthuset. Busser til hele Tenerife. Udmærket cafeteria, hvor man kan følge med i afgange og ankomster på store lystavler.
Færgeterminal: Til Gran Canaria med videre forbindelse til Fuerteventura og Lanzarote. Til Las Palmas og Agaete flere gange dagligt. Billetter kan købes på Estación Marítima Muelle de Ribera. Se Trafik.
Restauranter: Se nedenfor
Underholdning
Biograf: Multicines Price, Calle de Luis de la Cruz 1, tlf. 922 289 459 (usynkroniseret)
Kultur: Auditorio har både teater, opera og ballet, tlf. 922 290 911
Musik: Før var Plaza de Toros tiltænkt tyre, nu er det til musikkens stjerner.
Fester: Santa Cruz er verdenskendt for sit karneval. Det begynder i februar og varer næsten tre uger - hele byen koger, så vil man bo i Santa Cruz i den periode, er det nødvendigt at bestille hotel i god tid. Byens grundlæggelse fejres den 3. maj ved en mindre fest.
Kasino: Casino de Tenerife, ved Plaza de la Candelaria.
Strand: Santa Cruz har ikke selv strand, men ni km nord ligger den skønneste sandstrand med palmer og caribiske stemning. Læs mere i afsnittet om Anaga-halvøen, klik her.
Spisesteder i Santa Cruz
Mange små spisesteder har fast menu til en billig penge, foto Kenneth Bo Jørgensen
Restauranter:
//// El Gusto por el Vino, Calle Emilio Calzadillo 6, tlf. 922 277 110, 13-16 og 20.30-23.30, søndag lukket.
Her huserer den danske kok, Danny Nielsen fra Esbjerg, og han er kåret årets bedste kok, hædret af de kanariske øers præsident, og det er sjældent, at udlændinge oplever det. Han har arbejdet på Henne Kirkeby Kro ved Esbjerg og Reinwalds i København. Men kærlighed tvang ham til Tenerife. Maden er kanarisk og castiliansk med danske tvist. Prøv sildetatar med rødløg og kapers på rugbrød, det ser man ikke hver dag. Der er også syltet og stegt pattegris, laksesashimi og flæskesteg med sprød svær. Priser starter ved €50.
/// La Buena Vida, Calle La Noria, 10, tlf. 922 24 19 13. Åben 12-00.
Veltillavet mad i det hotte kvarter i Santa Cruz. Sid ud til gaden og kig på bylivet. Indenfor er det enkelt indrettet med stærke farver og malerier af eksotiske dyr. Lidt pebrede priser, og ikke det helt store kulinariske, men godt smager det.
/// Restaurant La Hierbita, Calle El Clavel 19, ved teatret
Flotte tjenere serverer kanariske retter
// Tapa en Tapa, Paseo Milicias de Garachico 1, ma.-on. 12.30-17, to.-lø. 20-23.
Fik 1. prisen i den årlige konkurrence om at lave tapas. Serverer også montaditos og i øvrigt alle slags spanske retter.
// Bodegón El Puntero, Plaza Weyler, tlf. 922 282214 - Godt kanarisk køkken
// Gastrobar, Naturhistorisk Museum, Calle Fuente Morales, tirs.-søn. kl. 9-19
Efter den åndelige føde er det tid til rigtig mad ud til gårdhaven. God gastrobar med rimelige priser, ingen tapas over €10. Sardinsandwich – guf.
/ Taberna El Cambullón, Calle San José 2
Gode kaffested i gågaden under under flamboyanterne. Kendt for deres morgenboller.
//// El Gusto por el Vino, Calle Emilio Calzadillo 6, tlf. 922 277 110, 13-16 og 20.30-23.30, søndag lukket.
Her huserer den danske kok, Danny Nielsen fra Esbjerg, og han er kåret årets bedste kok, hædret af de kanariske øers præsident, og det er sjældent, at udlændinge oplever det. Han har arbejdet på Henne Kirkeby Kro ved Esbjerg og Reinwalds i København. Men kærlighed tvang ham til Tenerife. Maden er kanarisk og castiliansk med danske tvist. Prøv sildetatar med rødløg og kapers på rugbrød, det ser man ikke hver dag. Der er også syltet og stegt pattegris, laksesashimi og flæskesteg med sprød svær. Priser starter ved €50.
/// La Buena Vida, Calle La Noria, 10, tlf. 922 24 19 13. Åben 12-00.
Veltillavet mad i det hotte kvarter i Santa Cruz. Sid ud til gaden og kig på bylivet. Indenfor er det enkelt indrettet med stærke farver og malerier af eksotiske dyr. Lidt pebrede priser, og ikke det helt store kulinariske, men godt smager det.
/// Restaurant La Hierbita, Calle El Clavel 19, ved teatret
Flotte tjenere serverer kanariske retter
// Tapa en Tapa, Paseo Milicias de Garachico 1, ma.-on. 12.30-17, to.-lø. 20-23.
Fik 1. prisen i den årlige konkurrence om at lave tapas. Serverer også montaditos og i øvrigt alle slags spanske retter.
// Bodegón El Puntero, Plaza Weyler, tlf. 922 282214 - Godt kanarisk køkken
// Gastrobar, Naturhistorisk Museum, Calle Fuente Morales, tirs.-søn. kl. 9-19
Efter den åndelige føde er det tid til rigtig mad ud til gårdhaven. God gastrobar med rimelige priser, ingen tapas over €10. Sardinsandwich – guf.
/ Taberna El Cambullón, Calle San José 2
Gode kaffested i gågaden under under flamboyanterne. Kendt for deres morgenboller.
Candelaria og Virgin de Candelaria
Byen er hjemsted for øernes samlende skytshelgen, Virgen de Candelaria. Byen har 11.000 indbyggere, og selv om en del af den er turistområde, er der stadig meget tilbage af den oprindelige atmosfære. Der er flere barer og restauranter i byen, ikke mindst på selve kirkepladsen. På den store plads foran kirken langs havnepromenaden våger bronzestatuer af de ni høvding, menceyer, der herskede over Tenerife, da spanierne kom. Kunstneren Pepe Abad har skabt dem ud fra gamle stenstatuer. De rå stenstatuer er opstillet på Ramla de los Menceyes – promenadem mellem Candelaria og feriebyen Las Caletillas.
Tæt på kirkepladsen er der en sort sandstrand, hvor man dog skal passe lidt på med de høje bølger og stærke understrømme. Byens gågade går parallelt med stranden og er især kendt for de mange butikker med religiøse souvenirs. Uden for byen op mod bjergene er der indrettet en park, Los Brezos.
Historien om Madonnaen
Hun kom ifølge legenden til syne her ved Chimisey-stranden i 1392, længe før erobrerne. Nogle guanchere mødte Jomfruen gående på stranden med et barn i den ene hånd og et levende lys i den andet. De ville genne hende væk ved at smide sten på hende, men så gik deres skuldre af led. De kunne godt regne ud, at hun var noget særligt, men hun forsvandt ud i vandet. De ilede afsted efter Kongen af Güimar. Da han kom til stede, skyllede en statue af Jomfruen ind på land. Figuren blev bragt til en nærliggende grotte, hvor den udførte mirakler på forlangende. De tilbad den som Chaxiraxi – Verdensdamen - i San Blas-grotten, der ligger op til den nuværende kirke.
Der har formentlig været tale om en galionsfigur, der var drevet i land, men da de spanske munke ankom, fik de let ved at overbevise guancherne om, at der var tale om en kristen madonna, og at de derfor hellere måtte se at blive døbt. Det blev derfor det område, som hurtigst blev gjort kristent og gjorde mindst modstand under erobringen. I 1464 blev figuren stjålet af en adelsmand fra Fuerteventura, der ville bringe den til kristent land trods guanchernes protest. Han installerede den i en kirke på Fuerteventura, men hver morgen, når de lokale kom for at bede, havde madonnaen vendt ryggen til. Til sidst udbrød en epidemi på øen, og indbyggerne tvang adelsmanden til at returnere statuen til Tenerife.
De spanske erobrere byggede en kirke til figuren i 1526, men under en stormflod i 1826 blev kirken ødelagt og statuen skyllede tilbage i havet, hvor den kom fra. En ny madonna blev skabt af kunstneren Fernando Estevez, så det er en kopi, man nu tilbeder i byens Basilica. Der er to fester for skytshelgeninden; 2. februar og 14.-15. august, den sidste er den mest farvestrålende med deltagere fra alle øerne.
Basilica de la Patrona de Canarias
Basilica de la Patrona de Canarias, ma.-fr. 7.30-13, 15-19.30, lø.-sø. 8-20.
Den 25 m lange kirke er fra 1959, og hovedattraktionen er skytshelgeninden ved hovedalteret. Dagligt kommer folk hertil fra alle øerne for at aflevere blomster, som stilles i det lille kapel til højre for hovedindgangen. De lokale går på knæ fra hovedindgangen og op til alteret, mens de fremfører deres ønsker om mirakler. Uden for er der opført et relief som mindesmærke for opdagelsen af madonnaen med et springvand. Kirken er prydet med flere gamle malerier, som fortæller historien om kongen af Güimar, der finder madonnaen på Playa de la Chimisey. Den store træportal til kapellet til højre for hovedalteret er doneret af hinduerne på Tenerife. Tårnet er 45 meter højt, og ved siden af det ligger det gamle dominikanerkloster, der nu er indrettet som museum for skytshelgeninden.
Güimar
Sydkystens næststørste by har 13.000 indbyggere og er center for dalens landbrug. Engang hovedstad for Güimar-riget, der hurtigt overgav sig til spanierne, og derfor levede man forholdsvis fredeligt her og fik stor velstand. Byvåbnet viser en spanier og en guanche række hænderne mod hinanden som symbol på det. Nu producerer man bananer, avokado, blomster og ikke mindst vin. Især hvidvinen herfra område er populær. Ved byen ligger Malpais de Güimar, et naturreservat med mange endemiske planter. I parken er El Volcan med et krater på 300 m i diameter og 60 meter dybt, hvorfra der er flydt lava helt ned til kystlinien. Selve byen er fredfyldt, men aktiv som handelssted. Det kan man fx se på den rige kirke, San Pedro Apostel med statuen af Sankt Peter, byens skytshelgen, som fejres 29. juni. Et dominikansk kloster er omdannet til rådhus, der ligger ved en hyggelig plads med springvand, Her kan man se en mindeplade for brødrene, Quintero Acosta, som indførte kaktuslus på øen. Den profitable lus, der blev brugt til at farve tøj, var engang byens vigtigste indtægtskilde. Fra toppen af Güimarvulkanen (276 m) længere nede ved kysten er der en vidunderlig udsigt. Man kan evt. foretage en lille udflugt til guanchehulerne i Barranco de Badajos.
Pirámides de Güimar, Calle Chacona, dgl. 9.30-18, entré €9.75, tlf. 922 514 510, www.piramidesdeguimar.net. Den verdensberømte norske etnograf Thor Heyerdahl står bag dette moderne museumsprojekt, som blev indviet i april 1998. Museet rejser spørgsmålet, om der har været kontakt mellem Amerika og Europa og Afrika længe før Columbus.
Se under udflugter, klik her.
Den 25 m lange kirke er fra 1959, og hovedattraktionen er skytshelgeninden ved hovedalteret. Dagligt kommer folk hertil fra alle øerne for at aflevere blomster, som stilles i det lille kapel til højre for hovedindgangen. De lokale går på knæ fra hovedindgangen og op til alteret, mens de fremfører deres ønsker om mirakler. Uden for er der opført et relief som mindesmærke for opdagelsen af madonnaen med et springvand. Kirken er prydet med flere gamle malerier, som fortæller historien om kongen af Güimar, der finder madonnaen på Playa de la Chimisey. Den store træportal til kapellet til højre for hovedalteret er doneret af hinduerne på Tenerife. Tårnet er 45 meter højt, og ved siden af det ligger det gamle dominikanerkloster, der nu er indrettet som museum for skytshelgeninden.
Güimar
Sydkystens næststørste by har 13.000 indbyggere og er center for dalens landbrug. Engang hovedstad for Güimar-riget, der hurtigt overgav sig til spanierne, og derfor levede man forholdsvis fredeligt her og fik stor velstand. Byvåbnet viser en spanier og en guanche række hænderne mod hinanden som symbol på det. Nu producerer man bananer, avokado, blomster og ikke mindst vin. Især hvidvinen herfra område er populær. Ved byen ligger Malpais de Güimar, et naturreservat med mange endemiske planter. I parken er El Volcan med et krater på 300 m i diameter og 60 meter dybt, hvorfra der er flydt lava helt ned til kystlinien. Selve byen er fredfyldt, men aktiv som handelssted. Det kan man fx se på den rige kirke, San Pedro Apostel med statuen af Sankt Peter, byens skytshelgen, som fejres 29. juni. Et dominikansk kloster er omdannet til rådhus, der ligger ved en hyggelig plads med springvand, Her kan man se en mindeplade for brødrene, Quintero Acosta, som indførte kaktuslus på øen. Den profitable lus, der blev brugt til at farve tøj, var engang byens vigtigste indtægtskilde. Fra toppen af Güimarvulkanen (276 m) længere nede ved kysten er der en vidunderlig udsigt. Man kan evt. foretage en lille udflugt til guanchehulerne i Barranco de Badajos.
Pirámides de Güimar, Calle Chacona, dgl. 9.30-18, entré €9.75, tlf. 922 514 510, www.piramidesdeguimar.net. Den verdensberømte norske etnograf Thor Heyerdahl står bag dette moderne museumsprojekt, som blev indviet i april 1998. Museet rejser spørgsmålet, om der har været kontakt mellem Amerika og Europa og Afrika længe før Columbus.
Se under udflugter, klik her.