Santa Cruz de Tenerife
Byens vartegn er den skæve kirke ved havnen.
Tenerifes hovedstad har altid været kendt for handel og masser af byliv. Nu er den efterhånden ligeså kendt for kultur, med moderne operahus, museer, koncertsale og teatre. Den ligger kun få minutter fra bjerge og skove og en strand, der nærmest er caribisk.
Se kort og slideshow nederst
Af Kenneth Bo Jørgensen
Santa Cruz markedsfører sig som Capital de la Amabilidad – venlighedens hovedstad. Og her er meget venligt. Selv om det er en rigtig storby med 250.000 indbyggere med støjende gader, højhuse, brede boulevarder, fine paladser og nye moderne kulturhuse. I centrums forretningsstrøg har de fineste mærkevarer, ved siden af trendy shops og designer-outlets. Hvil ud ved de små tapas-barer og cafeer. Turister er velkomne, og de fylder ikke meget, for de kommer som regel kun på endags-ture fra feriebyerne sydpå. Det er derfor et godt sted at møde kanarierne. Man vil næppe kalde det en smuk by, for store dele af den er bygget af engelske militærfolk, og de få en skønhed i bastante bygninger, som kunne holde til noget. God middelklasse stil. Byen ligger beskyttet af Anaga-halvøen og bjerge i nord. Kommer man fra syd, ser man ofte et tungt skytæppe hænge over byen, men bliv ikke forskrækket. Byen kan sagtens være solbeskinnet alligevel, for skyerne hænger lige nord for byen. Barranco de Santos deler byen i to, så man må ofte krydse broer for at komme fra den ene til den anden side. Ud til kysten ligger byens nye vartegn, Operahuset eller Koncerthuset, der står som en kæmpebølge på vej til at vælte ind over byen. Ude på vandet er der tæt trafik af skibe fra hele verden, for Santa Cruz er stadig stoppested for trafik mellem Europa og Amerika, sådan som den har været det siden Columbus. Byen er hjemsted for De Kanariske Øer parlament og det militære hovedkvarter.
Historie
Den spanske erobrer Alonso Fernández de Lugo kom hertil 1. maj 1494 med 1000 soldater. Han satte et trækors på strandbredden og proklamerede, at nu var Tenerife spansk. Ingen gjorde modstand, for han havde i forvejen været snu nok til at sende folk til øen for at forhandle fredsaftaler med øernes konger. Byen fik navn Lugos trækors, officielt: Muy Noble, Real e Invicta Villa de Santa Cruz de Santiago. Hovedstæder lagde man dengang indlands af sikkerhedshensyn, så La Laguna var hovedstad, mens Santa Cruz var havneby, men en meget vigtig havneby. Værdierne fra udbytningen af Amerika strømmede til - eller snarere igennem - Santa Cruz. Byen var derfor et populært mål for pirater, som angreb de rige skibe, når de lå på reden. Spanierne selv tjente nu også fedt på at tilbageholde skibe for at få løsesummer, når det stak dem. 1700-tallet var byens storhedstid, for da havde den eneret på spansk handelstransaktioner med Amerika. Byen var taget så lukrativ en forretning, at andre nationer bare måtte have fingre i den. England forsøgte at erobre den i 1797, men selv om de sendte selve Lord Nelson, tabte de. Det var ved dette slag, at han mistede sin arm. Den skulle stadig ligge nede på havbunden. I 1822 blev den hovedstad for De Kanariske Øer, men siden 1927 har den delt æren med Las Palmas på Gran Canaria. Byen spillede en vis rolle under diktator Franco, for det var her i byen, han boede og arbejdede som kommandant. Her planlagde han sit kup, inden han tog til Madrid og startede borgerkrigen. Man har taget sig god tid til at gøre op med Franco-tiden, se Plaza de España - det er kun få år siden, at man fik taget sig sammen til at ændre navnet på byens største boulevard fra Ramla de General Franco til Ramla de Santa Cruz - selv om den både før og nu bare kaldes Ramlaen.
Se kort og slideshow nederst
Af Kenneth Bo Jørgensen
Santa Cruz markedsfører sig som Capital de la Amabilidad – venlighedens hovedstad. Og her er meget venligt. Selv om det er en rigtig storby med 250.000 indbyggere med støjende gader, højhuse, brede boulevarder, fine paladser og nye moderne kulturhuse. I centrums forretningsstrøg har de fineste mærkevarer, ved siden af trendy shops og designer-outlets. Hvil ud ved de små tapas-barer og cafeer. Turister er velkomne, og de fylder ikke meget, for de kommer som regel kun på endags-ture fra feriebyerne sydpå. Det er derfor et godt sted at møde kanarierne. Man vil næppe kalde det en smuk by, for store dele af den er bygget af engelske militærfolk, og de få en skønhed i bastante bygninger, som kunne holde til noget. God middelklasse stil. Byen ligger beskyttet af Anaga-halvøen og bjerge i nord. Kommer man fra syd, ser man ofte et tungt skytæppe hænge over byen, men bliv ikke forskrækket. Byen kan sagtens være solbeskinnet alligevel, for skyerne hænger lige nord for byen. Barranco de Santos deler byen i to, så man må ofte krydse broer for at komme fra den ene til den anden side. Ud til kysten ligger byens nye vartegn, Operahuset eller Koncerthuset, der står som en kæmpebølge på vej til at vælte ind over byen. Ude på vandet er der tæt trafik af skibe fra hele verden, for Santa Cruz er stadig stoppested for trafik mellem Europa og Amerika, sådan som den har været det siden Columbus. Byen er hjemsted for De Kanariske Øer parlament og det militære hovedkvarter.
Historie
Den spanske erobrer Alonso Fernández de Lugo kom hertil 1. maj 1494 med 1000 soldater. Han satte et trækors på strandbredden og proklamerede, at nu var Tenerife spansk. Ingen gjorde modstand, for han havde i forvejen været snu nok til at sende folk til øen for at forhandle fredsaftaler med øernes konger. Byen fik navn Lugos trækors, officielt: Muy Noble, Real e Invicta Villa de Santa Cruz de Santiago. Hovedstæder lagde man dengang indlands af sikkerhedshensyn, så La Laguna var hovedstad, mens Santa Cruz var havneby, men en meget vigtig havneby. Værdierne fra udbytningen af Amerika strømmede til - eller snarere igennem - Santa Cruz. Byen var derfor et populært mål for pirater, som angreb de rige skibe, når de lå på reden. Spanierne selv tjente nu også fedt på at tilbageholde skibe for at få løsesummer, når det stak dem. 1700-tallet var byens storhedstid, for da havde den eneret på spansk handelstransaktioner med Amerika. Byen var taget så lukrativ en forretning, at andre nationer bare måtte have fingre i den. England forsøgte at erobre den i 1797, men selv om de sendte selve Lord Nelson, tabte de. Det var ved dette slag, at han mistede sin arm. Den skulle stadig ligge nede på havbunden. I 1822 blev den hovedstad for De Kanariske Øer, men siden 1927 har den delt æren med Las Palmas på Gran Canaria. Byen spillede en vis rolle under diktator Franco, for det var her i byen, han boede og arbejdede som kommandant. Her planlagde han sit kup, inden han tog til Madrid og startede borgerkrigen. Man har taget sig god tid til at gøre op med Franco-tiden, se Plaza de España - det er kun få år siden, at man fik taget sig sammen til at ændre navnet på byens største boulevard fra Ramla de General Franco til Ramla de Santa Cruz - selv om den både før og nu bare kaldes Ramlaen.
Er du glad for guiden? Så send forfatteren en venlig tanke på Mobilepay: tlf. 20216673.
Seværdigheder: fra Plaza de España og langs havnen
Det redigerede mindesmærke,
foto Kenneth Bo Jørgensen
Plaza de España er byens centrale plads, der ligger ud til havnen. Den er skæmmet - eller prydet - af to monstrøse bygningsværker. Det ene er mindesmærket Monumento de los Cádos, der i mange år var et stort Franco-problem for teneriferne. For monumentet er opført for at hylde alle hans kumpaner, der faldt for ham under Den Spanske Borgerkrig 1936-39. Dem er man ikke længere så stolte af. Men det ville være et stort besvær - og dyrt - at fjerne det voldsomme monument. Så efter mange års strid, fandt man en smart løsning. Man redigerede i teksten på monumentet, så det nu hylder alle "los todos", der faldt for Spanien under kamp. Altså alle, der er faldet i kamp. Det er faldet i manges smag, for bortset fra blomsteruret i byparken, er monumentet turisternes foto-livret. Især skal alle have selfies med de pompøse germanske soldater - også bagfra. Der er engang imellem adgang til at komme op i korset, så man får en fantastisk udsigt over by og havn. Den anden bygning på pladsen er Cabildo Insular, der er hovedkvarter for øens og regionens forvaltning. Her er også turistkontor. Går man længere hen ad havnepromenaden - mod nord - mod færgerne, er der nærmest i kælderen et monument for Lord Nelsons angreb på Tenerife i 1797, hvor admiralen mistede sin arm. Og længst ude ad promenaden ligger det anker, som Lord Nelson mistede under angrebet, og som i mange år lå på havets bund, sammen med hans arm, men nu ligger rustbunken altså frit fremme. Armen ligger stadig på havets bund. Der er flere seværdigheder langs havnen efter monumentet, hvis man går mod syd:
Nuestra Señora de la Concepción, Byens skæve kirke, Plaza de la Iglesia. Foto øverst.
Santa Cruz´ ældste kirke blev grundlagt i 1502. Den blev delvis genopført efter en brand i 1600-tallet. Det ottekantede klokketårn i seks etager har været landemærke for søfolk siden, og byens vartegn, selv om det efterhånden har fået konkurrence. Indenfor er værker fra baroktiden, bl.a. det udskårne højalter. Statuen af Jomfru Maria ved alteret er skabt af den lokale kunstner, José Luján Pérez. Prædikestolen er af flerfarvet marmor. Det var omtrent ud for denne kirke, at Lord Nelson mistede sin arm i 1797, den arm er vigtig, og nu er vel også 3. gang, jeg nævner den.
Ved siden af kirken kan man gå igennem et kvarter med de rigtige kanariske farver og de typiske kanariske byhuse omkring Calle Noria. Det eneste område, der er tilbage af den autentiske gamle by. Her er liv og glade dage døgnet rundt, og med ekstra gang i den om aftenen, for det er her, man går i byen. Også et godt sted for restaurantbesøg. Her ser man også ud over den udtørrede kløft, som deler byen.
Naturhistorisk museum, Calle Fuente Morales, ti.-sø. 9-19, entré 3€, gratis sø.
Museet ligger overfor kirken, på den anden side af kløften. Det var hospital, før det i 1997 blev museum med samlinger af næsten alt om øerne, både guancherne og spaniernes historie. Blandt specialiteterne er mumier og kranier, der har påvist, at guancherne udførte avanceret kirurgi, bl.a. trepanering, hvor de borede hul i kraniet for at fjerne tryk fra hjerneblødninger. Der vises flere eksempler på det oprindelige folks kunstneriske udfoldelser, men også en samling af fund fra Afrika og Sydamerika. Museet har gallerier med lokal kunst.
Længere mod syd, ja, man kan næsten ikke undgå at lægge mærke til det;
Nuestra Señora de la Concepción, Byens skæve kirke, Plaza de la Iglesia. Foto øverst.
Santa Cruz´ ældste kirke blev grundlagt i 1502. Den blev delvis genopført efter en brand i 1600-tallet. Det ottekantede klokketårn i seks etager har været landemærke for søfolk siden, og byens vartegn, selv om det efterhånden har fået konkurrence. Indenfor er værker fra baroktiden, bl.a. det udskårne højalter. Statuen af Jomfru Maria ved alteret er skabt af den lokale kunstner, José Luján Pérez. Prædikestolen er af flerfarvet marmor. Det var omtrent ud for denne kirke, at Lord Nelson mistede sin arm i 1797, den arm er vigtig, og nu er vel også 3. gang, jeg nævner den.
Ved siden af kirken kan man gå igennem et kvarter med de rigtige kanariske farver og de typiske kanariske byhuse omkring Calle Noria. Det eneste område, der er tilbage af den autentiske gamle by. Her er liv og glade dage døgnet rundt, og med ekstra gang i den om aftenen, for det er her, man går i byen. Også et godt sted for restaurantbesøg. Her ser man også ud over den udtørrede kløft, som deler byen.
Naturhistorisk museum, Calle Fuente Morales, ti.-sø. 9-19, entré 3€, gratis sø.
Museet ligger overfor kirken, på den anden side af kløften. Det var hospital, før det i 1997 blev museum med samlinger af næsten alt om øerne, både guancherne og spaniernes historie. Blandt specialiteterne er mumier og kranier, der har påvist, at guancherne udførte avanceret kirurgi, bl.a. trepanering, hvor de borede hul i kraniet for at fjerne tryk fra hjerneblødninger. Der vises flere eksempler på det oprindelige folks kunstneriske udfoldelser, men også en samling af fund fra Afrika og Sydamerika. Museet har gallerier med lokal kunst.
Længere mod syd, ja, man kan næsten ikke undgå at lægge mærke til det;
Tenerife Auditorio
Operahuset i Santa Cruz,
foto Kenneth Bo Jørgensen
Tenerife Auditorio, Ave. la Constitución, tlf. 902 31 73 27.
Byens nye vartegn blev indviet i 2003, og bygningen og dens indhold er efterhånden blevet en stor seværdighed. Huset er tegnet af den spanske arkitekt, Santiago Calatrava, (vi kender ham bl.a. fra Turning Torso i Malmö). Det ligger ud til havnen og er formet som en kæmpe bølge, der slår ind over byen. De bølgende hvælvinger er utroligt smukke, men også interiøret er seværdigt. Det er formet som et omvendt kræmmerhus, og oppe fra loftets spidse top, stråler lyset ned i salen. Den himmelske stråleglans giver en fornemmelse af at være i en katedral. Der er rundvisninger, men køb hellere en billet til en koncert og oplev det mægtige scenerum i funktion. Her er klassisk og rytmisk musik, dans, performance og musicals, så der skulle være mulighed for at finde noget for enhver smag. (Læs også under Let til flyet.)
Koncerthuset er placeret ved siden af en gammel fæstning, der engang var byens marked for handel med slaver. På pladsen ser man en stor vindskulptur, en hyldest til arkitekt César Manrique, der boede på Lanzarote, men også udførte opgaver på Tenerife. Når man står og kikker på den med ryggen til havet og med højhusene i front, kan man være i tvivl, om han ville føle sig særlig beæret. Hele sit liv kæmpede han for, at man aldrig måtte bygge højere end en palme. Hvordan han kunne lide, at tingene så ud, kan man se ved siden af, for det har han selv tegnet:
Parque Maritimo César Manrique, ma-fr. 10-19, adgang 2,5 euro, tlf. 922 202 995.
Parken er et rekreativt område, men det er næsten også et kunstværk, designet af Lanzarotes berømte arkitekt Manrique. Flere store pools er anlagt i et hvidt område, med masser af palmer og stier. Der er restauranter og cafeer, så man kan tilbringe en hel dag her.
(Se fotos nederst)
Ved siden af poolen ligger byens nyeste attraktion - bygget på skrald:
Byens nye vartegn blev indviet i 2003, og bygningen og dens indhold er efterhånden blevet en stor seværdighed. Huset er tegnet af den spanske arkitekt, Santiago Calatrava, (vi kender ham bl.a. fra Turning Torso i Malmö). Det ligger ud til havnen og er formet som en kæmpe bølge, der slår ind over byen. De bølgende hvælvinger er utroligt smukke, men også interiøret er seværdigt. Det er formet som et omvendt kræmmerhus, og oppe fra loftets spidse top, stråler lyset ned i salen. Den himmelske stråleglans giver en fornemmelse af at være i en katedral. Der er rundvisninger, men køb hellere en billet til en koncert og oplev det mægtige scenerum i funktion. Her er klassisk og rytmisk musik, dans, performance og musicals, så der skulle være mulighed for at finde noget for enhver smag. (Læs også under Let til flyet.)
Koncerthuset er placeret ved siden af en gammel fæstning, der engang var byens marked for handel med slaver. På pladsen ser man en stor vindskulptur, en hyldest til arkitekt César Manrique, der boede på Lanzarote, men også udførte opgaver på Tenerife. Når man står og kikker på den med ryggen til havet og med højhusene i front, kan man være i tvivl, om han ville føle sig særlig beæret. Hele sit liv kæmpede han for, at man aldrig måtte bygge højere end en palme. Hvordan han kunne lide, at tingene så ud, kan man se ved siden af, for det har han selv tegnet:
Parque Maritimo César Manrique, ma-fr. 10-19, adgang 2,5 euro, tlf. 922 202 995.
Parken er et rekreativt område, men det er næsten også et kunstværk, designet af Lanzarotes berømte arkitekt Manrique. Flere store pools er anlagt i et hvidt område, med masser af palmer og stier. Der er restauranter og cafeer, så man kan tilbringe en hel dag her.
(Se fotos nederst)
Ved siden af poolen ligger byens nyeste attraktion - bygget på skrald:
Palmetarium
En vaskeægte kanarisk palme
Jardín Botánico del Palmetum, Avda. de la Constitución,5, Åbent 10-18, sidste adgang kl. 17, Adgang 6 €, Børn 2,80 €.
Her lå engang byens grimme losseplads, den var i 1983 blevet 40 meter høj og stank ud over hele byen. Nu er stedet smukt og dufter i vilden sky. For ovenpå årtiers skrald gror nu palmer fra hele verden i et 12 hektar stort kuperet terræn. Det blev åbnet I 2014, men palmerne blev plantet her allerede i 1996, så de kunne nå at få en størrelse, der er værd at se på. Med hjælp fra botaniske haver fra hele verden har man samlet frø og stiklinger nok til en fuldfed samling – det er faktisk Europas største palmesamling, og specifikt for palmer fra tropiske land er det verdens største samling. Det hele er delt ind i verdensdele, så man kan betragte forskellen på palmer over hele kloden, og bagefter ved man, at en palme ikke bare er en palme. Hvis man spadserer op af bjerget fra gadeniveau, kommer man først til De Kanariske Øer, hvor man kan se den verdensberømte kanariske palme, som kan bruges til så meget. Men her er også alle andre planter, som er endemiske for øerne. Længere oppe kommer man til Afrika, Hawaii, Asien og så fremdeles, indtil man har været Jorden rundt. Øverst, kik ud over en fantastisk udsigt over Santa Cruz, især ned til operahuset og det store poolanlæg, Undervejs er der udsigtspunkter ud over Atlanten. Når man er på toppen, kan man tage en elevator ned. Absolut et besøg værd, uanset om man er til palmer eller ej.
Her lå engang byens grimme losseplads, den var i 1983 blevet 40 meter høj og stank ud over hele byen. Nu er stedet smukt og dufter i vilden sky. For ovenpå årtiers skrald gror nu palmer fra hele verden i et 12 hektar stort kuperet terræn. Det blev åbnet I 2014, men palmerne blev plantet her allerede i 1996, så de kunne nå at få en størrelse, der er værd at se på. Med hjælp fra botaniske haver fra hele verden har man samlet frø og stiklinger nok til en fuldfed samling – det er faktisk Europas største palmesamling, og specifikt for palmer fra tropiske land er det verdens største samling. Det hele er delt ind i verdensdele, så man kan betragte forskellen på palmer over hele kloden, og bagefter ved man, at en palme ikke bare er en palme. Hvis man spadserer op af bjerget fra gadeniveau, kommer man først til De Kanariske Øer, hvor man kan se den verdensberømte kanariske palme, som kan bruges til så meget. Men her er også alle andre planter, som er endemiske for øerne. Længere oppe kommer man til Afrika, Hawaii, Asien og så fremdeles, indtil man har været Jorden rundt. Øverst, kik ud over en fantastisk udsigt over Santa Cruz, især ned til operahuset og det store poolanlæg, Undervejs er der udsigtspunkter ud over Atlanten. Når man er på toppen, kan man tage en elevator ned. Absolut et besøg værd, uanset om man er til palmer eller ej.
Fra Plaza de España og ind i byen:
Der er masser af skygge på hovedstrøgene
Plaza de la Candelaria
Den smalle bilfri plads danner overgangen mellem Plaza de España og Calle del Castillo, det store handelsstrøg. I midten står marmormonumentet fra 1778, Triunfo de la Candelaria, der hylder spaniernes sejr over guancherne. Det vises med en figur af Kanarieøernes skytshelgen på toppen af fire besejrede guanche-konger. Ifølge legenden var det hende, der overtalte Kongen af Güimar til at stifte fred med spanierne uden kamp. Han var en af de konger, der valgte den lette vej. Monumentet er skabt af den berømte italienske billedhugger Antonio Canova. På pladsens højre side ses i nr. 9 en meget klassisk kanarisk bygning, Palacio de Carta, fra 1752. En bank har til huse i palæet med de smukke balkoner, hvor man først må igennem en vidunderlig patio med træudsmykninger. Man er velkommen til at kigge ind i åbningstiden.
Candelaria-pladsen fortsætter i den livlige gågade Calle del Castillo, der sammen med det parallelle strøg Calle Bethencourt - den næste mod nord - har byens bedste butikker og restauranter. Og det er så smart indrettet, at træerne har fået lov at vokse så vildt, at de nu danner et tag over strøgene, man kan næsten gå tørskoet i regnvejr, og i den stride sol er her altid rart og skyggefuldt. De to gå gader munder ud i pladsen, Plaza del Principe, hvor man kan sidde i fred i laurbærtræernes skygge, undtagen når de finder på at spille fra tribunen. Der er flere interessante statuer i parken. Se en af byens originaler, foto nedenfor.
Iglesia de San Francisco, byens sognekirke, er opført i 1680 i spansk koloni-barokstil. Kirkens facade har snoede søjler og en elegant svungen gesims foroven. Inden for er højalteret, loftsfreskerne og de mange malerier og statuer værd at se. Kirken var en del af et kloster, som franciskanermunke etablerede, da de kom til øen sammen med de Lugo i 1494. Ved siden af ligger byens domhus. Bemærk de smukke stukarbejder på bygningen Circolo de Amistad de Enero, tæt på kunstmuseet. Bygningen tilhører Venskabskredsen af Januar 1855 - en privat klub. Det farverige hus er et flot eksempel på ny-imperialistisk stil.
Kunstmuseum, José Murphy 12, ma.-fr. 10-19.30, gratis, tlf. 922 244 358.
Bag kirken er kunstmuseet med en stor samling kanariske malere, men også værker af hollandske og italienske mestre: Ribera, Madrazo, Jordaens, Bruegel og van Loo. Museet låner jævnligt fra Prado-museet i Madrid, så der kan være fornemme ting på væggene. Der er også skulpturer, våben og mønter. Der er et nyt kunstmuseum i gåafstand derfra:
TEA – Tenerife Espacio de las Artes, Ave de San Sebastian, 10, ti.-sø. 10-20, 922 849 057
En arkitektonisk seværdighed i sig selv. Museet er tegnet af de schweiziske stjernearkitekter Herzog & de Meuron, der også stod bag det olympiske stadion i Beijing. Museet har kun en lille permanent samling, men der er altid skiftende udstillinger med samtidskunst. De plejer at være spændende, så hold øje med programmet. Desuden er her også et bibliotek med en flot og indbydende læsesal med aviser og tidsskrifter, www.teatenerife.es
Karnevalsmuseum, Casa del Carneval, Calle Aguere 19, 9-19, pris 6 euro.
Byens nyeste museum ligger i parken ved siden af Galcerán-broen. Det handler udelukkende om byens verdensberømte karneval – med udstillinger på 1100 kvadratmeter med store terrasser på højre bred af Barranco de Santos. Især kan man fryde sig over kostumerne fra karnevallets dronninger gennem tiderne. Men der er også videoer fra begivenheden, så man kan komme i stemning. For det skal man helst, før man går ned i den interaktive afdeling, hvor man sammen med sin familie kan klæde sig ud og give den gas. Der er cafeteria. Museet er blevet enormt populært – med op til 20.000 besøgende om ugen. Byens teater finder man på Plaza de Madeira, hvor man bliver modtaget af et kæmpeansigt foran Teatro Guimar. Den store flotte gamle kolonibygning ved siden af bruges i dag af skattevæsenet.
Den smalle bilfri plads danner overgangen mellem Plaza de España og Calle del Castillo, det store handelsstrøg. I midten står marmormonumentet fra 1778, Triunfo de la Candelaria, der hylder spaniernes sejr over guancherne. Det vises med en figur af Kanarieøernes skytshelgen på toppen af fire besejrede guanche-konger. Ifølge legenden var det hende, der overtalte Kongen af Güimar til at stifte fred med spanierne uden kamp. Han var en af de konger, der valgte den lette vej. Monumentet er skabt af den berømte italienske billedhugger Antonio Canova. På pladsens højre side ses i nr. 9 en meget klassisk kanarisk bygning, Palacio de Carta, fra 1752. En bank har til huse i palæet med de smukke balkoner, hvor man først må igennem en vidunderlig patio med træudsmykninger. Man er velkommen til at kigge ind i åbningstiden.
Candelaria-pladsen fortsætter i den livlige gågade Calle del Castillo, der sammen med det parallelle strøg Calle Bethencourt - den næste mod nord - har byens bedste butikker og restauranter. Og det er så smart indrettet, at træerne har fået lov at vokse så vildt, at de nu danner et tag over strøgene, man kan næsten gå tørskoet i regnvejr, og i den stride sol er her altid rart og skyggefuldt. De to gå gader munder ud i pladsen, Plaza del Principe, hvor man kan sidde i fred i laurbærtræernes skygge, undtagen når de finder på at spille fra tribunen. Der er flere interessante statuer i parken. Se en af byens originaler, foto nedenfor.
Iglesia de San Francisco, byens sognekirke, er opført i 1680 i spansk koloni-barokstil. Kirkens facade har snoede søjler og en elegant svungen gesims foroven. Inden for er højalteret, loftsfreskerne og de mange malerier og statuer værd at se. Kirken var en del af et kloster, som franciskanermunke etablerede, da de kom til øen sammen med de Lugo i 1494. Ved siden af ligger byens domhus. Bemærk de smukke stukarbejder på bygningen Circolo de Amistad de Enero, tæt på kunstmuseet. Bygningen tilhører Venskabskredsen af Januar 1855 - en privat klub. Det farverige hus er et flot eksempel på ny-imperialistisk stil.
Kunstmuseum, José Murphy 12, ma.-fr. 10-19.30, gratis, tlf. 922 244 358.
Bag kirken er kunstmuseet med en stor samling kanariske malere, men også værker af hollandske og italienske mestre: Ribera, Madrazo, Jordaens, Bruegel og van Loo. Museet låner jævnligt fra Prado-museet i Madrid, så der kan være fornemme ting på væggene. Der er også skulpturer, våben og mønter. Der er et nyt kunstmuseum i gåafstand derfra:
TEA – Tenerife Espacio de las Artes, Ave de San Sebastian, 10, ti.-sø. 10-20, 922 849 057
En arkitektonisk seværdighed i sig selv. Museet er tegnet af de schweiziske stjernearkitekter Herzog & de Meuron, der også stod bag det olympiske stadion i Beijing. Museet har kun en lille permanent samling, men der er altid skiftende udstillinger med samtidskunst. De plejer at være spændende, så hold øje med programmet. Desuden er her også et bibliotek med en flot og indbydende læsesal med aviser og tidsskrifter, www.teatenerife.es
Karnevalsmuseum, Casa del Carneval, Calle Aguere 19, 9-19, pris 6 euro.
Byens nyeste museum ligger i parken ved siden af Galcerán-broen. Det handler udelukkende om byens verdensberømte karneval – med udstillinger på 1100 kvadratmeter med store terrasser på højre bred af Barranco de Santos. Især kan man fryde sig over kostumerne fra karnevallets dronninger gennem tiderne. Men der er også videoer fra begivenheden, så man kan komme i stemning. For det skal man helst, før man går ned i den interaktive afdeling, hvor man sammen med sin familie kan klæde sig ud og give den gas. Der er cafeteria. Museet er blevet enormt populært – med op til 20.000 besøgende om ugen. Byens teater finder man på Plaza de Madeira, hvor man bliver modtaget af et kæmpeansigt foran Teatro Guimar. Den store flotte gamle kolonibygning ved siden af bruges i dag af skattevæsenet.
Markedet
Marked med atmosfære,
foto Kenneth Bo Jørgensen
Mercado de Nuestra Senora de Africa, på den anden side af kløften, åben til kl. 14. En imponerende indgang til et marked. En smuk statue af en gadesælger står foran den orangekalkede bueindgang og byder velkommen. Se også statuen på den anden side af hårdtarbejdende fiskere. Indenfor er der markedsstemning omkring det høje klokketårn i midten. Der er op til 300 boder, hvor man kan købe alt fra frugt og blomster til friskslagtede geder og kanariefugle. Der er en næsten orientalsk atmosfære. Her og der er der små cafeer, hvor man kan prøve de lokale varer - også et godt sted at starte sin morgen. Søndag formiddag er her loppemarked med lædervarer, isenkram og kunsthåndværk. Hvis man går ud ad bagindgangen, finder man et moderne indkøbscenter. Og i sidegaderne er der mindre boder. Fortsætter man længere mod syd, er man på vej til El Cortes Ingles. Byens andet store centrum for shopping, men det er et stormagasin, som vi kender dem i forvejen, og det er indendørs, så det har ikke helt samme charme.
Parque Municipal Garcia Sanabria
Flere fede skulpturer i byparken
Santa Cruz´ største bypark regnes for den smukkeste på De Kanariske Øer - af mange også i hele Europa. Den er stor og fuld af skygge med frodig subtropisk vegetation af bambus, bombastiske træer og eksotiske vækster. Midt i parken står et monument for den lokale borgmester, der har givet parken navn. Men parken er mest kendt for sit blomsterur, som er et af de mest fotograferede motiver på hele øen. Og det skyldes en dansker. Det blev skænket af Peder C. Larsen (1913-1996), som gjorde så meget godt for byen, at han endte som både æresborger og et torv. Peder C. Larsen kom fra Mors til Tenerife i 1938 som assistent i konsulatet og endte som generalkonsul. Samtidig gjorde han fornem erhvervskarriere og fik al handel med Volvo og Coca Cola. Han tog initiativtager til store velgørende organisationer og videnskabelige ekspeditioner omkring Tenerife. I 1979 blev han hædret som æresborger, og i 2014 blev et lille torv i Santa Cruz opkaldt efter ham. Parken var i 1973 ramme om en international skulptur-udstilling, og flere af dem har fået lov at stå efterfølgende, så der er meget kunst at kigge på. Der er også en legeplads i parken. I gaderne omkring parken er der store, smukke huse, ikke mindst på Ramblaen.
Plaza de los Paros
Parkbænk skænket af dansk smør
Tæt på Parque García Sanabría ligger på Veinticinco de Julio denne plads midt i velhaverkvarteret. Det er absolut en af byens smukkeste pladser med et springvand i midten, hvor en gås spytter omgivet af frøer. Hele pladsen er dækket af glaserede fliser i mange farver, men de virkelige mesterværker er bænkene. De er alle sponsoreret for mange år siden af europæiske handelsfirmaer, som greb til lommerne, da byrådet opfordrede dem til at deltage i udsmykningen af den nye plads omkring deres egne palæer. De fattede godt, at de måtte hoste de op. Til gengæld fik de glade givere lov til at få deres navne indlejret i fliserne. Så det blev kunstværker med reklamer. Man kan se sjove reklamer fra både Fiat og nogle af tidens verdenskendte tobaksfirmaer. For os er det sjovest at sidde på bænken fra Dinamarca, som er skænket af en grosserer, der solgte danske smør (se foto)
Praktiske oplysninger - underholdning og spisesteder:
Byens sporvogn kører i centrum
Info: Plaza de España 1, ma.-fr. 8-18, lø. 9-13. Taler engelsk, tlf. 922 23 95 92,Tenerifes museer, museosdetenerife.com
Sightseeing: Med Cityview får man en ret effektiv tur til det hele. Kan stærkt anbefales, dels sparer man en masse kræfter og fodtøj, dels mange penge, for det koster kun 22 euro og giver samtidig gratis adgang til både Palmetariet og Karnevalsmuseet, desuden rabat til en række attraktioner. Man kan både køre hop-on-hop-off med dobbeltdækkerbus og et lille tog - de har hver deres ruter. Køb billet på Plaza de España, hvor både tog og bus har endestation.
Sporvogn: Den flotte Tranvia har en enkelt rute i byen, den er mest egnet til pendlere, men tag endelig en tur. Hvis man skal til La Laguna, tager man Linea 1.
Busterminal, Av. Tres de Mayo, overfor koncerthuset, er centrum for alle busruter på Tenerife. Der er et udmærket cafeteria, og man kan følge med i afgange og ankomster via store lystavler.
Færgeterminal: Til Gran Canaria (bl.a. flyvebåde) med videre sejlads til Fuerteventura og Lanzarote. Både til Las Palmas og Agaete flere gange dagligt. Billetter kan købes på Estación Marítima Muelle de Ribera. Se Trafik.
Restauranter: Se underholdning og spisesteder under reklamen
Sightseeing: Med Cityview får man en ret effektiv tur til det hele. Kan stærkt anbefales, dels sparer man en masse kræfter og fodtøj, dels mange penge, for det koster kun 22 euro og giver samtidig gratis adgang til både Palmetariet og Karnevalsmuseet, desuden rabat til en række attraktioner. Man kan både køre hop-on-hop-off med dobbeltdækkerbus og et lille tog - de har hver deres ruter. Køb billet på Plaza de España, hvor både tog og bus har endestation.
Sporvogn: Den flotte Tranvia har en enkelt rute i byen, den er mest egnet til pendlere, men tag endelig en tur. Hvis man skal til La Laguna, tager man Linea 1.
Busterminal, Av. Tres de Mayo, overfor koncerthuset, er centrum for alle busruter på Tenerife. Der er et udmærket cafeteria, og man kan følge med i afgange og ankomster via store lystavler.
Færgeterminal: Til Gran Canaria (bl.a. flyvebåde) med videre sejlads til Fuerteventura og Lanzarote. Både til Las Palmas og Agaete flere gange dagligt. Billetter kan købes på Estación Marítima Muelle de Ribera. Se Trafik.
Restauranter: Se underholdning og spisesteder under reklamen
Underholdning
Biograf: Multicines Price, Calle de Luis de la Cruz 1, tlf. 922 289 459 (usynkroniseret)
Kultur: Det nye operahus ved havnefronten har både teater, opera og ballet, tlf. 922 290 911
Musik: Før var Plaza de Toros tiltænkt tyre, nu er det til musikkens stjerner.
Fester: Santa Cruz er verdenskendt for sit karneval. Festen begynder i februar og varer i næsten tre uger - hele byen koger, så vil man bo i Santa Cruz i den periode og opleve karnevallet, er det nødvendigt at bestille hotel i god tid. Byens grundlæggelse fejres den 3. maj ved en mindre fest.
Indkøb: Stormagasinet El Corte Ingles, ved siden af busterminalen, er Santa Cruz´ største stormagasin i 10 etager. Man kan købe alt, og det er i sig selv en oplevelse at gå rundt at se på varerne, og hvis man vil have et lynkig ind i kanariernes hjem, så besøg møbelafdelingen. Sådan bor de. Og en lynintroduktion til Tenerifes gastronomiske oplevelser får man i fødevare-sektionerne i stuen. Se afdelingen for skinker, der stadig har hovene på. Kan man lide tørret skinke, er man kommet i paradis. Der er også en god afdeling for tapas, som man kan tage med hjem. Udmærkede restauranter på øverste etage med udsigt over Operahuset. Et godt sted at handle, for tingene er ikke så dyre som i feriebyerne.
Kasino: Casino de Tenerife, ved Plaza de la Candelaria.
Biograf: Multicines Price, Calle de Luis de la Cruz 1, tlf. 922 289 459 (usynkroniseret)
Kultur: Det nye operahus ved havnefronten har både teater, opera og ballet, tlf. 922 290 911
Musik: Før var Plaza de Toros tiltænkt tyre, nu er det til musikkens stjerner.
Fester: Santa Cruz er verdenskendt for sit karneval. Festen begynder i februar og varer i næsten tre uger - hele byen koger, så vil man bo i Santa Cruz i den periode og opleve karnevallet, er det nødvendigt at bestille hotel i god tid. Byens grundlæggelse fejres den 3. maj ved en mindre fest.
Indkøb: Stormagasinet El Corte Ingles, ved siden af busterminalen, er Santa Cruz´ største stormagasin i 10 etager. Man kan købe alt, og det er i sig selv en oplevelse at gå rundt at se på varerne, og hvis man vil have et lynkig ind i kanariernes hjem, så besøg møbelafdelingen. Sådan bor de. Og en lynintroduktion til Tenerifes gastronomiske oplevelser får man i fødevare-sektionerne i stuen. Se afdelingen for skinker, der stadig har hovene på. Kan man lide tørret skinke, er man kommet i paradis. Der er også en god afdeling for tapas, som man kan tage med hjem. Udmærkede restauranter på øverste etage med udsigt over Operahuset. Et godt sted at handle, for tingene er ikke så dyre som i feriebyerne.
Kasino: Casino de Tenerife, ved Plaza de la Candelaria.
Spisesteder i Santa Cruz - udvalgte
Tapa en Tapa, Paseo Milicias de Garachico 1, ma.-on. 12.30-17, to.-lø.: også 20-23 ,tlf. 922 15 10 25.
Restauranten modtog i 1. prisen i den årlige konkurrence om at lave de bedste tapas. Serverer også montaditos og i øvrigt alle slags spanske retter. Kan serveres med txiquitos.
Méson Can Mas, Calle José Murphy,tlf. 922 272 063 (god steak)
Gastrobar, Naturhistorisk Museum, Calle Fuente Morales, tirs.-søn. kl. 9-19, mandag lukket.
Efter den åndelige føde er det tid til rigtig sult i museumsrestauranten ud til gårdhaven. God gastrobar med rimelige priser, ingen tapas over 10 euro. Prøv en sardinsandwich – guf.
La Buena Vida, Calle La Noria, 10, Santa Cruz de Tenerife, tlf. 922 24 19 13. Åben 12-00.
Veltillavet mad i det hotteste kvarter i Santa Cruz. Sid ud til gaden og kig på bylivet. Indenfor er det enkelt indrettet med stærke farver og malerier af eksotiske dyr. Lidt pebrede priser, og ikke det helt store kulinariske udsving, men godt smager det.
El Gusto por el Vino, Calle Emilio Calzadillo, 6, Santa Cruz, tlf. 922 277 110, åbent 13-16 og 20.30-23.30, søndag lukket.
Her huserer den danske kok, Danny Nielsen fra Esbjerg, og han er ikke hvem som helst i Tenerifes køkkener. Han har været kåret som årets bedste kok, hædret af de kanariske øers præsident, og det er meget sjældent, at udlændinge modtager prisen. Han har arbejdet på bl.a. Henne Kirkeby Kro ved Esbjerg og Reinwalds i København. Men kærlighed tvang ham til Tenerife. Maden er kanarisk og castiliansk mad med danske tvist. Prøv sildetatar med rødløg og kapers på rugbrød, det ser man ikke hver dag på ferieøen. Retterne tæller også syltet og stegt pattegris, laksesashimi og flæskesteg med sprød svær. Priser starter ved 50 euro.
Restauranten modtog i 1. prisen i den årlige konkurrence om at lave de bedste tapas. Serverer også montaditos og i øvrigt alle slags spanske retter. Kan serveres med txiquitos.
Méson Can Mas, Calle José Murphy,tlf. 922 272 063 (god steak)
Gastrobar, Naturhistorisk Museum, Calle Fuente Morales, tirs.-søn. kl. 9-19, mandag lukket.
Efter den åndelige føde er det tid til rigtig sult i museumsrestauranten ud til gårdhaven. God gastrobar med rimelige priser, ingen tapas over 10 euro. Prøv en sardinsandwich – guf.
La Buena Vida, Calle La Noria, 10, Santa Cruz de Tenerife, tlf. 922 24 19 13. Åben 12-00.
Veltillavet mad i det hotteste kvarter i Santa Cruz. Sid ud til gaden og kig på bylivet. Indenfor er det enkelt indrettet med stærke farver og malerier af eksotiske dyr. Lidt pebrede priser, og ikke det helt store kulinariske udsving, men godt smager det.
El Gusto por el Vino, Calle Emilio Calzadillo, 6, Santa Cruz, tlf. 922 277 110, åbent 13-16 og 20.30-23.30, søndag lukket.
Her huserer den danske kok, Danny Nielsen fra Esbjerg, og han er ikke hvem som helst i Tenerifes køkkener. Han har været kåret som årets bedste kok, hædret af de kanariske øers præsident, og det er meget sjældent, at udlændinge modtager prisen. Han har arbejdet på bl.a. Henne Kirkeby Kro ved Esbjerg og Reinwalds i København. Men kærlighed tvang ham til Tenerife. Maden er kanarisk og castiliansk mad med danske tvist. Prøv sildetatar med rødløg og kapers på rugbrød, det ser man ikke hver dag på ferieøen. Retterne tæller også syltet og stegt pattegris, laksesashimi og flæskesteg med sprød svær. Priser starter ved 50 euro.
Er du glad for guiden? Så send forfatteren en venlig tanke på Mobilepay: tlf. 20216673.