Guide til Santa Cruz de Tenerife
Alt om Santa Cruz: Historie, Seværdigheder i Santa Cruz, Restauranter i Santa Cruz, Sightseeing i Santa Cruz, Kort, nederst også Candelaria og Guimar.
Tenerifes hovedstad har altid været kendt for handel og byliv. Nu også med operahus, museer, koncertsale og teatre. Den ligger kun få minutter fra bjerge, skove og en strand, der nærmest er caribisk. Men byen er international. Sid på en bar, spis tapas, drik vin og nyd det.
Operahuset slår som en bølge ind over byen og sætter en ny kulturel scene, foto Kenneth Bo Jørgensen
Af Kenneth Bo Jørgensen
Santa Cruz kaldes Capital de la Amabilidad – den venlige hovedstad. Og den er venlig. Lidt som Aarhus. 250.000 indbyggere. Lækkert centrum: Gågader. Trendy shops. Tapas-barer og listige vandhuller. Gennemført hyggelig. Turister er velkomne, men de fylder ikke meget, de bor her ikke, kommer bare på endags-visit. Opført af engelske militærfolk, der så skønhed i bastante bygninger, som kunne holde til noget. Så man vil næppe kalde det en køn by. Barranco de Santos deler byen i to. Ud til kysten ligger byens nye vartegn. Før var det kirken med det skæve tårn, nu er det koncerthuset, der står som en kæmpe kulturbølge ind over byen. Ude i vandet er der tæt trafik, for Santa Cruz er stadig et vigtigt stoppested mellem Europa og Amerika. Byen huser De Kanariske Øers parlament og det militære hovedkvarter. Hovedstadstitlen deler den med Las Palmas de Gran Canaria.
Santa Cruz de Tenerifes Historie
Den spanske erobrer Alonso Fernández de Lugo ankom 1. maj 1494 med 1000 soldater. Han satte et trækors og proklamerede, at nu var øen spansk. Byen fik navn efter korset: Santa Cruz de Santiago. Men ellers drog man videre og gjorde La Laguna til hovedstad, mens Santa Cruz var dens havneby. Værdierne fra Amerika skulle via Santa Cruz på vej til Europa. Især efter at Las Palmas på Gran Canaria var brændt ned af pirater og sygnede hen. Santa Cruz fik da eneret på spansk handel med Amerika. Byen var så lukrativ, at andre nationer måtte have fingre i den. England forsøgte i 1797, men selv om de sendte selveste Lord Nelson, tabte de, og Nelson mistede sin arm i slaget. Den ligger stadig på havbunden. Diktator Franco boede her, da han var kommandant, indtil han blev Spaniens diktator. Måske derfor, har man taget sig vældig god tid til at gøre op med ham. For kun få år siden hed byens største boulevard Ramla de General Franco - nu hedder den Ramla de Santa Cruz, i daglig tale bare Ramlaen.
Den spanske erobrer Alonso Fernández de Lugo ankom 1. maj 1494 med 1000 soldater. Han satte et trækors og proklamerede, at nu var øen spansk. Byen fik navn efter korset: Santa Cruz de Santiago. Men ellers drog man videre og gjorde La Laguna til hovedstad, mens Santa Cruz var dens havneby. Værdierne fra Amerika skulle via Santa Cruz på vej til Europa. Især efter at Las Palmas på Gran Canaria var brændt ned af pirater og sygnede hen. Santa Cruz fik da eneret på spansk handel med Amerika. Byen var så lukrativ, at andre nationer måtte have fingre i den. England forsøgte i 1797, men selv om de sendte selveste Lord Nelson, tabte de, og Nelson mistede sin arm i slaget. Den ligger stadig på havbunden. Diktator Franco boede her, da han var kommandant, indtil han blev Spaniens diktator. Måske derfor, har man taget sig vældig god tid til at gøre op med ham. For kun få år siden hed byens største boulevard Ramla de General Franco - nu hedder den Ramla de Santa Cruz, i daglig tale bare Ramlaen.
Seværdigheder i Santa Cruz de Tenerife:
Hiv ud og ind i kortet, så du får den nøjagtige placering. Følg numrene i teksten:
Monument, nu for alle spanske faldne
Plaza de España (1)
Byens centrale plads ud til havnen har to monstrøse bygningsværker. Det ene er Monumento de los Cádos, i mange år et pinligt Franco-problem. For monumentet er opført for at hylde ham og hans kumpaners sejr over demokratiet i Den Spanske Borgerkrig 1936-39. Dem er man ikke så stolte af længere, men på den anden side ville det også være frygtelig dyrt at få det fjernet. Så man fandt en smart løsning. Man redigerede i teksten på monumentet, så det nu hylder alle, der er faldet i kamp for Spanien. Bortset fra blomsteruret i byparken er monumentet turisternes foto-livret. Alle skal have selfies med de velbyggede soldater - også bagfra, hvor de er meget veludrustede. Der er engang imellem åbent, så man kan komme op i korset, så er det bare om at komme afsed, for der er flot udsigt over by og havn. Den anden bygning på pladsen er Cabildo Insular, øernes administrative hovedkvarter, men her er også turistkontor, men bestemt ikke en af de mest imødekommende. Foran monumentet er en stor kunstig sø, som man samles om ved festlige lejligheder. Og den er bare hyggelig at slentre eller sidde ved, for her er altid mange mennesker, der venter på turisttog og turistbusser.
Castillo de San Cristóbal (2) ma-lø 10-18, gratis, tlf. 922 28 56 05
Resterne af den gamle borg fra 1575 blev opdaget tilfældigt i 2006 i forbindelse med vejarbejde. Nu er der museum under jorden, der fortæller om Tenerifes forsvarsværker. Hovedattraktionen er den legendariske kanon El Tigre, som nærmest er et nationalsymbol. For det var fra denne kanon, der blev affyret den kugle, der rev Lord Nelsons arm af 24. juli 1797, da englænderne angreb byen. Efter Tenerife ses han kun med en arm. Bronzekanonen er støbt i Sevilla, tre meter lang og vejer to tons. Længere nede ad havnepromenaden - mod færgerne, ligger det anker, som Lord Nelson mistede under angrebet, og som i mange år lå på havets bund, sammen med hans arm, men nu ligger rustbunken altså frit fremme.
Byens centrale plads ud til havnen har to monstrøse bygningsværker. Det ene er Monumento de los Cádos, i mange år et pinligt Franco-problem. For monumentet er opført for at hylde ham og hans kumpaners sejr over demokratiet i Den Spanske Borgerkrig 1936-39. Dem er man ikke så stolte af længere, men på den anden side ville det også være frygtelig dyrt at få det fjernet. Så man fandt en smart løsning. Man redigerede i teksten på monumentet, så det nu hylder alle, der er faldet i kamp for Spanien. Bortset fra blomsteruret i byparken er monumentet turisternes foto-livret. Alle skal have selfies med de velbyggede soldater - også bagfra, hvor de er meget veludrustede. Der er engang imellem åbent, så man kan komme op i korset, så er det bare om at komme afsed, for der er flot udsigt over by og havn. Den anden bygning på pladsen er Cabildo Insular, øernes administrative hovedkvarter, men her er også turistkontor, men bestemt ikke en af de mest imødekommende. Foran monumentet er en stor kunstig sø, som man samles om ved festlige lejligheder. Og den er bare hyggelig at slentre eller sidde ved, for her er altid mange mennesker, der venter på turisttog og turistbusser.
Castillo de San Cristóbal (2) ma-lø 10-18, gratis, tlf. 922 28 56 05
Resterne af den gamle borg fra 1575 blev opdaget tilfældigt i 2006 i forbindelse med vejarbejde. Nu er der museum under jorden, der fortæller om Tenerifes forsvarsværker. Hovedattraktionen er den legendariske kanon El Tigre, som nærmest er et nationalsymbol. For det var fra denne kanon, der blev affyret den kugle, der rev Lord Nelsons arm af 24. juli 1797, da englænderne angreb byen. Efter Tenerife ses han kun med en arm. Bronzekanonen er støbt i Sevilla, tre meter lang og vejer to tons. Længere nede ad havnepromenaden - mod færgerne, ligger det anker, som Lord Nelson mistede under angrebet, og som i mange år lå på havets bund, sammen med hans arm, men nu ligger rustbunken altså frit fremme.
Den småskæve kirke var landemærke for søfolk
Nuestra Señora de la Concepción (3), Plaza de la Iglesia.
Byens skæve kirke blev grundlagt i 1502. Den er delvis genopført efter en brand i 1600-tallet. Det ottekantede klokketårn i seks etager har været landemærke for søfolk og byens vartegn, indtil koncerthuset slog det ud. Inden for er værker fra baroktiden, bla det udskårne højalter. Statuen af Jomfru Maria ved alteret er skabt af lokale José Luján Pérez. Prædikestolen er af flerfarvet marmor. Det var omtrent ud for denne kirke, at Lord Nelson mistede sin arm i 1797, den arm er vigtig, og nu er det vel også 4. gang, jeg nævner den.
Calle Noria
Ved siden af kirken kan man gå igennem et kvarter med kanariske farver og typiske byhuse. Det eneste område, der er tilbage af den gamle by. Her er liv og glade dage døgnet rundt, og med ekstra gang i den om aftenen, for det er her, man går i byen. Og især fredag eftermiddag vælter det ind med kontorfolk, der skal stresse af inden weekenden. Et af de bedste steder at spise med udsigt til den udtørrede kløft, som deler byen.
Naturhistorisk museum (4), Calle Fuente Morales, ti.-sø. 9-19, €3, gratis søndag.
Museet, på den anden side af kløften, er et gammelt hospital, der siden 1997 haft vist alt, hvad man ved om øens historie, både set med guanchernes og spaniernes øjne. Blandt specialiteterne er mumier og kranier. Det er disse kranier, der har påvist, at guancherne kunne udføre avanceret kirurgi, bl.a. trepanering, hvor de borede huller i kranier for at fjerne tryk fra hjerneblødninger. Der vises eksempler på deres kunstneriske udfoldelser, men også en samling af fund fra Afrika og Sydamerika. Der er gallerier med lokal kunst.
TEA – Tenerife Espacio de las Artes (5), Ave Sebastian 10, ti.-sø. 10-20, tlf. 922 849 057
En arkitektonisk seværdighed i sig selv. Museet er tegnet af de schweiziske Herzog & de Meuron, der også stod bag det olympiske stadion i Beijing. Museet har en lille permanent samling, men ellers er der skiftende udstillinger, især med samtidskunst. De kan være ret spændende, så kig forbi eller hold øje med programmet. Desuden er der et bibliotek med en imponerende læsesal med aviser og tidsskrifter, www.teatenerife.es
Byens skæve kirke blev grundlagt i 1502. Den er delvis genopført efter en brand i 1600-tallet. Det ottekantede klokketårn i seks etager har været landemærke for søfolk og byens vartegn, indtil koncerthuset slog det ud. Inden for er værker fra baroktiden, bla det udskårne højalter. Statuen af Jomfru Maria ved alteret er skabt af lokale José Luján Pérez. Prædikestolen er af flerfarvet marmor. Det var omtrent ud for denne kirke, at Lord Nelson mistede sin arm i 1797, den arm er vigtig, og nu er det vel også 4. gang, jeg nævner den.
Calle Noria
Ved siden af kirken kan man gå igennem et kvarter med kanariske farver og typiske byhuse. Det eneste område, der er tilbage af den gamle by. Her er liv og glade dage døgnet rundt, og med ekstra gang i den om aftenen, for det er her, man går i byen. Og især fredag eftermiddag vælter det ind med kontorfolk, der skal stresse af inden weekenden. Et af de bedste steder at spise med udsigt til den udtørrede kløft, som deler byen.
Naturhistorisk museum (4), Calle Fuente Morales, ti.-sø. 9-19, €3, gratis søndag.
Museet, på den anden side af kløften, er et gammelt hospital, der siden 1997 haft vist alt, hvad man ved om øens historie, både set med guanchernes og spaniernes øjne. Blandt specialiteterne er mumier og kranier. Det er disse kranier, der har påvist, at guancherne kunne udføre avanceret kirurgi, bl.a. trepanering, hvor de borede huller i kranier for at fjerne tryk fra hjerneblødninger. Der vises eksempler på deres kunstneriske udfoldelser, men også en samling af fund fra Afrika og Sydamerika. Der er gallerier med lokal kunst.
TEA – Tenerife Espacio de las Artes (5), Ave Sebastian 10, ti.-sø. 10-20, tlf. 922 849 057
En arkitektonisk seværdighed i sig selv. Museet er tegnet af de schweiziske Herzog & de Meuron, der også stod bag det olympiske stadion i Beijing. Museet har en lille permanent samling, men ellers er der skiftende udstillinger, især med samtidskunst. De kan være ret spændende, så kig forbi eller hold øje med programmet. Desuden er der et bibliotek med en imponerende læsesal med aviser og tidsskrifter, www.teatenerife.es
Det store marked midt i hovedstaden vågner tidlig morgen. Foto Kenneth Bo Jørgensen
Mercado de Nuestra Senora de Africa (6), Avenida San Sebastián, fra til kl. 14
En imponerende indgang til et marked. Med en smuk statue af en gadesælger foran den orangekalkede bueindgang. Se også statuen af de hårdtarbejdende fiskere. Indenfor er der markedsstemning omkring klokketårnet. Fra 300 boder kan man købe alt fra frugt og blomster til friskslagtede geder og kanariefugle. En næsten orientalsk atmosfære. Her og der små cafeer, hvor man kan prøve de lokale varer - også et godt sted til morgenmad. Søndag formiddag er loppemarked med lædervarer, isenkram og kunsthåndværk. Man skal ikke lede efter noget afrikansk. Navnet skyldes ikke en særlig tilknytning til Afrika, men derimod at markedets grundlæggers kone hed Afrika. Det er hende, det er opkaldt efter
En imponerende indgang til et marked. Med en smuk statue af en gadesælger foran den orangekalkede bueindgang. Se også statuen af de hårdtarbejdende fiskere. Indenfor er der markedsstemning omkring klokketårnet. Fra 300 boder kan man købe alt fra frugt og blomster til friskslagtede geder og kanariefugle. En næsten orientalsk atmosfære. Her og der små cafeer, hvor man kan prøve de lokale varer - også et godt sted til morgenmad. Søndag formiddag er loppemarked med lædervarer, isenkram og kunsthåndværk. Man skal ikke lede efter noget afrikansk. Navnet skyldes ikke en særlig tilknytning til Afrika, men derimod at markedets grundlæggers kone hed Afrika. Det er hende, det er opkaldt efter
Når du ser dette ansigt, står du ved byens teater, foto Kenneth Bo Jørgensen
Teatro Guimar (7)
Byens teater på Plaza de Madeira er markeret med et kæmpeansigt foran. Den store flotte gamle kolonibygning ved siden af bruges i dag af skattevæsenet.
Plaza de la Candelaria (8)
Den smalle plads. Candelaria-pladsen, danner overgangen mellem Plaza de España og Calle del Castillo, et af de store handelsstrøg. I midten står marmormonumentet fra 1778, der hylder spaniernes sejr over guancherne. Det viser øernes skytshelgen over de fire besejrede guanche-konger. Ifølge legenden var det hende, der overtalte Kongen af Güimar til at stifte fred med spanierne. Det er skabt af den italienske billedhugger Antonio Canova. På pladsens højre side ses (i nr. 9) en klassisk kanarisk bygning, Palacio de Carta, fra 1752. Der er bank i palæet, der har smukke balkoner og en patio med træudsmykninger. Man er velkommen til at kigge ind. Fortsæt i den livlige handelsgade Calle del Castillo, der sammen med det parallelle strøg Calle Bethencourt har byens bedste butikker og restauranter. Her har træerne fået lov at vokse vildt og danne tag over strøgene, man kan næsten gå tørskoet i regnvejr, og i den stride sol er her rart og skyggefuldt.
De to gågader Calle del Castillo og Calle Bethencour munder ud i pladsen:
Byens teater på Plaza de Madeira er markeret med et kæmpeansigt foran. Den store flotte gamle kolonibygning ved siden af bruges i dag af skattevæsenet.
Plaza de la Candelaria (8)
Den smalle plads. Candelaria-pladsen, danner overgangen mellem Plaza de España og Calle del Castillo, et af de store handelsstrøg. I midten står marmormonumentet fra 1778, der hylder spaniernes sejr over guancherne. Det viser øernes skytshelgen over de fire besejrede guanche-konger. Ifølge legenden var det hende, der overtalte Kongen af Güimar til at stifte fred med spanierne. Det er skabt af den italienske billedhugger Antonio Canova. På pladsens højre side ses (i nr. 9) en klassisk kanarisk bygning, Palacio de Carta, fra 1752. Der er bank i palæet, der har smukke balkoner og en patio med træudsmykninger. Man er velkommen til at kigge ind. Fortsæt i den livlige handelsgade Calle del Castillo, der sammen med det parallelle strøg Calle Bethencourt har byens bedste butikker og restauranter. Her har træerne fået lov at vokse vildt og danne tag over strøgene, man kan næsten gå tørskoet i regnvejr, og i den stride sol er her rart og skyggefuldt.
De to gågader Calle del Castillo og Calle Bethencour munder ud i pladsen:
Mange gode statuer i parken ved kirken
Plaza del Principe (9)
I parken kan man sidde i fred under laurbærtræernes skygge, undtagen når de spiller på tribunen. Der er flere interessante statuer i parken. Ikke mindst en af byens originaler, som var lidt af en klovn.
Iglesia de San Francisco (10), byens sognekirke, opført i 1680 i spansk koloni-barokstil. Facaden har snoede søjler og en svungen gesims foroven. Inden for er højalteret, loftsfreskerne og de mange malerier og statuer værd at se. Kirken var en del af et franciskanerkloster fra 1494. Ved siden af ligger byens domhus. Bemærk de smukke stukarbejder på bygningen Circolo de Amistad de Enero, tæt på. Bygningen tilhører en privat klub. Det farverige hus er et eksempel på ny-imperialistisk stil.
Kunstmuseum, José Murphy 12, ma.-fr. 10-19.30, gratis, tlf. 922 244 358.
Bag kirken er kunstmuseet med en stor samling kanariske malere, men også værker af hollandske og italienske mestre: Ribera, Madrazo, Jordaens, Bruegel og van Loo. Museet låner jævnligt fra Prado-museet i Madrid, så der kan være fornemme ting på væggene. Der er også skulpturer, våben og mønter.
I parken kan man sidde i fred under laurbærtræernes skygge, undtagen når de spiller på tribunen. Der er flere interessante statuer i parken. Ikke mindst en af byens originaler, som var lidt af en klovn.
Iglesia de San Francisco (10), byens sognekirke, opført i 1680 i spansk koloni-barokstil. Facaden har snoede søjler og en svungen gesims foroven. Inden for er højalteret, loftsfreskerne og de mange malerier og statuer værd at se. Kirken var en del af et franciskanerkloster fra 1494. Ved siden af ligger byens domhus. Bemærk de smukke stukarbejder på bygningen Circolo de Amistad de Enero, tæt på. Bygningen tilhører en privat klub. Det farverige hus er et eksempel på ny-imperialistisk stil.
Kunstmuseum, José Murphy 12, ma.-fr. 10-19.30, gratis, tlf. 922 244 358.
Bag kirken er kunstmuseet med en stor samling kanariske malere, men også værker af hollandske og italienske mestre: Ribera, Madrazo, Jordaens, Bruegel og van Loo. Museet låner jævnligt fra Prado-museet i Madrid, så der kan være fornemme ting på væggene. Der er også skulpturer, våben og mønter.
Indgang til krigsmuseet
Museo Militar de Almeyda (11), Castillo de Almeida, Calle de San Isidoro 1, ti.-sø. 10-14, gratis, tlf. 922 271 658.
Krigsmuseet udstiller gammelt artilleri. Også her belyses det engelske angreb i 1797, men den kunstfærdige kanon El Tigre, der skød armen af Lord Nelson under angrebet, er flyttet til Castillo de San Cristóbal (2). Museet har det falmede Union Jack, som man tog som trofæ ved samme lejlighed. Den største klenodie er korset af træ, Santa Cruz de la Conquista, som de Lugo rejste på stranden i 1494, og som byen er opkaldt efter.
Krigsmuseet udstiller gammelt artilleri. Også her belyses det engelske angreb i 1797, men den kunstfærdige kanon El Tigre, der skød armen af Lord Nelson under angrebet, er flyttet til Castillo de San Cristóbal (2). Museet har det falmede Union Jack, som man tog som trofæ ved samme lejlighed. Den største klenodie er korset af træ, Santa Cruz de la Conquista, som de Lugo rejste på stranden i 1494, og som byen er opkaldt efter.
Byparken i Santa Cruz
Skønne kvinder i byens store park
Parque Municipal García Sanabria (12) er nok den smukkeste park på De Kanariske Øer - mange siger den smukkeste i Europa. Fuld af skygge med subtropisk vegetation af bambus, bombastiske træer og eksotiske vækster. Midt i parken står et monument for den borgmester, der har givet parken navn. Men der er masser af kunst at kigge på. Parken var i 1973 ramme om en international skulptur-udstilling, og flere af dem har fået lov at stå.
Mest kendt er parken for blomsteruret, et af de mest fotograferede motiver på Tenerife i det hele taget (se foto øverst). Det er lavet i Schweiz, men hentet hertil af en dansker: Peder C. Larsen (1913-1996). Han stammer fra Mors og kom i 1938 til øen som assistent i konsulatet, og han endte som generalkonsul. Ind imellem gjorde han erhvervskarriere og sikrede sig al handel på Tenerife med Volvo og Coca Cola. Da han var blevet rig, stiftede han velgørende organisationer og finansierede videnskabelige ekspeditioner. I 1979 blev han æresborger, og i 2014 blev det lille torv ved parken opkaldt efter ham.
I gaderne omkring parken er der store, smukke huse, ikke mindst på Ramblaen.
Mest kendt er parken for blomsteruret, et af de mest fotograferede motiver på Tenerife i det hele taget (se foto øverst). Det er lavet i Schweiz, men hentet hertil af en dansker: Peder C. Larsen (1913-1996). Han stammer fra Mors og kom i 1938 til øen som assistent i konsulatet, og han endte som generalkonsul. Ind imellem gjorde han erhvervskarriere og sikrede sig al handel på Tenerife med Volvo og Coca Cola. Da han var blevet rig, stiftede han velgørende organisationer og finansierede videnskabelige ekspeditioner. I 1979 blev han æresborger, og i 2014 blev det lille torv ved parken opkaldt efter ham.
I gaderne omkring parken er der store, smukke huse, ikke mindst på Ramblaen.
Bænken på Plaza de los Patos er skænket af en dansk smørgrosserer
Plaza de los Patos (13)
En af byens smukkeste pladser med et springvand i midten, hvor en gås spytter omgivet af frøer. Pladsen er dækket af glaserede fliser i mange farver, men de virkelige mesterværker er bænkene. De er sponsoreret af europæiske handelsfirmaer, som greb til lommerne, da byrådet opfordrede dem til at deltage i udsmykningen omkring deres egne palæer. De fattede, at de måtte hoste op. Til gengæld fik de lov til at få deres navne i fliserne. Kunstværker med reklamer. Man kan se reklamer fra Fiat og tobaksfirmaer. For os er det sjovest at sidde på bænken fra Dinamarca, skænket af en grosserer, der solgte dansk smør.
Plaza Weyler (14)
Pladsen var oprindelig rasteplads for kavaleriet. I 1878 ændrede man pladsens karakter med opstillingen af Aschille Canessa-skulpturen af Tomas Clavio fra 1881. Over for ligger det militære hovedkvarter, Capitania General de Canarias, hvor Franco var kommandant i 1936, inden han deltog i kuppet mod regeringen og blev Spaniens diktator.
En af byens smukkeste pladser med et springvand i midten, hvor en gås spytter omgivet af frøer. Pladsen er dækket af glaserede fliser i mange farver, men de virkelige mesterværker er bænkene. De er sponsoreret af europæiske handelsfirmaer, som greb til lommerne, da byrådet opfordrede dem til at deltage i udsmykningen omkring deres egne palæer. De fattede, at de måtte hoste op. Til gengæld fik de lov til at få deres navne i fliserne. Kunstværker med reklamer. Man kan se reklamer fra Fiat og tobaksfirmaer. For os er det sjovest at sidde på bænken fra Dinamarca, skænket af en grosserer, der solgte dansk smør.
Plaza Weyler (14)
Pladsen var oprindelig rasteplads for kavaleriet. I 1878 ændrede man pladsens karakter med opstillingen af Aschille Canessa-skulpturen af Tomas Clavio fra 1881. Over for ligger det militære hovedkvarter, Capitania General de Canarias, hvor Franco var kommandant i 1936, inden han deltog i kuppet mod regeringen og blev Spaniens diktator.
Se kostumerne på karnevalsmuseet
Karnevalsmuseum (15), Casa del Carneval, Calle Aguere 19, 9-19, €6.
Museet ved siden af Galcerán-broen handler udelukkende om byens verdensberømte karneval – med udstillinger på 1100 kvadratmeter med store terrasser på højre bred af Barranco de Santos. Især kan man fryde sig over kostumerne fra karnevallets dronninger gennem tiderne. Men der er også videoer fra begivenheden, så man kan komme i stemning. Det skal man helst, før man går ned i den interaktive afdeling, hvor man sammen med sin familie kan klæde sig ud og give den gas. Der er cafeteria. Museet er blevet enormt populært – med op til 20.000 besøgende om ugen.
El Corte Ingles (16)
Ved siden af busterminalen ligger Santa Cruz største stormagasin i 10 etager. Man kan købe alt, og det er i sig selv en oplevelse at gå rundt at se på varerne, og få et lynkig ind i kanariernes hjem i møbelafdelingen. Sådan bor de. Og en lynintroduktion til Tenerifes gastronomiske oplevelser får man i fødevare-sektionerne i stuen. Se afdelingen for skinker, der stadig har hove på. Kan man lide tørret skinke, er man kommet i paradis. Også en god afdeling for tapas, som take away. Udmærkede restauranter på øverste etage med udsigt over Operahuset. Et godt sted at handle, for tingene er ikke så dyre som i feriebyerne.
Museet ved siden af Galcerán-broen handler udelukkende om byens verdensberømte karneval – med udstillinger på 1100 kvadratmeter med store terrasser på højre bred af Barranco de Santos. Især kan man fryde sig over kostumerne fra karnevallets dronninger gennem tiderne. Men der er også videoer fra begivenheden, så man kan komme i stemning. Det skal man helst, før man går ned i den interaktive afdeling, hvor man sammen med sin familie kan klæde sig ud og give den gas. Der er cafeteria. Museet er blevet enormt populært – med op til 20.000 besøgende om ugen.
El Corte Ingles (16)
Ved siden af busterminalen ligger Santa Cruz største stormagasin i 10 etager. Man kan købe alt, og det er i sig selv en oplevelse at gå rundt at se på varerne, og få et lynkig ind i kanariernes hjem i møbelafdelingen. Sådan bor de. Og en lynintroduktion til Tenerifes gastronomiske oplevelser får man i fødevare-sektionerne i stuen. Se afdelingen for skinker, der stadig har hove på. Kan man lide tørret skinke, er man kommet i paradis. Også en god afdeling for tapas, som take away. Udmærkede restauranter på øverste etage med udsigt over Operahuset. Et godt sted at handle, for tingene er ikke så dyre som i feriebyerne.
Auditorio Tenerife
Operahuset i Santa Cruz,
foto Kenneth Bo Jørgensen
Auditorio de Tenerife (17), Ave. la Constitución, tlf. 902 31 73 27.
Byens vartegn blev indviet i 2003, og den er blevet en seværdighed. Huset er tegnet af den spanske arkitekt, Santiago Calatrava, (vi kender ham bl.a. fra Turning Torso i Malmö). Det ligger ud til havnen og er formet som en kæmpe bølge, der slår ind over byen. De bølgende hvælvinger er utroligt smukke, men også interiøret er seværdigt. Det er formet som et omvendt kræmmerhus, og oppe fra loftets spidse top, stråler lyset ned i salen. Den himmelske stråleglans giver en fornemmelse af at være i en katedral. Der er rundvisninger, men køb hellere en billet til en koncert og oplev det mægtige scenerum i funktion. Her er klassisk og rytmisk musik, dans, performance og musicals, så der skulle være mulighed for at finde noget for enhver smag. (Læs mere under Tenerife-historier)
Byens vartegn blev indviet i 2003, og den er blevet en seværdighed. Huset er tegnet af den spanske arkitekt, Santiago Calatrava, (vi kender ham bl.a. fra Turning Torso i Malmö). Det ligger ud til havnen og er formet som en kæmpe bølge, der slår ind over byen. De bølgende hvælvinger er utroligt smukke, men også interiøret er seværdigt. Det er formet som et omvendt kræmmerhus, og oppe fra loftets spidse top, stråler lyset ned i salen. Den himmelske stråleglans giver en fornemmelse af at være i en katedral. Der er rundvisninger, men køb hellere en billet til en koncert og oplev det mægtige scenerum i funktion. Her er klassisk og rytmisk musik, dans, performance og musicals, så der skulle være mulighed for at finde noget for enhver smag. (Læs mere under Tenerife-historier)
Skulptur til ære for Cesar Manrique
Castillo de San Juan (18)
Ved siden af koncerthuset er en gammel fæstning med en grum historie. Det var byens marked for slavehandel. På pladsen ser man en stor vindskulptur, en hyldest til arkitekt César Manrique, der boede på Lanzarote, men udførte opgaver på Tenerife. Når man står og kikker på den med ryggen til havet og med højhusene i front, kan man være i tvivl, om han ville føle sig særlig beæret. Hele sit liv kæmpede han for, at man aldrig måtte bygge højere end en palme. Hvordan han kunne lide tingene, kan man se ved siden af, for det har han selv tegnet:
Parque Maritimo César Manrique (19), ma-fr. 10-19, adgang 2,5 euro, tlf. 922 202 995.
Parken er et rekreativt område, men det er næsten også et kunstværk, designet af Lanzarotes berømte arkitekt, der også har givet anlægget sit navn. Flere store pools er anlagt i et hvidt område, med masser af palmer og stier. Der er restauranter og cafeer, så man kan sagtens tilbringe en hel dag her. Ved siden af poolen ligger byens nyeste attraktion - bygget på skrald
Ved siden af koncerthuset er en gammel fæstning med en grum historie. Det var byens marked for slavehandel. På pladsen ser man en stor vindskulptur, en hyldest til arkitekt César Manrique, der boede på Lanzarote, men udførte opgaver på Tenerife. Når man står og kikker på den med ryggen til havet og med højhusene i front, kan man være i tvivl, om han ville føle sig særlig beæret. Hele sit liv kæmpede han for, at man aldrig måtte bygge højere end en palme. Hvordan han kunne lide tingene, kan man se ved siden af, for det har han selv tegnet:
Parque Maritimo César Manrique (19), ma-fr. 10-19, adgang 2,5 euro, tlf. 922 202 995.
Parken er et rekreativt område, men det er næsten også et kunstværk, designet af Lanzarotes berømte arkitekt, der også har givet anlægget sit navn. Flere store pools er anlagt i et hvidt område, med masser af palmer og stier. Der er restauranter og cafeer, så man kan sagtens tilbringe en hel dag her. Ved siden af poolen ligger byens nyeste attraktion - bygget på skrald
Palmetarium
En vaskeægte kanarisk palme
Jardín Botánico del Palmetum (20), Avda. de la Constitución,5, 10-18, sidste adgang kl. 17, Adgang $6, Børn €2,80
Her lå engang byens grimme losseplads, som i 1983 var blevet 40 meter høj og stank ud over hele byen. Nu er her smukt og dufter i vilden sky. For ovenpå årtiers skrald gror nu palmer fra hele verden i et 12 hektar stort kuperet terræn. Det blev åbnet i 2014, men palmerne blev plantet her allerede i 1996, så de kunne nå at få en størrelse, der er værd at se på. Med hjælp fra botaniske haver i hele verden har man samlet frø og stiklinger nok til en fuldfed samling – nu Europas største palmesamling, og specifikt for palmer fra tropiske land er det verdens største samling. Parken er delt ind i verdensdele, så man kan betragte forskellen på palmer over hele kloden, og bagefter ved man, at en palme ikke bare er en palme. Hvis man spadserer op ad bjerget fra gadeniveau, kommer man først til De Kanariske Øer, hvor man kan se den verdensberømte kanariske palme, som kan bruges til så meget. Men her er også alle andre planter, som er endemiske for øerne. Længere oppe kommer man til Afrika, Hawaii, Asien og så fremdeles, indtil man har været Jorden rundt. Øverst, kig ud over en fantastisk udsigt over Santa Cruz, især ned til operahuset og det store poolanlæg, Undervejs er der udsigtspunkter til Atlanten. Når man er på toppen, kan man tage en elevator ned. Absolut et besøg værd, uanset om man er til palmer eller ej.
Her lå engang byens grimme losseplads, som i 1983 var blevet 40 meter høj og stank ud over hele byen. Nu er her smukt og dufter i vilden sky. For ovenpå årtiers skrald gror nu palmer fra hele verden i et 12 hektar stort kuperet terræn. Det blev åbnet i 2014, men palmerne blev plantet her allerede i 1996, så de kunne nå at få en størrelse, der er værd at se på. Med hjælp fra botaniske haver i hele verden har man samlet frø og stiklinger nok til en fuldfed samling – nu Europas største palmesamling, og specifikt for palmer fra tropiske land er det verdens største samling. Parken er delt ind i verdensdele, så man kan betragte forskellen på palmer over hele kloden, og bagefter ved man, at en palme ikke bare er en palme. Hvis man spadserer op ad bjerget fra gadeniveau, kommer man først til De Kanariske Øer, hvor man kan se den verdensberømte kanariske palme, som kan bruges til så meget. Men her er også alle andre planter, som er endemiske for øerne. Længere oppe kommer man til Afrika, Hawaii, Asien og så fremdeles, indtil man har været Jorden rundt. Øverst, kig ud over en fantastisk udsigt over Santa Cruz, især ned til operahuset og det store poolanlæg, Undervejs er der udsigtspunkter til Atlanten. Når man er på toppen, kan man tage en elevator ned. Absolut et besøg værd, uanset om man er til palmer eller ej.
Turistinformation om Santa Cruz de Tenerife:
Byens sporvogn kører fra centrum til La Laguna
Turistkontor: Plaza de España 1, ma.-fr. 8-18, lø. 9-13. Taler engelsk, tlf. 922239592, museosdetenerife.com
Sightseeing: Cityview giver en effektiv tur til de bedste seværdigheder i bus eller et lille tog - med hver deres rute. Billet gælder til begge. Kan stærkt anbefales, for man sparer kræfter, fodtøj og penge. Det koster $22 inkl. entre til Palmetariet og Karnevals-museet, samt rabat til en række attraktioner. Der er endestation på Plaza de España (1).
Sporvogn: Tranvia Linea 1 til La Laguna.
Busterminal: Av. Tres de Mayo, overfor koncerthuset. Busser til hele Tenerife. Udmærket cafeteria, hvor man kan følge med i afgange og ankomster på store lystavler.
Færgeterminal: Til Gran Canaria med videre forbindelse til Fuerteventura og Lanzarote. Til Las Palmas og Agaete flere gange dagligt. Billetter kan købes på Estación Marítima Muelle de Ribera. Se Trafik.
Restauranter: Se nedenfor
Underholdning
Biograf: Multicines Price, Calle de Luis de la Cruz 1, tlf. 922 289 459 (usynkroniseret)
Kultur: Auditorio har både teater, opera og ballet, tlf. 922 290 911
Musik: Før var Plaza de Toros tiltænkt tyre, nu er det til musikkens stjerner.
Fester: Santa Cruz er verdenskendt for sit karneval. Det begynder i februar og varer næsten tre uger - hele byen koger, så vil man bo i Santa Cruz i den periode, er det nødvendigt at bestille hotel i god tid. Byens grundlæggelse fejres den 3. maj ved en mindre fest.
Kasino: Casino de Tenerife, ved Plaza de la Candelaria.
Strand: Santa Cruz har ikke selv strand, men ni km nord ligger den skønneste sandstrand med palmer og caribiske stemning. Læs mere i afsnittet om Anaga-halvøen, klik her.
Sightseeing: Cityview giver en effektiv tur til de bedste seværdigheder i bus eller et lille tog - med hver deres rute. Billet gælder til begge. Kan stærkt anbefales, for man sparer kræfter, fodtøj og penge. Det koster $22 inkl. entre til Palmetariet og Karnevals-museet, samt rabat til en række attraktioner. Der er endestation på Plaza de España (1).
Sporvogn: Tranvia Linea 1 til La Laguna.
Busterminal: Av. Tres de Mayo, overfor koncerthuset. Busser til hele Tenerife. Udmærket cafeteria, hvor man kan følge med i afgange og ankomster på store lystavler.
Færgeterminal: Til Gran Canaria med videre forbindelse til Fuerteventura og Lanzarote. Til Las Palmas og Agaete flere gange dagligt. Billetter kan købes på Estación Marítima Muelle de Ribera. Se Trafik.
Restauranter: Se nedenfor
Underholdning
Biograf: Multicines Price, Calle de Luis de la Cruz 1, tlf. 922 289 459 (usynkroniseret)
Kultur: Auditorio har både teater, opera og ballet, tlf. 922 290 911
Musik: Før var Plaza de Toros tiltænkt tyre, nu er det til musikkens stjerner.
Fester: Santa Cruz er verdenskendt for sit karneval. Det begynder i februar og varer næsten tre uger - hele byen koger, så vil man bo i Santa Cruz i den periode, er det nødvendigt at bestille hotel i god tid. Byens grundlæggelse fejres den 3. maj ved en mindre fest.
Kasino: Casino de Tenerife, ved Plaza de la Candelaria.
Strand: Santa Cruz har ikke selv strand, men ni km nord ligger den skønneste sandstrand med palmer og caribiske stemning. Læs mere i afsnittet om Anaga-halvøen, klik her.
Spisesteder i Santa Cruz
Mange små spisesteder har fast menu til en billig penge, foto Kenneth Bo Jørgensen
Restauranter:
//// El Gusto por el Vino, Calle Emilio Calzadillo 6, tlf. 922 277 110, 13-16 og 20.30-23.30, søndag lukket.
Her huserer den danske kok, Danny Nielsen fra Esbjerg, og han er kåret årets bedste kok, hædret af de kanariske øers præsident, og det er sjældent, at udlændinge oplever det. Han har arbejdet på Henne Kirkeby Kro ved Esbjerg og Reinwalds i København. Men kærlighed tvang ham til Tenerife. Maden er kanarisk og castiliansk med danske tvist. Prøv sildetatar med rødløg og kapers på rugbrød, det ser man ikke hver dag. Der er også syltet og stegt pattegris, laksesashimi og flæskesteg med sprød svær. Priser starter ved €50.
/// La Buena Vida, Calle La Noria, 10, tlf. 922 24 19 13. Åben 12-00.
Veltillavet mad i det hotte kvarter i Santa Cruz. Sid ud til gaden og kig på bylivet. Indenfor er det enkelt indrettet med stærke farver og malerier af eksotiske dyr. Lidt pebrede priser, og ikke det helt store kulinariske, men godt smager det.
/// Restaurant La Hierbita, Calle El Clavel 19, ved teatret
Flotte tjenere serverer kanariske retter
// Tapa en Tapa, Paseo Milicias de Garachico 1, ma.-on. 12.30-17, to.-lø. 20-23.
Fik 1. prisen i den årlige konkurrence om at lave tapas. Serverer også montaditos og i øvrigt alle slags spanske retter.
// Bodegón El Puntero, Plaza Weyler, tlf. 922 282214 - Godt kanarisk køkken
// Gastrobar, Naturhistorisk Museum, Calle Fuente Morales, tirs.-søn. kl. 9-19
Efter den åndelige føde er det tid til rigtig mad ud til gårdhaven. God gastrobar med rimelige priser, ingen tapas over €10. Sardinsandwich – guf.
/ Taberna El Cambullón, Calle San José 2
Gode kaffested i gågaden under under flamboyanterne. Kendt for deres morgenboller.
//// El Gusto por el Vino, Calle Emilio Calzadillo 6, tlf. 922 277 110, 13-16 og 20.30-23.30, søndag lukket.
Her huserer den danske kok, Danny Nielsen fra Esbjerg, og han er kåret årets bedste kok, hædret af de kanariske øers præsident, og det er sjældent, at udlændinge oplever det. Han har arbejdet på Henne Kirkeby Kro ved Esbjerg og Reinwalds i København. Men kærlighed tvang ham til Tenerife. Maden er kanarisk og castiliansk med danske tvist. Prøv sildetatar med rødløg og kapers på rugbrød, det ser man ikke hver dag. Der er også syltet og stegt pattegris, laksesashimi og flæskesteg med sprød svær. Priser starter ved €50.
/// La Buena Vida, Calle La Noria, 10, tlf. 922 24 19 13. Åben 12-00.
Veltillavet mad i det hotte kvarter i Santa Cruz. Sid ud til gaden og kig på bylivet. Indenfor er det enkelt indrettet med stærke farver og malerier af eksotiske dyr. Lidt pebrede priser, og ikke det helt store kulinariske, men godt smager det.
/// Restaurant La Hierbita, Calle El Clavel 19, ved teatret
Flotte tjenere serverer kanariske retter
// Tapa en Tapa, Paseo Milicias de Garachico 1, ma.-on. 12.30-17, to.-lø. 20-23.
Fik 1. prisen i den årlige konkurrence om at lave tapas. Serverer også montaditos og i øvrigt alle slags spanske retter.
// Bodegón El Puntero, Plaza Weyler, tlf. 922 282214 - Godt kanarisk køkken
// Gastrobar, Naturhistorisk Museum, Calle Fuente Morales, tirs.-søn. kl. 9-19
Efter den åndelige føde er det tid til rigtig mad ud til gårdhaven. God gastrobar med rimelige priser, ingen tapas over €10. Sardinsandwich – guf.
/ Taberna El Cambullón, Calle San José 2
Gode kaffested i gågaden under under flamboyanterne. Kendt for deres morgenboller.
Candelaria og Virgin de Candelaria
Byen er hjemsted for øernes samlende skytshelgen, Virgen de Candelaria. Byen har 11.000 indbyggere, og selv om en del af den er turistområde, er der stadig meget tilbage af den oprindelige atmosfære. Der er flere barer og restauranter i byen, ikke mindst på selve kirkepladsen. På den store plads foran kirken langs havnepromenaden våger bronzestatuer af de ni høvding, menceyer, der herskede over Tenerife, da spanierne kom. Kunstneren Pepe Abad har skabt dem ud fra gamle stenstatuer. De rå stenstatuer er opstillet på Ramla de los Menceyes – promenadem mellem Candelaria og feriebyen Las Caletillas.
Tæt på kirkepladsen er der en sort sandstrand, hvor man dog skal passe lidt på med de høje bølger og stærke understrømme. Byens gågade går parallelt med stranden og er især kendt for de mange butikker med religiøse souvenirs. Uden for byen op mod bjergene er der indrettet en park, Los Brezos.
Madonnaen, der skulle så meget igennem
Historien om Madonnaen
Hun kom ifølge legenden til syne ved Chimisey-stranden i 1392, længe før erobrerne. Nogle guanchere mødte hende på stranden med et barn i den ene hånd og et levende lys i den andet. Da de ville genne hende væk ved at kaste sten efter hende, gik deres skuldre af led. Så kunne de godt regne ud, at hun var noget særligt, men hun forsvandt ud i vandet. De ilede afsted efter Kongen af Güimar, som straks kom til stede på stranden, og da skyllede en statue af selvsamme jomfruen. Figuren blev bragt til en nærliggende grotte, hvor den udførte mirakler på forlangende. De tilbad den som Chaxiraxi – Verdensdamen - i San Blas-grotten, der ligger op til den nuværende kirke.
Der har formentlig været tale om en galionsfigur, der drev i land, men da de spanske munke ankom, fik de let ved at overbevise guancherne om, at der var tale om en kristen madonna, og at de derfor hellere måtte se at blive døbt. Det blev derfor det område, som hurtigst blev gjort kristent og gjorde mindst modstand under erobringen. I 1464 blev figuren stjålet af en adelsmand fra Fuerteventura, der ville bringe den til kristent land trods guanchernes protest. Han installerede den i en kirke på Fuerteventura, men hver morgen, når de lokale kom for at bede, havde madonnaen vendt ryggen til. Til sidst udbrød en epidemi på øen, og indbyggerne tvang adelsmanden til at returnere statuen.
De spanske erobrere byggede en kirke til figuren i 1526, men under en stormflod i 1826 blev kirken ødelagt, og statuen skyllede tilbage i havet, hvor den kom fra. En ny madonna blev skabt af kunstneren Fernando Estevez, så det er en kopi, man nu tilbeder i byens Basilica. Der er to fester for skytshelgeninden; 2. februar og 14.-15. august, den sidste er den mest farvestrålende med deltagere fra alle øerne.
Hun kom ifølge legenden til syne ved Chimisey-stranden i 1392, længe før erobrerne. Nogle guanchere mødte hende på stranden med et barn i den ene hånd og et levende lys i den andet. Da de ville genne hende væk ved at kaste sten efter hende, gik deres skuldre af led. Så kunne de godt regne ud, at hun var noget særligt, men hun forsvandt ud i vandet. De ilede afsted efter Kongen af Güimar, som straks kom til stede på stranden, og da skyllede en statue af selvsamme jomfruen. Figuren blev bragt til en nærliggende grotte, hvor den udførte mirakler på forlangende. De tilbad den som Chaxiraxi – Verdensdamen - i San Blas-grotten, der ligger op til den nuværende kirke.
Der har formentlig været tale om en galionsfigur, der drev i land, men da de spanske munke ankom, fik de let ved at overbevise guancherne om, at der var tale om en kristen madonna, og at de derfor hellere måtte se at blive døbt. Det blev derfor det område, som hurtigst blev gjort kristent og gjorde mindst modstand under erobringen. I 1464 blev figuren stjålet af en adelsmand fra Fuerteventura, der ville bringe den til kristent land trods guanchernes protest. Han installerede den i en kirke på Fuerteventura, men hver morgen, når de lokale kom for at bede, havde madonnaen vendt ryggen til. Til sidst udbrød en epidemi på øen, og indbyggerne tvang adelsmanden til at returnere statuen.
De spanske erobrere byggede en kirke til figuren i 1526, men under en stormflod i 1826 blev kirken ødelagt, og statuen skyllede tilbage i havet, hvor den kom fra. En ny madonna blev skabt af kunstneren Fernando Estevez, så det er en kopi, man nu tilbeder i byens Basilica. Der er to fester for skytshelgeninden; 2. februar og 14.-15. august, den sidste er den mest farvestrålende med deltagere fra alle øerne.
Basilica de la Patrona de Canarias
Basilica de la Patrona de Canarias, ma.-fr. 7.30-13, 15-19.30, lø.-sø. 8-20.
Den 25 m lange kirke er fra 1959, og hovedattraktionen er skytshelgeninden ved hovedalteret. Dagligt kommer folk hertil fra alle øerne for at aflevere blomster, som stilles i det lille kapel til højre for hovedindgangen. De lokale går på knæ fra hovedindgangen og op til alteret, mens de fremfører deres ønsker om mirakler. Uden for er der opført et relief som mindesmærke for opdagelsen af madonnaen med et springvand. Kirken er prydet med flere gamle malerier, som fortæller historien om kongen af Güimar, der finder madonnaen på Playa de la Chimisey. Den store træportal til kapellet til højre for hovedalteret er doneret af hinduerne på Tenerife. Tårnet er 45 meter højt, og ved siden af det ligger det gamle dominikanerkloster, der nu er indrettet som museum for skytshelgeninden.
Güimar
Sydkystens næststørste by har 13.000 indbyggere og er center for dalens landbrug. Engang hovedstad for Güimar-riget, der hurtigt overgav sig til spanierne, og derfor levede man forholdsvis fredeligt her og fik stor velstand. Byvåbnet viser en spanier og en guanche række hænderne mod hinanden som symbol på det. Nu producerer man bananer, avokado, blomster og ikke mindst vin. Især hvidvinen herfra område er populær. Ved byen ligger Malpais de Güimar, et naturreservat med mange endemiske planter. I parken er El Volcan med et krater på 300 m i diameter og 60 meter dybt, hvorfra der er flydt lava helt ned til kystlinien. Selve byen er fredfyldt, men aktiv som handelssted. Det kan man fx se på den rige kirke, San Pedro Apostel med statuen af Sankt Peter, byens skytshelgen, som fejres 29. juni. Et dominikansk kloster er omdannet til rådhus, der ligger ved en hyggelig plads med springvand, Her kan man se en mindeplade for brødrene, Quintero Acosta, som indførte kaktuslus på øen. Den profitable lus, der blev brugt til at farve tøj, var engang byens vigtigste indtægtskilde. Fra toppen af Güimarvulkanen (276 m) længere nede ved kysten er der en vidunderlig udsigt. Man kan evt. foretage en lille udflugt til guanchehulerne i Barranco de Badajos.
Pirámides de Güimar, Calle Chacona, dgl. 9.30-18, entré €9.75, tlf. 922 514 510, www.piramidesdeguimar.net. Den verdensberømte norske etnograf Thor Heyerdahl står bag dette moderne museumsprojekt, som blev indviet i april 1998. Museet rejser spørgsmålet, om der har været kontakt mellem Amerika og Europa og Afrika længe før Columbus.
Se under udflugter, klik her.
Den 25 m lange kirke er fra 1959, og hovedattraktionen er skytshelgeninden ved hovedalteret. Dagligt kommer folk hertil fra alle øerne for at aflevere blomster, som stilles i det lille kapel til højre for hovedindgangen. De lokale går på knæ fra hovedindgangen og op til alteret, mens de fremfører deres ønsker om mirakler. Uden for er der opført et relief som mindesmærke for opdagelsen af madonnaen med et springvand. Kirken er prydet med flere gamle malerier, som fortæller historien om kongen af Güimar, der finder madonnaen på Playa de la Chimisey. Den store træportal til kapellet til højre for hovedalteret er doneret af hinduerne på Tenerife. Tårnet er 45 meter højt, og ved siden af det ligger det gamle dominikanerkloster, der nu er indrettet som museum for skytshelgeninden.
Güimar
Sydkystens næststørste by har 13.000 indbyggere og er center for dalens landbrug. Engang hovedstad for Güimar-riget, der hurtigt overgav sig til spanierne, og derfor levede man forholdsvis fredeligt her og fik stor velstand. Byvåbnet viser en spanier og en guanche række hænderne mod hinanden som symbol på det. Nu producerer man bananer, avokado, blomster og ikke mindst vin. Især hvidvinen herfra område er populær. Ved byen ligger Malpais de Güimar, et naturreservat med mange endemiske planter. I parken er El Volcan med et krater på 300 m i diameter og 60 meter dybt, hvorfra der er flydt lava helt ned til kystlinien. Selve byen er fredfyldt, men aktiv som handelssted. Det kan man fx se på den rige kirke, San Pedro Apostel med statuen af Sankt Peter, byens skytshelgen, som fejres 29. juni. Et dominikansk kloster er omdannet til rådhus, der ligger ved en hyggelig plads med springvand, Her kan man se en mindeplade for brødrene, Quintero Acosta, som indførte kaktuslus på øen. Den profitable lus, der blev brugt til at farve tøj, var engang byens vigtigste indtægtskilde. Fra toppen af Güimarvulkanen (276 m) længere nede ved kysten er der en vidunderlig udsigt. Man kan evt. foretage en lille udflugt til guanchehulerne i Barranco de Badajos.
Pirámides de Güimar, Calle Chacona, dgl. 9.30-18, entré €9.75, tlf. 922 514 510, www.piramidesdeguimar.net. Den verdensberømte norske etnograf Thor Heyerdahl står bag dette moderne museumsprojekt, som blev indviet i april 1998. Museet rejser spørgsmålet, om der har været kontakt mellem Amerika og Europa og Afrika længe før Columbus.
Se under udflugter, klik her.