Turen går til La Gomera
ALT OM La Gomera: hovedstaden San Sebastian, historien, rundtur på La Gomera, Nationalparken Garajonay
Øens kælenavn er Isla Rendonda. Den Runde Ø. Den er nærmest én stor bolle med dybe furer - barrancoer, der skærer sig vej i det tykke, grønne tæppe ned mod havet – en kage skåret ud i stykker. Gomera var sidste stop for Columbus, inden han drog til Amerika for første gang. Og her finder man Vesteuropas eneste oprindelige urskov.
Øen især populær som endagsudflugt fra Tenerife. Men den kan sagtens klare flere dage.
Øen især populær som endagsudflugt fra Tenerife. Men den kan sagtens klare flere dage.
Indsejlingen til La Gomeras hovedstad, San Sebastian, foto Kenneth Bo Jørgensen
Fakta om Gomera
Areal: 369,7 km2 (som Mors)
Indbyggertal: 20.000
Befolkningstæthed: 118,7 pr. km2
Hovedby: San Sebastián de la Gomera (7000 indb.)
Højeste punkt: Garajonay (1484 m)
Foto: En af byens statuer af Christoffer Columbus
Areal: 369,7 km2 (som Mors)
Indbyggertal: 20.000
Befolkningstæthed: 118,7 pr. km2
Hovedby: San Sebastián de la Gomera (7000 indb.)
Højeste punkt: Garajonay (1484 m)
Foto: En af byens statuer af Christoffer Columbus
Af Kenneth Bo Jørgensen
Bananpalmer, tomater og vinstokke er gavmildt strøet over det stejle og uvejsomme terræn, for her falder masser af regn på grund af de fugtige passatvinde, der rammer både de nordlige og vestlige kyster. Øen har flere palmelunde end de øvrige kanariske øer, og i øens midte vokser tæt skov med op til 20 meter høje laurbærtræer. Gomera har tilnavnet Fattigmands-Nepal, fordi man her har næsten ligeså fine og mange vandremuligheder i pragtfuld natur - og til overkommelig pris for unge europæere.
Øen er dannet af vulkanudbrud, men der har ikke været udbrud i 2 millioner år. Øens centrum er et krater, der for længst er fyldt op, og derfor ligner det ikke længere en vulkan. Her er øde forladte byer i Barranco de la Begra i syd og livlige turistbyer med tusinder af palmer i Vallehermose – den smukke dal. På øen finder man Vesteuropas eneste urskov - i nationalparken Garajonay. Øen har to gode strande ved den smukke dal Valle Gran Rey. Dalens nordlige del med de mange dadelpalmer har i mange år været tilflugtssted for gamle 68´ere, der kom for at leve lidt alternativt - og helst gratis.
Der har været en del udvandring, deraf spøgelsesbyerne i både den vestlige og sydlige del. Man forsøger at tiltrække flere turister, men størsteparten kommer kun på endagsudflugter fra Tenerife. Der bygges dog stadig flere hoteller og pensionater, men ellers udlejes private hjem og forladte bondegårde til turister.
Bananpalmer, tomater og vinstokke er gavmildt strøet over det stejle og uvejsomme terræn, for her falder masser af regn på grund af de fugtige passatvinde, der rammer både de nordlige og vestlige kyster. Øen har flere palmelunde end de øvrige kanariske øer, og i øens midte vokser tæt skov med op til 20 meter høje laurbærtræer. Gomera har tilnavnet Fattigmands-Nepal, fordi man her har næsten ligeså fine og mange vandremuligheder i pragtfuld natur - og til overkommelig pris for unge europæere.
Øen er dannet af vulkanudbrud, men der har ikke været udbrud i 2 millioner år. Øens centrum er et krater, der for længst er fyldt op, og derfor ligner det ikke længere en vulkan. Her er øde forladte byer i Barranco de la Begra i syd og livlige turistbyer med tusinder af palmer i Vallehermose – den smukke dal. På øen finder man Vesteuropas eneste urskov - i nationalparken Garajonay. Øen har to gode strande ved den smukke dal Valle Gran Rey. Dalens nordlige del med de mange dadelpalmer har i mange år været tilflugtssted for gamle 68´ere, der kom for at leve lidt alternativt - og helst gratis.
Der har været en del udvandring, deraf spøgelsesbyerne i både den vestlige og sydlige del. Man forsøger at tiltrække flere turister, men størsteparten kommer kun på endagsudflugter fra Tenerife. Der bygges dog stadig flere hoteller og pensionater, men ellers udlejes private hjem og forladte bondegårde til turister.
Columbus fejres altid på øen
Historie
La Gomera bestod oprindeligt af fire kongedømmer, og de holdt sammen, da spanierne ville overtage øen. Derfor blev en dyr sejr for spanierne, der i første omgang måtte opgive, efter flere nederlag i 1404, og først i 1472 lykkedes det grev Hernán Pereza at erobre øen. Han byggede en fæstning med tårnet, Torre del Conde, som stadig står, så det er noget af det første, man ser, når man ankommer med skib. Greven fik etableret en glimrende forretning, hvor han lod guancherne lave mad, som han så solgte til skibe, der var på vej til eller fra Afrika. Han kunne ikke holde fingrene fra de unge guanche piger, og i 1487 forgreb han sig på høvdingedatteren Yballa. Det satte et blodigt opgør i gang, og greven blev dræbt. Det gik dog værst ud over guancherne, som blev myrdet i hundredvis i spaniernes efterfølgende hævntogter. Øen blev herefter givet i len til forskellige adelsmænd. Læs mere nedenfor.
Øens mest berømte gæst var Christoffer Columbus, som fejres med flere statuer på øen. La Gomera var søfarerens sidste stop, inden han første gang drog over Atlanten i 1492 og opdagede Amerika. Flere steder i San Sebastian er der minder om den begivenhed. Læs også om grunden her.
Gomera er ikke kun kendt for piftesproget silbo, men også astiaen, en stav, som guancherne brugte for at få mere fart på, når de skulle afsted over de stejle klippesider. Spanierne troede en overgang, at guancherne kunne flyve.
La Gomera bestod oprindeligt af fire kongedømmer, og de holdt sammen, da spanierne ville overtage øen. Derfor blev en dyr sejr for spanierne, der i første omgang måtte opgive, efter flere nederlag i 1404, og først i 1472 lykkedes det grev Hernán Pereza at erobre øen. Han byggede en fæstning med tårnet, Torre del Conde, som stadig står, så det er noget af det første, man ser, når man ankommer med skib. Greven fik etableret en glimrende forretning, hvor han lod guancherne lave mad, som han så solgte til skibe, der var på vej til eller fra Afrika. Han kunne ikke holde fingrene fra de unge guanche piger, og i 1487 forgreb han sig på høvdingedatteren Yballa. Det satte et blodigt opgør i gang, og greven blev dræbt. Det gik dog værst ud over guancherne, som blev myrdet i hundredvis i spaniernes efterfølgende hævntogter. Øen blev herefter givet i len til forskellige adelsmænd. Læs mere nedenfor.
Øens mest berømte gæst var Christoffer Columbus, som fejres med flere statuer på øen. La Gomera var søfarerens sidste stop, inden han første gang drog over Atlanten i 1492 og opdagede Amerika. Flere steder i San Sebastian er der minder om den begivenhed. Læs også om grunden her.
Gomera er ikke kun kendt for piftesproget silbo, men også astiaen, en stav, som guancherne brugte for at få mere fart på, når de skulle afsted over de stejle klippesider. Spanierne troede en overgang, at guancherne kunne flyve.
San Sebastián de la Gomera
Byens centrale plads
Gomeras hovedstad (7000 indb.) er en smuk med hvide fladtagede bygninger, der nærmest ser ud til at klatre op ad de omliggende bjerge. Byen liver op om morgenen, når færgen fra Tenerife ankommer, og den bliver meget stille, når den sidste færge har forladt kajen om aftenen. Over byen står på det ene bjerg en syv meter høj Kristusstatue og kigger ud over bugten.
Byen har fået evig plads i historiebøgerne, fordi Columbus lagde til her i 1492, inden han 6. september sejlede til Amerika. Han har altså med sikkerhed gået i disse gader, og han har sikkert haft det rart, for han havde formentlig en affære med øens grevinde. Vi ved i hvert fald, at han boede i et hus på Calle Real (Hovedgaden blev i 2003 omdøbt fra Medio til Real, så der kan stadig være skiltning med det gamle navn).
På vej fra havnen til byen er der en lille, sort lavastrandpark med et stort solur. Det lille bjerglandskab med små stier blev opført i 1998 for at gøre lidt mere ud af stedet, hvorfra man i klart vejr har en storslået udsigt over Teide på Tenerife. Hvis det er skyfrit, er denne udsigt grund nok til at smutte til Gomera.
Følger man de gamle bygninger forbi Casa del Mar og går mod højre, kommer man til Plaza de las Américas. Hvis man vil have et panorama-vue over byen kan man gå ad den lille smøge, der fører til en smal trappe op til udsigtspunktet. Hvis man ikke vil plage sin slidgigt unødigt, går man ikke glip af det store.
Byen har fået evig plads i historiebøgerne, fordi Columbus lagde til her i 1492, inden han 6. september sejlede til Amerika. Han har altså med sikkerhed gået i disse gader, og han har sikkert haft det rart, for han havde formentlig en affære med øens grevinde. Vi ved i hvert fald, at han boede i et hus på Calle Real (Hovedgaden blev i 2003 omdøbt fra Medio til Real, så der kan stadig være skiltning med det gamle navn).
På vej fra havnen til byen er der en lille, sort lavastrandpark med et stort solur. Det lille bjerglandskab med små stier blev opført i 1998 for at gøre lidt mere ud af stedet, hvorfra man i klart vejr har en storslået udsigt over Teide på Tenerife. Hvis det er skyfrit, er denne udsigt grund nok til at smutte til Gomera.
Følger man de gamle bygninger forbi Casa del Mar og går mod højre, kommer man til Plaza de las Américas. Hvis man vil have et panorama-vue over byen kan man gå ad den lille smøge, der fører til en smal trappe op til udsigtspunktet. Hvis man ikke vil plage sin slidgigt unødigt, går man ikke glip af det store.
Columbus Brønd
Her hentede Columbus sit vand
Plaza del Constitucion er stedet, hvor alle mødes og finder den særlige Gomera-ro under de store laurbærtræer. Når man sidder på den store udendørs café kan man se det gamle borgerhus med husnummer 20. Det var den gamle toldbod. I huset ved siden af finder man byens store seværdighed, Columbus´ Brønd. Fra Pozo del Colón hentede Columbus vand til sine skibe før afrejsen til Amerika. På en bronzeplade står der på spansk: »Med vand fra denne brønd blev Amerika døbt«. I de tilstødende lokaler er der en udstilling om Gomera på Columbus´ tid med modeller af de tre skibe, der opdagede Amerika. Det hele hører til turistinformationen, som man også kan komme ind til fra Calle Real 4.
Iglesia de la Asunción, Calle Real 32, åbner 1 time før gudstjeneste. Kirken er opført i 1490 til ære for Gomeras skytshelgen Nuestra Señora de la Asunción. Her fik Columbus og hans besætning den sidste velsignelse, inden de drog afsted. Store dele af kirken blev ødelagt under piratangreb i 1571 og 1618, så det er kun den ene sideakse, der er oprindelig, resten er opført i 1768. Den har en lidt dyster stemning trods de ni altre i guld og sølv. Når der er fest for madonnaen i oktober, er det hele draperet i rødt fløjl. Den dominerende stil er gotisk, men kirken har et barokalter i træ med en madonnastatue og en Kristusfigur på korset, begge af Lujón Pérez. I kirken ses den berygtede Puerto del Perdón (Tilgivelsens Port). Efter guanche-oprøret lovede grevinden, at alle skyldige skulle gå gennem porten for at få tilgivelse. Men da de havde afsløret sig selv, blev de fleste alligevel henrettet. På højre væg mod alteret er der en falmet fresko, formentlig den ældste på De Canariske Øer. Den viser et engelsk angreb på Gomera i 1743. Kanonkuglerne er angivet med store, sorte klatter. Desværre er den nederste del af vægmaleriet ødelagt, ellers havde man haft et enestående indblik i, hvordan der så ud i San Sebastián for 250 år siden. Desværre er det faldet biskoppen for brystet med alle de nysgerrige turister, så han har beordret kirken lukket. Den er kun åben en time før messen, som regel fra kl. 17.
Casa Colón, Calle Real 56, 10-13, 16-18.30, gratis. Her har Columbus med sikkerhed boet, når han ventede på, at skibene blev gjort klar til turen over Atlanten. Det er et beskedent lille hus, hvor der vises skiftende udstillinger af kunstnere, ofte med temaer om opdagelsesrejser o.l.
Ermita de San Sebastián, Calle Real 60. Lige efter Casa Colón ligger postkontoret i et flot hus i spansk kolonistil, og ved siden af det lille kapel, der var den første kirke på øen. Flotte portrætter på væggene.
Iglesia de la Asunción, Calle Real 32, åbner 1 time før gudstjeneste. Kirken er opført i 1490 til ære for Gomeras skytshelgen Nuestra Señora de la Asunción. Her fik Columbus og hans besætning den sidste velsignelse, inden de drog afsted. Store dele af kirken blev ødelagt under piratangreb i 1571 og 1618, så det er kun den ene sideakse, der er oprindelig, resten er opført i 1768. Den har en lidt dyster stemning trods de ni altre i guld og sølv. Når der er fest for madonnaen i oktober, er det hele draperet i rødt fløjl. Den dominerende stil er gotisk, men kirken har et barokalter i træ med en madonnastatue og en Kristusfigur på korset, begge af Lujón Pérez. I kirken ses den berygtede Puerto del Perdón (Tilgivelsens Port). Efter guanche-oprøret lovede grevinden, at alle skyldige skulle gå gennem porten for at få tilgivelse. Men da de havde afsløret sig selv, blev de fleste alligevel henrettet. På højre væg mod alteret er der en falmet fresko, formentlig den ældste på De Canariske Øer. Den viser et engelsk angreb på Gomera i 1743. Kanonkuglerne er angivet med store, sorte klatter. Desværre er den nederste del af vægmaleriet ødelagt, ellers havde man haft et enestående indblik i, hvordan der så ud i San Sebastián for 250 år siden. Desværre er det faldet biskoppen for brystet med alle de nysgerrige turister, så han har beordret kirken lukket. Den er kun åben en time før messen, som regel fra kl. 17.
Casa Colón, Calle Real 56, 10-13, 16-18.30, gratis. Her har Columbus med sikkerhed boet, når han ventede på, at skibene blev gjort klar til turen over Atlanten. Det er et beskedent lille hus, hvor der vises skiftende udstillinger af kunstnere, ofte med temaer om opdagelsesrejser o.l.
Ermita de San Sebastián, Calle Real 60. Lige efter Casa Colón ligger postkontoret i et flot hus i spansk kolonistil, og ved siden af det lille kapel, der var den første kirke på øen. Flotte portrætter på væggene.
Tårnet hvor grevinden sad og ventede på Columbus
Torre del Conde
Parken er åben ma.-lø. 9-20, tårnet har åbent 10-13, 16-19, hvis man er heldig.
Det historiske tårn ligger i parken ud mod havnen. Det blev bygget i 1400-tallet som værn mod - ikke pirater, men mod guancherne. Med god grund, skulle de vise sig, for det kom i brug under et stort oprør i 1488.
Parken er et besøg værd i sig selv. Her sidder gamle hippier og spiller guitar, og unge kommer for at dyrke kinesisk gymnastik eller bare for at være sammen. Eller der kan være opvisninger på amfiteateret, til andre tider er her bare stille og rart i de kanariske palmers skygge.
En af Gomeras mest berømte har boet her, Beatriz Bobadilla. Hun var hofdame hos Spaniens dronning Isabella, men kongen var også glad for hende - så glad, at dronningen skibede hende af til den fjerne ø Gomera. Her blev hun tvangsgift med øens greve Hernan Pereza, der som tak for ulejligheden blev benådet for mord. Og så forlystede han selv ellers videre med øens kvinder, især de indfødte havde han et godt øje til. Beatriz sad ensom og forladt i sit tårn, men det blev meget værre. For Pereza forgreb sig på høvdingedatteren Yballa i 1488 - det kunne farmand ikke lide. Han tog afsted for at myrde Pereza, og det blev indledningen på det store oprør, hvor guancherne belejrede grevens fæstning. Først da en andalusisk adelsmand Pedro de Vera kom til hjælp fra Gran Canaria med 400 soldater, blev oprøret slået ned. Alle guanchemænd over 15 år blev dræbt, børn blev solgt som slaver og kvinderne foræret til spanske soldater. Høvdingen selv svømmede til Tenerife på en oppustet gedeskindssæk, for den ø var endnu ikke erobret af spaniere. Columbus mødte Beatriz ved hoffet, mens han forsøgte at overtale dronning Isabella til at finansiere sin opdagelsesrejse. Man mener, at en langvarig kærlighedsaffære opstod, for Columbus lagde til kaj tre gange på Gomera, og selv om han jo skulle have vand og nye forsyninger, så mener man, at det også var et bankende hjerte, der fik ham til at vælge netop denne ø. Ved tredje besøg opdagede han, at Beatriz efter Perezas død havde giftet sig med guvernøren på Tenerife, Alonso Fernández de Lugo, og nu boede på Tenerife. Det kan være grunden til, at Columbus ikke lagde til ved Gomera på sin fjerde rejse i 1502, men valgte Gran Canaria i stedet.
Længere nede af fra havnen kommer stranden. Det kan især være morsomt at tage et stop ved petanque-banen, lige over for den meget moderne offentlige bygning. Her går især ældre gomeranere og kæmper stille, men indædt. Det kan ikke nytte bare at spille med. Der er ofte penge og point på spil, som man ikke lige kan blandes ind i.
Praktiske oplysninger
Info: Calle del Real 4, ma.-lø. 9-13.30, 15.30-18.30, sø. 10-13, tlf. 922 14 15 12.
Bus: Til Vallehermoso, Valle Gran Rey, Playa de Santiago m.l
Fester: 5. januar, Hellig Tre Konger Festival, 20. januar San Sebastian-festen, 6. september begynder Columbus-ugen.
Parken er åben ma.-lø. 9-20, tårnet har åbent 10-13, 16-19, hvis man er heldig.
Det historiske tårn ligger i parken ud mod havnen. Det blev bygget i 1400-tallet som værn mod - ikke pirater, men mod guancherne. Med god grund, skulle de vise sig, for det kom i brug under et stort oprør i 1488.
Parken er et besøg værd i sig selv. Her sidder gamle hippier og spiller guitar, og unge kommer for at dyrke kinesisk gymnastik eller bare for at være sammen. Eller der kan være opvisninger på amfiteateret, til andre tider er her bare stille og rart i de kanariske palmers skygge.
En af Gomeras mest berømte har boet her, Beatriz Bobadilla. Hun var hofdame hos Spaniens dronning Isabella, men kongen var også glad for hende - så glad, at dronningen skibede hende af til den fjerne ø Gomera. Her blev hun tvangsgift med øens greve Hernan Pereza, der som tak for ulejligheden blev benådet for mord. Og så forlystede han selv ellers videre med øens kvinder, især de indfødte havde han et godt øje til. Beatriz sad ensom og forladt i sit tårn, men det blev meget værre. For Pereza forgreb sig på høvdingedatteren Yballa i 1488 - det kunne farmand ikke lide. Han tog afsted for at myrde Pereza, og det blev indledningen på det store oprør, hvor guancherne belejrede grevens fæstning. Først da en andalusisk adelsmand Pedro de Vera kom til hjælp fra Gran Canaria med 400 soldater, blev oprøret slået ned. Alle guanchemænd over 15 år blev dræbt, børn blev solgt som slaver og kvinderne foræret til spanske soldater. Høvdingen selv svømmede til Tenerife på en oppustet gedeskindssæk, for den ø var endnu ikke erobret af spaniere. Columbus mødte Beatriz ved hoffet, mens han forsøgte at overtale dronning Isabella til at finansiere sin opdagelsesrejse. Man mener, at en langvarig kærlighedsaffære opstod, for Columbus lagde til kaj tre gange på Gomera, og selv om han jo skulle have vand og nye forsyninger, så mener man, at det også var et bankende hjerte, der fik ham til at vælge netop denne ø. Ved tredje besøg opdagede han, at Beatriz efter Perezas død havde giftet sig med guvernøren på Tenerife, Alonso Fernández de Lugo, og nu boede på Tenerife. Det kan være grunden til, at Columbus ikke lagde til ved Gomera på sin fjerde rejse i 1502, men valgte Gran Canaria i stedet.
Længere nede af fra havnen kommer stranden. Det kan især være morsomt at tage et stop ved petanque-banen, lige over for den meget moderne offentlige bygning. Her går især ældre gomeranere og kæmper stille, men indædt. Det kan ikke nytte bare at spille med. Der er ofte penge og point på spil, som man ikke lige kan blandes ind i.
Praktiske oplysninger
Info: Calle del Real 4, ma.-lø. 9-13.30, 15.30-18.30, sø. 10-13, tlf. 922 14 15 12.
Bus: Til Vallehermoso, Valle Gran Rey, Playa de Santiago m.l
Fester: 5. januar, Hellig Tre Konger Festival, 20. januar San Sebastian-festen, 6. september begynder Columbus-ugen.
Rundt på Gomera
Vejene på Gomera er så gode og veludbyggede, at man sagtens kan køre på opdagelse her på endagstur eller et par dage i lejet bil. Kører man mod nord, kommer man igennem en 500 m lang tunnel, der skiller den varme San Sebastián-dal og den frodige, disede Hermiqua-dal, hvor der dyrkes bananer.
Ermita de Nuestra Sénora de Guadalupe ligger i ensom majestæt på et lille forbjerg øst for San Sebastián omgivet af havet. Her står statuen af Virgin de Guadalupe, som hvert femte år bringes til San Sebastian med båd, når øens hovedfest, Bajada de la Virgin de Guadelupe fejres.
Hermigua
Gomeras næststørste by har 3000 indbyggere og ligger med sine kridhvide huse ved foden af høje bjerge, der breder sig ned til Playa de Hermigua. Klosterkirken fra 1500-tallet har et billede af Nuestra Señora de la Encarnación, malet af den spanske kunstner Fernando Estévez. Kunsthåndværkscentret Los Telares er opført som en attraktion med arbejdende væve- og keramikværksteder. Over for ligger klostret Santo Domingo, der har en samling mauriske træarbejder. Man kan vandre fra Hermigua til Parque Nacional de Majona, der ligger klemt inde mellem kystlinien og Parque Nacional de Garajonay. Man bør blive på de afmærkede ruter.
Agulo
Ved høje bjergvægge ca. 5 km nord for Hermingua ligger denne middelalderlige landsby. En stejl sti fører til Mirador de Abrante, hvorfra man har en fantastisk udsigt til Teide på Tenerife. Ved Las Rosas finder man en lille restaurant, der er presset ind i vejkanten i den grønne dal. Restauranten bliver flittigt brugt som turiststop, og man kan derfor ofte opleve dans og musik eller opvisninger i piftesproget silbo.
Vallehermoso
Navnet betyder Den Smukke Dal, og det passer fint på den travle handelsby ved den store basaltklippe. El Cano (Hundeklippen) oven for byen er et levn fra en gammel, uddød vulkan. Byen er et godt udgangspunkt for vandreture i Garajonay-nationalparken. Fra Playa de Vallehermoso (fire km mod nord) kan man i roligt vejr sejle ud til de hundredvis af basaltsøjler, Los Organos (orgelpiberne), som kun kan ses fra søsiden, og som når en højde af 80 m. Området er også kendt for sine figurer lavet af bananplanter.
Ermita de Nuestra Sénora de Guadalupe ligger i ensom majestæt på et lille forbjerg øst for San Sebastián omgivet af havet. Her står statuen af Virgin de Guadalupe, som hvert femte år bringes til San Sebastian med båd, når øens hovedfest, Bajada de la Virgin de Guadelupe fejres.
Hermigua
Gomeras næststørste by har 3000 indbyggere og ligger med sine kridhvide huse ved foden af høje bjerge, der breder sig ned til Playa de Hermigua. Klosterkirken fra 1500-tallet har et billede af Nuestra Señora de la Encarnación, malet af den spanske kunstner Fernando Estévez. Kunsthåndværkscentret Los Telares er opført som en attraktion med arbejdende væve- og keramikværksteder. Over for ligger klostret Santo Domingo, der har en samling mauriske træarbejder. Man kan vandre fra Hermigua til Parque Nacional de Majona, der ligger klemt inde mellem kystlinien og Parque Nacional de Garajonay. Man bør blive på de afmærkede ruter.
Agulo
Ved høje bjergvægge ca. 5 km nord for Hermingua ligger denne middelalderlige landsby. En stejl sti fører til Mirador de Abrante, hvorfra man har en fantastisk udsigt til Teide på Tenerife. Ved Las Rosas finder man en lille restaurant, der er presset ind i vejkanten i den grønne dal. Restauranten bliver flittigt brugt som turiststop, og man kan derfor ofte opleve dans og musik eller opvisninger i piftesproget silbo.
Vallehermoso
Navnet betyder Den Smukke Dal, og det passer fint på den travle handelsby ved den store basaltklippe. El Cano (Hundeklippen) oven for byen er et levn fra en gammel, uddød vulkan. Byen er et godt udgangspunkt for vandreture i Garajonay-nationalparken. Fra Playa de Vallehermoso (fire km mod nord) kan man i roligt vejr sejle ud til de hundredvis af basaltsøjler, Los Organos (orgelpiberne), som kun kan ses fra søsiden, og som når en højde af 80 m. Området er også kendt for sine figurer lavet af bananplanter.
Nationalparken Garajonay
Nationalparken dækker 10% af Gomera. Den rummer Vesteuropas sidste urskov og har nogle af verdens ældste forekomster af laurbærskov. Den er på 3984 hektarer. Der er ikke adgang til alle dele af skoven, men de åbne områder byder på mange flotte naturstier, der baner vej til de store kløfter og gamle vulkaner dækket af skov. Her mødes de fugtige vinde fra nord og den tørre vind fra Sahara. Det giver et mildt og eventyrligt lys - men også hyllende tåge. Der findes over 400 forskellige plantearter i området og et rigt fugleliv, bl.a. de hvidhalede duer, der kun findes her. Efter vinterregnen bruser store vandfald. Camping og brug af åben ild er forbudt i parken.
Ca. 2 km fra La Laguna Grande i retning mod San Sebastián er der en parkeringsplads, hvorfra man kan bestige Bosque del Cedro, eller følge ruten til Garajonay, øens højeste punkt på 1484 m. På toppen findes et tagoror, hvor guancherne holdt rådsmøder. Her er et fantastisk vue over de vestlige Canarieøer.
Adgangsveje til Nationalparken
Der er flere adgangsveje til nationalparken. Hvis man kommer fra Agulo, kan man køre sydover op til skyernes højde og følge kanten af nationalparkens urskov. Kør mod Juego de Bolas c, ti.-sø. 9.30-16.30, tlf. 922 800 993. Her vises videoer, udstillinger, det hele er dog på spansk, men der er masser at kikke på i værkstederne med kunsthåndværk. Centret organiserer guidede ture i parken hver lørdag med afgang fra La Laguna Grande. Man skal ringe en dag i forvejen.
Inde i vildnisset finder man den lille kirke Ermita de Nuestra Señora de Lourdes. Hvert år den sidste dag i august valfarter folk gennem den tætte, mørke skov til det lille skovkapel for at fejre Fiesta de Cédro. Ikke langt fra kapellet findes udflugts- og udsigtsstedet La Laguna Grande, hvor det er muligt at få drikkevand, gå på toilettet etc.
Vejen til Valle Gran Rey fører gennem Arure, hvor man kan gøre holdt ved Mirador Ermita El Santo. Man kan benytte stien, der fører ind under en lille bro. Der er god udsigt til landsbyen Taguluche, der ligger isoleret nede ved klippekysten. Man kan også se til byen Calera, som ligger på bakken til højre.
I og omkring Tazo findes nogle store landbrugsejendomme, og omkring dem ligger mægtige palmelunde. Fra Arguamul går stier til stranden Playa de Remo. Man kan også vandre sydøst op langs Teselinde (876 m).
Valle Gran Rey
Byen har 4000 indbyggere og ligger ved den smukkeste af alle Gomeras barrancos. Valle Gran Rey betyder Storkongens Dal, og stedet bugner af appelsintræer, bananpalmer og tomatplanter, sirligt plantet på hundredvis af terrasser. Gomeras bedste strande, Playa del Inglés og Playa Calera tiltrækker især tyskere og unge rejsende. Om aftenen mødes man på stranden for at se solnedgangen, ofte akkompagneret af bongo-trommer og dans. Hippierne vil hævde, det er til ære for solen, andre vil mene, at det lige så meget har at gøre med hatten, der går rundt efterfølgende. Flere af dem bor i huler ligesom guancherne, så det er helt gratis, og de er meget venlige.
Info Calle Lepanto, tlf. 922 80 54 58
Calera
Byen er næsten vokset sammen med Valle Gran Rey. Det er en smuk by med mange små butikker og restauranter og øens højeste huspriser. Der sælges lokalt produceret honning, der ikke kommer fra bier, men af palmesaft, som koges til tyk sirup. Playa Calera er en fin sandstrand. Jorden bliver dyrket intenst på de stejle skråninger omkring byen. Der er bådture til Los Organos. Hvis man er heldig, kan man også se delfiner og få sig en dukkert på turen. Afgang fra nabobyen Vueltas havn kl. 10.30.
Info: Calle de la Noria, La Playa Calera, ma.-lø. 9-13.30, 16-18.30, tlf. 922 805 458
El Cercado
Landsbyen er berømt for sin pottemagerkunst, der fortsat anvender guanchernes teknik uden brug af drejeskive. Den grove, rødbrune keramik, der har navn efter byen, brændes i en jordovn.
Chipude
Ved byen stikker basaltklippen La Fortaleza 1243 m op. Den er flad på toppen og har været brugt som guanchemødested og udkigspost. På tilbageturen til San Sebastián følger vejen Garajonay-nationalparkens kant.
Alajero
Denne lille palmebeklædte oase med den beskedne 1600-tals-kirke Iglesia del Salvador er et stop værd. Ca. 1,5 km nord for byen kan man se øens eneste overlevende drageblodstræ. Det gror ca. ti minutters gang mod vest fra hovedvejen. Hver september kommer gomeranere her, for, i et festligt optog, at fejre Fiesta del Paso
Playa Santiago
En af øens største fiskerihavne. Solen skinner mest her og tiltrækker unge rygsæksrejsende. Flere fiskere tilbyder udflugter og sejler turister til San Sebastián. Indtil 1970´erne var her en del landbrug, men de har ikke kunnet klare sig, og mange bønder er udvandret. De sidder nu på lur et sted i Venezuela eller Gran Canaria for den sags skyld, og venter på at kunne vende tilbage, hvis en øget turiststrøm viser sig. Hotel Jardín Tecina er et stort feriecenter, ejet af nordmanden Fred Olsen.
Info: Casa Cultura, Av. Marítíma, ma.-fr. 10-14, tlf. 922 89 56 50
Bus: Fra Av. Marítíma og Calle de Santiago Apostol
Ca. 2 km fra La Laguna Grande i retning mod San Sebastián er der en parkeringsplads, hvorfra man kan bestige Bosque del Cedro, eller følge ruten til Garajonay, øens højeste punkt på 1484 m. På toppen findes et tagoror, hvor guancherne holdt rådsmøder. Her er et fantastisk vue over de vestlige Canarieøer.
Adgangsveje til Nationalparken
Der er flere adgangsveje til nationalparken. Hvis man kommer fra Agulo, kan man køre sydover op til skyernes højde og følge kanten af nationalparkens urskov. Kør mod Juego de Bolas c, ti.-sø. 9.30-16.30, tlf. 922 800 993. Her vises videoer, udstillinger, det hele er dog på spansk, men der er masser at kikke på i værkstederne med kunsthåndværk. Centret organiserer guidede ture i parken hver lørdag med afgang fra La Laguna Grande. Man skal ringe en dag i forvejen.
Inde i vildnisset finder man den lille kirke Ermita de Nuestra Señora de Lourdes. Hvert år den sidste dag i august valfarter folk gennem den tætte, mørke skov til det lille skovkapel for at fejre Fiesta de Cédro. Ikke langt fra kapellet findes udflugts- og udsigtsstedet La Laguna Grande, hvor det er muligt at få drikkevand, gå på toilettet etc.
Vejen til Valle Gran Rey fører gennem Arure, hvor man kan gøre holdt ved Mirador Ermita El Santo. Man kan benytte stien, der fører ind under en lille bro. Der er god udsigt til landsbyen Taguluche, der ligger isoleret nede ved klippekysten. Man kan også se til byen Calera, som ligger på bakken til højre.
I og omkring Tazo findes nogle store landbrugsejendomme, og omkring dem ligger mægtige palmelunde. Fra Arguamul går stier til stranden Playa de Remo. Man kan også vandre sydøst op langs Teselinde (876 m).
Valle Gran Rey
Byen har 4000 indbyggere og ligger ved den smukkeste af alle Gomeras barrancos. Valle Gran Rey betyder Storkongens Dal, og stedet bugner af appelsintræer, bananpalmer og tomatplanter, sirligt plantet på hundredvis af terrasser. Gomeras bedste strande, Playa del Inglés og Playa Calera tiltrækker især tyskere og unge rejsende. Om aftenen mødes man på stranden for at se solnedgangen, ofte akkompagneret af bongo-trommer og dans. Hippierne vil hævde, det er til ære for solen, andre vil mene, at det lige så meget har at gøre med hatten, der går rundt efterfølgende. Flere af dem bor i huler ligesom guancherne, så det er helt gratis, og de er meget venlige.
Info Calle Lepanto, tlf. 922 80 54 58
Calera
Byen er næsten vokset sammen med Valle Gran Rey. Det er en smuk by med mange små butikker og restauranter og øens højeste huspriser. Der sælges lokalt produceret honning, der ikke kommer fra bier, men af palmesaft, som koges til tyk sirup. Playa Calera er en fin sandstrand. Jorden bliver dyrket intenst på de stejle skråninger omkring byen. Der er bådture til Los Organos. Hvis man er heldig, kan man også se delfiner og få sig en dukkert på turen. Afgang fra nabobyen Vueltas havn kl. 10.30.
Info: Calle de la Noria, La Playa Calera, ma.-lø. 9-13.30, 16-18.30, tlf. 922 805 458
El Cercado
Landsbyen er berømt for sin pottemagerkunst, der fortsat anvender guanchernes teknik uden brug af drejeskive. Den grove, rødbrune keramik, der har navn efter byen, brændes i en jordovn.
Chipude
Ved byen stikker basaltklippen La Fortaleza 1243 m op. Den er flad på toppen og har været brugt som guanchemødested og udkigspost. På tilbageturen til San Sebastián følger vejen Garajonay-nationalparkens kant.
Alajero
Denne lille palmebeklædte oase med den beskedne 1600-tals-kirke Iglesia del Salvador er et stop værd. Ca. 1,5 km nord for byen kan man se øens eneste overlevende drageblodstræ. Det gror ca. ti minutters gang mod vest fra hovedvejen. Hver september kommer gomeranere her, for, i et festligt optog, at fejre Fiesta del Paso
Playa Santiago
En af øens største fiskerihavne. Solen skinner mest her og tiltrækker unge rygsæksrejsende. Flere fiskere tilbyder udflugter og sejler turister til San Sebastián. Indtil 1970´erne var her en del landbrug, men de har ikke kunnet klare sig, og mange bønder er udvandret. De sidder nu på lur et sted i Venezuela eller Gran Canaria for den sags skyld, og venter på at kunne vende tilbage, hvis en øget turiststrøm viser sig. Hotel Jardín Tecina er et stort feriecenter, ejet af nordmanden Fred Olsen.
Info: Casa Cultura, Av. Marítíma, ma.-fr. 10-14, tlf. 922 89 56 50
Bus: Fra Av. Marítíma og Calle de Santiago Apostol